Publikationsstøtte 2013
PUBLIKATIONSSTØTTE
Der indkaldes hermed ansøgninger til Aarhus Universitets Forskningsfond med henblik på uddelinger i 1. halvår 2013.
Fondens formål er at støtte den videnskabelige forskning ved Aarhus Universitet. Fondens uddelinger finder sted efter indstilling fra Aarhus Universitet. Der gives ikke bevilling til overhead.
Ansøgningsskema findes på universitetets selvbetjening - mit.au.dk - under menupunktet 'Forskningsfondens ansøgningsskemaer'.
INDSENDELSE AF ANSØGNINGER
Ansøgeren skal anføre sit CPR-nummer for at få adgang. Det er en forudsætning, at det pågældende CPR-nummer er registreret i AROS (Aarhus Universitets administrative edb-system). Skulle dette ikke være tilfældet, kan der rettes henvendelse til Lise Poulsen, AU Stab og Strategi, tlf. 871 52137, e-post: lp@adm.au.dk
Når alle oplysninger er skrevet ind i ansøgningsskemaet, udskrives dette og underskrives. Ansøgning og bilag sendes som én samlet pdf-fil til lp@adm.au.dk.
ANSØGNINGSFRIST
Ansøgninger skal være modtaget på adressen lp@adm.au.dk (Lise Poulsen, AU Stab og Strategi), senest mandag den 18. februar 2013, kl. 12.00.
Ansøgninger, der modtages efter denne frist, vil ikke blive behandlet. Undtaget herfra er ansøgninger om ph.d.-kurser på Sandbjerg og om forskningsophold i Møllehuset, der kan indsendes løbende.
Beslutning om bevillingstildeling træffes på fondsbestyrelsens møde den 25. april 2013.
Ansøgere kan forvente at modtage svar primo maj 2013.




