Introduktion

Sygdoms- og sundhedsopfattelser ændrer sig, ny teknologi og deraf følgende muligheder ser dagens lys, og stadigt flere får adgang til medicinsk viden om sundhed og sygdom. Disse processer kan belyses og påvirkes gennem en humanistisk sundhedsvidenskabelig tilgang.

Humanistisk sundhedsvidenskab er en paraplybetegnelse for fag, som beskæftiger sig med perspektiver på sundhed og sygdom, der ligger ud over de rent biologiske. Det er i denne sammenhæng etnologi, sociologi, filosofi, informationsvidenskab, sundhedsvidenskab og psykologi. Humanistisk sundhedsvidenskab supplerer og – udfordrer undertiden – dominerende begreber om sygdom og sundhed, måder at skabe og forstå viden på samt måder at forandre praksis på og profilerer sig således ved en særlig humanistisk metode. Det betyder, at erhvervelse af teoretiske begreber i samspil med praksisbaserede problematikker anses for essentielt for at kunne perspektivere og forandre praksis.

Masteruddannelsen i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling ruster medarbejdere, undervisere og beslutningstagere inden for sundhedssektoren til at håndtere brugernes behov, udvikle tværfagligt samarbejde og prioritere økonomiske ressourcer i sundhedssektoren.

Målgruppe

Uddannelsen henvender sig til medarbejdere i sundhedssektoren, der gerne vil have en videreuddannelse, der sætter deres daglige arbejde i nyt perspektiv. Det kan være:

Kompetenceprofil

Uddannelsen giver mulighed for at udvikle følgende kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder:

• forskellige humanistiske og samfundsvidenskabelige perspektiver på sundhed og sygdom
• sundhedssektorens kompleksitet på baggrund af indsigt i historiske, filosofiske, kulturelle og samfundsmæssige sammenhænge
• humanistiske metoder i analysen af sundhedspraksis
• evaluering og udvikling af sundhedspraksis i relation til forskellige samfundsniveauer (individ-, professions-, institutions- og politisk-administrativt niveau), herunder indsigt i problemer, modsigelser og barrierer for dette.

Gennem arbejdet med den faglige substans giver uddannelsen mulighed for at erhverve følgende faglige og sociale kompetencer:

• strategiske kompetencer: Udvikling af sundhedsinstitutioners mål og midler, udvikling af samarbejdet med andre faggrupper samt analyse og stillingtagen til etiske dilemmaer
• ledelsesmæssige kompetencer: Udvikling af hverdagens rutiner, så de både understøtter nye krav, mål og prioriteringer for institutionen og for patienter og pårørende, efterhånden som de opstår
• kommunikative kompetencer: Udvikling af dialogen imellem ledelse og medarbejdere og imellem faggrupper, patienter og pårørende
• personlige kompetencer: afklaring af eget professionelle og personlige ståsted.

Tilrettelæggelse

Uddannelsen består af fire moduler, hvoraf det sidste er et masterprojekt (modul 4). Modul 1, 2 og 3 skal bestås før modul 4. Det er muligt at tage enkeltmoduler uden at tage hele uddannelsen; undtaget er Modul 4 Masterprojektet.

Uddannelsen opbygges af 1 modul pr. semester i 4 semestre. Hvert modul vægter 15 ECTS-point (0,25 årsværk), dvs. at uddannelsen har et samlet omfang på 60 ECTS-point (1 årsværk).

Uddannelsen er tilrettelagt som deltidsuddannelse over 2 år, men du kan vælge at gennemføre masterprojektet (modul 4) som heltidsuddannelse.

60 ECTS-point svarer til 1 årsværk, dvs. en heltidsstuderendes arbejdsbelastning i et år.

Adgangskrav

Adgangskrav til uddannelsen og enkeltmoduler er:

På grundlag af individuel vurdering kan der dispenseres fra adgangskravene, hvis det skønnes, at du har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med en adgangsgivende uddannelse. Der kan ikke dispenseres fra kravet om 2 års relevant erhvervserfaring.

Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, bør du kontakte Efter- og Videreuddannelse for nærmere vejledning.

I forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningen er det en forudsætning, at du har god læsefærdighed i engelsk, og at du har adgang til computer og internet.

Du er velkommen til at begrunde din ansøgning.

Uddannelsens forskningsmæssige forankring

Uddannelsen er forankret i forskningsinitiativet SUNDHED, MENNESKE OG KULTUR ved Center for Humanistisk Sundhedsforskning, Sundhed, Menneske og Kultur, der er en videreførelse af interdisciplinære forskningsaktiviteter, der blev påbegyndt i 1990 i et rammebevillingsprogram under Statens Humanistiske Forskningsråd.

Centret omfatter 21 aktive forskere (se nedenfor) inden for filosofi, etnologi, psykologi, informationsvidenskab, sociologi og sundhedsvidenskab, som kommer fra universiteterne i Århus, København, Odense og Roskilde samt institutioner i sundhedssektoren. Disse forskere gennemfører indbyrdes og i samarbejde med andre danske og internationale forskere forskning inden for de områder, som masteruddannelsen dækker.

Centret er forankret ved Institut for Filosofi og Idéhistorie, Afdeling for Filosofi Aarhus Universitet. Centerleder er professor Uffe Juul Jensen.

Forskerne bag Sundhed, Menneske og Kultur er:

• Undervisningsadjunkt, mag.art. Torben E. Andreasen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
• Ekstern lektor, mag.scient.soc. Ole Bernild, Saxo Instituttet, Afdeling for Arkæologi & Etnologi, Københavns Universitet
• Ph.d.stud. Jesper Bjelskou, Sygeplejeskolen i Vejle
• Seniorforsker, ph.d. Tove Borg, Forskningsenheden, Hammel Neurocenter
• Postdoc., ph.d. Karin Christensen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
• Professor, dr.med. Peter Elsass, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
• Ledende neuropsykolog, ph.d. Hysse Forchhammer, Neurologisk Afdeling, Glostrup Hospital
• Ph.d.stud. Pernille Hjorth, Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet
• Lektor, ph.d. Lotte Huniche, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
• Lektor, ph.d.Charlotte Højholt, Institut for Psykologi og Filosofi/Videnskabsteori,
  Roskilde Universitetscenter
• Professor, dr.phil. Thomas Højrup, Saxo Instituttet, Afdeling for Arkæologi og Etnologi, Københavns Universitet
• Professor, mag.art. Uffe Juul Jensen, Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet
• Adjunkt, Ph.d. Astrid Jespersen, Saxo Instituttet, Afdeling for Arkæologi og Etnologi, Københavns Universitet
• Specialkonsulent, ph.d. Henrik Jørgensen, Sekretariatet for Det Etiske Råd
• Lektor, ph.d. Karen Munk, Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet
• Lektor, ph.d. Morten Nissen, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
• Lektor, ph.d. Finn Olesen, Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet
• Lektor, ph.d. Lene Otto, Saxo Instituttet, Afdeling for Arkæologi og Etnologi, Københavns Universitet
• Lektor, ph.d. Morten Raffnsøe-Møller, Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet
• Professor, ph.d. Steen Wackerhausen, Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet
• Ph.d.stud. Keld Thorgård, Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet.
• Lektor, ph.d. Lisbeth Haastrup, Institut for Didaktik, DPU, Aarhus Universitet.

Forskerne bag SUNDHED, MENNESKE OG KULTUR udgør lærerstaben. Endvidere bidrager eksterne lektorer og gæsteforelæsere. Desuden vil SUNDHED, MENNESKE OG KULTURs internationale samarbejdspartnere give gæsteforelæsninger.

Uddannelsens følgegruppe

SUNDHED, MENNESKE OG KULTUR samarbejder med forskellige faggrupper inden for sundhedsvæsnet og andre grupper inden for den offentlige sektor, der arbejder med sundhed og velfærd. Repræsentanterne har været med til at diskutere og forme uddannelsen, så den tager højde for aktuelle behov i sundhedssektoren.

Følgegruppen består af følgende personer:

• Kontorchef, MPH Kirsten Vinther-Jensen, Afdelingen for Folkesundhed, Region Midtjylland
• Professor, dr. med. Jørgen Feldbæk Nielsen, Hammel Neurocenter
• Ledende sundhedskoordinator, MHH Inge Tengnagel, Brønderslev
• Rektor, mag.scient. Pia Ramhøj, Sygeplejeskolen i Hillerød
• Lektor, cand.mag. Elvi Weinreich, CVU Øresund
• Policy Advisor Bente Sivertsen, Nursing & Midwifery Programme, WHO
• Ph.d.stud. MHH, jordemoder Jette Aarøe Clausen, Sundhedskartellet i Danmark
• Ledende overlæge Peter Fristed, Sygehus Fyn, Psykiatrisk afdeling, Middelfart
• Sundhedsfaglig udviklingskoordinator, cand. phil, ph.d., Morten Hoff, University College, Lillebælt
• Ledende terapeut, MHH Gertrud Skipper, Holstebro Sygehus
• Overlæge, dr.med. Jens Gyring, Hammel Neurocenter.

Fagligt indhold

Uddannelsen går på tværs af universitetets traditionelle fag og trækker på forskere fra etnologi, psykologi, filosofi, sundhedsvidenskab, informationsvidenskab og sociologi.

Etnologisk livsformsanalyse belyser forskellige livsformer, og hvordan værdier og vilkår fra forskellige kulturelle sammenhænge får betydning for sundheden. En praksisorienteret psykologi belyser barrierer i det daglige samarbejde mellem de forskellige faggrupper og mellem medarbejdere og brugere, og hvordan begge forhold kan udvikles. Filosofi bidrager med viden om en dynamik mellem teori og praksis, som kan forbinde medarbejdernes perspektiver og værdier med brugernes hverdag – en viden og baggrund som er en vigtig forudsætning for at kunne deltage aktivt og konstruktivt i udviklingen af sundhedssektoren.

Masteruddannelsen giver dig således analytiske redskaber og kompetencer til at udvikle praksis ved at samarbejde på tværs af fag, involvere brugere og udvikle redskaber til anvendelse ved forhandling og beslutning om prioritering og mål for sundhed og sygdom.

Uddannelsens opbygning:

Uddannelsens moduler

Modul 1: Faglighed, tværfaglighed og udvikling i sundhedsfaglig praksis

Sundhedsvæsnet og dets brugere analyseres i dette modul ud fra et forandringsperspektiv. For sundhedsvæsnets vedkommende drejer det sig om dets historiske forankring og udvikling imod en stadig større specialisering, flere behandlingstilbud samt bevisførelse og dokumentation for disse. For brugernes vedkommende er det ændrede måder at anskue og forholde sig på i forhold til sygdom og sundhed på baggrund af skiftende vilkår for hverdagslivet – herunder sundhedsvæsnets udvikling.

Udvikling af følgende kvalifikationer og kompetencer

Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder:

• forskellige former for begrundelse for praksis, bl.a. vidensbaseret behandling, i sundhedssystemet
• problemstillinger i tværfaglig sundhedspraksis
• sundhedsaktørernes praksisformer og hverdagsliv
• udforskning og udvikling af sundhedsfaglig praksis, herunder evalueringsaktiviteter og anvendelse af teknologiske hjælpemidler.

Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer:

• kunne vurdere, kombinere og formidle forskellige former for begrundelser for sundhedspraksis
• kunne vurdere og formidle tværfaglige problemstillinger
• kunne analysere og formidle forskellige professionelle positioner i forhold til praksis og hverdagsliv
• kunne evaluere og formidle udvikling af sundhedspraksis, herunder anvendelse af teknologiske hjælpemidler.

Prøve
Prøven er en bunden, skriftlig opgave. Bestået/Ikke bestået.

Oversigt over vejledende pensum for modulet findes på www.smk.au.dk

Modul 2: Sygdoms- og sundhedsbegreber, etik og værdier i sundhedspraksis

Måden at forstå sygdom, sundhed, livskvalitet og velfærd på varierer i et vist omfang med de forskellige aktørers samfundsmæssige placering (forskellige slags professionelle, brugere med forskellige vilkår, politikere, administratorer osv.) og dermed også med den samfundshistoriske udvikling. I modulet analyseres aktørernes praksisformer samt sygdoms- og sundhedsbegreber, herunder også eventuelle modsatrettede interesser og værdier, som omfatter etiske dilemmaer i arbejdet med forebyggelse, behandling og sundhedsfremme.

Udvikling af følgende kvalifikationer og kompetencer

Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder:

• relevante begreber, der er i spil imellem sundhedsvæsnets mange aktører, med henblik på at fremme dialog og samarbejde imellem modsatrettede værdier og ståsteder
• forskellige former for etiske dilemmaer og værdikonflikter, der optræder i sundhedspraksis
• indsamling, bearbejdning og formidling af empiri ved hjælp af kvalitativ metode.

Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer:

• kunne analysere og formidle forskellige sygdoms- og sundhedsbegreber
• kunne analysere og formidle etiske dilemmaer og værdikonflikter i forskellige former for sundhedspraksis
• kunne planlægge, gennemføre og formidle egne kvalitative undersøgelser

Prøve
Prøven er en fri, skriftlig opgave som udover at være baseret på teori også baseres på egen empiri.

7-trinsskalaen.

Oversigt over vejledende pensum for modulet findes på www.smk.au.dk

Modul 3: Samfund, stat, velfærd og sundhed: mål og midler i sundhedspraksis

Sundhedssektoren og forskellige former for praksis i forhold til sygdom og sundhed bliver i dette modul sat ind i en bredere samfundsmæssig, økonomisk og global sammenhæng. Udviklingen af sundhedssektoren hænger i høj grad sammen med skabelsen af den skandinaviske velfærdsstat samt den globale udvikling efter anden verdenskrig. En periode hvor overlægens magt er blevet afløst af konflikter inden for og imellem forskellige interessegrupper og det politisk-administrative system i forbindelse med prioritering af økonomiske ressourcer. Derfor står sundhedssektoren i dag over for en række væsentlige og vanskelige problemer af økonomisk, etisk og samfunds­mæssig karakter. Økonomiske livsvilkår spiller også ind på sundhed og sygdom. Samfundets indretning og fordelingen af ressourcer er derfor spørgsmål, der er relevante, når man vil tegne et billede af den generelle sundhed både nationalt og internationalt.

Udvikling af følgende kvalifikationer og kompetencer

Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder:

• forskellige former for overnationale, statslige, regionale og kommunale velfærds- og sundhedsprogrammer og udvikling af fælles faglige refleksioner over deres betydning i aktuelle samfundsmæssige, overstatslige og globale omstillingsprocesser af økonomisk, social og kulturel og etisk karakter
• sundhedsstatus ud fra forskellige parametre i et livsforms- eller klasseperspektiv.  Det drejer sig om spørgsmål vedrørende retfærdighed, lighed og ulighed i sundhed i nationalt og globalt perspektiv
• konsekvenserne af forskellige styringsideologier og – redskaber i sundhedspraksis.

Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer:

• kunne gennemføre analyse og formidling af velfærds- og sundhedsprogrammer på overnationalt, statsligt, regionalt og kommunalt niveau og deres betydning i relation til aktuelle omstillingsprocesser på disse niveauer af økonomisk, social, kulturel og etisk karakter
• kunne analysere og reflektere over sundhedsstatus ud fra forskellige parametre i et livsforms- og klasseperspektiv
• kunne analysere og formidle spørgsmål vedrørende retfærdighed, lighed og ulighed i sundhed i et nationalt og overnationalt perspektiv
• kunne analysere, reflektere over og formidle konsekvenserne af forskellige styringsideologier og – redskaber i sundhedspraksis.

Prøve
Prøven er en fri, skriftlig opgave. 7-trinsskalaen.

Oversigt over vejledende pensum for modulet findes på www.smk.au.dk .

Modul 4: Masterprojekt

Masteruddannelsen i Humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling afsluttes med et masterprojekt, som omhandler en problemstilling inden for uddannelsens område.

Udvikling af følgende kvalifikationer og kompetencer

Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder:

komplekse humanistiske problemstillinger indenfor sundhedsområdet – normalt baseret i selvstændigt arbejde i form af

a)       en teoretisk undersøgelse

b)      en empirisk undersøgelse

• den for emnet relevante litteratur, centrale teorier, problemstillinger og debatter.

Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer:

• evne til selvstændigt at analysere, vurdere og formidle centrale humanistiske teorier, problemstillinger og debatter indenfor det undersøgte område.

Prøve
Prøven er en fri, skriftlig opgave efterfulgt af mundtligt forsvar.

7-trinsskalaen.

Bestemmelser for prøve

For nærmere oplysninger om prøvetype mv. henvises til studieordningen for masteruddannelsen i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling (2007).

Tid og sted for undervisningen

Hvert modul består af fire weekendseminarer. Et enkelt seminar på modul 1 bliver afholdt som internat i Københavns Lærerforenings Koloni ved Torup Strand fra fredag aften til søndag middag. Undervisningen omfatter oversigtsforelæsninger, gæsteforelæsninger, fremlæggelse og diskussioner af projekter samt vejledning. Endvidere tager vi på uddannelsen initiativ til dannelse af selvstyrende læsegrupper før holdet starter. Hver læsegruppe kan en gang i semestret få besøg af uddannelsens studieleder.

