Enkeltfag under diplomuddannelsen i informationsteknologi
Diplomuddannelsen i it har til formål at forbedre voksnes erhvervskompetence inden for informationsteknologi. Den samlede uddannelse giver dig teoretisk, analytisk og praktisk indsigt i informationsteknologi og sætter deltagerne i stand til at medvirke ved udvikling og implementering af ny informationsteknologi. Derudover sætter uddannelsen dig i stand til at medvirke ved udvikling og implementering af ny informationsteknologi i virksomheder og offentlige organisationer, herunder, at:
- forstå og anvende teorier og metoder inden for de informationsteknologiske discipliner
- kunne indgå aktivt i forbindelse med planlægning, udvikling og ibrugtagning af informationsteknologiske systemer samt tilrettelæggelse af arbejdsgange i forbindelse med anvendelse af disse systemer, og
- kunne deltage kritisk i vurderingen af hvilke muligheder og begrænsninger der er for anvendelsen af informationsteknologien.




