Introduktion

Inden for de senere år har der i stigende grad været fokus på nødvendigheden af et uddannelsesløft på rusmiddelområdet. De sociale, sundhedsmæssige og retslige indsatser på rusmiddelområdet er efterhånden betragtelige, men der har indtil nu ikke eksisteret en uddannelse, der har kunnet opkvalificere og efteruddanne personer, der arbejder på området. Med europæisk master i narkotika- og alkoholindsatser (MNAI) bliver det nu en mulighed.

Rusmiddelforskningen er ved at være en veletableret videnskabelig disciplin. Ved at trække på europæiske specialister inden for området, er det blevet muligt at etablere en uddannelse, der sikrer et højt fagligt niveau, en stor grad af tværfaglighed samt et europæisk komparativt perspektiv.

Master i narkotika- og alkoholindsatser er en europæisk funderet master udviklet i samarbejde mellem fire europæiske universiteter, hver med deres speciale indenfor rusmiddelområdet.

• Center for rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet,
• Middlesex Universitet, England,
• Ljubljana Universitet, Slovenien og
• Avogadro Universitet, Italien.

Danske studerende vil blive indskrevet på Aarhus Universitet, hvor uddannelsens udbud af e-læring (fjernundervisning) betyder, at man på en og samme tid vil modtage undervisning (på engelsk) af erfarne fagfolk fra forskellige udenlandske universiteter og indgå i kritiske diskussioner med studerende fra partneruniversiteterne.

Master i narkotika- og alkoholindsatser giver dig viden og redskaber som kan bringes i spil i relevante erhvervsmæssige sammenhænge. Derudover får du et solidt afsæt for at udvikle din egen faglighed.

For yderligere oplysninger om partneruniversiteterne, se www.crf.au.dk

Målgruppe

Uddannelsen retter sig mod personer, der arbejder inden for narkotika- og alkoholområdet. Organiseringen af området i Danmark er kompleks og indbefatter en række institutioner med forskellige opgaver. Der er endvidere tale om et felt, der er kendetegnet ved arbejdsopgavernes genstandsfelt, frem for en bestemt uddannelsesfaglighed. Målgruppen for aftagergruppen inkluderer derfor ansatte på en række områder:

• det sociale område (personer med ansvar for indsatser på området - både på kommunalt og nationalt plan, socialarbejdere, personer i undervisningsstillinger)
• behandlingsområdet (ledere og misbrugsbehandlere i både ambulant- og døgnbehandling)
• det frivillige område (ledere og medarbejdere på væresteder, gadeplansprojekter, og herberger)
• sundhedsområdet (personer med ansvar for indsatser på området - både på kommunalt og nationalt plan, sygeplejersker/gadesygeplejersker, offentligt sundhedspersonale, personer i undervisningsstillinger)

retshåndhævelsesområdet (funktionærer i Direktoratet for Kriminalforsorgen, behandlingskonsulenter i fængsler og arresthuse)

• Kompetenceprofil

Master i narkotika- og alkoholindsatser giver den studerende mulighed for at opnå følgende kvalifikationer:

• Inden for masteruddannelsens område udvikle viden og forståelse baseret på tværvidenskabelige primært socialvidenskabelige tilgange
• Evne til at reflektere over fagområdets viden og kunne identificere videnskabelige problemstillinger
• Identificere problemer med alkohol og narkotika, og foreslå og iværksætte samt kritisk vurdere passende tiltag, indsatser og løsningsmodeller, der kan anvendes i politiske og praktiske beslutninger
• Orientere sig i og anvende fagområdets videnskabelige forskningsmetoder, herunder både kvalitative og kvantitative tilgange
• Kritisk og systematisk anvendelse af viden, og analysere, håndtere og vurdere komplekse problemstillinger
• Kommunikere komplekse problemstillinger effektivt og systematisk til en bred række af målgrupper.

