Du er her: AU » Om AU » Fakulteter, institutter mv. » Andre enheder » Årsberetning 2005 (tilknyt/isc)

ÅRSBERETNING 2005

International Student Centre

International Student Centre (ISC), i lokalerne på hjørnet af Willemoesgade og Otte Rudsgade, er et mødested for danske og internationale studerende. ISC’s formål er at fremme international forståelse og kultureludveksling gennem vores sociale og kulturelle arrangementer. I løbet af året afholdes en lang række af arrangementer så som cafeaftener, sprogudveksling, temauger, udflugter, madklub, dansk- og engelsk kurser, koncerter, fester mm. De studerende selv med til at planlægge og afvikle arrangementerne - på den måde har de stor indflydelse på aktiviteterne på ISC. Månedens program findes på vores hjemmeside iscaarhus.dk.

Endvidere er de studerende altid velkomne i receptionen hvor ISC’s medarbejdere står klar med gode råd og vejledning om diverse praktiske og sociale problemer, som kan opstå, når man er ny studerende i Århus.

Hvert år i januar og august planlægger og gennemfører International Sekretariat og ISC i fællesskab kurserne Denmark Today og Destination Denmark. Universitetets udenlandske studerende kan på kurserne, inden semesterstart, modtage intensiv danskundervisning om formiddagen og om eftermiddagen introduceres de til sociale og kulturelle forhold i Danmark.

Ph.d-studerende, gæsteforskere med flere mødes til sociale arrangementer i The International Staff & Postgrad Network, som tilbyder et varieret program, som kombinerer hyggeligt kollegialt samvær med viden om Århus og Danmark.

ISC organiserer i samarbejde med Danida Fellowship Centre, introduktionskurser til Danmark samt weekendophold i Århus og København, for Danida stipendiater der er på efteruddannelse i Danmark. Weekend-programmerne omfatter sightseeing, virksomhedsbesøg, udflugter, middag, underholdning og overnatning. Introduktionskurset til Danmark indeholder orientering om danske sociale, kulturelle og politiske forhold.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk