Indholdsfortegnelse Forrige afsnit Næste afsnit

MOESGÅRD MUSEUM

Moesgård Museum er specialmuseum for arkæologi og etnografi samt lokalmuseum for arkæologi. Det er en selvejende institution med driftstilskud fra staten, Århus Kommune og Århus Amt. Museet har en formaliseret samarbejdsaftale med Aarhus Universitet vedr. Institut for Forhistorisk Arkæologi, Middelalderarkæologi, Etnografi og Socialantropologi. Instituttet har bofællesskab med Museet på Moesgård.

Bestyrelse: Iflg. museets vedtægter består bestyrelsen af i alt 11 medlemmer: Direktøren for Nationalmuseet i København og rektor for Aarhus Universitet er faste medlemmer; et medlem udpeges af Aarhus Universitets Konsistorium ef­ter indstilling fra Humanistisk Fakultet, to medlemmer af Århus byråd, to af Århus amtsråd blandt amtsrådets medlemmer, et af og blandt byrådsmedlemmerne som repræsentant for kommunerne Hinnerup, Hammel, Galten og Odder, et medlem udpeges af Jysk Arkæologisk Selskabs styre, et af foreningen Moesgårds Venner, og endelig vælges et medlem af og blandt museets faste personale.

Faste medarbejdere: Museumsdirektør Jan Skamby Madsen samt 47 andre fastansatte medarbejdere af videnskabelig og teknisk-administrativ art.

Forskning: Som arkæologisk lokalmuseum foretager museet udgravninger og undersøgelser i Århus, Hinnerup, Hammel, Galten og Odder kommuner, især når bygge- og anlægsarbejder truer områdets fortidsminder. Den nye museumslov, som trådte i kraft den 1. januar 2002, har givet bedre vilkår for arkæologien, men har samtidig betydet en forøget administrativ indsats, idet museet nu indgår i et bundet samarbejde med de myndigheder, der varetager arealplanlægning, byggetilladelser m.m. Udgravningerne i forbindelse med Århus amts motorvejsbyggeri på strækningen mellem Søften og Skødstrup blev fortsat og beskæftigede i løbet af året omkring 40 arkæologer fordelt på fem udgravningshold. Ombygninger, nybyggeri, kloakrenoveringer m.v. har i årets løb medført 15 større og mindre arkæologiske undersøgelser i Århus Midtby.

Som specialmuseum kan man påtage sig rene forskningsmæssige udgravninger overalt i ind- og udland. Undersøgelserne i området omkring Saruppladsen på Sydvestfyn, hvor der er udgravet to store indhegnede kultpladser fra henholdsvis 3400 og 3200 f.Kr., har i de senere år været koncen­treret om det samtidige kulturlandskab og aktiviteterne her. I området er konstateret spor efter mere end 130 storstensgrave, og et udvalg af disse er blevet undersøgt i det forgangne år.

I årets løb har Illerupprojektet været repræsenteret ved symposier i Hannover og Slesvig, og i et samarbejde med svenske arkæologer har man ved Göteborg udført magnetometerundersøgelser af mosefundslokaliteter. At Illerupforskningen har givet genlyd uden for landets grænser fremgår også af, at projektlederen er blevet udnævnt til æresprofessor ved Maria Curie-Sklodowska Universitetet i Lublin, Polen. Publiceringen af Illerupfundet er fortsat med udgivelsen af Illerup Ådal Bd. 9 og 10 "Die Schilde", der omfatter et tekstbind på 383 s. samt et katalog og planchebind på 485 s. Det resterende publiceringsarbejde, Bd. 11 om de romerske sværd og Bd. 12 om restgrupperne (perler, mønter, fibler, bue og pil m.v.), er under forberedelse i samarbejde med eksterne forskere. Bogen "Illerup Ådal - et arkæologisk tryllespejl", er udgivet på engelsk og tysk.

På Orientalsk Afdeling er der blevet arbejdet med forberedelserne til publikation af templet ved landsbyen Barbar på Bahrain. Templets bygningshistorie, hvor fem ombygningsfaser følger efter hinanden i tid, er nu lagt fast i forhold til den historiske udvikling i Mellemøsten i århun-drederne omkring 2000 f.Kr. Udforskningen af den hellenistiske periode i landene langs Den Arabiske Golf er i mange år foretaget i et samarbejde med Institut for Klassisk Arkæologi ved Aarhus Universitet. I årets løb blev to trækister, der opbevares på Bahrain Nationalmuseum, opmålt og registreret med henblik på publicering. Afdelingen var i maj repræsenteret på en konference i Bergen, hvor de kulturelle relationer imellem Mesopotamien, Den Arabiske Golf og Indien omkring 2000 f.Kr. blev diskuteret. Poul Rovsing Olsens bog om Bahrains traditionelle musik blev færdigredigeret og udgivet.

De Etnografiske Samlinger har i 2002 videreført påbegyndte aktiviteter. Det mest omfattende en­kelte arbejdsområde har været forberedelse af udstillingen om Øvre Ægypten, der åbner i 2003. Ægyptenprojektet er ikke bare en udstilling, men omfatter også den forudgående forskning, dokumentation og indsamling. Projektet bygger videre på et forskningsgrundlag tilvejebragt af danske og ægyptiske forskere, som gennem tre år har undersøgt samfundsforandringer i Øvre Ægypten i det 20. århundrede. Forskerholdet består af antropologer og landbrugssociologer, som har gennemført feltstudier i en række byer og landområder i Sydægypten i et Danida-støttet projekt koordineret af Social Research Center ved Det Amerikanske Universitet i Kairo. Foranlediget af samarbejdet med museet blev forskningsarbejdet udvidet med særlig opmærksomhed på materiel kultur og teknologi, og der blev indsamlet genstande samt lavet foto- og videodokumentation.

Museets medarbejdere har i årets løb udgivet fem publikationer samt 25 artikler og har medvirket ved undervisning i museal virksomhed for studerende fra både Forhistorisk Arkæologi og Middelalderarkæologi ved Aarhus Universitet.

Rekonstruktion: Arbejdet med opførelse af klokkestablen til den rekonstruerede stavkirke fra Hørning blev påbegyndt. Inden da var udført et omfattende modelarbejde, hvor forskellige løsninger ud fra de ved udgravningen erkendte stolpehuller blev afprøvet. Endvidere blev der foretaget vedligeholdelse af de efterhånden mange rekonstruktioner, der befinder sig på Moesgårds terræn, og der blev fremstillet kopier af brugsredskaber fra oldtiden, herunder ruser og fiskekroge til museets naturvejleder. Afdelingen fik indrettet nye kontorfaciliteter i Følhuset. De to ansatte i rekonstruktionsafdelingen er fagfolk inden for træbearbejdning og bliver jævnligt brugt som håndværkskyndige af andre museer, når der dukker trækonstruktioner op i en udgravning. Desuden er afdelingen stærkt involveret i den årlige Pileflet-festival og i Vikingetræffet på Moesgård Strand.

Konservering og bevaring: Der udføres primært konservering af jordfundne genstande, men også af etnografika, for både museet og universitetsinstituttet. Konserveringsafdelingen har fået et nyt frysetørringsanlæg, der har dobbelt så stor kapacitet som det gamle anlæg, og afdelingen vil hermed være rustet til at klare væsentligt større opgaver end tidligere. I forbindelse med museets arkæologiske undersøgelser, herunder ikke mindst udgravningerne i forbindelse med motorvejen Søften-Skødstrup, har konservatorerne deltaget ved optagning af skrøbelige fund af organisk materiale.

Konserveringsafdelingens erhvervsdykker har undersøgt eet ca. 300 år gammelt skibsvrag, der er lokaliseret på omkring 6 m dybde ved Gåsehage syd for Ebeltoft. I forlængelse heraf er udarbejdet en rapport om vragets tilstand. En medarbejder har tilrettelagt og gennemført kurser på Bahrain vedrørende konservering af arkæologisk materiale samt indretning af et konserveringsværksted. Efterfølgende har en konservatorelev fra Bahrain været på en måneds studieophold i Moesgårds konserveringsafdeling. I vid udstrækning har afdelingens medarbejdere været involveret i den nye udstilling om Grauballemanden, bl.a. i forbindelse med indkøb af en klimastyret specialmontre. Også i andre sammenhænge har konservatorerne været inddraget i udstillingsarbejde, hvor man har bidraget til klargøring af museumsgenstande til udstillingsbrug og montering af dem.

Formidling: Udstillingen "Afghanistan - bag overskrifterne", der åbnede i december 2001, blev vist hele året. Der har været en stor interesse for udstillingen, som er blevet ajourført i takt med den politiske udvikling i Afghanistan. I sommerhalvåret vistes særudstillingen "Agatha Christie og Orienten", der følger en af verdens største kriminalforfattere fra udgravning til udgravning i Orienten for over et halvt århundrede siden. Gennem sit ægteskab med den britiske arkæolog Max Mallowan deltog hun fra 1930 til 1958 i udgravninger i bl.a. Syrien og Irak. Fornemme fund, bl.a. smykker af lapis lazuli og guld fra Ur i Kaldæa og elfenbensrelieffer fra Nimrud, blev lånt til udstillingen fra British Museum. Ud over udstillinger bød året på en lang række forskellige aktiviteter: foredrag, film, musik, håndværkerdemonstrationer, vandreture i museets terræn og særaktiviteter for børn og voksne. Mange af disse uddybede og supplerede de aktuelle udstillinger.

I årets løb blev museet og dets arrangementer be­søgt af omkring 95.000 gæster. Heraf 70.041 på museet (den permanente udstilling var delvis lukket fra april og året ud pga. forberedelserne til udstillingen om Grauballemanden) og ca. 25.000 ved Moesgård Vikingetræf.

Museets og universitetes udbygning: Der er igennem flere år blevet arbejdet med planer om opførelse af en ny udstillingsbygning på arealerne umiddelbart nord for herregårdsanlægget. Den nye bygning skal erstatte de gamle udstillingslokaler, som så til gengæld vil kunne overtages af Aarhus Universitet. De fysiske rammer på Moesgård er i disse år spændt til bristepunktet, dels på grund af et presserende behov for at udvide og forbedre udstillingsfaciliteterne, dels som følge af den stigende studentertilgang. Det planlagte byggeri har derfor til formål at sikre instituttet det nødvendige råderum samt at etablere de rette betingelser for, at museet kan vise nyskabende udstillinger. Drivkraften i det hele er den enestående situation, at et stort specialmuseum og et vidtfavnende universitetsinstitut er samlet på et sted. Dette vældige potentiale, hvis lige vel ikke findes på vore breddegrader, åbner bl.a. mulighed for tværfaglig, internationalt orienteret forskning og formidling. Der blev i 2002 arbejdet intensivt for at fremme byggeplanerne.