ÅRSBERETNING 2005
International Spouses Group
Gruppen, der blev etableret i 1998, henvender sig til medfølgende ægtefæller til universitetets udenlandske medarbejdere med henblik på at skabe et netværk for disse personer. Kredsen var i 2005 på ca. 50 deltagere. I gennemsnit mødes ca. 30 ægtefæller hver onsdag formiddag i semestermånederne i universitetets Faculty Club-lokale eller til arrangementer ude i byen. Gruppen får her sociale kontakter og viden om det danske samfund. ISG’s arrangementer koordineres af korrespondent Birgit Haahr-Andersen, som er ansat ved Informationskontoret, der også fungerer som sekretariat for ISG. Informationskontoret sørger desuden for, at alle nyansatte udlændinge får et velkomstbrev fra rektor med engelsksproget materiale om ISG, om universitetet og byen.




