Museer

Antikmuseet

Antikmuseet rummer originalgenstande og afstøbninger fra middelhavsverdenens oldtidskulturer, samt modeller og plan­cher. Hovedvægten ligger på original græsk og romersk keramik og terrakottakunst, på afstøbninger af en lang række af den klassiske oldtids mest berømte skulpturer og relieffer, samt på ægyptiske og nærorientalske oldsager. Endvidere har museet en af Nordens største møntsamlinger af græske og romerske mønter.

Ledelse

Bestyrelse:

Lektor Fritz Andersen, AU, lektor Pia Guldager Bilde, AU, museumsinspektør Jette Christiansen, Ny Carlsberg Glyptotek, museumsinspektør Mona Jensen, ARoS Aarhus Kunstmuseum, Direktør Odd Sinding (formand).

Medarbejdere

Daglig leder: Vinnie Nørskov, lektor. Fra 16. november Jan Zahle, dr. phil.

Teknisk-administrativt personale: Steffen Ledet Christiansen, Dora Vissing

Rundvisere: Anne Sophie S. Jacobsen, Louise Søndergaard, Sarah Lærkeborg, Julie Lejsgaard Christien, Sidsel Westh-Hansen. Troels Myrup Kristensen.

Studentermedhjælpere: Michael Märcher, Christina Faurskov Pedersen, Marie Lilholt.

Forskningsassistent: Louise Mejer

Praktikanter: Alexandra Nielsen Kristian Buhl Thomsen, Sarah Lærkeborg.

Historie:

Årets første arrangement blev afholdt den 27. januar, hvor professor emeritus Otto Steen Due og lektor, cand. mag. Ivar Gjørup forelæste i museet ved Folkeuniversitetets åbningsarrangement.

Den 12. maj deltog Antikmuseet i Forskningens døgn med arrangementerne ”På oplevelse i Herkules’ verden”- en omvisning for børn og voksne, en skattejagt for børn, samt om aftenen et foredrag ved Vinnie Nørskov med titlen ”Kulturarven tur-retur”.

I august åbnedes særudstilling Solbilleder - en fotografisk rejse med H.C. Andersen fra Rom til Konstantinopel. Udstillingen var lavet af billedkunstner og fotograf Mette Perregaard, og den blev efterfølgende vist både på de danske Institutter i Athen og Rom. Den bestod af en række historiske fotografier af Middelhavsområdets seværdigheder fremstillet med de tidligste fotografiske teknikker fra de år, hvor H.C. Andersen rejste ud på sin store dannelsesrejse til Orienten, oktober 1840 – juli 1841 ledsaget af korte uddrag fra H.C. Andersens dagbøger, almanakker samt rejsebogen En Digters Bazar fra 1842. De historiske billeder og beskrivelser blev spejlet i nutidige via Mette Perregaards egne fotografier samt postkort fra rejsebogsforfatteren Thomas Boberg.

Antikmuseet indledte i 2005 et samarbejde med Dansk Ægyptologisk Selskab og der blev i løbet af året afholdt i alt 6 aftenforedrag af forskere fra Århus og København.

Antikmuseet deltog i oktober 2005 i Kulturnat Århus: Skuespiller Ejner Hans Jensen causerede over H.C. Andersen og digteren Tomas Dalgaard læste egne digte.

I efteråret gennemførte fire studerende med suppleringsuddannelse i museologi en undersøgelse omkring samlere i Århus. Undersøgelsen danner udgangspunkt for en udstilling, som åbner i 2006.

Igangværende forskningsprojekter:

Kunstmarkedet for græsk og romersk kunst i det 19. og 20. århundrede; Studier i danske privatsamlinger af antik kunst.

Undervisning og formidling:

Samlingen anvendes dagligt til undervisningen i klassisk arkæologi, samt af institutter knyttet til Center for Antikstudier, Center for Museologi, afdeling for kunsthistorie, afdeling for dramaturgi, Det jyske Kunstakademi, Aarhus Kunstakademi, Grafisk Skole, jyske gymnasier og HF kurser, højskoler og aftenskoler.

Museet har haft 4452 besøgende i 2005, og der har været afholdt 13 omvisninger af museets omvisere.

Vinnie Nørskov har varetaget koordineringen af Master i Museologi ved Center for Museologi, Aarhus Universitet. I foråret afholdtes et omvisningskursus for studerende i klassisk arkæologi.

I 2003 blev museets græske møntsamling digitaliseret, og affotograferingen af de græske mønter blev afsluttet i 2004. I 2005 blev arbejdet udvidet, idet historie- og museologistuderende Michael Märcher Jensen i foråret færdiggjorde registreringen og digitaliseringen af den romerske møntsamling. I den forbindelse blev 43 mønter udtaget til konservering på Moesgård Museum. Konserveringen blev støtte finansielt af advokat Axel Ernst´s og Frøken Alfrida Ernst´s Legat.

Åbningstid: Samlingen er åben mandag og torsdag kl. 12-16, samt efter aftale. I forbindelse med særudstillingen (25.8-23.10) holdt museet åbent torsdage fra 12-20 og søndage 12-16.

Hjemmeside: www.antikmuseet.dk.

Udvalgsarbejde: Vinnie Nørskov er medlem af Leiden Network for the Protection of Cultural Heritage og sidder i redaktionen på Tidsskriftet SFINX.

Moesgård Museum

Moesgård Museum er specialmuseum for arkæologi og etnografi samt lokalmuseum for arkæologi. Det er en selvejende institution med driftstilskud fra staten, Århus Kommune og Århus Amt. Museet har en formaliseret samarbejdsaftale med Aarhus Universitet vedr. Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik. En del af instituttet har bofællesskab med Museet på Moesgård.

Bestyrelse:

Iflg. museets vedtægter består bestyrelsen af i alt 10 medlemmer: Direktøren for Nationalmuseet i København og rektor for Aarhus Universitet er faste medlemmer; et medlem udpeges af Aarhus Universitets Konsistorium efter indstilling fra Humanistisk Fakultet, to medlemmer af Århus byråd, to af Århus amtsråd blandt amtsrådets medlemmer, et medlem udpeges af Jysk Arkæologisk Selskabs styre, et af foreningen Moesgårds Venner, og endelig vælges et medlem af og blandt museets faste personale.

Faste medarbejdere:

Museumsdirektør Jan Skamby Madsen samt 56 andre fastansatte medarbejdere af videnskabelig og teknisk-administrativ art.

Forskning:

Som arkæologisk lokalmuseum har museet ansvaret for arkæologiske udgravninger og undersøgelser i et areal dækket af Århus, Hinnerup, Hammel, Galten og Odder kommuner. Ikke mindst områdets omfattende bygge- og anlægsaktivitet, der ofte vil destruere arkæologiske levn, medfører, at museet i henhold til Museumsloven skal sikre, at disse levn ikke bliver ødelagt, eller at de kan blive udgravet, hvorved fund og registreringer sikres på museet. I det forløbne år har museet haft 266 større byggesager til høring fra ansvarsområdet. I 64 tilfælde har museet anbefalet, at man foretog udgravning forud for påbegyndelse af et byggeri. I Århus midtby sker det ved, at arkæologer undersøger forhåndenværende huller efter nedbrydning, eller at man ud fra sin viden om et område, nogenlunde sikkert kan fortælle, hvad der kan findes, og hvor omfattende en udgravning vil blive. I det åbne land er fremgangsmåden den, at man med 20 meters mellemrum anlægger søgegrøfter ud over et område, der skal bebygges. I grøfterne, hvor kun pløjelaget fjernes, kan man se, hvor der i fortiden har været gravet huller til stolper, ildsteder, affald osv. I 2005 er 275 ha blevet undersøgt på den måde med i alt 137 km søgegrøfter. Efter prøveudgravning er det muligt på et fagligt godt grundlag at fortælle en bygherre om chancen for at støde på arkæologiske levn ved et byggeri, og i hvilke områder de er. Fundene kan kræve yderligere udgravning. En privat bygherre, der handler efter ovenstående, vil have mulighed for at opnå støtte fra Kulturministeriet til den arkæologiske udgravning, da han har handlet i god vilje.

Som specialmuseum kan man påtage sig rene, selvvalgte forskningsudgravninger overalt i ind- og udland. Med økonomisk støtte fra en privat fond har museet for en femårig periode fra 2002 modtaget midler til at udgrave en halv snes dysser og jættestuer beliggende indenfor et 80 x 200 meter stort område under herregården Damsbo ved Helnæs Bugt på Sydvestfyn. Ikke tidligere har man indenfor et så begrænset areal fundet så mange storstensgrave, der er opført i løbet af et par hundrede år af den yngre stenalder mellem 3.400 og 3.200 f.Kr. I projektets fire første år har vi udgravet seks storstensgrave, tre jordfæstegrave samt en serie gruber med bopladsmateriale. Desuden blev der under en langdysse i 2004 fundet spor efter et hus fra ca. 3.400 f.Kr. Det er første gang, man har fundet en hustomt direkte under en langdysse. Ved flere af gravene på Damsbo er der fundet kompakte bopladslag, der er nogle hundrede år yngre end højene. Af særlig interesse er det, at vi ved udgravningerne i 2005 fandt et bopladslag, der skal dateres til enkeltgravskultur, mellem 2.800 og 2.400 f.Kr. Denne kultur, der er velkendt i det jyske område, kender man ikke meget til på øerne. Med udgangen af 2005 er der fra pladsen ved Damsbo i alt registreret 39.753 oldsager. Udgravningerne af storstensgravene viser meget overbevisende, at der i den slags overpløjede anlæg endnu gemmer sig mange fund og anlægskonstruktioner, som man hidtil ikke har vidst noget om. På et 12 kvm. stort område mellem Damsbo og Sarup er der lokaliseret over 130 storstensgrave, hvoraf kun to har undgået destruktion. I hele Danmark formoder man, at der har været 30.000 grave. Intet andet land har haft så stor en koncentration af storstensgrave. En forskningsrådsbevilling har gjort det muligt at foretage intensive studier af flintteknologien i bronzealderen. Bronzealderen er vores betegnelse for den periode af forhistorien, hvor den før så uundværlige flint efterhånden blev udkonkurreret af bronze som det vigtigste materiale til redskabsfremstilling. Flinthåndværket forsvandt dog ikke helt. Igennem hele bronzealderen fremstillede man mange af hverdagens redskaber af flint, men de bliver mere og mere forsimplede, og der bliver færre, som behersker kunsten at hugge flint. Der var imidlertid undtagelser. Helt hen mod midten af bronzealderen, omkring 1200 f.Kr., fandtes der stadig enkelte flintmestre. Et af de mest fremtrædende resultater af deres kunnen er de såkaldte asymmetriske flintsegle, som man i stort tal har fundet i Nord- og Vestjylland. Sideløbende med bronzesegle har de været brugt til kornhøst. Ved Randlev øst for Odder afsluttedes udgravningen af en vikingegravplads og den tilhørende bebyggelse. Arbejdet blev påbegyndt i 1997 med undersøgelse af gravpladsen, som var færdigudgravet i 2001. I alt var der 104 grave. Det lykkedes at påvise den tilhørende bebyggelse, og udgravningen af denne blev indledt i 1998 og afsluttet i 2005. I alt blev omkring 2 ha afdækket, og herved fremkom spor af vikingetidens karakteristiske langhuse og grubehuse samt flere brønde. Systematisk brug af metaldetektor under hele udgravningen har resulteret i en lang række metalfund, der omfatter både hverdagens jernredskaber samt fornemme smykker af sølv og forgyldt bronze. Yderligere er der fundet 40 arabiske sølvmønter samt brudstykker af sølvbarrer. Hovedparten af sølvfundene er spredte rester af sølvskatte, der har været nedgravet indenfor bebyggelsen. Et lerkar med 237 sølvmønter blev fundet på stedet allerede i 1932. De mange metalfund vidner om vidtstrakte handelsforbindelser og en velstand, der står i skarp kontrast til det indtryk, man fik fra undersøgelsen af gravpladsen med dens gennemgående meget beskedne gravgods. Ved både at udgrave bebyggelsen og dens gravplads har vi fået et ganske nuanceret billede af det lille vikingetidssamfund, der har eksisteret ved Randlev i 800-900 årene.

Illerupprojektet/Jernalderen i Nordeuropa. Med en bevilling fra Carlsbergfondet indledtes i november 2004 et omfattende arkæologisk forskningsprojekt, der udføres i et samarbejde mellem Moesgård Museum, Nationalmuseet og Landesmuseum Schloss Gottorf i Slesvig. Emnet er nogle af Sydskandinaviens rigeste og mest spektakulære arkæologiske fund, nemlig jernalderens ofringer af hærudstyr i søer og moser. Projektet bygger i vid udstrækning på de mange års udforskning af Illerupfundet. Det overordnede sigte er at skabe ny viden i et europæisk perspektiv om vor historie i århundrederne omkring vor tidsregnings begyndelse.

Orientalsk Afdeling. I april måned fejrede Bahrains regering 50-års-jubilæet for opdagelsen af den 4000 år gamle Dilmun-kultur på Bahrain. Centrum for festlighederne var det portugisiske fort på Bahrains nordkyst. Under dette fort fandt P.V. Glob og T.G. Bibby i 1954 resterne af Dilmun-kongernes paladser, og indenfor fortets mure slog arkæologerne sig ned i en lejr bygget af palmeblade. Dengang var fortet en stemningsfuld ruin, men i dag fremstår det nyrestaureret i al sin vælde, som da det i det 16. årh. var et støttepunkt for portugisernes verdensimperium. I anledning af jubilæet var midt i fortet rejst et kæmpemæssigt airconditioneret telt for de fornemme gæster, ministre, ambassadører og sheike; også en delegation på 23 danskere var til stede. Hovedtalen blev holdt af fhv. hofmarskal Søren Haslund-Christensen. Bahrains oldtidshovedstad blev i 2005 optaget på UNESCO´s verdensarvliste, og en dansk arkitekt har netop tegnet en bygning, der skal huse en udstilling af oldtidshovestadens historie, og som desuden vil indeholde gæsteværelser for besøgende arkæologer. I forbindelse med jubilæet åbnedes på Bahrains Nationalmuseum en udstilling om 50 års danske undersøgelser på Bahrain, Discovering Dilmun. 50 Years of Danish Investigations. Udstillingen, der er bekostet af Bahrains informationsministerium, er fremstillet af Moesgård Museum og skal foreløbig stå i tre år. Den sætter fokus på de personer, bahrainere såvel som danskere, der deltog i ekspeditionerne og gjorde dem mulige, og på betydningen af resultaterne af arbejdet, både i Bahrain og i Danmark. Festligheder var med til at rette opmærksomheden på Bahrains kulturarv, især de enestående gravhøjsfelter fra Dilmunkulturen. For 50 år siden var der mindst 100.000 gravhøje på Bahrain, men i dag er der måske 20.000 høje tilbage og med den rivende byggevirksomhed, der er på Bahrain, kan man frygte for deres skæbne. Heldigvis er der kræfter, der arbejder for bevaringen af de sidste gravhøjsfelter, bl.a. Kronprinsen, Sheik Salman, og Moesgård Museum vil i de kommende år arbejde tæt sammen med Bahrains Nationalmuseum omkring bevaringen og udforskningen af de unikke gravhøjsfelter. Et treårigt studium af flere tusinde hellenistiske grave i samarbejde med Klassisk Arkæologi ved Aarhus Universitet og Bahrains Nationalmuseum er afsluttet som phd-afhandling.

De Etnografiske Samlinger. Museet indgik i maj 2005 for første gang i et såkaldt ErhvervsPhD-projekt med titlen Ind i Museumsmaskinen – en undersøgelse af aktuelle etnografiske udstillinger . I planerne for det nye Moesgård Museum har etnografien fået høj prioritet med 1300 kvm. udstillingsplads. Ind i Museumsmaskinen skal hente inspiration fra etnografiske museer andre steder i Europa og Nordamerika, og være med til at omdanne ideerne herfra til relevante udstillinger på det nye museum. I mange år fungerede etnografiske museer som et af de væsentligste vinduer til den store, eksotiske verden. På de store museer kunne man besøge verden i ét hus, fra Kina-rummet over Indiens-rummet for måske at ende i Grønland eller ude i Stillehavet. Det etnografiske museum præsenterede en verden bestående af en række adskilte kulturer, der hver især blev præsenteret gennem deres ”materielle kultur”, dvs. redskaber, tøj, religiøse genstande m.v., der hver især var helt specifikke for den pågældende kultur. Men verden - og vores forståelse af den - har ændret sig. Mennesker, ting og ideer bevæger sig rundt på kloden, så det er umuligt at fastholde ideen om adskilte kulturer med hver deres tilhørende ”materielle kultur”. Derfor stilles der i dag nye udfordringer til, hvordan etnografiske museer kan præsentere den verden, der omgiver os. Selv om det er godt at hente inspiration udefra, skal Moesgård Museum naturligvis ikke bygge sine fremtidige udstillinger udelukkende på ideer fra andre museer. Vi skal se på vores egne muligheder og på, hvilken rolle museet kan spille, både lokalt i Århus og i en bredere dansk virkelighed. Derfor går vi nu i gang med en proces, hvor vi grundigt vil overveje, hvad etnografien har at tilbyde den offentlige debat herhjemme, og hvordan Moesgård kan udfylde denne rolle. Ud over at skabe udstillinger over museets unikke samlinger, der for regioner som Afghanistan, Den Arabiske Golf og Indien kan vise sociale forandringer fra slutningen af det 20. århundrede, er det Moesgårds mål at lade etnografien formidle viden om aktuelle politiske begivenheder, som f.eks. med Afghanistan-udstillingen i 2001. Arbejdet i forbindelse med den planlagte udstilling om Palæstina før 1948 fortsatte i løbet af 2005. I juli foretog udstillingsgruppen en rejse til Palæstina og Jordan, hvor der blandt andet blev fundet frem til genstande og andet materiale til brug i udstillingen. I Jordan mødtes gruppen med repræsentanter for Welfare Association, der arbejder med genopbygningsprojekter i det palæstinensiske selvstyreområde. Welfare Association har desuden taget initiativ til opbygning af et palæstinensisk nationalmuseum, som skal bygges i Østjerusalem. Der er tilkendegivet interesse for et samarbejde mellem Moesgård og det planlagte nationalmuseum. Således er det vores håb, at den planlagte udstilling kan etableres som en vandreudstilling, der kan ende på det nye nationalmuseum i Østjerusalem. 

Museets medarbejdere har i årets løb udgivet 4 publikationer samt 27 artikler og har medvirket ved undervisning i museal virksomhed for studerende fra både Forhistorisk Arkæologi og Middelalderarkæologi ved Aarhus Universitet.

Rekonstruktion:

I maj afsluttede rekonstruktionsafdelingen et flerårigt projekt med klokkestøbning. Baggrunden for dette er Moesgårds rekonstruktion af stavkirken fra Hørning, der er dateret til ca. 1060, dvs. overgangen mellem vikingetid og middelalder. Med til Hørningkirken hørte også en klokkestabel, og det har hele tiden været planen også at opføre en klokkestabel og støbe en klokke til Moesgårds stavkirke. Klokkestablen stod færdigbygget i begyndelsen af 2004, og i forlængelse heraf begyndte rekonstruktionsafdelingen det meget krævende forsøgsarbejde med klokkestøbning. Det skete på grundlag af en meget detaljeret beskrivelse af klokkestøbning, som den tyske munk Theophilus nedskrev for ca. 900 år siden. Her finder man oplysninger om fremstillingen af støbeform, opbygning af smelteovn til klokkemalmen og vejledning i selve støbeprocessen. Selvom beskrivelsen er meget udførlig, rummer teksten flere uklarheder, og det blev nødvendigt for rekonstruktionsafdelingen at gennemføre en række forsøg. De forskellige tekniske problemer blev overvundet, og i maj 2005 kunne man støbe en ca. 100 kg tung klokke, der nu er hængt op i klokkestablen ved Moesgård stavkirke. Klokkeprojektet har tilført Moesgård ganske meget viden, som både museum og universitet kan drage nytte af ved studier af middelalderens klokkestøbning og støbearbejde generelt. 

Konservering og naturvidenskab.

Konserveringsopgaverne har f.eks. omfattet præparatoptagning, primært af lerkar i forbindelse med udgravningen af gravpladsen ved Lauritzhøj, hvor præparaterne efterfølgende bliver udgravet under optimale omstændigheder på afdelingen. Der er desuden udført konservering på genstande fra en lang række andre udgravninger og for flere af amtets museer. Amtskonserveringsordningen, hvorunder der fordeles midler til de amtslige konserveringsværksteder, har gennemgået en god udvikling, hvor værkstederne arbejder stadig tættere sammen, og hvor ikke mindst mulighederne for fagligt samarbejde er et vigtigt element. Den store mængde genstande, som befinder sig i museets magasiner, skal endvidere vedligeholdes. En ansøgning om midler til genkonservering af den skrøbelige Brå-kedel fra ældre jernalder blev imødekommet af Kulturarvsstyrelsen, idet Brå-kedlen falder ind under betegnelsen for arkæologiske genstande af Enestående National Betydning, ENB. Udstillingsmæssigt er det den store profil til Aros-udstillingen, som viser et snit gennem byvolden, der har været ressourcekrævende. Inden for det naturvidenskabelige område har de arkæobotaniske undersøgelser, dvs. undersøgelsen af hvordan planteressourcerne blev udnyttet i forhistorien, efterhånden vundet indpas. Sammen med vedbestemmelse og udtagning af prøver til C14-undersøgelse er der på dette område foretaget undersøgelser for 14 af landets museer. I et samarbejde med Wormianum fortsættes arbejdet med at opbygge en dendrokronologisk grundkurve ud fra årringsbestemmelser. Der er blevet undersøgt træ fra en række arkæologiske undersøgelser, heriblandt kan nævnes dateringen af en mastefisk fra Århusbugten til år 810-30 og stolper fra en formodet tårnbygning fra Silkeborg Slot, som dateres til 1389. Der har været afholdt kurser for både de universitetsstuderende i forbindelse med uddannelsesudgravningerne og for arkæologer på museerne. Afdelingen har endvidere arrangeret et internationalt arkæobotanisk symposium med deltagere fra 7 lande.  

Formidling

2005 bød på flere særudstillinger på Moesgård Museum. Fortiden i fugleperspektiv , der viste 260 af den schweiziske fotograf Georg Gersters enestående luftfotos af berømte historiske monumenter i hele verden og samtidig fortalte om luftfotoarkæologien i Danmark, åbnede til efterårsferien 2004 og lukkede 27. februar 2005. Samme dag lukkede særudstillingen Helsingørtapetet – mødet med Danmark i nål og tråd , som var åbnet 25. november 2004 og præsenterede et 31 m langt billedtæppe broderet af flygtninge- og indvandrerkvinder fra Helsingør, der med inspiration fra Bayeuxtapetet fortalte historien om livet i kvindernes hjemlande, krige og mødet med Danmark. I februar viste museet den lille vandreudstilling At lytte efter fortiden – 10 års detektorfund i Århus Amt. Her blev der fortalt om den metaldetektorordning, som amtets museer fik op at stå i 1994, og præsenteret udvalgte detektorfund, blandt andet fund fra vikingelandsbyen ved Randlev, som er undersøgt af Moesgård Museum. Den 31. maj åbnede Hendes Majestæt Dronning Margrethe udstillingen Vikingernes Aros , der fortæller nyt om Århus by og opland i vikingetiden. Udstillingen tegner et detaljeret billede af vikingernes hverdagsliv for mere end 1000 år siden, af håndværk, handel og søfart og – ikke mindst – af de store søslag, der fandt sted ude på Århus Bugten, og kan opleves frem til 30. december 2006. Foruden udstillingerne stod Moesgård Museum traditionen tro også for en lang række publikumsaktiviteter, der var med til at belyse museets udstillinger og forskning samt herregården Moesgård og landskabet omkring den: foredrag, omvisninger, kultur- og naturture, kurser, håndværksdemonstrationer, film og særlige arrangementer for børn og børnefamilier. I løbet af sommeren løb tre store arrangementer af stablen: Nordisk Vikingesmedetræf og Vikingetræffet ved Moesgård Strand i juli samt Pilefestivalen i august. I 2005 blev museet og dets arrangementer besøgt af 122.326 gæster. Heraf 69.449 på museet og de øvrige fordelt mellem Skovmøllen, Vikingetræffet, Pilefestivalen og naturvejlederens arrangementer i terrænet omkring herregården.    

Museets og universitetets udbygning:

Arbejdet med planen om en ny udstillingsbygning på ca. 15.500 kvm. blev konkretiseret i det forgangne år. Den nye bygning skal erstatte de gamle udstillingslokaler, som så til gengæld vil kunne overtages af Aarhus Universitet. De fysiske rammer på Moesgård er i disse år spændt til bristepunktet, dels på grund af et presserende behov for at udvide og forbedre udstillingsfaciliteterne, dels som følge af den stigende studentertilgang. Det planlagte byggeri har derfor til formål at sikre instituttet det nødvendige råderum samt at etablere de rette betingelser for, at museet kan vise nyskabende udstillinger. I april måned blev der udskrevet en indbudt projektkonkurrence på den nye udstillingsbygning. Bag udskrivningen af konkurrencen stod Moesgård Museum i samarbejde med Aarhus Universitet samt Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger. Konkurrencens formål var at fremkalde forslag til udformningen af et nyt museum for arkæologi og etnografi, indpasset på et areal umiddelbart nord for herregårdsanlægget. Ud over det museale formål for det nye bygningsanlæg skulle der også indpasses en række funktioner, som er målrettet mod Det Humanistiske Fakultet på Aarhus Universitet. Til deltagelse i konkurrencen blev udvalgt syv arkitektfirmaer, hvoraf tre var valgt på forhånd mens de øvrige fire blev valgt gennem en EU bekendtgjort prækvalifikation. De indkomne forslag udviste en stor spredning – især i det arkitektoniske udtryk og de grundlæggende koncepter. Også i organiseringen af udstillingsarealerne og funktionsområderne var der store forskelle. Med udgangspunkt i bedømmelseskriteriet: at der vil blive lagt afgørende vægt på den arkitektoniske og funktionelle løsning indenfor den økonomiske ramme, blev forslagene gennemgået af en til formålet nedsat jury samt en rådgivergruppe. I oktober måned blev vinderprojektet - udarbejdet af Henning Larsens Tegnestue A/S - offentlig-gjort. Projektet udviser et landskabeligt fuldt integreret grundkoncept, der virtuost angiver en række interessante indskærmninger, der løser dagslysproblematikken. Juryen fandt, at dette forslag uden vanskeligheder kan optage de nødvendige funktionelle ændringer, uden at den meget overbevisende og originale, landskabsintegrerede grundform på nogen måde forringes, tværtimod. Med den store skrånende landskabsflade løftet op af terrænet, vil museet fremstå som et markant og nutidigt bygningsværk.

Naturhistorisk Museum

Museet er en selvejende institution under museumsloven (Kulturministeriet). Museet modtager driftstilskud fra Kulturministeriet, Aarhus Universitet og Århus Kommune.

Bestyrelsen

Bestyrelsen på 10 medlemmer har repræsentanter for Aarhus Universitet (Niels Christian Sidenius (pr. 1.september afløst af Søren Mogensen), Henrik Balslev og Volker Loeschcke), Århus Byråd (Sven Hansen, Gunner Frandsen og Lisbeth Johnsen), Jydsk Forening for Naturvidenskab (Svend Kaaber (formand) og Arn Gyldenholm) og Naturhistorisk Forening for Jylland (Eigil Holm og Jens Reddersen). Medarbejderrepræsentant er Theis Andersen.

Medarbejdere

Museumsdirektør, lic. scient. Thomas Secher Jensen. Staben omfattede 2 seniorforskere, 1 seniorrådgiver, 4 museumsinspektører, 2 fondsaflønnede videnskabelige medarbejdere, 1 ph.d. studerende, 1 museumsformidler, 2 naturvejledere, ca. 20 teknisk-administrative medarbejdere og ca. 10 timelønnede medarbejdere.

Bygninger

Museet har 1. juli 2005 vederlagsfrit fået overdraget bygning 1140 og 1141 fra Aarhus Universitet. I bygningen skal museets skoletjeneste samles i stueetagen, hvor der skal indrettes eksperimentelt laboratorium, natur-laboratorium, IT-rum, forberedelsesrum for lærere og egne undervisere mm. På 1. sal samles museets forskningsafdeling og på 2. sal udvides samlinger og arkiver.

Forskning

Forskningen ved museet omfattede emner inden for ferskvandsøkologi, bioakustik, landskabsøkologi samt taxonomi. Naturhistorisk Museum er sammen med Zoologisk Museum, København center for tilvejebringelse af “Dansk Pattedyr-atlas”. Museet var sammen med bl.a. Nationalmuseet deltager i et af Kulturarvstyrelsen støttet projekt vedrørende udgravning af en forseglet bronzealderhøj, Skelhøj. Finansieret af Aarhus Universitets Forskningsfond deltager museet i en undersøgelse af konsekvenserne af naturgenopretning i Skjern Å-deltaet. Adskillige specialestuderende fra Aarhus Universitet, Biologisk Institut, deltager i projekterne. Et ph.d. stipendium vedrørende biodiversitet blev midtvejsevalueret. Museet deltog med flere arrangementer i ”Forskningens døgn”.

Forskningen på Molslaboratoriet

Forskningen på Molslaboratoriet, Museets 150 ha store ejendom ved Femmøller, omfatter bl.a. jordbundsbiologi, græsnings indflydelse på biodiversitet, flora og fauna i et sandmark/hede-økosystem, et EU-finansieret projekt over klimabetingede ændringer i funktion af hedeøkosystem samt insekters adfærdsøkologi. Flere projekter udføres af forskere og specialestuderende fra AU og andre institutioner, bl.a. Danmarks Miljøundersøgelser, Forskningscenter Risø, Landbohøjskolen og Københavns Universitet. Museet har endvidere deltaget i arbejdet med pilotprojektet Nationalpark Mols Bjerge. 

Undervisning

De videnskabelige medarbejdere vejledte specialestuderende ved bl.a. Aarhus Universitet samt underviste i zoologi og adfærdsbiologi på Biologisk Institut. Ved Molslaboratoriet afholdtes feltkurser i forbindelse med undervisningen i zoologi. Museets skoletjeneste er indgået i samarbejde med biologisk formidlingsgruppe under Biologisk Institut om undervisningstilbud til skoleelever og har holdt undervisningsoplæg for skolebørn og deres lærere samt afholdt lærerkurser. En naturvejledning med specielt henblik på forskningsformidling startet i 2001 og støttet af Det naturvidenskabelige fakultet og Friluftsrådet er fortsat.

Publikationer

I serien Natur og Museum udkom fire hæfter: Stikmyg, Blæksprutter, Fugletræk og Sporfossiler . Desuden publicerede museets medarbejdere en række videnskabelige og populærvidenskabelige afhandlinger, og museets samlinger blev benyttet i en række andre publikationer.                

Samlinger

Museet udførte konservering og skadedyrtilsyn under amtskonserveringsordningen for andre museer i Århus Amt, bl.a. Den gamle By, Moesgård Museum, Ferskvandsmuseet og Kvindemuseet. Der er for mange dyregrupper indsamlet prøver fra Danmark, Polen og Rumænien, og museet har i årets løb modtaget adskillige private samlinger.

Særudstillinger og arrangementer i 2005

Særudstillingen “Livsformer” blev forlænget til at vare hele 2005, især fordi den blev meget anvendt af de ældste skoleklasser og er desuden brugt i forbindelse med arrangementer, rundvisninger og efterårsferie. Museet afholdt Pinsemarked med udstilling og salg af kunstværker og brugskunst fremstillet af naturmaterialer. I forbindelse med det traditionelle svampe-arrangement afholdtes forelæsninger og demonstationer af over flere hundrede svampearter.

Øvrig formidling

Museets medarbejdere har holdt foredrag og undervist på kurser og ekskursioner rundt omkring i landet, deltaget i mange TV- og radioudsendelser og besvaret flere tusinde forespørgsler fra myndigheder, pressen, undervisningssektoren, firmaer og private. Museet er på internettet med hjemmesiden: www.naturhistoriskmuseum.dk, som i 2005 havde over X mio. “hits” på siden, svarende til over xx000 reelle besøg, hvortil kommer Molslaboratoriets ca x.000 besøg. Især for børn var der arrangementer i skoleferierne: I vinterferien “Knogler og kranier”, i sommerferien 3 ugers naturaktiviteter og i efterårsferien “Dyr i natten”, som også var museets bidrag i Århus KulturNat 2005. Natur- og miljøklubben “falkeøje” for børn og deres forældre er blevet rekonstrueret med betydelig fremgang i besøgstal til følge. Til projektet ”First Lego League” udarbejdede skoletjenesten materialet ”Ocean Odyssey”. Museet havde 51. 459 gæster i 2005.

Naturhistorisk Museums beretning for 2005 kan rekvireres på museet.

Orion Planetarium, Jels

Planetariet er en selvejende institution beliggende ca. 25 km sydvest for Kolding.

Bestyrelsen

Forh. dekan Karl Pedersen (formand), professor Søren R. Keiding, museumsdirektør Kurt Møller Pedersen, højskoleforstander Annemarie Morris, prorektor Katherine Richardson, byrådsmedlem Conni B. Tetens.

Medarbejdere

Videnskabeligt personale:

Planetarieleder Lars Petersen

Teknisk-administrativt personale:

Kontorpersonale

Pia Susanne Fredsted, Henriette B. Johnsen

Skoletjeneste

Simon Hempel-Jørgensen

Timelønnede

Peder Danielsen, Jeaneth Dreyer, Jeppe Schmidt, Bjarne Sørensen, Lene Tetens, Kasper Aamand

Undervisning og formidling

I 2005 er der sket i fald i brugen af skoletjenesten, så det samlede antal brugere er på ca. 4.000 fra grundskoler, ungdomsuddannelser, seminarier mv. Efter et ekstremt travlt 2004 er tallet derfor igen på nogenlunde samme niveau som tidligere år. Det samlede besøgstal for Orion Planetarium i 2005 er på godt 11.000 gæster, det er noget mindre end gennem de seneste fem år. Men nedgangen skal ses i lyset af tilkomsten af to andre væsentlige naturvidenskabelige formidlingscenter i det sydlige Jylland. Trods det øgede udbud i området, er der altså fortsat mange, der vælger den form for formidling, der praktiseres på Orion Planetarium, som bl.a. er karakteriseret ved den meget tætte personlige kontakt mellem formidler og modtager.

Planetariet har desuden afviklet flere efteruddannelseskurser for lærere i samarbejde med Amtscentret for Undervisning i Aabenraa og CVU-Sønderjylland (tidl. Haderslev Statsseminarium), og herigennem givet et væsentlig bidrag til højnelsen af det faglige niveau i regionens grundskoler.

I løbet af 2005 har der været præsenteret to særudstillinger i planetariets Teknotek. Frem til marts har ”Nanoteknologi – Mindre end Mikro” produceret af Steno Museet og iNANO været opsat, og i perioden april-november har særudstillingen ”Menneskets Udvilking” specielt fremstillet til Orion Planetarium været vist. I samarbejde med en lokal ungdomsskole er der endvidere blevet udviklet og opstillet et horisontalt solur på arealet udenfor planetariet i stor størrelse, der udover som formidlingsværktøj også skal tjene til inspiration for skoler i området til selv at konstruere et lignende instrument.

I forbindelse med skoleferierne og i løbet af sommerferieperioden har der været afholdt de traditionelle aktivitetsdage målrettet mod  børnefamilier, hvor der først og fremmest gøres brug af formidlingsgrupperne fra Det Naturvidenskabelige Fakultet: Bioformidling, Fysikshow og Kemishow, som bl.a. har virket hver 1 uge i sommerferien. Alle disse aktivitetsdage har været gode publikumssucceser og har efterhånden udviklet sig til et af Orion Planetariums mærkesager, der efterspørges af mange brugere. Derved sikres også uden tvivl fokus på planetariets primære målgruppe (børn og unge i det sydlige Danmark).

Der blev afholdt et åbent-hus arrangement i forbindelse med den partielle solformørkelse d. 3. oktober. Denne astronomiske begivenhed fik stor bevågenhed af pressen, herunder direkte indslag fra Jels i landsdækkende TV-nyheder.

En etapevis opkobling af DVD-afspillere til Spice-styresystemet i planetariesalen er påbegyndt i 2005, Disse anvendes til afvikling af forestillingerne, og vil på længere sigt skulle erstatte de hidtil anvendte laserdisc-afspillere.

Gæsteforelæsere

I samarbejde med Folkeuniversitetet og Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, Århus- afdelingen har der været afholdt 10 foredrag om astronomi og andre naturvidenskabelige emner. Foredragene har været velbesøgte med deltagere fra hele det syd- og sønderjyske område.

Kongresser

Orion Planetarium har under ledelse af Lars Petersen været vært for Nordic Planetarium Association’s konference 16.-18. september.