Undervisningen finder sted lørdag 10.15 - 17.00 og søndag kl. 9.15 - 16.00 den første hele weekend i måneden, hvor dette er muligt i forhold til årets helligdage.

Der tages forbehold for ændringer af datoer og tidspunkter for undervisningen.

Moduler:

* Du aftaler tidspunkter for vejledning med den enkelte vejleder.

Modul 1

Indskrivningsperiode: 1. september 2011 til 31. januar 2012.

Modul 2

Indskrivningsperiode: 1. februar 2012 til 31. august 2012.

Modul 3

Indskrivningsperiode: 1. september 2012 til 31. januar 2013.

Modul 4

Indskrivningsperiode: 1. februar 2013 til 31. august 2013.

Samtlige prøvedatoer oplyses ved undervisningsstart. Prøven finder sted ved afslutningen af hvert modul. Masterprojektet kan dog indleveres løbende.

Udgifter til litteratur er ca. 1.000 kr. pr. semester. Internat ved Torup Strand beløber sig til ca. 1.000 kr.

To måneder før hver modulstart kan kompendier med fortegnelser over pensum for det kommende modul købes i Stakbogladen Aarhus Universitet, tlf.: 8612 8844. Stakbogladen påtager sig også at sende kompendier med posten.

Ansøgning

Ansøgning om optagelse på hele master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling og modu 1 Faglighed, tværfaglighed og udvikling i sundhedsfaglig praksis, som enkeltfag, skal ske senest 1. maj 2011.

Ansøgning om optagelse på modul 2 Sygdoms- og sundhedsbegreber, etik og værdier i sundhedspraksis, med studiestart i februar 2011 skal ske senest 15. november 2011.

Ansøgningsskema: Ansøgningsskema : Se link øverst på siden

Ansøgningsskemaet kan udfyldes på skærmen før det udskrives og underskrives.

Sammen med ansøgningsskemaet skal du vedlægge kopi af eksamensbeviser, en beskrivelse af anden uddannelse eller andre relevante kvalifikationer samt din motivation for at søge ind på uddannelsen.

Du skal også vedlægge dokumentation for to års relevant erhvervserfaring for så vidt angår længden og indholdet (fx arbejdsgivers erklæring eller kopi af ansættelsesbevis eller lønseddel).

Alle dine bilag skal være mærket med dato, navn og CPR-nummer.

Ansøgningsskemaet skal du sende til:
Efter- og Videreuddannelse
Aarhus Universitet
Fredrik Nielsens Vej 5
Bygn. 1448
8000 Århus C

4 uger efter ansøgningsfristens udløb modtager du besked om, hvorvidt du er optaget. Der kan i visse situationer som fx stor søgning eller særlige vilkår for igangsættelse af undervisning gå mere end 4 uger før, du får svar.

Universitetet registrerer persondata, adgangsgrundlag samt resultatet af universitetets behandling af ansøgningen.

Deltagerbetaling

Deltagerbetalingen for Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling er 68.000 kr. for hele uddannelsen. For enkeltfag er deltagerbetalingen 17.000 kr. pr. modul.

Deltagerbetalingen opkræves i rater forud for semesterstart. Betalingen dækker omkostninger til undervisning, 3 eksamensforsøg pr. disciplin og administration.

Deltagerbetaling ved universitetets efter- og videreuddannelser pålignes ikke moms og omfatter ikke udgifter til undervisningsmaterialer.

Statstilskuddet til deltidsuddannelse fastsættes i finansloven for et år ad gangen. Aarhus Universitet tager derfor forbehold for eventuelle justeringer af deltagerbetalingen.

Forbehold

Aarhus Universitet forbeholder sig retten til at afvise kvalificerede ansøgere, ved manglende kapacitet eller manglende lærerressourcer, samt til at aflyse et modul eller hele uddannelsen, hvis der er for få kvalificerede ansøgere, utilstrækkelig lærerressourcer eller hvis der opstår andre særlige omstændigheder.

Afmelding

Hvis du ønsker at afmelde dig skal du gøre det skriftligt til Efter- og Videreuddannelse. Du kan kun få deltagerbetalingen refunderet hvis Efter- og Videreuddannelse har modtaget din afmelding senest 2. august ved undervisning i efterårssemestre og 3. januar ved undervisning i forårssemestre.

Merit

Hvis du ønsker beståede prøver eller eksaminer fra andre uddannelser meritoverført bedes du kontakte studienævnet for uddannelsen. Eventuel meritansøgning vedlægges ansøgning om optagelse.

Prøve

Aflæggelse af prøve forudsætter, at deltagerbetalingen er betalt. Deltagerbetalingen omfatter 3 eksamensforsøg.

Du kan højst 3 gange indstille dig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse, også selv om forsøgene anvendes under forskellige indskrivninger.

Hvis du ved en tidligere indskrivning har opbrugt alle eksamensforsøg, kan du ikke optages på uddannelsen/modulet, medmindre du får en dispensation fra studienævnet.

Du kan ikke tilmelde dig prøver i et modul på et tidligere tidspunkt, end studienævnet har planlagt.

Hvis du er indskrevet til en hel uddannelse, kan du udskyde prøver efter undervisningens ophør i de enkelte discipliner inden for de rammer som studieordningen fastsætter med hensyn til rækkefølgekrav og maksimal uddannelsestid.

Hvis du er indskrevet til enkeltfag/moduler kan du vente med at aflægge prøve i 2 år efter at det udbudte enkeltfags/moduls undervisningsperiode er udløbet.

Støttemuligheder

Hvis du har orlov til uddannelse, og dit uddannelsesforløb berettiger til det, kan du søge SVU (statens voksenuddannelsesstøtte).

Læs om betingelser for SVU og oplysninger om vejledningssteder på www.svu.dk

Det er arbejdsgiver, jobcenter eller a-kasserne som afgør, om du kan få orlov til uddannelse.

Det er dit uddannelsesforløbs normering, opgjort i ECTS-point/årsværk der er afgørende for om dit uddannelsesforløb berettiger til SVU. Et anslået timeforbrug på uddannelsen kan ikke anvendes som beregningsgrundlag.

Det er ikke muligt for efter- og videreuddannelsesstuderende at opnå støtte fra Statens Uddannelsesstøtte (SU).

Støtte til deltagerbetalingen fra fonde og legater kan være skattepligtig. Det er en god idé på forhånd at kontakte fonden eller legatet for at afklare det.

Kontaktpersoner og lærere

Studiekoordinator, lektor Karen Munk
E-mail: filkpm@hum.au.dk
Tlf.: 8942 2108/ mobil: 2012 7996

Studievejledning

Studiekoordinator, lektor Karen Munk
E-mail: filkpm@hum.au.dk
Tlf.: 8942 2108/ mobil: 2012 7996

Efter- og Videreuddannelses opgaver

Generel vejledning om efter- og videreuddannelse ved Aarhus Universitet, registrerer ansøgere, opkræver og registrerer deltagerbetaling, udsteder studiekort og leverer dokumentation til brug for SVU-administratorer, jobcentre og a-kasser.

Efter- og Videreuddannelse har åbent for personlige og telefoniske henvendelser på hverdage kl. 10.00 ‑ 14.00, onsdage kl. 12.00 ‑ 16.00.

Efter- og Videreuddannelse
Aarhus Universitet
Fredrik Nielsens Vej 5
Bygn. 1448
8000 Århus C
Tlf.: 8942 6761
E‑mail: evu@au.dk
www.au.dk/evu

Studienævn og fakultet

Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling hører hjemme under Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet.

Studienævnet ved Institut for Filosofi og Idéhistorie har ansvaret for det faglige niveau, indhold, undervisning og prøver.

Uddannelsen giver ret til at anvende titlen Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling, MHH (Master in Humanities and Health Studies).

Regelgrundlag

Der er knyttet regler til udbud og gennemførelse af kompetencegivende efter- og videreuddannelse:

Generelle regler:

• Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) nr. 652 af 24. juni 2012 med senere ændringer, § 5
• Lovbekendtgørelse nr. 881 af 8. august 2011 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne
• Bekendtgørelse nr. 1188 af 7. december 2009 om deltidsuddannelse med senere ændringer

Regler om uddannelse, adgang, undervisning og eksamen:

• Bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne med senere ændringer
• Bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser med senere ændringer, §§ 15-17 gælder ikke for deltidsstuderende
• Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterskalabekendtgørelsen)

• Studieordningen for Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling (2007)