Du er her: AU » Videnudveksling » Efter- og videreuddannelse » Uddannelsesoversigt 2011-12 » 2011485 Master i etik og værdier i organisationer (MEVO)

Master i etik og værdier i organisationer (MEVO)


Etik og værdier er rykket mere og mere i centrum i moderne organisationer. Det sker i ledelsessammenhæng, hvor værdibaseret ledelse, mangfoldighedsledelse mv. fokuserer på ledelsens etiske hensyn. Det sker, når professioner udarbejder etiske retningslinjer og professionsidealer. Og det sker i organisationens forhold til omverdenen, når den udarbejder corporate social responsibility-programmer o.l.

Om organisationer fungerer, afhænger imidlertid af, hvorvidt de formår at afbalancere forskellige konkurrerende, men ofte skjulte værdier og målsætninger. Og om de kan håndtere forandrings- og omstillingsprocesser, samtidig med at de består som enheder. Kommunikation, ledelse og fælles værdigrundlag er redskaber, der kan medvirke til at skabe både udvikling og enhed i organisationer.

Uddannelsen giver deltageren viden, teorier og redskaber til at forstå og udvikle mennesker og organisationer. Deltageren bliver i stand til at medvirke til etisk og værdimæssig afklaring i organisationen, oparbejder evnen til at formulere, evaluere og kommunikere organisationens værdier og udviklingsmål, og til at afklare sit personlige og professionelle ståsted.

Målgruppe

Uddannelsen henvender sig til personer, som arbejder med personale- og organisationsudvikling, ledelse, human ressources, undervisning, kommunikation og formidling.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 18.01.2012

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk