Du er her: AU » Om AU » Fakulteter, institutter mv. » AU IT » Hvem er AU IT

Hvem er AU IT

AU IT er Aarhus Universitets primære aktør på it-området. Enheden, der ledes af vicedirektør Flemming Bøge, er skabt ved fusion af en række tidligere centrale og decentrale it-funktioner.

AU IT supporterer både medarbejdere og studerende på Aarhus Universitet.

Der er udarbejdet en it-strategi for Aarhus Universitet, som skal facilitere de overordnede mål i Universitetsstrategien og videreføre intentionerne i den administrative forandringsproces.

Aarhus Universitet har besluttet en styringsmodel for it-udviklingsprojekter, hvor It-forum behandler og foreslår tværgående prioritering af projektforslag ud fra en struktureret model. It-forum vedligeholder den samlede projektportefølje.

Udvikling og it-projekter

AU IT's udviklingsafdeling varetager den løbende udvikling og vedligeholdelse af en række fælles administrative systemer. Desuden udvikles en integrationsplatform, som sikrer, at It- og telestyrelsens principper om SOA-arkitektur (Service-Oriented Architecture) og systemintegration praktiseres.

Derudover er AU IT involveret i en større portefølje af projekter med formål, der rækker fra udbygning af det fysiske netværk til etablering af hjemmesider. Se en samlet oversigt over AU's projekter.

Infrastruktur

AU IT har det overordnede ansvar for planlægning, udvikling og drift af en voksende andel af universitetets informationstekniske infrastruktur. Det gælder såvel bærernet (WAN, trådløst net) som telefoni. Problemer med infrastrukturen meddeles på driftstatus.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.04.2013

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk