Undervisning og øvrige aktiviteter

Undervisning og formidling

Biologisk Institut har afholdt undervisning i henhold til fakultetets kursusbeskrivelser for biologiundervisingen, se nærmere på fakultetets hjemmeside: www.nat.au.dk , og endvidere afholdt seminarer og kollokvier.

I år 2005 har i alt 82 biologistuderende ved instituttet afsluttet deres uddannelse med opnåelse af kandidatgraden (cand.scient.). Der er pr. 31. december 2005 indskrevet i alt 113 specialestuderende.

Forskeruddannelse

I år 2005 har i alt 8 ph.d.‑studerende ved instituttet opnået ph.d.‑graden. Der er pr. 31. december 2005 indskrevet i alt 39 ph.d.‑studerende (8 del‑A studerende, 31 del‑B studerende).

Vedr. forskeruddannelsen henvises til afsnittene nedenfor vedr. de 2 forskerskoler, der har til huse ved Biologisk Institut (School of Aquatic Sciences (SOAS) og International School of Biodiversity Sciences (ISOBIS)).

Besøgsservice

Besøgsservice, rettet såvel mod gymnasier som folkeskoler, er nærmere beskrevet på instituttets hjemmeside på adressen:

www.biology.au.dk/besoegsservice

Der kan gives flg. supplerende oplysninger om undervisning og formidling:

Genetik og Økologi

Volker Loeschcke har undervist på ph.d.‑kurset vedr. populationsstruktur og conservation genetik i fisk (SLIP) samt været medorganisator af ph.d.‑kurset vedr. populationsgenetisk software (ISOBIS og GESS).

Marin Økologi

Lars Chr. Lund‑Hansen: M.Sc. Programme in Integrated Coastal Zone Management, Biologisk Institut: Undervisningsforløb i fysisk oceanografi, bentiske processor, marin geologi, dataopsamling, oceanografiske metoder på Integrated Costal Zone Management for indonesiske studerende på længerevarende (2 år) og korterevarende (5 mdr.) studieophold ved Marin Økologi. Programmet er finansieret af det Indonesiske Fiskeriministerium. Desuden underviser Jens Tang Christensen og Jørgen Hylleberg på programmet.

Systematisk Botanik

Mats Gustafsson: PhD‑kursus: Literature discussion group "Topics in Phylogenetics". Anne Mette Lykke: Ph.d.‑kursus i Anvendt Statistik.

Zoofysiologi

Mark Bayley underviste 48 timer på ph.d.‑kurset "Invertebraters tilpasninger til tørke, kulde og kombinationsstress", der blev holdt på Aarhus Universitet. Magnus Wahlberg organiserede et ph.d‑kursus i Marine Bioacoustics, der blev holdt på Tjärnö Marinbiologiska Laboratorium i Sverige fra 29. maj til 8. juni 2005 med deltagelse af 24 studerende og 27 lærere. Kurset blev finansieret af NordForsk, forskerskolen SOAS og Göteborgs Universitet samt følgende firmaer: Reson, Simrad, Ferroperm, Sonotronics og Star‑Oddi. Tobias Wang arrangerede det internationale ph.d.‑kursus "Comparative Exercise Physiology", som varede en uge (30 skemalagte timer) og blev holdt på Zoofysiologi, Aarhus Universitet. Han var personligt ansvarlig for ca. halvdelen af undervisningen. Underviste desuden på ph.d.‑ kurset Integrated Cardiovascular Physiology ved Rigshospitalet i København.

Gæsteforelæsere

Genetik og Økologi

Gæsteforelæsere: Apostolos Apostolopolis, Thessaloniki, Grækenland ‑ Bengt Olle Bengtsson, Lunds Universitet, Sverige.

Gæsteforskere: S.J.F. Barker, University of New South Wales, Armidale, Australien ‑ Krastio Dimitrov, Sofia, Bulgarien ‑ Dirk Fabricius, Frankfurt, Tyskland ‑ Ary Hoffmann, University of Melbourne, Australien ‑ Alfredo Valido, La Laguna, Spanien.

Marin Økologi

Gæsteforskere: Susana MF Ferreira (ph.d.‑studerende), Department of Zoology, University of Coimbra, Portugal, i perioden maj ‑ juni 2005.

Mikrobiologi

Gæsteforelæsere: Charles Cockell, Open University, Milton Keynes, England ‑ Jørgen Leisner, Den Kgl. Veterinær‑ og Landbohøjskole, København ‑ A. Skowronska, University of Warmia and Mazury, Polen.Gæsteforskere: Rodney A. Herbert, University of Dundee, Skotland ‑ Bärbel Krieger, University of Bayreuth, Tyskland.

Plantebiologi

Gæsteforelæsere: Irv Mendelssohn, Louisiana State University, USA ‑ Jan Vymazal, Prag Universitet, Tjekkiet ‑ Joachim Busch, Heinrich‑Heine‑Universität, Düsseldorf, Tyskland ‑ Tom Headley, Southern Cross University, Lismore, Australien.

Gæsteforskere: Irv Mendelssohn, Louisiana State University, USA.

Systematisk Botanik

Gæsteforelæsere: Carsten Rahbek, Københavns Universitet ‑ Jan Salick, Missouri Botanical Garden, USA ‑ Flemming Skov, Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø.

Gæsteforskere: Puangpen Sirirugsa, Prince of Songkla University, Thailand ‑ Petr Sklenar, Charles University, Prag, Tjekkiet ‑ Woranuch La‑ongsri, Thailand.

Zoofysiologi

Gæsteforelæsere: Marvin Braun, University of Cambridge, England ‑ J. Michael Conlon, United Arab Emirates University, Forenede Arabiske Emirater ‑ Ole Frøbert, Kardiologisk Afd., Aalborg Sygehus ‑ Jesper Kelsen, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitetshospital ‑ Anne Kemp, The University of Queensland, Australien ‑ Mette Kirkegaard, Karolinska Hospital, Stockholm, Sverige ‑ Lee A. Miller, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Odense ‑ Søren Nielsen, Anatomisk Institut, Aarhus Universitet ‑ Jonas Teilman, Danmarks Miljøundersøgelser, Roskilde ‑ Stephen Jay Warburton, University of New Mexico, USA.

Gæsteforskere: Barbara Manconi, University of Cagliari, Italien ‑ Sylvia Wystub, Johannes Gutenberg University, Mainz, Tyskland.

Anden virksomhed

Biologisk Institut holdt i tiden 25. ‑ 27. oktober 2005 arrangementet "Biologiske Undervisningsdage" på Aarhus Universitets kursusejendom Sandbjerg for alle lærere ved instituttet. Programmet var tilrettelagt i regi af Universitetspædagogisk Enhed, Aarhus Universitet, og havde deltagelse af i alt 53 lærere fra instituttet.

Desuden holdt Biologisk Institut fredag den 17. juni 2005 et medarbejderarrangement for alle instituttets medarbejdere med et fagligt dagsprogram, hvor videnskabelige medarbejdere fortalte populært om videnskabelige projekter ved instituttet. Dagen blev afsluttet med et festarrangement om aftenen i Kantinen, Institut for Matematiske Fag, med deltagelse af 101 medarbejdere og 44 studerende

Systematisk Botanik

Herbariet, bygn. 137, i Universitetsparken har haft 33 foresendelser som lån og 41 forsendelser som bytte til institutioner i hele verden. Der har i 2005 været afsendt i alt 7.576 ark og modtaget i alt 13.402 ark.

Væksthusene, Møllevejen 10, Botanisk Have, samt Forsøgsmarkerne, Påskehøjgård, Hvidbjergvej 21, Ølsted. Væksthuse og Forsøgsmark betjener forskergrupperne ved Biologisk Instituts afdelinger for Plantebiologi, Genetik og Økologi, Systematisk Botanik samt Laboratoriet for Genekspression ved Molekylærbiologisk Institut, Aarhus Universitet.

Forsøgsmarkerne på Påskehøjgaard: I løbet af 2005 er der blevet leveret planter til en række botaniske kurser, herunder plantebestemmelsesøvelser om foråret og Planter, Natur og Teori og Almen botanik om efteråret. Til det årlige frøkatalog er der indsamlet 188 nr. til udsending i 2006. I 2005 blev der udsendt 324 portioner frø til i alt 47 botaniske haver. Ligeledes blev der indsamlet 35 specialbestillinger af frø fra naturen og forsøgsmarkens arealer. Plantebiologi anvender Påskehøjgaard til et forskningsprojekt vedr. tagrør. Kloner af tagrør er udplantet i store baljer og potter. Genetik og Økologi bruger genhuset og den kolde afdeling (afd. 10) til dyrkning af karse, timian og lærkespore. Systematisk Botanik bruger diverse huse til dyrkning af hovedsaligt Zingiberaceae, Marantaceae og Clusia. Der bliver ligeledes dyrket træer og buske til Aarhus Universitets kursusejendom Sandbjerg i Sønderjylland. Arbejdstilsynet har efter screeningsbesøg på Påskehøjgaard givet et påbud om at anskaffe løftegrej til de tunge baljer og nyt sikkerhedsværn til traktoren.

Væksthusene i Botanik Have: Ingen større udstillinger har fundet sted i beretningsperioden. I 2006 er der planer om at lave et større arrangement i samarbejde med Ålborg Zoologiske Have. Besøgsantallet har holdt sig stabilt på samme niveau som tidligere år. Den indtægtdækkede virksomhed fra blandt andet professionel fotografiering beløb sig til 5.700 kr. Skiltningen er planlagt tilendebragt i 2006. Som led i drøftelserne mellem Aarhus Universitet og Århus Kommune om Botanisk Haves fremtid blev der i august 2005 holdt et orienterings‑ og debatmøde om Botanisk Haves fremtid. Daværende rådmand Poul B. Schou fremlagde planerne for den fremtidige udvikling af Botanisk Have. I helhedsplanen indgår et nyt tropehus. Et minibyggeprogram for udvidelsen af væksthusene i Botanisk Have er blevet udfærdiget i et samarbejde mellem Biologisk Institut og Forskningsfondens Ejendomsselskab, Aarhus Universitet. I planerne indgår renovering og indretning af det nuværende tropehus, så det fremover kan rumme diverse formidlingsaktiviter. Hele projektet er budgetteret til 54 mill. kr. Det er meningen, at Statens Forsknings‑ og Undervisningsejendomme skal stå for renoveringen af de eksisterende huse. Det er planen, at renoveringen og nybyggeri skal være afsluttet i 2009, hvorved man på fornemste vis kan markere 100 året for afholdelse af landsudstillingen i Århus.

Marin Økologi

Marinbiologisk Station i Rønbjerg ved Limfjorden er en forsknings‑ og undervisningsfacilitet ved Biologisk Institut, som siden 1997 administreres under afdeling for Marin Økologi. Stationen er placeret på Rønbjerg Havn, Løgstør Kommune, umiddelbart ud til Livø Bredning i Limfjorden. Stationen har et samlet etageareal på 1.013 m ² . Stueetagen rummer laboratorier, arbejds‑rum, akvarierum, kølerum og en kursussal. I akvarierum, kølerum og kursussal er der udtag til saltvand, som pumpes ind i bygningen fra fire meters dybde ud for Stationen. Der rådes i akvarierum over udstyr til opdræt af fisk. Almindeligt laboratorieudstyr såsom mikroskoper, vægte, spektrofotometer, varmeskabe o.l. er til rådighed for såvel forskning som undervisning. Desuden råder Stationen over joller og indsamlingsudstyr. På 1. sal er der opholdsstue og køkken i hver ende af bygningen samt 19 værelser, hvoraf de 11 er dobbeltværelser. Stationen har således overnatningsmulighed for 30 personer. En udvidelse af faciliteterne med et auditorium/foredragslokale er under overvejelse, men er endnu ikke sat i værk. Stationen benyttes af medarbejdere og studerende ved Biologisk Institut i forbindelse med forskningsprojekter, kurser og mini‑symposier. Desuden anvender en række eksterne brugere faciliteterne mod betaling. Eksterne brugere er fortrinsvis andre forsknings‑institutioner (Danmarks Fiskeriundersøgelser, Danmarks Miljøundersøgelser, Syddansk Universitet, Københavns Universitet, Max‑Planck Institute for Microbiology, Bremen, m.fl.) samt seminarier, gymnasier og HF‑klasser.

I beretningsperioden har der været i alt 1.333 overnatninger, fordelt på 645 ved medarbejdere og studerende ved instituttet, 220 øvrige betalende brugere ved Aarhus Universitet samt 468 eksterne brugere.

Forsøgskutteren "Genetica II": Aktivitetsniveauet for Biologisk Instituts forsøgskutter Genetica II har også i denne beretningsperiode været på et højt niveau, om end vi har savnet et stort projekt i sejlplanen i år. Til gengæld er der blevet mere tid til at arbejde med skibet og få afviklet oparbejdet afspadsering for det involverede personale. Antallet af togter med betalende eksterne og interne brugere har været lavere end normalt. Arbejdet med det tilbundsgående vedligeholdelsesarbejde fortsætter, dæk og overbygning er gået grundigt efter, og selve skroget er nu i så god stand, som det kan blive, skibets alder taget i betragtning. I takt med, at den generelle standard øges, er antallet af "havarier" faldet lidt. Havarier defineres som hændelser, hvor noget uventet går i stykker, eller hvor noget skal udskiftes på grund af total nedslidning. Nogle kalder dette havaribaseret vedligehold, hvilket er relativt dyrt og besværligt med mange arbejdstimer. Uanset visse forbedringer er skibet stadig teknisk set på et beskedent niveau, og der er stadig større uoverenstemmelser mellem skibets indretning og de opgaver, som det udfører i disse år. Der er derfor lavet et udredningsarbejde om mulighederne for anskaffelse af et nyt og tidssvarende fartøj. Der er opnået principiel tilslutning til, at der anskaffes et nyt skib under forudsætning af, at der kan skaffes finansiering, som sikrer en fornuftig driftsøkonomi for den basale forskning og undervisning ved Aarhus Universitet. Der arbejdes for øjeblikket på sagen på fakultetsniveau. Der kan gives flg. data om årets aktiviteter (tal i parentes = 2004): Der er i 2005 sejlet 53 (72) togter af en varighed mellem 3 og 24 timer. De færre togter giver sig også udslag i, at der kun er udsejlet i alt 1.200 sømil (2.100), svarende til 2.200 km. Opgaverne fordelte sig med 72 % (42) til undervisningsformål, 28 % (36) til forskningsformål.

Brugerne fordelte sig på følgende måde: Marin Økologi: 24 togter (41) ‑ Mikrobiologi: 1 (2) ‑Geologisk Institut: 16 togter (16) ‑ Miljølære: 2 (3) ‑ Fondstøttede projekter: 0 (5) ‑ Eksterne brugere: 10 (5). En del småopgaver ‑ bl. a. indsamling til undervisning m.v. samt prøvetagning for Mikrobiologi er udført som et led i de øvrige togterMarinbiologisk Instrumentcenter: I Instrumentcentret medvirker Marin Økologi, Biologisk Institut, Aarhus Universitet og Danmarks Fiskeriundersøgelser. Formålet med centret er at få etableret en samling af kostbart marinbiologisk prøvetagningsudstyr. Takket være bevillingen i 2000 er der blevet udviklet og anskaffet et særligt prøvetagningsudstyr, kaldet "Triaxus 3D towed Undulator" (i daglig tale kaldet "slæbefisken"). Dette udstyr har til formål at opsamle oceanografiske data horisontalt såvel som vertikalt, medens skibet sejler. Udstyret er karakteriseret ved stor præcision, stor lasteevne for måltagningsudstyr samt let konfiguration. Triaxus‑systemet er mobilt og kan hurtigt installeres på ethvert skib, der har tilstrækkelig plads og kraft.

Centre, forskerskoler m.v.

Forskerskolen SOAS, an International Phd School of Aquatic Sciences

SOAS er en international forskerskole, som dækker kontinuummet af forskningsdiscipliner fra de ferske vande til oceanerne, fra gen til økosystem og interfasen mellem geologi og biologi. Da de ferske vande og oceanerne begge er dele af det akvatiske kontinuum, vil begge discipliner naturligt drage nytte af fælles viden om fundamentale principper og processer. Den moderne forskning, der dækker studier fra gen til økosystem, betegnes i dag som forskning i biokompleksitet. Biokompleksitet omfatter alle de dynamiske vekselvirkninger i de akvatiske systemer og deres interaktioner med de tilgrænsende landområder og atmosfæren. Det vil i de kommende år være en helt central udfordring at forstå samspillet mellem fysiske, kemiske, geologiske, hydrologiske og biologiske processer i akvatiske systemer. Det er derfor afgørende, at der uddannes en ny generation af tværfaglige akvatiske forskere, som vil være i stand til at løfte denne opgave. SOAS blev etableret i slutningen af 2001 med bevilling fra Forskeruddannelsesrådet og fra Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Senest har Forskeruddannelsesrådet bevilget 13 samfinansieringsstipendier til forskerskolen samt tre internationaliseringsstipendier. Skolen har således på nuværende tidspunkt rådighed over midler til at samfinansiere stipendier, invitere gæstelærere til skolens kurser, støtte korterevarende scholarships til udenlandske studerende samt at yde rejsetilskud til udenlandske studerendes deltagelse i SOAS kurser. SOAS er en tværinstitutionel forskerskole med base ved Biologisk Institut, Aarhus Universitet. De øvrige deltagende institutioner er Syddansk Universitet, Danmarks Fiskeriundersøgelser og Danmarks Miljøundersøgelser. Skolen tilbyder i øjeblikket kurser indenfor alle skolens fem hovedtemaer: Microbial Physiology, Ecology & Evolution, Sediment Biogeochemistry, Ecophysiology & Ecotoxicology, Population Ecology, Genetics and Molecular Ecology, Ecosystem Analysis. Der tilbydes p.t. kurser med et omfang svarende til ca. tre gange den kursusbelastning, den enkelte studerende skal have for at gennemføre sit ph.d.‑studium. Kurserne er samlet på SOAS' hjemmeside (www.soas.dk) og angivet med titel og link til kursusbeskrivelserne, navn på koordinatoren for de enkelte kurser med link til koordinatorernes hjemmeside, kursusbelastning angivet i ECTS og tidspunktet for kursets afholdelse. Skolens mål er opfyldt med hensyn til at sikre de studerende et varieret og relevant kursusudbud med en passende faglig bredde samt at sikre en overskuelig og nem orientering om udbuddet i forbindelse med indgåelse af studieprogramaftaler. Der vil løbende ske en justering, kvalitetssikring og fornyelse af kursusudbuddet. SOAS kurser er åbne for alle interesserede studerende. SOAS har i øjeblikket 27 studerende, hvoraf 17 er tilknyttet Aarhus Universitet og 10 tilknyttet Syddansk Universitet. I 2005 dimitterede der 4 studerende med tilknytning til SOAS. Der er i øjeblikket 46 vejledere tilknyttet SOAS.

For yderligere oplysninger, se hjemmesiden på adressen: www.soas.dk

Forskerskolen ISOBIS, International Ph.D. School of Biodiversity Sciences:

Det første skridt til oprettelsen af en international forskerskole i biodiversitet blev taget foråret 2001 i forlængelse af bestræbelserne på at sikre, at sekretariatet for Global Biodiversity Information Facility blev placeret i Danmark. Skolen blev grundlagt den 15. november 2001 ved en stiftende generalforsamling på Zoologisk Museum, Københavns Universitet. Det var to måneder efter, at en ansøgning om økonomisk støtte var blevet fremsendt til Forskeruddannelsesrådet (FUR). På ansøgningstidspunktet omfattede gruppen af nøglevejledere 31 forskere ansat ved 14 forskellige institutioner. Den internationale forskerskole i biodiversitetsvidenskab fik tilsagn om en bevilling fra FUR den 21. marts 2002. Det endelige bevillingsbrev blev modtaget den 17. juni 2002. Forskerskolen ISOBIS har i 2005 kunnet tilbyde sine studerende et kursusprogram, som omfattede 8 ph.d.‑kurser svarende til 54,5 ECTS. Forskerskolen har pr. 31.12.2005 31 ph.d.‑studerende tilknyttet, og der blev i 2005 konfereret 11 ph.d.‑grader til studerende ved forskerskolen. Årsmødet 2005 blev afholdt på Aarhus Universitet den 20.‑21. januar 2005. I alt deltog 41 vejledere og studerende. Tre foredragsholdere var inviteret til at bidrage udefra: Dir. Prof. Erko Stackebrandt, Deutsche Sammlung von Mikroorganismen und Zellkulturen, Prof. Susanne S. Renner, Systematic Botany, Ludwig‑Maximilians‑Universitaet Munich, og Prof. Robert E. Ricklefs, Department of Biology, University of Missouri at St. Louis. De ph.d.‑studerende bidrog med i alt 12 foredrag og 4 postere. To priser blev uddelt til de studerende. Prisen for bedste mundtlige præsentation tilfaldt Michael Poulsen, Biologisk Institut, København Universitet. Prisen for bedste posterpræsentation tilfaldt Argelia Cuenca Navarro fra Institut for Økologi, Den Kgl. Veterinær‑ og Landbohøjskole. I løbet af 2005 har der været afholdt to bestyrelsesmøder. Mødereferater fra disse er offentligt tilgængelige på ISOBIS hjemmeside. I 2005 har Forskerskolen ISOBIS uddelt 2 stipendier til forskerstuderende, som ønskede at gæste et af skolens forskningsmiljøer for en kortere eller længere periode i forbindelse med deres forskeruddannelse ved et udenlandsk universitet. De studerende kom fra henholdsvis Italien og Canada.

For yderligere oplysninger, se hjemmesiden på adressen: www.isobis.org

CenTER, Centre for Tropical Ecosystems Research:

CenTER er et center for udviklingsorienteret miljøforskning og miljøuddannelse på Aarhus Universitet. Det blev grundlagt i 1995 som en bevilling fra Rådet for U‑landsforskning. Fra 1995 til 2001 var hovedfokus for forskning og udviklingsprojekter ved centret relateret til den overordnede strategi for Danida og DANCED (Miljøstyrelsen) for miljøbistand til Sydøst Asien. Den forskningsmæssige hovedindsats var økologi samt de processer og plante‑dyr interaktioner i mangroven, som finder sted i dette meget foranderlige miljø. I 2001 vedtog Konsistorium ved Aarhus Universitet et sæt statutter for et "Center for Udforskningen af Tropiske Økosystemer" (på engelsk: "Centre for Tropical Ecosystems Research", forkortet CenTER). Centerets formål blev fastsat til: 1) at udforske de økologiske processer, der finder sted i tropiske økosystemer, og udviklingsprojekters indflydelse på miljøet, specielt i tropiske kystzoner (mangrover og koralrev), 2) at uddanne danske og sydøstasiatiske forskere og bistandspraktikere i tropisk økologi og naturressourceforvaltning samt 3) at udvikle dansk kapacitet inden for forskning, uddannelse og forvaltning indenfor dette område, 4) at levere forskning, uddannelse og projektforvaltning til DANCED, Danida og andre bistandsorganisationer, 5) at fremme koordinationen af disse aktiviteter: a) inden for Aarhus Universitet i et tværfakultært samarbejde, b) mellem Aarhus Universitet og resten af den danske ressourcebase, c) mellem den danske ressourcebase og relvante internationale fora. cenTER ledes af professor Donald J. Macintosh, udpeget af dekanen for Det Naturvidenskabelige Fakultet, ansat som professor med særlige opgaver for perioden 1. juli 2002 ‑ 30. juni 2007 (orlov uden løn i tiden 1. oktober 2003 ‑ 30. september 2006). CenTER har en bestyrelse, hvis sammensætning er: Lektor Ivan Nielsen, Biologisk Institut, Aarhus Universitet (formand), institutleder Poul Degnbol, Nordsøcentret, Hirtshals, professor Katherine Richardson, Biologisk Institut, Aarhus Universitet, lektor Clemens Stubbe Østergaard, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, samt intitutleder, Jørgen Bundgaard, Biologisk Institut, Aarhus Universitet. Ved centret er flg. ansættelser: Professor Donald J. Macintosh , leder af cenTER (orlov uden løn i tiden 1. oktober 2003 ‑ 31. september 2006) , Thomas Nielsen, AC‑TAP, projektleder ved cenTER, Annika Büchert Lindberg, adjunkt, uddannelsesleder ved cenTER. Desuden er der en del projektansatte, således at den samlede stab er på knap 10 personer i Danmark og forskellige udviklingslande. Forskningsemnerne har i beretningsperioden været: 1) Udvikling af retningslinjer for bæredygtig udvikling og udnyttelse af mangroveskoven. Projektet er finansieret af Verdensbanken og er et forsøg på at udvikle en global "code of conduct" for bæredygtig mangroveudnyttelse (samarbejde med over 50 forskere ved nationale forskningsinstitutioner i bl.a. Australien, Indien, Phillipinerne, Malaysia, Thailand, Vietnam, Cambodia, Bangladesh, Brazilien og Internationale Organisationer Ramsar, FAO, UNEP‑World Conservation Monitoring Centre). I forbindelse med projektet udføres småprojekter omkring mangrovegenopretning i Den Røde Flods Delta i det nordlige Vietnam. 2) Livscyklus af landkrabber (Geocarcoidea lalandii) på Cu Lao Cham Øerne i Vietnam. 3) Livscyklus og akvakulturpotentiale af dyndspringere i det nedre Mekong‑Delta (i samarbejde med forskere ved Cantho Universitet, Vietnam). 4) Evaluering af rejeakvakultur og rejefiskeri i Ca Mau, det sydlige Vietnam (samarbejde med Steen Christensen, Danmarks Fiskeriundersøgelser og forskellige forskere i Vietnam). Gæsteforskere: Hr Nguyen Van Cong, Cantho University, Vietnam ‑ Fru Truong Hoang Dan, Cantho University, Vietnam ‑ Fru Ngo Thuy Diem Trang, Cantho University, Vietnam.

