VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2001

BILAG 1 - DET HUMANISTISKE FAKULTET

HUM      
Nøgletal økonomi mio. kr. Nøgletal studerende  
Udgifter fordelt på delformål:   Studenterårsværk, ordinær udd. 3.632
Ordinær uddannelse 117,8 Kandidatproduktion 254
Åben uddannelse 11,4 Studenteroptag, ordinær udd. 1.207
International studenterudveksling 3,4 Studenterbestand pr. 1. oktober 8.051
Uddannelse i alt 132,6 Gennemsnitlig uddannelsesudgift  
Basisforskning 65,6 pr. studenterårsværk, kr. 32.400
Tilskudsfinansieret forskning 22,7 Årselever, åben uddannelse 326
Forskeruddannelse 9,5 Antal udvekslingsstuderende 373
Forskning i alt 97,7    
Udgifter i alt 230,3    
Nøgletal personale Årsværk Nøgletal forskeruddannelsen  
Videnskabeligt personale (u. stip.) 265 Studenterårsværk, forskerudd. 65
Deltidsansat videnskabeligt pers. 59 Godkendte ph.d.-afhandlinger 20
Teknisk-administrativt personale 120 Ph.d.-studerende pr. 1. oktober 77
ÅV i alt 444 Stipendie-ÅV, inkl. SU ph.d.-stip. 66
       

Tabel 28. Nøgletal 2001.Formålsfordelt forbrug, ikke formålsfordelt personaleforbrug samt aktivitet og produktion for uddannelse og forskeruddannelse, Det Humanistiske Fakultet

MÅLSÆTNING

Fakultetet har som overordnet målsætning at vedligeholde og løbende forny en bred humanistiske fagvifte, først og fremmest for at fastholde ideen om humaniora som videnfeltet for den menneskelige væren, dens kulturhistoriske perspektiv og dens kulturelle udtryksformer i videste forstand.

Fakultetet har i 2001 påbegyndt et omfattende arbejde med at omorganisere institut- og studiestruktur for at højne såvel kvalitet som effektivitet. Projektet er støttet af Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK) og Undervisningsministeriet.

UDDANNELSE

På uddannelsessiden er denne målsætning blandt andet udfoldet gennem mere end 30 forskellige bacheloruddannelser, ca. 50 suppleringsuddannelser, 17 sidefagsuddannelser, 31 kandidatuddannelser og 10 magisterkonferensuddannelser, som de studerende kan vælge imellem.

Det Humanistiske Fakultet har december 2001 vedtaget en ændring af den overordnede studiestruktur for fakultetets bachelor- og kandidatuddannelser. Fra september 2003 vil samtlige bacheloruddannelser være tofaglige, og kandidatuddannelserne vil alle indeholde mulighed for praktik og tværfaglige forløb. Hensigten er at skabe dynamiske, fleksible uddannelser, der giver kandidaterne mulighed for individuel profilering.

Det Humanistiske Fakultet afsætter hvert år midler til en pulje, der støtter konkrete projekter omkring kvalitetetsforbedring af undervisningen. Puljen blev i 2001 primært anvendt til nyudvikling af undervisningsforløb, bl.a. et fælles Studium Generale-kursus for fakultetets arkæologiske fag samt et projekt omkring udvikling af undervisning i sprog via internettet.

Fakultetet har etableret flere nye uddannelser: en kandidatuddannelse i Kognitiv semiotik og suppleringsuddannelser (med erhvervsrettet sigte) i retorik og i museologi.

Fakultetet afholdt 29. november en erhversfaglig dag for samtlige studerende. Dagen er blevet brugt som afsæt for udviklingen af en egentlig erhvervsvejledning på fakultetet, der bl.a. inkluderer dannelse af netværk med aftagere og erhvervsvejledninger på andre videregående uddannelsesinstitutioner. Herudover er fakultetet i færd med at gennemføre en erhvervsundersøgelse af de sidste syv årgange af færdige kandidater. Den videre hensigt med de førnævnte initiativer er at skaffe erfaringer og grundlag for at tilbyde fakultetets studerende erhvervsvejledning tidligere i deres studieforløb, således at vejledningen kan få direkte indflydelse på sammensætningen af de studerendes uddannelse.

Figur 6. Udgifter efter formål, Det Humanistiske Fakultet

Figur 6. Udgifter efter formål, Det Humanistiske Fakultet

 

Figur 7. Seneste 4 års udvikling i udgifter til uddannelse og forskning, STÅ og kandidater, Det Humanistiske Fakultet

Figur 7. Seneste 4 års udvikling i udgifter til uddannelse og forskning, STÅ og kandidater, Det Humanistiske Fakultet

 

Fakultetet har ligesom i 2000 gennemført et samarbejde med Langkær Gymnasium og HF, hvor studerende fra fakultetet varetog al undervisning på gymnasiet i en dag, mens gymnasiets lærere deltog i en pædagogisk dag eller andre faglige aktiviteter på fakultetet. I 2001 deltog 40 historiestuderende i udvekslingen.

I 2001 har fakultetet optaget 1.233 nye studerende til bacheloruddannelserne. Fakultetet er stadig parat til at optage 1.300 studerende om året fremover, selv om målet næppe kan realiseres fuldt ud på grund af de mindre ungdomsårgange.

Brugen af IT i undervisningen er blevet styrket med udbygningen af fakultetets intranet, baseret på groupware-programmellet FirstClass.

EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

Fakultetet har i en længere årrække i stort omfang udbudt efter- og videreuddannelse, både som aftenundervisning og som fjernundervisning med weekend-seminarer.

Det er fakultetets mål at kunne udbyde efter- og videreuddannelse inden for flere eller snarere andre typer uddannelser end de nuværende, blandt andet under henvisning til det stigende behov for efteruddannelse på alle niveauer. Der arbejdes derfor med at videreudvikle, omstille og øge fakultetets udbud af praksisrettede efter- og videreuddannelser (masteruddannelser, enkeltfag mv.).

Fakultetet har, med støtte fra Undervisningsministeriet, arbejdet med udvikling af masteruddannelser i 1) Humanistisk sundhedsvidenskab og praksisanalyse, 2) Institutionel etik og praksisanalyse, 3) Landskabshistorie og kulturmiljøforskning, 4) Retorik, kommunikation og formidling, hvoraf den førstnævnte starter 1. februar 2002 med mere end 60 deltagere. De øvrige forventes udbudt i efteråret 2002.

Ud over de fire førnævnte masteruddannelser har fakultetet i 2001 igangsat et udviklingsarbejde af tre andre masteruddannelser i EU-studier, Medicinsk antropologi og museologi. Der er søgt udviklingsmidler i Undervisningsministeriet. Udviklingen af masteruddannelserne er foregået i samarbejde med Kompetenceenheden og fakultetet har i 2001 haft ansat flere koordinatorer til at varetage udviklingsarbejdet.

FORSKERUDDANNELSE

Fakultetets forskeruddannelse er organiseret i 10 overordnede, tværfaglige studieprogrammer. Kernen i forskeruddannelsen er den studerendes individuelle, selvstændige forskningsprojekt, der via studieprogramtilknytningen sikres den fornødne vejlederkapacitet, brede faglige netværk og varierede kursusudbud.

Fakultetet har i 2001 af økonomiske hensyn måttet undlade at egenfinansiere ph.d.-stipendier (ud over ministeriets stipendiebevilling) sådan som det ellers er sket i en årrække for at styrke rekrutteringen af videnskabelige medarbejdere. Antallet af aktive ph.d.-studerende var i 2001 i alt på 77.

Forskerskolen Akademiet for Æstetikfaglig Forskeruddannelse ved Aarhus Universitet er blevet oprettet efter bevilling fra Forskeruddannelsesrådet. Desuden er Afdeling for Etnografi partner i forskerskolen Den Danske Forskerskole i Antropologi og Etnografi, der om tre år skal huses på Aarhus Universitet. Endelig deltager forskere fra fakultetet i forskerskolen Den Nationale Forskerskole i Medier, Kommunikation og Journalistik.

FORSKNING

For forskningen ved fakultetet gælder generelt, at man respekterer den enkelte forskers frie valg af emner og metoder. Fakultetet foretager jævnlige (to-årige) evalueringer af forskningen på institutterne for at sikre kvaliteten. Fakultetet arbejder med udvikling af et nyt evalueringskoncept og har videreført et pilotprojekt, der i 2001 har fået tilknyttet eksterne evaluatorer.

Fakultetet har i år 2001 haft en omfangsrig debat om ny struktur, herunder rammerne for forskningen og kommende institutstruktur. Et af årets resultater heraf er at Historisk Institut, Østasiatisk Institut, Slavisk Institut og Center for Europæiske Kulturstudier med Afdeling for Kønsforskning besluttede at fusionere i ét nyt storinstitut i løbet af 2002.

Kontrakten med Grundforskningsfonden om fakultetets hidtil største eksternt finansierede forskningsprojekt, Danish Centre for Black Sea Studies, var klar til underskrift i december 2001. Centeret åbner 1. februar 2002.

INTERNATIONALISERING

Fakultetet lægger vægt på den internationale udveksling på såvel forsknings- som undervisningssiden. Der inviteres hvert år et større antal udenlandske gæstelærere til at forelæse i kortere eller længere perioder på fagene. Fakultetet giver desuden støtte til egne medarbejdere til at deltage i kongresser mv. uden for landets grænser, ligesom de studerende opmuntres til at rejse ud gennem støtte til specialerejser og feltstudier. På uddannelsessiden er fakultetets fag involveret i et stort antal netværk dækkende over 200 universiteter i EU og i Norden.
I 2001 rejste 260 af fakultetets studerende til udlandet for at studere mod 214 året før. Til gengæld tog fakultetet imod 113 udenlandske studerende, hvilket er samme niveau som i 1999.
Endvidere gennemføres dele af den ordinære undervisning på en række uddannelser på fremmedsprog, og alle kurser på fremmesprog præsenteres i en særlig læseplan.

PERSONALE

Fakultetet har som en del af struktur-projektet holdt omstillingsseminarer for alle fakultetets 116 tekniske og administrative medarbejdere. Seminarerne blev gennemført med konsulenthjælp og støttet økonomisk af SCKK. Seminarerne vil senere blive fulgt af bl.a. fusions- og teambuildingsseminarer for alle fakultetets medarbejdere.

FYSISKE RAMMER OG INFRASTRUKTUR

Fakultetet vedtog i 2001 at overtage det økonomiske ansvar for udskiftning af computere, så alle ansatte er sikret en tidssvarende pc på arbejdspladsen.

Fakultetet besluttede også at øge tempoet i indførelsen af FirstClass til brug i administration, forskning og undervisning. Fakultetet har valgt FirstClass som det strategiske kommunikationsværktøj til såvel e-post, åbne og lukkede konferencer, fælles kalendere, dokumentudveksling mv.

Ved udgangen af 2001 benytter halvdelen af fakultetets fag FirstClass. Med den ny målsætning vil alle fakultetets ansatte og studerende benytte værktøjet ved udgangen af 2002.
20 af 23 institutter og centre har nu fået etableret en udbygget egen hjemmeside. Fakultetets egen hjemmeside blev belønnet med fire netkroner af Bedst På Nettet i 2001.

For at skabe velfungerende og inspirerende forsknings- og studiemiljøer har fakultetet i de senere år investeret meget i forbedring af de fysiske rammer. En udflytning og samling af IT-relaterede uddannelser i Katrinebjerg-kvarteret er fortsat i 2001. Historie, Klassisk Filologi, Klassisk Arkæologi, Filosofi og Idéhistorie er blevet samlet i universitetets bygninger langs Ringgaden, og i forbindelse hermed er fagenes biblioteker blevet sammenlagt til ét stort bibliotek, analogt med de tidligere etablerede fællesbiblioteker for æstetikfagene på Kasernen og for de moderne fremmedsprogsfag i Nobelparken.

Formålet er først og fremmest at skabe bedre studiemiljøer på grundlag af mere professionelt drevne biblioteker.

Fakultetet vil fortsætte disse bestræbelser i de kommende år og har konkrete planer for et fællesbibliotek for Forhistorisk Arkæologi, Middelalderarkæologi og Etnografi på Moesgård.

HUM - aktivitets- og produktionsoplysninger 1998 1999 2000 2001
  Ordinær uddannelse        
1.1 Antal studerende 6.794 7.368 7.710 8.051
1.2 Antal studenterårsværk (STÅ) 3.145 3.269 3.448 3.632
2.1 Antal optagne pr. 1. oktober 1.084 1.230 1.289 1.207
2.2 Heraf antal 1. prioritetsansøgere 895 1.054 1.030 1.048
2.3 Gennemsnitsalder for optagne 23,2 22,9 23,1 23,0
2.4 Medianalder for optagne     22,1 22,0
  Færdiguddannede, antal og gennemsnitsalder        
3.1 Antal bachelorer 194 460 578 675
3.2 Gennemsnitsalder , bachelorer* 26,3 26,1 27,3 27,7
3.3 Gennemsnitlig gennemførelsestid, bachelorer* 3,2 3,6 3,9 4,4
3.4 Antal kandidater 190 255 268 254
3.5 Gennemsnitsalder, kandidater 29,5 30,1 30,4 29,4
3.6 Gennemsnitlig gennemførelsestid, kandidater 7,1 7,1 7,3 6,9
  Åben / efteruddannelse        
4.1 Antal deltagerbetalende årselever 465 420 359 326
4.2 Færdiguddannede på hele uddannelser** 0 0 0 3
  Forskeruddannelse        
5.1 Antal STÅ, forskeruddannelse i alt 43 81 94 65
5.2 Antal forskerstuderede, pr. 1. oktober, i alt 78 83 83 77
5.3 - heraf mænd 38 37 42 37
5.4 - heraf kvinder 40 46 41 40
5.5 Antal godkendte afhandlinger, året 17 18 18 20
  Internationaliseringstilskud        
6 Studerende, der udløser internationaliseringstilskud 348 319 356 373
6.1 - heraf indgående 109 110 142 113
6.2 - heraf udgående 239 209 214 260
  Forskning        
7 Antal doktorgrader 3 4 4 1
HUM - formålsfordelt regnskab, mio kr., niv. 2001 1998 1999 2000 2001
2.1 Ordinær uddannelse 114,0 127,9 114,6 117,8
2.3 Åben uddannelse 14,9 16,0 13,2 11,4
2.7 Ikke-videregående uddannelse 0,7 0,0 0,0 0,0
2.8 International studenterudveksling 3,4 3,2 3,3 3,4
2.9 Kursusundervisning 0,0 0,0 0,0 0,0
2 Uddannelse i alt 133,0 147,1 131,1 132,6
1.1 Basisforskning 59,6 62,1 70,8 65,6
1.2 Tilskudsfinansieret forskning*** 17,6 16,6 22,7 22,7
1.3 Kontraktforskning*** 0,0 0,0 0,0 0,0
1.9 Forskeruddannelse*** 30,2 29,8 10,4 9,5
1 Forskning i alt 107,4 108,5 103,9 97,7
  Uddannelse og forskning samlet 240,4 255,6 235,0 230,3
HUM - formålsfordelt ÅV-forbrug 2001 VIP DVIP TAP Samlet
2.1 Ordinær uddannelse 137,5 50,5 86,9 274,9
2.3 Åben uddannelse 8,6 4,4 13,3 26,4
2.7 Ikke-videregående uddannelse 0,0 0,0 0,0 0,0
2.8 International studenterudveksling 0,0 0,3 4,5 4,8
2.9 Kursusundervisning 0,0 0,0 0,0 0,0
2 Uddannelse i alt 146,1 55,3 104,7 306,1
1.1 Basisforskning 129,4 0,0 21,5 151,0
1.2 Tilskudsfinansieret forskning 36,6 1,6 5,7 43,9
1.3 Kontraktforskning 0,0 0,0 0,0 0,0
1.9 Forskeruddannelse 11,7 1,7 5,6 19,0
1 Forskning i alt 177,7 3,3 32,8 213,9
  Uddannelse og forskning samlet 323,8 58,7 137,5 520,0
 

Tabel 29. Aktivitets- og produktionsoplysninger, formålsfordelt regnskab 1998-2001 samt formålsfordelt personaleforbrug 2001, et Humanistiske Fakultet. * Bachelorstrukturen (3+2+3) er indført løbende på de enkelte fakulteter og uddannelser, således blev strukturen indført på de humanistiske uddannelser fra optagelsen 1995. **Master- og diplomuddannelser. *** Stipendier til forskerstuderende er fra og med 2000 flyttet fra formålet forskeruddannelser til hhv. basisforskning og tilskudsfinansieret forskning - alt efter det enkelte stipendiums finansieringskilde.