MUSEER

Antikmuseet

Antikmuseet rummer originalgenstande og afstøbninger fra middelhavsverdenens oldtidskulturer, samt modeller og plan­cher. Hovedvægten ligger på original græsk og romersk keramik og terrakottakunst, på afstøbninger af en lang række af den klassiske oldtids mest berømte skulpturer og relieffer, samt på ægyptiske og nærorientalske oldsager. Endvidere har museet en af Nordens største møntsamlinger.

Medarbejdere

Daglig leder: Vinnie Nørskov, adjunkt, Institut for Klassisk Arkæologi.

Teknisk-administrativt personale: Museumstekniker: Steffen Ledet Christiansen.

Puljejob: Ole Rasch

Historie

Året 2003 har været et begivenhedsrigt år for Antikmuseet med en international særudstilling, ombygning af museets adgangsforhold samt en omstrukturering af museets organisatoriske og administrative forhold. I efteråret udarbejdede institutbestyrer Niels Hannestad og Vinnie Nørskov i samråd med fakultet nye statutter, som blev godkendt af Fakultetsrådet på det Humanistiske Fakultet i december 2003. Fra januar 2004 er Antikmuseet en enhed under Det Humanistiske Fakultet med en rådgivende bestyrelse, som udpeges af dekanen.

Ellers har det forløbne år stået i ombygningens tegn. I juni måned begyndte nedrivningen af lokalerne, som husede Institut for Klassisk Arkæologi indtil 2001. Museet holdt lukket hele sommerperioden på grund af den megen larm, som blev forårsaget af nedbrydningen. Fra begyndelsen af september har museet igen været åbent hver mandag og torsdag med adgang via døren ved aulatrappen. Den nye foyer blev færdig i december måned, og den vil blive taget i brug i 2004, efter at det gamle auditoriumområde er blevet nyindrettet. Receptionen i den nye foyer er blevet forbundet med Institut for Klassisk Arkæologi med en spindeltrappe. I efteråret har vi arbejdet med indretningen dette område, som kommer til at vise afstøbninger og originale genstande fra den geometriske og arkaiske periode – den periode, hvor den græske kultur opstår og former sig.

Lige inden vi begyndte ombygningen fik vi mulighed for at udnytte auditorieområdet til at vise særudstillingen ’Mønter fra Det græske Øhav’ organiseret i samarbejde med det græske kulturministerium og Det Numismatiske Museum i Athen 3.-26. maj 2003. Udstillingen bestod af 95 mønter og 25 arkæologiske genstande, som relaterede sig til mønternes billedverden. Udstillingen blev åbnet ved en reception holdt af den græske ambassadør Andonios Nicolaidis. Udstillingen blev realiseret gennem et frugtbart samarbejde med den græske konsul i Århus, Odd Sinding, som skaffede sponsorater fra BG Bank, Sydbank og PriceWaterhouseCoopers.

I forbindelse med arbejdet med møntudstillingen kunne vi ved en bevilling fra Det Humanistiske Fakultet digitalisere den græske møntsamling, og en database lavet af Jakob Munk Højte blev ved åbningen gjort tilgængelig via internettet. Der arbejdes videre med fotografering af de græske mønter.

To studerende ved Institut for Klassisk Arkæologi, Louise Mejer og Birgitte Prahl har i efteråret arbejdet på et fælles speciale om H.W. Bissens samling, som blev skænket til Århus Museum i 1924, og som siden 1951 har været på Antikmuseet.

Antikmuseet har i årets løb udlånt genstande til udstillinger ved Vesthimmerlands Museum i Aars, Middelfart Museum og Winckelmann Museum i Stendal, Tyskland.

Undervisning og formidling

Samlingen anvendes dagligt til undervisningen i Klassisk Arkæologi, samt af institutter knyttet til Center for Antikstudier, Institut for Kunsthistorie, Institut for Dramaturgi, Det jyske Kunstakademi, Aarhus Kunstakademi, Grafisk Skole, jyske gymnasier og HF kurser, højskoler og aftenskoler.

Der har været afholdt i alt 85 gruppearrangementer, inklusive 52 omvisninger i museet.

Antikmuseet blev præsenteret i et indslag i TVDanmark lokalnyheder i februar 2003.

Åbningstid: Samlingen er åben mandag og torsdag kl. 12-16, samt i instituttets åbningstid efter aftale.

Hjemmeside: www.antikmuseet.dk. Hjemmesiden er i 2003 også blevet publiceret i en engelsk udgave.

Publikationer: V. Nørskov: Mønter i Det græske Øhav, Oversættelse fra engelsk af folderen til særudstillingen af samme navn.

Moesgård Museum

Moesgård Museum er specialmuseum for arkæologi og etnografi samt lokalmuseum for arkæologi. Det er en selvejende institution med driftstilskud fra staten, Århus Kommune og Århus Amt. Museet har en formaliseret samarbejdsaftale med Aarhus Universitet vedr. Institut for Forhistorisk Arkæologi, Middelalderarkæologi, Etnografi og Socialantropologi. Instituttet har bofællesskab med Museet på Moesgård.

Bestyrelse:

Iflg. museets vedtægter består bestyrelsen af i alt 10 medlemmer: Direktøren for Nationalmuseet i København og rektor for Aarhus Universitet er faste medlemmer; et medlem udpeges af Aarhus Universitets Konsistorium efter indstilling fra Humanistisk Fakultet, to medlemmer af Århus byråd, to af Århus amtsråd blandt amtsrådets medlemmer, et medlem udpeges af Jysk Arkæologisk Selskabs styre, et af foreningen Moesgårds Venner, og endelig vælges et medlem af og blandt museets faste personale.

Faste medarbejdere:

Museumsdirektør Jan Skamby Madsen samt 52 andre fastansatte medarbejdere af videnskabelig og teknisk-administrativ art.

Forskning:

Som arkæologisk lokalmuseum foretager museet udgravninger og undersøgelser i Århus, Hinnerup, Hammel, Galten og Odder kommuner, især når bygge- og anlægsarbejder truer områdets fortidsminder. Den nye museumslov, som trådte i kraft den 1. januar 2002, har givet bedre vilkår for arkæologien, men har samtidig betydet en forøget administrativ indsats, idet museet nu indgår i et bundet samarbejde med de myndigheder, der varetager arealplanlægning, byggetilladelser m.m. Udgravningerne i forbindelse med Århus amts motorvejsbyggeri på strækningen mellem Søften og Skødstrup blev fortsat, og i årets løb blev der foretaget arkæologiske undersøgelser på 13 lokaliteter. Fjordområdet, der i stenalderen strakte sig ind i Egådalen, har haft stor betydning for områdets bosættelse i oldtiden, og bopladser fra jægerstenalderens Ertebøllekultur har ligget tæt langs den gamle kystlinie. Ombygninger, nybyggeri, kloakrenoveringer m.v. har i årets løb medført en række større og mindre arkæologiske undersøgelser i Århus Midtby.

Som specialmuseum kan man påtage sig rene forskningsmæssige udgravninger overalt i ind- og udland. Undersøgelserne i området omkring Saruppladsen på Sydvestfyn, hvor der er udgravet to store indhegnede kultpladser fra henholdsvis 3400 og 3200 f.Kr., har i de senere år været koncentreret om det samtidige kulturlandskab og aktiviteterne her. I området er konstateret spor efter mere end 130 storstensgrave, og syv af disse er blevet undersøgt i det forgangne år.

Illerupprojektet har i 2003 været præget af udstillingsforberedelser. Den nye Illerup-udstilling skulle ikke blot gøre rede for arkæologiske fund og forskningsresultater, den skulle også præsenteres lyst og transparent i et rum, der egentlig var for lille. Produktionen af de enkelte sektioner forløb uden de store overraskelser, men involverede i en lang periode mange af museets medarbejdere. Udstillingen er først og fremmest baseret på en langvarig forskning, der har afsløret fundenes baggrund og deres rolle i den historiske sammenhæng. Den blev derfor en relevant markering af Aarhus Universitets 75 års jubilæum og af samarbejdet mellem Moesgård Museum og Universitetet. Selv om udstillingsforberedelserne krævede en omfattende arbejdsindsats af projektets medarbejdere, blev der sideløbende udført publikationsforberedelse. De resterende arbejder om de romerske sværd og restgrupperne (perler, mønter, fibler, værktøj, økser, bue og pil m.v.) er stadig under forberedelse i samarbejde med eksterne forskere, og dermed nærmer projektet sig sin afslutning.

Orientalsk Afdeling har bl.a. foretaget interview-undersøgelser på Bahrain. I årene 1953 til 1978 deltog over hundrede danske arkæologer, etnografer og kunstnere i ekspeditionerne til Bahrain, og der er blevet skrevet meget om deres storslåede oplevelser i det arabiske. Vi er mindre bekendt med, hvordan disse vikinger fra nord blev opfattet af deres bahrainske værter. Derfor rejste to etnografer fra Moesgård til Bahrain for i løbet af to efterårsmåneder at opsøge og interviewe folk, der havde haft med ekspeditionerne at gøre. I landsbyerne fandt man mange af de gamle udgravere, og rundt omkring på øen dukkede folk op, som i sin tid havde besøgt den danske lejr. I løbet af de sidste 30 år er flere tusinde grave fra tidsrummet 300 f.Kr. til 600 e.Kr. blevet udgravet på Bahrain, men et egentlig studium af det rige materiale er først nu blevet påbegyndt gennem et samarbejde mellem Klassisk Arkæologi ved Aarhus Universitet og Bahrains National Museum. Arbejdet har i det forgangne år været koncentreret om at etablere en velfunderet kronologi for denne 900 år lange før-islamiske periode. Desuden er bearbejdningen af materialet fra de gamle udgravninger af templerne ved Barbar blevet afsluttet i løbet af året og gjort klar til publikation.

De Etnografiske Samlinger arrangerede udstillingen Nilen – Ægyptens gave, der åbnede i april måned. I 2003 var det 50 år siden, Etnografisk Studiesamling blev oprettet, og 40 år siden man kunne begynde etnografistudiet ved Aarhus Universitet. Begge dele var forudsætninger for det, der nu er De Etnografiske Samlinger ved Moesgård Museum, og jubilæerne blev fejret på behørig vis. På Henning Haslund-Christensens Mindeekspedition til Afghanistan 1953-55 og under de fortsatte undersøgelser blev der optaget et stort musikmateriale hos de forskellige befolkningsgrupper i Afghanistan. Talibanstyrets forsøg på at fjerne musiktradition fra Afghanistan har gjort det endnu mere værdifuldt, at der er bevaret over 500 optagelser, deraf mere end 300 fra Nuristan. Originaler og kopier er fordelt mellem Moesgård Museums Etnografiske Samlinger, Nationalmuseets Etnografiske Samling og Dansk Folkemindesamling. I samarbejde mellem Moesgård Museum og Musikhistorisk Museum, København blev der i 2002 indledt en gennemgang af materialet og en sikring af de gamle bånd gennem digital overspilning til CD´er. I 2003 er arbejdet fortsat med bearbejdning af optagelser fra hazara- og aimaq-områder i Centralafghanistan.

Museets medarbejdere har i årets løb udgivet fire publikationer samt 16 artikler og har medvirket ved undervisning i museal virksomhed for studerende fra både Forhistorisk Arkæologi og Middelalderarkæologi ved Aarhus Universitet.

Rekonstruktion:

For rekonstruktionsafdelingen har de store udstillingsprojekter præget året med en række opgaver. I forbindelse med Illerup-udstillingen er der således eksperimenteret med at rekonstruere skjolde, som de kendes fra det store våbenofferfund. Arbejdet med at opføre en klokkestabel ved stavkirken er desuden videreført og skal munde ud i et forsøg med at støbe en kirkeklokke.

Konservering og naturvidenskab:

I løbet af året skete en markant udvidelse i afdelingens arbejdsopgaver. Foruden det konserveringsmæssige arbejdsområde, som beskæftiger sig med bevaring af arkæologisk og etnografisk genstandsmateriale, er der nu også mulighed for at få udført naturvidenskabelige undersøgelser inden for det arkæologiske område. Indtil videre er der gennemført analyser af forkullet plantemateriale som korn, frø og træ, der er med til at belyse vores forhistorie fra nye og spændende vinkler. WM Trædateringslaboratoriet Wormianum – Moesgård Museum fungerer som et samarbejde mellem museets Konserverings- og naturvidenskabelige Afdeling og tidsskriftet Skalks søsterorganisation Wormianum. Her har man som led i et nu afsluttet forskningsprojekt undersøgt de sidste af de i alt 29 danske og nordtyske egekister fra bronzealderen. Af disse er 25 dateret, og hovedparten af træerne viser sig at være fældet inden for perioden 1390-1340 f.Kr., altså i løbet af kun ca. 50 år. Det er uvist, hvorfor der kun er bevaret egekister fra dette korte tidsrum. Det løbende dateringsarbejde har bl.a. omfattet træ fra byudgravninger i Århus, samt fra en lang række lokaliteter rundt om i landet. Inden for konserveringen arbejdes der ofte tæt sammen med arkæologerne i marken, hvad enten det drejer sig om at udtage jordprøver til flotering, dvs. skylning i vand for at finde forkullet materiale, eller optagning af præparater til konservering i laboratoriet. Sidste års store investering i et nyt frysetørringsanlæg har nu båret frugt, og der er blevet behandlet en større mængde træ fra motorvejsudgravninger i moseområder samt vanddrukkent træ og andet organisk materiale fra udgravningerne i Århus by. Hvad angår formidling af konserveringsarbejdet, så er der afholdt kurser for de arkæologistuderende i forbindelse med uddannelsesgravninger, og studerende fra Konservatorskolen har været på praktikophold. Endelig skal det nævnes, at større rapporter omhandlende emner som arkæobotanik, marinarkæologi, knogleanalyser, konservering, slidsporsanalyser og vedanatomi er lagt ud på Moesgård Museums hjemmeside.

Formidling:

Museets permanente udstilling gennemgik store forandringer i 2003. De tidligere afsnit om bronzealder og jernalder blev afløst af udstillinger om to berømte jernalderfund – Grauballemanden og krigsbytteofringerne fra Illerup Ådal. Udstillingen Grauballemanden – og den magiske mose åbnede 1. februar. Efter en omfattende ombygning er Grauballemanden nu udstillet i sit eget stemningsfulde rum og under optimale bevaringsforhold. Den 10. oktober åbnede udstillingen Illerup Ådal – fjendens ansigt . Det er den første omfattende udstilling af de imponerende krigsbytteofringer fra Illerup Ådal, der nu kan forklares på baggrund af en enestående forskningsindsats. Særudstillingen Afghanistan - bag overskrifterne , der åbnede i december 2001, blev vist hele året. Der har været en stor interesse for udstillingen, som er blevet ajourført i takt med den politiske udvikling i landet. Særudstillingen Nilen – Ægyptens gave blev åbnet den 12. april og fortsætter indtil april 2004. Den handler om livets mangfoldighed i Øvre Ægypten i det 20. århundrede. Området, der strækker sig langs Nilen fra Kairo til Aswan, er berømt for sine grave og templer fra oldtiden, og byerne Luxor og Aswan er blevet målet for tusindvis af turister. Udstillingen fokuserer på det rige sociale og kulturelle liv, der i dag udspiller sig omkring turistmålene og fortjener lige så stor opmærksomhed som oldtidsmonumenterne. Ud over udstillinger bød året på en lang række forskellige aktiviteter: Foredrag, film, musik, håndværkerdemonstrationer, vandreture i museets terræn og særaktiviteter for børn og voksne. Mange af disse uddybede og supplerede de aktuelle udstillinger.

I årets løb blev museet og dets arrangementer besøgt af omkring 132.816 gæster. Heraf 72.896 på museet og de øvrige fordelt mellem Vikingetræffet på Moesgård Strand, årets Pilefletfestival, Vikingemuseet under Nordea på Clemens Torv og den arbejdende Skovmølle.

Museets og universitetets udbygning:

Der er igennem flere år blevet arbejdet med planer om opførelse af en ny udstillingsbygning på arealerne umiddelbart nord for herregårdsanlægget. Den nye bygning skal erstatte de gamle udstillingslokaler, som så til gengæld vil kunne overtages af Aarhus Universitet. De fysiske rammer på Moesgård er i disse år spændt til bristepunktet, dels på grund af et presserende behov for at udvide og forbedre udstillingsfaciliteterne, dels som følge af den stigende studentertilgang. Det planlagte byggeri har derfor til formål at sikre instituttet det nødvendige råderum samt at etablere de rette betingelser for, at museet kan vise nyskabende udstillinger. Drivkraften i det hele er den enestående situation, at et stort specialmuseum og et vidtfavnende universitetsinstitut er samlet på ét sted. Dette vældige potentiale, hvis lige vel ikke findes på vore breddegrader, åbner bl.a. mulighed for tværfaglig, internationalt orienteret forskning og formidling. I årets løb er der blevet arbejdet frem mod udskrivning af arkitektkonkurrencen på den nye udstillingsbygning i maj 2004.

Naturhistorisk Museum

Museet er en selvejende institution under museumsloven (Kulturministeriet). Museet modtager driftstilskud fra Kulturministeriet, Aarhus Universitet og Århus Kommune.

Bestyrelsen på 10 medlemmer har repræsentanter for Aarhus Universitet (Niels Christian Sidenius, Henrik Balslev og Volker Loeschcke), Århus Byråd (Sven Hansen, Gunner Frandsen og Lisbeth Johnsen), Jydsk Forening for Naturvidenskab (Svend Kaaber (formand) og Arn Gyldenholm) og Naturhistorisk Forening for Jylland (Eigil Holm og Jens Reddersen). Medarbejderrepræsentant er Theis Andersen.

Medarbejdere : Museumsdirektør, lic.scient. Thomas Secher Jensen. Staben omfattede 2 seniorforskere, 1 seniorrådgiver, 4 museumsinspektører, 2 fondsaflønnede videnskabelige medarbejdere, 2 naturvejledere, ca. 17 teknisk-administrative medarbejdere og ca. 15 timelønnede medarbejdere.

Forskningen ved museet omfattede emner inden for ferskvandsøkologi, bioakustik, landskabsøkologi samt taxonomi. Naturhistorisk Museum er sammen med Zoologisk Museum, København center for tilvejebringelse af “Dansk Pattedyr-atlas”. Museet var sammen med bl.a. Nationalmuseet deltager i et af Kulturarvstyrelsen støttet projekt vedrørende udgravning af en forseglet bronzealderhøj, Skelhøj. Der er for mange dyregrupper indsamlet prøver fra Danmark, Polen, Norge, Sverige og Frankrig, og museet har i årets løb modtaget adskillige private samlinger. Finansieret af Aarhus Universitets Forskningsfond deltager museet i en undersøgelse af konsekvenserne af naturgenopretning i Skjern Å-deltaet. Adskillige specialestuderende fra Aarhus Universitet, Biologisk Institut, deltager i projekterne. 

Forskningen på Molslaboratoriet , museets 150 ha store ejendom ved Femmøller, omfatter bl.a. jordbundsbiologi, græsnings indflydelse på biodiversitet, flora og fauna i et sandmark/hede-økosystem, et EU-finansieret projekt over klimabetingede ændringer i funktion af hedeøkosystem samt insekters adfærdsøkologi. Flere projekter udføres af forskere og specialestuderende fra AU og andre institutioner, bl.a. Danmarks Miljøundersøgelser, Forskningscenter Risø, Forskningscentret for Skov & Landskab og Københavns Universitet.

Undervisning : De videnskabelige medarbejdere vejledte specialestuderende ved bl.a. Aarhus Universitet samt underviste i adfærdsbiologi på Biologisk Institut. Ved Molslaboratoriet afholdtes feltkurser i forbindelse med undervisningen i zoologi. Skoletjenesten holdt undervisningsoplæg for skolebørn og deres lærere samt afholdt lærerkurser. En naturvejledning med specielt henblik på forskningsformidling startet i 2001 og støttet af Det naturvidenskabelige fakultet er fortsat.

Publikationer : I serien Natur og Museum udkom fire hæfter: Katten, Guldøjer og andre netvinger, Gedden samt Livets opståen og udvikling. Desuden publicerede museets medarbejdere en række videnskabelige og populærvidenskabelige afhandlinger, og museets samlinger blev benyttet i en række andre publikationer.

Formidling: Årets nye særudstilling var “at flyve”, der blev indviet under Kulturnatten af prorektor Katherine Richardson. Museets medarbejdere holdt foredrag og underviste på kurser og ekskursioner rundt omkring i landet, deltog i mange TV- og radioudsendelser og besvarede flere tusinde forespørgsler fra myndigheder, pressen, undervisningssektoren, firmaer og private. Museet udfører konservering og skadedyrtilsyn under amtskonserveringsordningen for andre museer i Århus Amt, bl.a. Den gamle By, Moesgård Museum og Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup. Museet er på internettet med hjemmesiden: www.naturhistoriskmuseum.dk, som i 2003 havde 1.8 mio. “hits” på siden, svarende til over 33.000 reelle besøg.

Særudstillinger og arrangementer i 2003: Særudstillingen “Søforklaringer” varede til 7. september. Efterfølgeren, “at flyve” blev flittigt brugt gennem resten af 2003 i forbindelse med arrangementer, rundvisninger, Kulturnat og efterårsferie. Museet fortsatte en række “naturhistoriske kaffemøder”, hvor besøgende på tæt hold mødte forskere og formidlere, f.eks. “Ålens gåde”, “Fokus på hvaler” og “Naturhistorisk Museum går i fisk”. I forbindelse med det traditionelle svampe-arrangement afholdtes forelæsninger og demonstationer af flere hundrede svampearter.

I Århus KulturNat 2003 var museet mørkelagt i forbindelse med arrangementet “I mørke er alle katte grå?” - kun udleverede lommelygter lyste op, samtidig med at trombone, kontrabas og sang lagde en lydkulisse. Især for børn var der arrangementer i skoleferierne: I vinterferien “Lækre og ulækre dyr”, i sommerferien “Jagt og vildt på land og i vand”, i efterårsferien “Luftens helte” og i december “Skovnissen har brug for din hjælp”. Natur- og miljøklubben “falkeøje” for børn og deres forældre havde stor tilslutning til aktiviteter på museet og i felten. Museet havde 52.591 gæster i 2003.

Naturhistorisk Museums beretning for 2003 kan rekvireres på museet.

Orion Planetarium, Jels

Bestyrelse: forh. dekan Karl Pedersen (formand), byrådsmedlem Conni B. Tetens, professor Søren R. Keiding, museumsdirektør Kurt Møller Pedersen, højskoleforstander Annemarie Morris, prorektor Katherine Richardson.

Medarbejdere

Ordinært aflønnet personale

Videnskabeligt personale :

Planetarieleder Lars Petersen

Teknisk-administrativt personale :

Kontorpersonale: Pia Susanne Fredsted

Puljejob: Louise Jensen, Lise-Lotte Lundbøll 

Timelønnede: Marcia Boisen Braddy, Peder Danielsen, Jeaneth Dreyer, Simon Hempel-Jørgensen, Christian Jørgensen

Undervisning og formidling

2003 var året, hvor Orion Planetarium kunne fejre sit 10-års jubilæum, hvilket blev markeret med et stort arrangement i slutningen af august. I samarbejde med Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet præsenteres fem forskellige grene af naturvidenskaben på en spændende og engagerende måde gennem arbejdende stande, hvor publikum selv kunne tage del. Dette koncept er velafprøvet gennem fakultetets engagement i ”Natur-i-Teltet” i Århus, og var også  på Orion Planetarium en stor succes. Jubilæumsarrangementet blev besøgt af ca. 1300 gæster, dels ved besøg af 30 skoleklasser over 2 hverdage, og dels ved et åbenthus-arrangement, der blev afviklet lørdag d. 23. august, som var den officielle markering af jubilæet.

Det samlede besøgstal for Orion Planetarium i 2003 er på godt 13.000 gæster, hvilket er på niveau med de foregående år. Skoletjenesten har været brugt af ca. 4.000 elever fra grundskoler og gymnasier. Dette er en lille nedgang i forhold til tidligere år, men medregnes de mange skoleklasser, der tog imod tilbuddet om særlige aktiviteter i forbindelse med 10-årsjubilæet ligger niveauet for skoletjenesten lidt over de to tidligere år. Man har i 2003 også oplevet en stabil brug af den ugentlige aftenåbning  hver onsdag kl. 19-22 året rundt, endda med en lidt stigende tendens, idet en del skoleklasser, spejdergrupper og lign. vælger at bruge planetariet i dette tidsrum.

D. 9. februar blev der afholdt premiere på planetarieforestillingen ”Med Himlen som Kompas”, en kulturhistorisk forestilling, der er produceret i samarbejde med Steno Museets planetarium og bygger på materiale fra Bishop Museum, Honolulu og en tidligere opsat forestilling på Orion Planetarium. Denne forestilling kan også anvendes i undervisningsøjemed i grundskolens mellemste og ældste klasser.

I løbet af 2003 har der været opsat 3 særudstillinger i planetariets Teknotek. I foråret vistes ”Månelandingerne - Fup eller Fakta?”, der er en egenproduktion fra Orion Planetarium. I sommerperioden kunne man se en udstilling stammende fra Dansk Naturvidenskabsfestival 2002 om fremtidens teknologi og endelig har man fra september kunnet se en udstilling produceret af Ole Rømer Museet om dansk deltagelse i rumforskning.

I forbindelse med skoleferierne og i løbet af sommerferieperioden har der løbende været afholdt aktivitetsdage for børnefamilier. Det har i 2003 bl.a. drejet sig om afvikling af kemi- og fysikshow, et tema om vand i samarbejde med den lokale grønne guide og fortælling af stjernemyter for de mindste af en forfatter. Alle disse aktivitetsdage har været publikumssucceser og er med til at fastholde de primære målgrupper. Der har endvidere været afholdt åben hus-arrangementer i forbindelse med solformørkelsen d. 31. maj og måneformørkelserne d. 16. maj og 9. november.

Mht. det tekniske udstyr er der i november implementeret en større forbedring i planetariesalen, idet Zeiss-projektoren er opgraderet fra ZKP3 til ZKP3/B. Dette indebærer bl.a., at det gamle DOS-baserede styresystem er erstattet af et nyt Windows-baseret styresystem. Denne opgardering skal først og fremmest ses som en levetidsforlængelse og fremtidssikring af de tekniske faciliteter. I samarbejde med Steno Museets planetarium er der blevet udført en beta-test af det nye system.

Gæsteforelæsere

I samarbejde med Folkeuniversitetet og Ungdommens Naturvidenskabelige Forening har der været afholdt 10 foredrag om astronomi og andre naturvidenskabelige emner. Foredragene har været velbesøgte med deltagere fra hele det syd- og sønderjyske område.

Kongresser

Planetarielederen har deltaget i the Nordic Planetarium Association’s konference i Tartu, Estland i september 2003.

Steno Museet, Danmarks Videnskabshistoriske Museum

Steno Museet er et kulturhistorisk specialmuseum for naturvidenskabens og medicinens historie. Ud over de historiske samlinger og udstillinger rummer museet et planetarium og en medicinsk urtehave. Museet drives af en erhvervsdrivende fond med almentnyttigt formål med økonomisk støtte fra Aarhus Universitet samt Århus Kommune.

Bestyrelse : Erik Meineche Schmidt (formand), Albert Gjedde, Bjarning Grøn, Susanne Kirkfeldt, Arvid Maunsbach, Henry Nielsen, Katherine Richardson.

Medarbejdere : Museumsdirektør Kurt Møller Pedersen. Teknisk AC-personale: Museumsinspektører Hans Buhl, Morten Skydsgaard og Hanne Teglhus, planetarieleder Ole J.Knudsen og planetarieinspektør Aase Roland Jacobsen. Arkitekt Susanne Kirkfeldt. Videnskabsformidler Rikke Schmidt Larsen. Kontorpersonale: Mette Skærbæk Dybdahl, Jette Müermann, Bente Thousgaard, Kirsten Thomsen. Teknikere: Lars Iburg-Krogh og Niels Dynæs Hansen. Kustoder: Lars Nibe, Bent Lauridsen, Lisa Rasmussen, Niels Bjerre Jørgensen. Gartner: Lisa Rasmussen. Beskyttet stilling: Ole Barkholt. EDB-medhjælp Mikkel Hjorth Simonsen, ekstern EDB-konsulent Rune Borup. Civil værnepligtig Thorbjørn Hedegaard Kristensen. Vedligeholdelse af planetariet Knud Handberg. Studentermedhjælp: ca. 25 timelønnede rundvisere, planetarieassistenter og kustodeafløsere. Museet har desuden haft 6 skoleelever i erhvervspraktik.

Steno Museets status : Steno Museets bestyrelse besluttede at lade den fond, der driver museet, træde i frivillig likvidation pr. 31. december 2003 og anmelde administrationschef Jørgen Andersen som likvidator. Dette blev godkendt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Endvidere besluttede bestyrelsen at anmode Aarhus Universitet om, at museet bliver en del af Det Naturvidenskabelige Fakultet fra den 1. januar 2004. Denne anmodning blev imødekommet af universitetets ledelse og af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, idet ministeriet fandt, at museets aktiviteter ”udgør en naturlig del af universitetets formidling af forskningen på området.”

Udviklingsarbejde : Museets medarbejdere har arbejdet med at formulere en projektbeskrivelse for den planlagte udvidelse af museet med et såkaldt Inspiratorium på 3000 m ² til formidling af natur- og lægevidenskab. Heri indgik en gennemarbejdning af såkaldte temaområder, som skal danne rammen om en mere tværfaglig, interaktiv og kontekstuel formidling. Arbejdet har også omfattet udarbejdelse af budgetter for udvidelsen og ansøgninger til fonde. Det har resulteret i donationer fra Lundbeck Fonden og fra Villum Kann Rasmussen Fonden. Sammen med en tidligere donation fra Aarhus Universitets Forskningsfond og tilsagn om lån fra Århus Amt er mere end halvdelen af de 60 mio. kroner til første fase af udbygningen sikret.

Århus Amt har bevilget midler til frikøb af gymnasielærere, så de kan deltage i udviklingen af undervisningsforløb. Desuden har en projektgruppe med deltagelse af lærere og konsulenter fra Aarhus Kommunale Skolevæsen, Peter Sabroe Seminariet, Naturhistorisk Museum og Steno Museet arbejdet med forslag til museets udvidelse og indretning.

Desuden har man arbejdet med at formulere en indsamlingspolitik for museet bl.a. med henblik på samarbejde med andre museer.

Udstilling og formidling : Steno Museet har i 2003 haft 35317 besøgende, heraf ca. en tredjedel skole- og gymnasieelever, som har gratis adgang til museet, men betaler for besøg i planetariet. Den daglige aktivitet omfatter adgang til museets basisudstillinger, særudstillinger og urtehaven, 3 faste planetarieforestillinger samt specielle undervisningsforestillinger. Mange gruppebesøgende har taget mod tilbud om rundvisning. I sommermånederne afholdes hver søndag rundvisning i urtehaven.

Museet har i perioden 10. oktober 2002 til 19. oktober 2003 vist udstillingen ”Krudt og Kugler” om krudt og fyrværkeri – historie, kemi og anvendelse. Museets medarbejdere har tilrettelagt to særudstillinger: ”Din teknologiske hverdag” i samarbejde med professor Peter Broberg, Center for Technolution, Lunds Universitetet og Uniscrap A/S og ”Mindre end Mikro – fremtidens nanoverden” i samarbejde med Det interdisciplinære Nanoscience Center iNANO, Aarhus Universitet. Der er til særudstillingerne lavet undervisningsmateriale til skolerne, og der har været stor søgning til disse opgaver. ”Hvad er en naturlov?” er et nyopstillet afsnit af den videnskabshistoriske basisudstilling og har karakter af et pilotprojekt til udflytning i det kommende Inspiratorium

I relation til udstillingen ”Krudt og kugler” har der været særlige vinterferie og Kulturnatarrangementer, samt en del weekendaktiviteter. I foråret vistes en mobil særudstilling fra Hærens Oplysnings- og Velfærdstjeneste om bl.a. minerydning og genopbygning i Afghanistan.

I vinter-, sommer- og efterårsferien har der i museets skolestue været interaktive opstillinger, hvor der har været mulighed for at foretage eksperimenter med naturvidenskabeligt og medicinsk indhold. Der har i samarbejde med Folkeuniversitetet været afholdt Stenoforelæsninger over emnet ”Krudt og Kugler”. I efterårsferien arrangeredes familieaktiviteten ”Mord på Steno Museet” i samarbejde med cand. mag. Mette Høyrup.

Museets værksted har fremstillet mange nye apparater til udstillingerne på museet og til Orion Planetariet.

Der er indledt et samarbejde med Naturhistorisk Museum om særudstillingen ”Blod, sved og snot”, som forventes at åbne i 2005.

Indsamling og Museal virksomhed : I forbindelse med Forskningscenter Risøs dekommissionering har museet videodokumenteret og fotograferet arbejdsprocedurer på de nu nedlukkede reaktorer DR1 og DR3. Museet har modtaget videnskabeligt udstyr fra bl.a. Århus Kommunehospital, Ole Rømer Observatoriet, institutter ved Aarhus Universitet, Kort- og Matrikelstyrelsen i Viborg og fra flere private donatorer.

Museet har fortsat sit arbejde med at registrere samlingerne i en af museet udviklet database.

Jydsk Medicinhistorisk Selskab er hjemmehørende og afholder sine mødeaktiviteter på museet.

Planetariet har vist forskellige billed- og musikforestillinger samt ”Vårstjerner”, ”Sommerstjerner”, ”Høststjerner”, ”Vinterstjerner”, ”Kometer – fra Is til Ild” og produceret en ny forestilling ”De sejlede med himlen som kompas”. Planetariets medarbejdere deltog i den Internationale Rumuge med et arrangement i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium i København og Orion Planetarium i Jels. Fuldmåneaftener markeres med specielle billed- og musikforestillinger. På Ole Rømer Observatoriet, hvis aktiviteter administreres af museet, har der været afholdt ca. 15 forevisninger pr. måned fra september til maj.

Kongresser og rejser : Museets medarbejdere har været på studieture til Paris (Conservatoire des arts et métiers, Palais de la découverte, Cité des sciences, Musée d’histoire de la médicine), Grenoble (Muséum d’histoire naturelle), Wien (Technisches Museum), New York (New York Hall of Science), Boston (Museum of Science), Barcelona (Museu de la Ciència), Valencia (Museu de les Ciencies Principe Felipe), London (Science Museum); Lissabon (Oceanário, Conhecimento, Museu de Ciència da Universidade de Lisboa); München (Deutsches Museum). Museet medarbejdere har deltaget i følgende møder og kongresser: Dansk Kulturhistorisk Museumsforenings møde på Fuglsøcentret; VI Conference of European Association for the History of Medicine and Health, Oslo; Helse- og Medicinhistorisk Årsmøde, København; Årsmøde i Dansk Teknologihistorisk Selskab; ECSITE AC2003, München.

Undervisning : Museets medarbejdere bidrager med undervisningen ved IVH i teknologihistorie og videnskabsfilosofi og ved Det Humanistiske Fakultets suppleringsuddannelse i museologi, samt medicinhistorie på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Planetarielederen deltager fast i telefonprogrammet ”Hallo Derude” på Østjyllands radio.

Udgivelser: Aase Roland Jacobsen: ”Predatory behaviour of carnivorous dinosaurs: Ecological interpretations based on tooth marked dinosaur bones and wear patterns of theropod teeth”. Malene Marie Bak: ”Matematik i Danmark” ved Steno Museets Venner. Steno Museets Venner udgiver ”Stenomusen” med redaktionel hjælp af museets medarbejdere.