Gennem arbejdet med den faglige substans giver uddannelsen mulighed for at opnå følgende faglige og sociale kompetencer:

• Kunne indgå i, udvikle og fagligt kompetent implementere og lede diverse arbejdsindsatser på området, der kan være uforudsigelige og som kræver nytænkning
• Kritisk at vurdere forskning, politiske beslutninger og praksis på rusmiddelområdet
• Kunne evaluere og monitorere indsatser på området
• Kunne bidrage med at opruste arbejdspladser vidensmæssigt på området og forestå interne formidlingsopgaver
• Kunne udarbejde kvalificerede ansøgninger om puljemidler på området byggende på indsigt i videnskabelig viden, politiske processer samt indsatsområder (forebyggelse, behandling, policy og skadesreduktion)
• Kunne arbejde selvstændigt og målrettet i forhold til at opøve yderligere viden og færdigheder på området.

Tilrettelæggelse

Uddannelsen udbydes hvert andet år i samarbejde med tre andre europæiske universiteter. Studerende har således medstuderende fra andre dele af Danmark samt i andre europæiske lande. Derfor udbydes dele af uddannelsen på engelsk som e-læring (fjernundervisning). Hermed er det muligt at få undervisning af forskere fra andre universiteter samt sikre stor grad af kontakt med studerende fra partneruniversiteterne. E-læring giver endvidere mulighed for at tilrettelægge sin studietid individuelt og kombinere arbejdsliv med studiet.

E-læringsmodulerne, som de enkelte studerende følger på deres egen computer, består af en blanding af skriftlige forelæsninger, pod-casts, og indlæg/svar/opgaver.

Gennem e-læringsmodulerne lærer den studerende at arbejde selvstændigt og målrettet i forhold til at opøve viden og færdigheder på området. Ligesom det også giver den studerende mulighed for at tilegne sig stoffet i sit eget tempo og gentage efter behov.

Udover e-læringsmodulerne benyttes der følgende undervisningsformer: Internatundervisning, gruppeundervisning, forelæsninger og øvelser. Endelig tilknyttes den studerende ved studiestart en vejleder ved CRF. Vejlederen vil vejlede på masterprojektet og herudover sikre, at den studerende kontinuerligt udfordres til at reflektere over fagområdets viden på en videnskabelig måde.

Uddannelsen er tilrettelagt som deltidsuddannelse over to år svarende til et årsværk. Den består af 4 semestre. Du kan vælge at gennemføre Masterprojekt (4. semester) som heltidsuddannelse.

Den forventede arbejdsindsats fra dig ligger på 15-20 timer om ugen svarende til halvtidsstudie.

60 ECTS-point svarer til 1 årsværk, dvs. en heltidsstuderendes arbejdsbelastning i et år.

Modul 1 – 6 skal bestås før modul 7.

Adgangskrav

For at være berretiget til optagelse skal man have bestået enten:

• en relevant professionsbacheloruddannelse, eller
• en relevant akademisk bacheloruddannelse

En relevant uddannelse er fx professionsbachelor i sygepleje, fysioterapi eller pædagogik, eller bachelor i psykologi eller filosofi.

Herudover skal man have 2 års relevant erhvervserfaring med sociale, juridiske eller sundhedsmæssige problemer relateret til rusmiddelfeltet efter endt adgangsgivende uddannelse.

Aarhus Universitet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Der kan imidlertid ikke dispenseres fra kravet om to års relevant erhvervserfaring efter adgangsgivende uddannelse.

Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, bør du kontakte Efter- og Videreuddannelse for nærmere vejledning.

Da væsentlige dele af uddannelsen (e-læringsmodulerne) udbydes på engelsk, stilles der krav om engelsk på B-niveau. Eksamensopgaver kan afleveres på dansk.

I tilfælde af, at der er flere rettidigt tilmeldte, kvalificerede ansøgere, end der er pladser til, vil det blive prioriteret at sikre en deltagersammensætning, hvor holdet som helhed repræsenterer en bred tværfaglighed, hvad angår de studerendes forudgående uddannelse og erfaring..Det vil sige, at deltagerne skal repræsentere forskellige opgaveområder i relation til misbrugsfeltet, fx psykosocial behandling, forebyggelse, myndighedsudøvelse (politi og domstole), dokumentation og vidensopsamling, rådgivning og somatiske ambulatoriefunktioner m.v.

Fagligt indhold

Uddannelsen er tværvidenskabelig og trækker på forskere fra fag som psykologi, sociologi, antropologi, historie, kriminologi og medicin. Masteruddannelsen giver dig således analytiske redskaber og kompetencer til at udvikle praksis ved at samarbejde på tværs af fag.

Master i narkotika- og alkoholindsatser består af 7 moduler. Det er på nogle semestre muligt at vælge mellem forskellige moduler.

1. semester starter med en uges intensiv introduktionsforløb ved Middlesex Universitet (London) med deltagelse af alle studerende og undervisere ved de fire universiteter. Herefter følger et teoriforløb med hovedvægt på samfundsvidenskabelige teorier.

2. semester består af tre moduler. Det ene modul går i dybden med evidensbaseret praksis. Det andet modul, fokuserer på den europæiske indsats og politik på narkotika- og alkoholindsatser og det tredje giver grundlæggende indsigt i fagets forskningsmetoder.

3. semester gør det muligt at specialisere sig emnemæssigt i forhold interesse og behov fra egen arbejdsplads.

4. semester består af Masterprojekt med mulighed for at etablere en egen case, som belyses ud fra udvalgte teorier og perspektiver fra masteruddannelsen.

Uddannelsens opbygning:

Uddannelsens moduler

Introduktionsforløb

Modulet afholdes som 5 dages intensiv internatundervisning ved Middlesex Universitet (London). Studerende introduceres for uddannelsens opbygning, moduler, formkrav, og tværvidenskabelige og komparative sigte. Gennem forelæsninger, workshops, logbøger og forberedelse tilegner studerende sig grundlæggende viden om narkotika- og alkoholproblematikker, som resten af uddannelsen bygger videre på. Endvidere stifter man bekendtskab med de medstuderende og undervisere, som man i resten af uddannelsen skal samarbejde og kommunikere med. På baggrund heraf er målet, at den studerende skal:

• Få kendskab til grundlæggende begreber så som: brug, misbrug, problematisk forbrug, rekreativt forbrug, afhængighed, herunder hvordan disse defineres og bruges i forskellige sammenhænge
• Erhverve provisorisk kendskab til grundlæggende stoftypologier og deres biologiske effekt
• Erhverve overblik over de vigtigste forklaringer på stofmisbrug/problematisk forbrug/afhængighed herunder biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle forklaringer
• Erhverve overblik over de vigtigste samfundsmæssige reaktioner på stofbrug: forebyggelse, skadesreduktion, behandling, kontrol, samt individuelle versus befolkningstiltag
• Kunne definere de vigtigste interventionsformer angående stofbrug.

Teori om rusmiddelbrug og afhængighed

Alkohol- og narkotikaforskning er ikke en selvstændig teoretisk disciplin, men benytter en række teoretiske modeller og forståelsesrammer udviklet inden for hhv. socialvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige discipliner. I dette modul vil den studerende blive præsenteret for en række centrale primært sociologiske og psykologiske teorier, der på forskellig vis forklarer afhængighedens forskellige faser. Endvidere er det målet, at den studerende kritisk skal kunne vurdere og sammenholde de forskellige teoretiske tilgange samt anvende dem i forhold til relevante projektstrategier og interventioner. På baggrund heraf er målet, at den studerende skal:

• Erhverve viden om teorier og begreber relateret til stofbrug og afhængighed samt analysere forskelle og ligheder mellem diverse teoretiske tilgange
• Kunne vurdere disse teorier i forhold til praktiske implementeringer af indsatser på området
• Erhverve forståelse for de faktorer, der influerer på forskellige udviklingslinjer i stofbrug, samt reflektere over forskellige faktorer, der påvirker hhv. kontrolleret og problematisk brug på individuelt og samfundsmæssigt niveau
• Kunne vurdere centrale teoriers relevans for udvikling og analyse af praksis på eget område
• Kunne syntetisere, sammenstille og kommunikere komplekse teoretiske tilgange på skrift.

Evidensbaseret praksis – et øvelsesforløb

Evidensbaserede indsatser har i stigende grad vundet indpas i forhold til implementering af handlestrategier inden for politik, behandling og forebyggelse. Formålet med dette modul er at introducere evidensbegrebet, samt at gøre den studerende i stand til kritisk at evaluere forskningsundersøgelser på baggrund af deres metode, analyse og resultater. Endvidere vil den studerende tilegne sig færdigheder i søgestrategier, indsamling af videnskabelige data, samt evnen til at foretage en kritisk vurdering af relevante hovedbudskaber inden for den aktuelle forskning. De tilegnede færdigheder vil blive forbundet til praksis ved, at den studerende lærer at træffe kvalificerede beslutninger vedrørende håndteringen af forskellige aspekter af narkotika- og alkoholproblemer, som er baseret på videnskabelig forskning. På baggrund heraf er målet at den studerende skal:

• Kunne definere evidensbaseret praksis og udforme spørgsmål for databasesøgninger på evidens
• Være i stand til at udarbejde og anvende søgestrategier til indhentning af specifik information
• Kunne reflektere over den videnskabelige kvalitet i det indhentede materiale samt udplukke nyttig information til en kvalificeret uddybning af svarene på de stillede spørgsmål
• Kunne karakterisere og beskrive muligheder og begrænsninger i eksisterende professionel praksis på baggrund af evidensbaseret viden om effektivitet.

EU politik

EU-politik er i stigende grad med til at præge nationale og lokale narkotika- og alkoholpolitikker rundt om i Europa. Alligevel kan de processer, som er knyttet til forholdet og samarbejdet mellem de forskellige politiske niveauer på området, undertiden virke vanskeligt gennemskuelige for folk, der arbejder med narkotika- og alkoholforhold på nationalt og lokalt plan. Målet med modulet er derfor at fremme viden om og forståelse for politiske beslutningsprocesser på europæisk, nationalt og lokalt plan samt gøre de studerende i stand til kritisk at vurdere forholdet mellem europæisk og national politik i en række udvalgte europæiske lande. På baggrund heraf er målet at den studerende skal:

• Kunne identificere og reflektere over en række af de faktorer, der influerer dannelsen af europæisk politik
• Erhverve konkret viden om europæisk politik på et eller flere af områderne narkotika, alkohol og/eller tobak
• Kunne analysere den politiske proces fra politiske markeringer til implementering.
• Analysere europæisk politik på narkotika- og alkoholområdet og dets relation til national politik
• Kunne anvende politologiske teorier i analysen af europæisk politik og politiske processer.

Videnskabelig forskningsmetode: kvantitative og kvalitative metoder

Dette modul gør den studerende bekendt med grundlæggende aspekter inden for forskning. Endvidere opnås færdigheder i anvendelsen af relevante forskningsmæssige tilgange og metoder, enten ved forberedelse af eget forskningsprojekt eller ved udarbejdelse af en omfattende review-artikel. Kurset vil undervise i både kvalitative og kvantitative forskningsmetoder, med speciel fokus på narkotika- og alkoholforskning. På baggrund heraf er målet at den studerende skal:

• Kunne identificere og sammenligne forskellige metodologiske tilgange til rusmiddelforskning, samt fremvise en kritisk forståelse af, hvordan forskellige forskningsmetoder kan anvendes i praksis
• Stifte kendskab med og forstå de arbejdsprocesser, der er involveret i kvalitativ og kvantitativ dataindsamling og analyse.
• Være i stand til kritisk at evaluere betydningen af væsentlige forskningsfund
• Kunne foretage analyse af forskningens etiske aspekter og deres relevans for praksis
• Kunne formulere forskningsspørgsmål og udarbejde et sammenhængende forskningsprojekt.

Narkotika og kriminalitet

Målet med modulet er, at den studerende tilegner sig færdigheder inden for analyse og vurdering af det kriminelle retssystems nuværende varetagelse af narkotikakontrol, samt kunne argumentere for mulige fremtidige strategier i forhold til stofbrug, kriminalitet og narkotikakontrol i Europa. I modulet undersøges kriminologiske perspektiver, teorier og begreber. Desuden gøres den studerende i stand til kritisk at evaluere og vurdere love og narkotikakontrolpolitikker, samt deres betydningen i forskellige sociale, politiske og økonomiske kontekster. Endelig skal den studerende foretage en sammenligning mellem forskellige europæiske retssystemers respons på den nationale narkotikasituation. På baggrund heraf er målet at den studerende skal:

• Kunne reflektere over forbindelsen mellem narkotika og kriminalitet i Europa gennem evaluering af forskning og forskningsrapporter
• Kunne identificere forskelle og ligheder mellem forskellige europæiske kontrolsystemer, med særligt fokus på hvordan retssystemet forholder sig til narkotikakontrol
• Med baggrund i kriminologiske teorier og begreber at kunne foretage en vurdering af den rolle, som retssystemet indtager i dets reaktion på narkotika i det eksisterende samfund
• Trække på et bredt register af læringsressourcer og materialer ved bl.a. at være i stand til at identificere, udvælge og forholde sig kritisk til væsentlige tekster og dokumenter.

Brugerperspektiver

Inden for de seneste år har ideen om brugerinddragelse i stigende grad gennemsyret europæiske velfærdsinstitutioner. I dette modul undersøger vi, hvilke konsekvenser denne udvikling har i forhold til misbrugsbehandling, hvor brugerperspektivet og ideologien om empowerment har fået stadig større fodfæste. Modulet vil gøre den studerende i stand til kritisk og realistisk at vurdere og reflektere over centrale aspekter relateret til at involvere et brugerperspektiv i konkrete sociale indsatser. Hermed gøres den studerende i stand til at udfordre eksisterende praksisser og opfordre behandlere og andre til at gentænkte ideer om motivation, mål og udbytte. På baggrund heraf er målet at den studerende skal:

• Vurdere empowerment-ideologien og brugerinddragelsens historiske rødder og udvikling i udvalgte europæiske lande
• Kunne forstå klienters forskellige og undertiden modsatrettede motiver i forhold til at starte behandling samt reflektere over klienters erfaringer med behandling
• Kunne analysere centrale aspekter af misbrugeres livsverden samt deres subjektive erfaringer med bl.a. stoffer/alkohol, afhængighed, stigmatisering og sociale relationer
• Kunne skitsere implementeringen af en realistisk brugerinddragelse i sociale indsatser, samt vurdere indsatser på alkohol- og stofmisbrugsområdet ud fra et brugerperspektiv.

Skadesreduktion

Skadesreduktion er et af de vigtigste begreber de seneste 20 år på rusmiddelområdet. Det kombinerer en pragmatisk tilgang og et fokus på sundhed med et lempeligt syn på stofbrug. Dette modul går bagom skadesreduktionsbegrebet og ser på de risici, der bør tages i betragtning i forhold til en skadesreduktionstilgang, hvilket inkluderer både sundhedsmæssige (fx HIV, leverbetændelse, ernæring) og sociale (fx bolig, arbejde, venner) risici. Endvidere gives eksempler på forskningsstrategier forankret i en skadesreduktionstankegang, og der vil være fokus på muligheder og begrænsninger angående indsatser med baggrund i skadesreduktionsbegrebet. Endelig vil modulet afsøge grænserne for skadesreduktionsbegrebet, fx ved at diskutere hvorvidt forebyggelse kan indbefattes. På baggrund heraf er målet at den studerende skal:

• Kunne forstå og kritisk diskutere skadesreduktionsbegrebets logik samt forholde det til andre ’traditioner’ på området
• Kunne identificere og sammenligne stofrelaterede risici og relatere det til forskellige livssituationer
• I et europæisk komparativt perspektiv at kunne forstå viden om relevante indsatser indenfor en skadesreduktionstankegang, samt se disse i forhold til deres organisationsmæssige forankring
• Få kendskab til aktionsforskningsmetoden Rapid Assessment and Response
• Udvikle en dialogisk tilgang i arbejdet med udsatte grupper
• Udvikle færdigheder i at planlægge og koordinere skadesreduktionsindsatser.

Kulturelle perspektiver på stofbrug

I forskellige sociale og kulturelle kontekster samt over tid knyttes der hhv. positiv og negativ værdi til stofbrug, fra opfordringer til brug, over tolerance, til forbud. Denne ambivalens hænger sammen med rusmidlers ret så forskelligartede anvendelsesmuligheder (ernæring, farmakologisk, beruselse, rituel, religiøs, socialisering, etc.). Disse forskellige anvendelsesmuligheder har stor indflydelse på kollektive værdier samt politikker på området så som forebyggelse, behandling, skadesreduktion og kontrol. Modulet vil gøre den studerende i stand til at vurdere centrale forskelle og ligheder mellem forskellige samfund og historiske perioder i forhold til alkohol- og narkotikaforbrug. Den studerende vil lære at identificere forskellige værdier knyttet til rusmiddelbrug – herunder nydelsesaspektet – vha. forskellige typer af materiale, fra forskningslitteratur til ideer om forbrug som det kommer til udtryk i skønlitteratur, kunst og musik. På baggrund heraf er målet at den studerende skal:

• Identificere og sammenstille nutidige, forskellige og kulturelt betingede forbrugsmønstre i Europa, herunder afholdenhed
• Forstå alkohol og narkotikas rolle i forhold til skabelsen og manifesteringen af gruppeidentiteter
• Forstå og identificere centrale forskelle mellem sundhedsdiskurser og nydelsesdiskurser på rusmiddelområdet
• Erhverve kendskab til og forstå forholdet mellem forskellige forbrugsmønstre og tidstypiske tendenser, herunder tilstedeværelsen af rusmidler i musik, litteratur og natteliv
• Kunne identificere rusmidlers forskellig anvendelsesværdi i diverse historiske og kulturelle kontekster og på baggrund heraf kritisk kunne vurdere nutidig narkotikapolitik og moralske panikker
• Kunne vurdere rusmidlers rolle i populærkultur samt økonomiske interesser knyttet hertil.

Masterprojekt

I masterprojektet får den studerende mulighed for at arbejde med en problemstilling inden for masteruddannelsens område efter eget valg. Der lægges endvidere op til at den studerende gør brug af egen indsamlet empiri. Projektet kan ligge i forlængelse af den forskningsansøgning, der udgør prøven ved modulet Videnskabelig forskningsmetode, men det er ikke et krav. Emnet skal godkendes af vejleder, som yder vejledning undervejs. På baggrund heraf er målet, at den studerende skal:

• Erhverve sig specialiseret viden inden for et afgrænset og fokuseret felt på narkotika- og alkoholområdet
• Mestre overblik over relevant litteratur
• Kunne opstille en relevant socialvidenskabelig problemstilling
• Kunne selvstændigt indsamle og analysere egen empiri
• Kunne reflektere over undersøgelsesmetodernes samt empiriens gyldighed og begrænsninger
• Kunne opstille en sikker argumentation med reflekteret inddragelse af relevant teori og andre empiriske undersøgelser på feltet
• Kunne formidle klart og med videnskabelig præcision og dybde.

Dele af uddannelsen som enkeltfag

Dele af masteruddannelsen kan tages som enkeltfag. Det drejer sig om modulerne:

• Teori om rusmiddelbrug og afhængighed
• Kulturelle perspektiver på stofbrug.

• EU-politik
• Evidensbaseret praksis
• Narkotika og kriminalitet
• Brugerperspektiver
• Skadesreduktion

Optagelse på enkeltfag kan ske efter ansøgning, hvis de generelle adgangskrav er opfyldt. Derudover skal bestemmelserne omkring uddannelsens progression overholdes. Se studieordningen for master i narkotika- og alkoholindsatser 2010.

Bestemmelser for prøve

For nærmere oplysninger om prøvetype mv. henvises til studieordningen for master i narkotika- og alkoholindsatser 2010.

Tid og sted for undervisningen

En stor del af masteruddannelsen vil blive udbudt som e-læring (fjernundervisning). Hermed får man mulighed for at tilrettelægge sin studietid individuelt og kombinere arbejdsliv med studiet. E-læring gør det samtidig muligt at få undervisning af forskere fra andre universiteter samt sikre stor grad af kontakt med studerende fra partneruniversiteterne. For at sikre et fælles udgangspunkt for studerende og underviserer vil der derfor også være en vis progression i de enkelte fag, som de studerende skal følge.

Herudover består uddannelsen af gruppeundervisning, der typisk vil være endagssamlinger på Aarhus Universitet, fredage fra kl. 11.15 – 17.00. Der vil ca. være 3 samlinger pr. semester.

Introduktionsmodul afholdes på Middlesex Universitet, London. Der må derfor påregnes udgifter hertil. Af hensyn til det samlede masterforløb bør det tilstræbes, at alle studerende deltager i internatforløbet, som vil blive tilrettelagt billigst muligt.

Endelig vil der være individuel vejledning, der aftales med vejleder.

3. semester    Enkeltfag: 1. september 2011 til 31. januar 2012

4. semester    Masterprojekt: 1. februar 2012 til 31. august 2012

Masterprojekt kan dog afleveres løbende, efter gennemførelsen af de første 6 moduler.

Der tages forbehold for eventuelle ændringer af tidspunkter for undervisningen.

Der må påregnes udgifter på ca. 500 kr. pr modul til indkøb af litteratur.

Ansøgning

Ansøgning om optagelse på enkeltfagene Narkotika og kriminalitet, Brugerperspektiver, Skadesreduktion og Kulturelle perspektiver på stofbrug med studiestart i september 2011 skal ske senest 1. maj 2011.

Ansøgningsskema: Se link øverst på siden
Ansøgningsskemaet kan udfyldes på skærmen før det udskrives og underskrives.

Sammen med ansøgningsskemaet skal du vedlægge kopi af eksamensbeviser, en beskrivelse af anden uddannelse eller andre relevante kvalifikationer, dokumentation for engelsk svarende til gymnasialt B-niveau, samt din motivation for at søge ind på uddannelsen.

Du skal også vedlægge dokumentation for to års relevant erhvervserfaring for så vidt angår længden og indholdet (fx arbejdsgivers erklæring eller kopi af ansættelsesbevis eller lønseddel).

Alle dine bilag skal være mærket med dato, navn og CPR-nummer.

Ansøgningsskemaet skal du sende til:
Efter- og Videreuddannelse
Aarhus Universitet
Fredrik Nielsens Vej 5
Bygn. 1448
8000 Århus C

4 uger efter ansøgningsfristens udløb modtager du besked om, hvorvidt du er optaget. Der kan i visse situationer som fx stor søgning eller særlige vilkår for igangsættelse af undervisning gå mere end 4 uger før, du får svar.

Universitetet registrerer persondata, adgangsgrundlag samt resultatet af universitetets behandling af ansøgningen.

Deltagerbetaling

Deltagerbetalingen er 60.000 kr. for hele uddannelsen, fordelt med 12.000 kr. for 1. Semester og 16.000 kr. for hvert af de følgende semestre. Prisen for et enkeltfag er 8.000 kr.

Deltagerbetalingen opkræves forud for semesterstart. Betalingen dækker omkostninger til undervisning, 3 eksamensforsøg pr. disciplin og administration.

Deltagerbetaling ved universitetets efter- og videreuddannelser pålignes ikke moms og omfatter ikke udgifter til undervisningsmaterialer.

Statstilskuddet til deltidsuddannelse fastsættes i finansloven for et år ad gangen. Aarhus Universitet tager derfor forbehold for eventuelle justeringer af deltagerbetalingen.

Forbehold

Aarhus Universitet forbeholder sig retten til at afvise kvalificerede ansøgere, ved manglende kapacitet eller manglende lærerressourcer, samt til at aflyse et modul eller hele uddannelsen, hvis der er for få kvalificerede ansøgere, utilstrækkelig lærerressourcer eller hvis der opstår andre særlige omstændigheder.

Afmelding

Hvis du ønsker at afmelde dig skal du gøre det skriftligt til Efter- og Videreuddannelse. Du kan kun få deltagerbetalingen refunderet hvis Efter- og Videreuddannelse har modtaget din afmelding senest 2. august ved undervisning i efterårssemestre og 3. januar ved undervisning i forårssemestre.

Merit

Hvis du ønsker beståede prøver eller eksaminer fra andre uddannelser meritoverført bedes du kontakte masterstudienævnet for det samfundsvidenskabelige fakultet. Eventuel meritansøgning vedlægges ansøgning om optagelse.

Prøve

Aflæggelse af prøve forudsætter, at deltagerbetalingen er betalt. Deltagerbetalingen omfatter 3 eksamensforsøg.

Du kan højst 3 gange indstille dig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse, også selv om forsøgene anvendes under forskellige indskrivninger.

Hvis du ved en tidligere indskrivning har opbrugt alle eksamensforsøg, kan du ikke optages på uddannelsen/modulet, medmindre du får en dispensation fra studienævnet.

Du kan ikke tilmelde dig prøver i et modul på et tidligere tidspunkt, end studienævnet har planlagt.

Hvis du er indskrevet til en hel uddannelse, kan du udskyde prøver efter undervisningens ophør i de enkelte discipliner inden for de rammer som studieordningen fastsætter med hensyn til rækkefølgekrav og maksimal uddannelsestid.

Hvis du er indskrevet til enkeltfag/moduler kan du vente med at aflægge prøve i 2 år efter at det udbudte enkeltfags/moduls undervisningsperiode er udløbet.

Støttemuligheder

Hvis du har orlov til uddannelse, og dit uddannelsesforløb berettiger til det, kan du søge SVU (statens voksenuddannelsesstøtte).

Læs om betingelser for SVU og oplysninger om vejledningssteder på www.svu.dk

Det er arbejdsgiver, jobcenter eller a-kasserne som afgør, om du kan få orlov til uddannelse.

Det er dit uddannelsesforløbs normering, opgjort i ECTS-point/årsværk der er afgørende for om dit uddannelsesforløb berettiger til SVU. Et anslået timeforbrug på uddannelsen kan ikke anvendes som beregningsgrundlag.

Det er ikke muligt for efter- og videreuddannelsesstuderende at opnå støtte fra Statens Uddannelsesstøtte (SU).

Støtte til deltagerbetalingen fra fonde og legater kan være skattepligtig. Det er en god idé på forhånd at kontakte fonden eller legatet for at afklare det.

Kontaktpersoner og lærere

Kontaktperson:
Lektor Torsten Kolind
Center for Rusmiddelforskning
Aarhus Universitet
Nobelparken
Jens Chr. Skous Vej 3, 8000 Århus C
Tlf.: 8942 6936
E-mail: tk@crf.au.dk

Studievejledning

For yderligere information om uddanelsens faglige indhold kan du kontakte Lektor Torsten Kolind, se ovenfor.

Efter- og Videreuddannelses opgaver

Generel vejledning om efter- og videreuddannelse ved Aarhus Universitet, registrerer ansøgere, opkræver og registrerer deltagerbetaling, udsteder studiekort og leverer dokumentation til brug for SVU-administratorer, jobcentre og a-kasser.

Efter- og Videreuddannelse har åbent for personlige og telefoniske henvendelser på hverdage kl. 10.00 ‑ 14.00, onsdage kl. 12.00 ‑ 16.00.

Efter- og Videreuddannelse
Aarhus Universitet
Fredrik Nielsens Vej 5
Bygn. 1448
8000 Århus C
Tlf.: 8942 6761
E‑mail: evu@au.dk
www.au.dk/evu

Studienævn og fakultet

Masteruddannelsen i narkotika- og alkoholindsatser hører hjemme under Center for Rusmiddelforskning under Det samfundsvidenskabelige Hovedområde, Aarhus Universitet.

Det Samfundsvidenskabelige Hovedområdes studienævn for masteruddannelser har ansvaret for det faglige niveau, indhold, undervisning og prøver.

Uddannelsen giver ret til at anvende titlen: Master i narkotika- og alkoholindsatser. På engelsk Master in Alcohol and Drug Research

Regelgrundlag

Der er knyttet regler til udbud og gennemførelse af kompetencegivende efter- og videreuddannelse:

Generelle regler:

• Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) nr. 652 af 24. juni 2012 med senere ændringer, § 5
• Lovbekendtgørelse nr. 881 af 8. august 2011 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne
• Bekendtgørelse nr. 1188 af 7. december 2009 om deltidsuddannelse med senere ændringer

Regler om uddannelse, adgang, undervisning og eksamen:

• Bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne med senere ændringer
• Bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser med senere ændringer, §§ 15-17 gælder ikke for deltidsstuderende
• Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterskalabekendtgørelsen)

• Studieordningen for Europæisk master i narkotika- og alkoholindsatser 2010