Værdigrundlag og pædagogisk udgangspunkt

Værdigrundlag

Aarhus Universitets daglige arbejde bygger på det arbejdsfællesskab mellem videnskaberne, der inden for den europæiske universitetstradition karakteriserer et universitet med fuldt udbygget fagvifte. Arbejdet er ligeledes forankret i de principper, der er udtrykt i de europæiske universiteters Magna Charta, herunder uafhængighed, frihed i forskning, undervisning og uddannelser, gensidighed i vidensudveksling og kulturelt samarbejde samt undervisningens forskningsbasering.

Se desuden strategien for Aarhus Universitet 2008-2012.

Pædagogisk udgangspunkt

I overensstemmelse med Aarhus Universitets værdigrundlag bygger undervisningen på et mål om at sikre og udvikle kvalitet i undervisningen samt et helhedssyn i uddannelserne med fokus på faglighed og kompetencer. Universitet lægger vægt på sammenhæng og vekselvirkning mellem forskning og undervisning. Et højt fagligt niveau i uddannelserne kræver en kontinuerlig indsats i kvalitetssikringen. Derfor er et målrettet arbejde med at vurdere, udvikle og sikre uddannelsernes kvalitet nødvendigt for at opfylde en målsætning om et højt fagligt niveau. Se Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet.

Centralt i Aarhus Universitets satsning på kvalitet og udvikling i undervisningen står universitetspædagogiske kursustilbud til alle involveret i undervisning: studerende på bachelor- og kandidatuddannelserne, studenterinstruktorer, ph.d.-studerende, adjunkter, lektorer, professorer, studieledere m.fl.. De fleste kurser kører i fakultetsregi, men store undervisningsopgaver som f.eks. kurserne i universitetspædagogik for adjunkter varetages i universitetspædagogisk netværk (UPN), der er et samarbejde mellem universitetets universitetspædagogiske centre samt E-læringsenheden. I forbindelse med ansættelse i videnskabelige stillinger har universitetet, for at sikre kvalitet i undervisningen, indført et krav om undervisningsportfolio, som er en beskrivelse af konkrete undervisningsmæssige erfaringer og evalueringer.

Undervisningsformer

I de faglige miljøer på fakulteterne arbejdes med moderne undervisningsformer, kompetenceudvikling og kompetencebevidsthed, læring, IKT-integration, evalueringsformer og kollegialt samarbejde. Undervisningen tilskynder hele studiet igennem de studerende til en selvstændig indsats. Undervisningsformen varierer fra fag til fag, så der sikres en overensstemmelse mellem undervisningsform og fagets mål, indhold og prøveformer. Af benyttede undervisningsformer kan bl.a. nævnes forelæsninger, øvelsestimer og holdundervisning med diskussion og studenteroplæg. Se kursuskataloget for en nærmere beskrivelse af undervisningsformen på det enkelte kursus.

Aarhus Universitet tilbyder også hjælp til studerende med særlige behov via Rådgivnings- og Støttecentret.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Nye tider på au.dk

Aarhus Universitets hjemmeside er ved at blive redesignet. Design og indhold vil derfor ændre sig, og du vil kunne opleve, at indhold ikke ligger, hvor det plejer.

Vi håber, at eventuelle gener opvejes af glæden ved en ny hjemmeside med større sammenhæng på tværs og en mere enkel brugeroplevelse.

Hvorfor roder vi?

I den kommende tid vil universitetets hjemme­side være en blanding af sider i nyt og gammelt design.

I foråret 2011 blev AU's ni hovedområder til fire og 55 institutter til 26 for at samle organisationen og styrke tværfagligheden. På samme måde er vi nu ved at lægge hele hjemmesiden om, så der bliver bedre sammenhæng i indhold og design.

Tag smutvejen

Under knappen GENVEJE øverst til højre finder du links til det mest brugte indhold på hjemmesiden samt til to nye universer til medarbejdere og studerende.

Hvor finder jeg det?

Få et overblik over indholdet på hjemmesiden med de nye megadropdowns. De åbner sig, når du kører musen hen over navigationen i toppen.

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk