Studenterpræsten i Århus
Hvis du har brug for en fortrolig at tale med, så er studenterpræsten (måske) en mulighed.
Studenterpræsten er ansat af kirkeministeriet og har tavshedspligt. Al henvendelse er anonym og gratis.
Samtalerne behøver ikke handle om religion, men kan handle om alt mellem himmel og jord, det er, hvad du kommer med, der er afgørende og i centrum. Det kan være præstations og eksamensangst, sorg og modløshed, lavt selvværd, ensomhed, kærestesorg, usikkerhed, alle de ting der kan gøre, at du ikke er rigtig glad.
Jens Munk
Jeg hedder Jens Munk og er uddannet teolog og psykoterapeut. Jeg har i mange år arbejdet som højskolelærer og før det som medarbejder i en samtaletjeneste om natten.
Jeg er en del af universitetet og står til rådighed for dig som studerende. Så kig forbi mit kontor i Studenternes Hus eller ring på tlf. 60202640, så kan vi aftale tid og mødes.
Kontor: Studenternes Hus, Nordre Ringgade 3, lok. 122, 8000 Århus C
Tlf: 6020 2640 - Email: studenterpraest@au.dk
Træffetid: tirsdag-torsdag kl.10-12, samt fredag kl. 11-13
Privat adresse: Blåmejsevej 14, 8210 Århus V
Ingelise Strandgaard

Jeg hedder Ingelise Strandgaard og er uddannet cand.theol. samt psyko- og parrelationsterapeut. Jeg arbejder som studenterpræst med base på Business and Social Sciences under Aarhus Universitet.
Jeg har bl.a. erfaring fra egen samtaleterapeutisk praksis og som sorggruppeleder for unge under Kræftens Bekæmpelse. Desuden har jeg været sognepræst og i en årrække arbejdet med HR og jobrådgivning i private virksomheder.
Kontor: School of Business and Social Sciences, Fuglsangs Allé 4, 8210 Aarhus V, lokale C 116.
Telefon: 21 68 55 95. Email: studenterpraest@asb.dk
Træffes efter aftale. Du er velkommen til at maile eller ringe for en aftale – eller kig gerne ind på mit kontor.






