Du er her: AU » Videnudveksling » Efter- og videreuddannelse » Om efter- og videreuddannelse » Undervisning

Undervisningsformer

Efter- og videreuddannelse er normalt tilrettelagt på deltid så du har mulighed for at kombinere uddannelse og job.

Undervisning tilrettelagt på deltid betyder at en uddannelse, som har en arbejdsbelastning på et årsværk, normalt vil have en varighed på mindst to år. Dvs. at en uddannelse tilrettelagt på deltid tager ca. dobbelt så lang tid og har ca. halvt så stor en arbejdsbelastning som en uddannelse på fuld tid. Et årsværk svarer til 60 ECTS-point.

Der er forskellige undervisningsformer på efter- og videreuddannelse:

Fjernundervisning med seminarer

Fjernundervisning henvender sig til interesserede over hele landet. Fjernundervisning indeholder koncentrerede undervisningsseminarer, hvis antal varierer fra uddannelse til uddannelse. Seminarerne rummer både lærerstyret undervisning og undervisningsformer, der kræver deltagernes aktive medvirken i form af oplæg. gruppearbejde og lignende. Det er vigtigt at du har mulighed for at deltage i seminarerne, da de udgør en central del af undervisningen.

I tiden mellem seminarerne arbejdes der mere selvstændigt, enten individuelt eller i grupper. En del uddannelser anvender internet og konferencesystemer til undervisning og vejledning.

Aftenundervisning

Ved aftenundervisning mødes de studerende og underviserne oftere end i fjernundervisningforløbene. Undervisningen er normalt placeret sent om eftermiddagen eller om aftenen på hverdage, eventuelt suppleret med nogle få weekender.

Undervisning i dagtimerne

Det er muligt at tage efter- og videreuddannelse i dagtimerne via tompladsordningen. Her følger du undervisningen på enkeltfagskurser sammen med de fuldtidsstuderende på universitetets ordinære uddannelser.

Der er desuden enkelte andre efter- og videreuddannelsesforløb der har undervisning i dagtimerne.

 

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk