Indholdsfortegnelse Forrige afsnit Næste afsnit Fakultetets forbrug

Det Humanistiske Fakultet
Dekanens beretning

Overordnede mål

Det Humanistiske Fakultet er kendetegnet ved, at det omfatter et meget stort antal fag på både bachelor- og kandidatniveau. Det gør det vanskeligt at skabe sammenhæng mellem de faglige krav og de til rådighed stående ressourcer, ikke mindst fordi taxametrene for langt de fleste fags vedkommende er lave. Et væsentligt formål med den omorganisering af institut- og bevillingsstruktur, som Fakultetet har foretaget i de seneste år, har været at samle fag i større enheder netop for at forbedre dette forhold. Denne politik er fortsat i 2005 under arbejdet med de nye studieordninger på BA-niveau og vil fortsætte også under udarbejdelse af de nye kandidatordninger. Fakultetet ønsker fortsat at have et stort antal BA-studier, men kan næppe opretholde alle de nuværende kandidatuddannelser. Bestræbelserne bliver her at udvikle bredere uddannelser der samler de studerende fra flere BA-studier gerne i samarbejde med andre fakulteter med en bedre ressourceudnyttelse til følge. På det studieadministrative område anvendes der fortsat for mange ressourcer, hvorfor dette søges ændret i 2006.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling inviterede i foråret 2005 alle dekaner for de humanistiske uddannelser til en møderække om fremtiden for de humanistiske fag i Danmark. Formålet, der oprindeligt var at drøfte en revision af aftalen om de helt små fag, udvidedes undervejs i sammenhæng med globaliseringsrådets arbejde til at omfatte alle humanistiske fag under overskriften et nyt humanistisk danmarkskort. Det heraf afledte arbejde har medført en stærkt forøget mødeaktivitet i årets løb.

Forskning

Fakultetet udvalgte i 2005 tre forskningsfokusområder til særlige indsatsområder; to i forbindelse med universitetets udviklingskontrakt: ”Globalisering” i samarbejde med Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og ”Videnssamfundet”. Lektor Niels Bubandt og lektor Steen Wackerhausen blev udpeget til ledere af de to områder, mens lektor Andreas Roepstorff leder et tredje område ”Cognition, Communication and Culture” i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Inden for fokusområdet ”Globalisering” tilfaldt en bevilling på 2,7 mio. fra Det Strategiske Forskningsråd en gruppe af yngre antropologer til et projekt om religiøse dimensioner af demokratiseringen i Asien. Blandt de øvrige store eksterne bevillinger i 2005 kan fremhæves 3,7 mio. kr. til lektor Kirsten Frandsens projekt ”TV-underholdning: Flermedialitet og viden” og 2,8 mio. kr. til Lektor Carsten Porskrog Rasmussens ”Herregårdenes og godsernes Indian Summer. Godsdrift og herregårdskultur i Danmark 1849—1919”, begge fra Forskningsrådet for Kommunikation og Kultur. Det tværfaglige grundforskningscenter ”Sortehavsstudier” under ledelse af lektor Pia Guldager Bilde fik en treårsforlængelse.

Center for Avanceret Visualisering og Interaktion (CAVI) fik desuden Forskningsrådets pris for dynamisk forskningsmiljø, da prisen blev uddelt for første gang.

Professor Helle Vandkilde og lektor Niels Brimnes blev udvalgt til at deltage i den kommende Galathea 3 ekspedition.

For at udvikle områder med stort forskningspotentiale, blev der i 2005 udnævnt fire professorer med særlige opgaver, Stig Thøgersen, Niels Ole Finnemann Nielsen, Kim Halskov Madsen og Steen Vikner, med projekter inden for henholdsvis Kulturelle og samfundsmæssige ændringer i Kinas landområder, Internetforskning, Avanceret visualisering og interaktionsdesign, Teoretisk og komparativ lingvistik og Reflexion, diversitet og fællesskab.

Forskeruddannelse

Fakultetet gennemførte i efteråret 2005 en selvevaluering af sin forskeruddannelse som bidrag til den af Videnskabsministeriet igangsatte evaluering af den danske forskeruddannelse ved et internationalt evalueringspanel. Fakultetet besluttede også, med virkning fra 1. februar 2006, at oprette et ph.d.-studienævn ved fakultetet. Fakultetet tildelte i 2005 fire doktorgrader, 21 ph.d.-grader, mens fire studerende afleverede prisopgaver og fik sølv- og guldmedaljer.

Uddannelse

Fakultetet kunne med tilfredshed notere sig en fremgang i søgningen til uddannelser på gennemsnitlig knap 10 procent i forhold til året før. Samtidig lykkedes det at stoppe faldet i de studerendes eksamensaktivitet, der opgøres i såkaldte studieårsværk, og der blev uddannet 60 flere bachelorer, så det samlede tal nåede op på 920.

Fakultetet optog 1.242 nye studerende, knap 100 mere end året før. Kinesisk-studiet stod for en stor del af stigningen og tredoblede sit optag, hvormed kinesisk blev universitetets næststørste sprogfag efter engelsk.

Også andre fag med fri adgang fordoblede optaget, og det var en af grundene til at fakultetet besluttede, med en enkelt undtagelse, at afskaffe den frie adgang til en række studier fra og med 2006. Andre fag, som i forvejen havde adgangsbegrænsning, fik i lyset af ledighedstal og forventet efterspørgsel sat antallet af studiepladser ned.

På den eksperimenterende front ansatte fakultetet, finansieret af Kunststyrelsen, skuespiller Claus Damgaard til tværfaglig undervisning i Kierkegaard og billedkunstner Jette Gejl Kristensen til undervisning på multimedieuddannelsen.

Fakultetet etablerede i 2005 et rådgivende arbejdsmarkedspanel bestående af 15 erhvervsledere, fakultetets ledelse og studiekoordinatorer. Panelet har på en serie møder rådgivet fakultetet om arbejdsmarkedets ønsker og forventninger til humanistiske kandidater samtidig med, at en række af fakultetets forskere har haft lejlighed til at præsentere deres forskning for panelets medlemmer.

Et af rådets anbefalinger var øget brug af praktik, og det har fakultetet imødekommet ved at gøre praktik til en obligatorisk mulighed i alle kandidatuddannelser.

Samtlige bacheloruddannelser fik også nye studieordninger i 2005; i overensstemmelse med den ny bekendtgørelse fremmer de progressionen i uddannelserne, og de betyder desuden, at alle studerende fremover bliver to-faglige bachelorer.

Det er også forventningen, at den nye studiestruktur vil mindske frafaldet og øge effektiviteten. Konsulentbureauet DMA/Research undersøgte i 2005 årsagerne til at mange humaniora-studerende udskød deres eksamener og dermed forsinkedes, men bureauet konkluderede, at der ikke var nogen entydig årsag. Ifølge de studerende selv var den væsentligste årsag til studieforsinkelse et ønske om at ”tilrettelægge sit studium selvstændigt”. Som et tiltag til at forbedre de studerendes kompetencer valgte Fakultetet at tilbyde nye formidlingskurser til de studerende i regi af sit Center for Undervisningsudvikling. Centret udgav endvidere i 2005 de første tre pjecer i en ny serie om udvikling af undervisningen med titlerne, Eksamensformer: Valg med konsekvenser, Evaluering som redskab til udvikling af universitetsuddannelse og Uddannelsestænkning og fagdidaktik på universitetet.

Efter– og videreuddannelse

I efteråret 2005 begyndte også de første – overvejende internationale – studerende på den ny toårige Erasmus Mundus Masteruddannelse i ”Journalism and Media within Globalisation”.

I forlængelse af et udviklingsprojekt fra 2004 udbød forskere fra Fakultetet sammen med kolleger fra andre fakulteter kurser til mere end 800 gymnasielærere i de nye grundforløb i gymnasiet ”Almen studieforberedelse” og ”Almen sprogforståelse”´.

Internationalisering

Aarhus Universitet fik, som nævnt ovenfor, som det første danske universitet godkendt en ansøgning om en Erasmus Mundus-kandidatuddannelse.  Udviklingen af uddannelsen, ”Journalism and Media within Globalisation” (nævnt ovenfor) skete i tæt samarbejde med Danmarks Journalisthøjskole og har yderligere bidraget til Aarhus Universitets internationale profil.

Universitetet fik også godkendt en ny kandidatuddannelse i International Studies. Uddannelsen er tværfaglig og indeholder elementer fra statskundskab, økonomi, jura, europastudier og historie. Den igangsættes september 2006, og al undervisning udbydes på engelsk.

Fakultetet ønsker at udbygge de internationale samarbejdsrelationer og har på hvert af de syv institutter udnævnt en koordinator, som har til opgave at styrke indsatsen for en større studenterudveksling og en større internationalisering af uddannelserne. Som et led i partnerplejen modtog fakultetet i løbet af året støtte til rejser til METU i Tyrkiet, UCLA i USA, forskellige universiteter i England og til Lunds Universitet i Sverige. Samtidig modtog fakultetet støtte til et besøg fra Peking University i Kina.

Fakultet arbejdede i 2005 med at få ECTS-beskrevet sine uddannelser. Arbejdet her var et led i Aarhus Universitets ønske om at søge en ECTS-label. Projektet er snart færdiggjort og betyder, at udenlandske studerende har mulighed for at få beskrivelser af samtlige uddannelser på engelsk.

Endelig har fakultet i 2005 haft besøg af 8 udenlandske gæsteprofessorer og 3 udenlandske gæstelektorer. En af gæsteprofessorerne var den bolivianske professor og maler Alberto Medina, der under sit ophold dels afholdt en række forelæsninger om kunst, historie og poesi i det latinamerikanske område, dels udførte flere store vægmalerier i Nobelparken.

Samarbejdsrelationer

Fakultetet lancerede i 2005 Humanistisk Kursusvirksomhed, der skal levere skræddersyede kurser til erhvervsvirksomheder. Projektet er i startfasen støttet af Århus Amt og drives i samarbejde med konsulentvirksomheden Pluss Leadership A/S.

Fakultetet fortsatte sin serie af ”Ekspertvinkel”-pjecer, i 2005 med forskeres tilbud om forskningsbaserede vinkler på folketingsvalget i januar, dets emner og ikke mindst valgkampens form og indhold.

Senere på året udgav fakultetet to formidlende publikationer i forskelligt format.

”Fra bjerget til byen” er navnet på en ny serie af bøger, hvor de humanistiske forskere fokuserer på Århus ud fra en faglig vinkel. Den første bog i serien ”Kulturliv i Århus” er skrevet af forskere ved Institut for Æstetiske Fag.

Fakultetet udgav også en 44-siders rigt illustreret bog med den tematiske titel ”Krig”, hvor 10 forskere er interviewet om deres syn på fx krig og kunst, den ædle kriger eller trangen til hævn. Bogen blev i forlængelse af universitetets årsdag uddelt gratis i 6.000 eksemplarer, bl.a. på en række museer og i form af klassesæt til gymnasier.

På fakultetets hjemmeside blev der offentliggjort 131 egenproducerede nyhedsartikler mod 106 året før.

Fysiske rammer og infrastruktur

Som led i fakultetets spareplaner og opfølgning på organisationsudviklingsprojekt med institutsammenlægninger blev det i april besluttet at gennemføre en rokade af fag og institutter, så disse kunne samles fysisk i henholdsvis Ringgadebygningerne og Nobelparken. Rokaden betød, at fakultetet fraflyttede lokalerne på Trøjborg, som universitetet dermed kunne opsige. Det lykkedes i forbindelse med rokaderne at øge antallet af studenterarbejdspladser, så der nu er ca. 360 pladser i alt.

Beboerne i Nobelparken kunne i november glæde sig over ferniseringen af nogle meget flotte og farverige malerier med titlen ”Hommage à C.F. Møller” lavet af Århus-kunstneren Vibeke Lawaetz. Malerierne hænger i foyeren til den gamle kantine og er finansieret af Boligfonden Kubens Bygherrepris, som i 2004 gik til Forskningsfondens Ejendomsselskab for opførelsen af Nobelparken.

Bodil Due