For yderligere oplysninger, se hjemmesiden på adressen: mit.biology.au.dk/cenTER/index.html

Stress‑center ACES (Aarhus Centre for Environmental Stress Research)

ACES er under ledelse af professor Volker Loeschcke: Stress‑studiernes kerneforskere fra Genetik og Økologi ved Biologisk Institut er professor Volker Loeschcke, laboratorieleder Jane Frydenberg, Steno‑stipendiat Jesper Givskov Sørensen, postdoc Torsten N. Kristensen og postdoc Corneel Vermeulen, samt flere ph.d.‑studerende (Pernille Sarup, Kamilla S. Pedersen, Morten M. Nielsen, Louise T. Jensen og Simon Bahrndorff). Projektet foregår i samarbejde med forskningsprofessor Martin Holmstrup og adjunkt Johannes Overgaard, DMU, Silkeborg; lektor Just Justesen, Molekylærbiologisk Institut, AU; professor Niels Chr. Nielsen og Anders Malmendal, Kemisk Institut, AU, og lektor Mogens Kruhøfer, Molekylær Diagnoseenhed, Skejby Sygehus, ved siden af en lang række udenlandske kolleger, bl.a. prof. J.S.F Barker, Armidale, Australien, dr. Oleg Bubliy, Moskva, Rusland, dr. Fabian Norry, Buenos Aires, Argentina, prof. R. Bijlsma, Groningen, Holland. Stress‑gruppen beskæftiger sig med organismers respons på stress med hovedvægt på evolutionære aspekter. Forskellige arter af bananfluer, Drosophila, bliver brugt som modelorganismer, og temperatur‑stress benyttes ofte som model‑stress. Stress‑respons‑systemet undersøges fra molekylært plan til populationsniveau. Der studeres variation på DNA‑sekvensniveau, og hvordan denne variation er relateret til stress‑resistens. Her har især heat‑shock generne (hsp) og deres ekspression vores opmærksomhed som kandidatgener (Hsp90, Hsp70 og sHsp). Andre studier i stress‑gruppen beskæftiger sig med at finde en forklaring på korrelationen mellem øget levetid og resistens mod høje temperaturer, den positive effekt af varmeakklimatisering på andre "life history traits", synergistiske effekter af flere stressorer inkl. indavl, gradvis variation langs længde‑ og højdegradienter med hensyn til varme‑resistens, variation på DNA‑niveau, i genekspression samt i morfologiske karakter samt identifikation af QTL for stressresistens og levetid. Desuden studeres genekspression v.h.a. Affymetrix gene‑chips i linier selekteret for resistens over for kulde, varme, udtørring, salt m.m. efter akklimatisering, eller uden akklimatisering. Gener, som bliver identificeret som værende "interessante", bliver bagefter undersøgt i knockout‑linier eller i mutantlinier og/eller med kvantitativ PCR. I de samme selektionslinier bliver den metaboliske profil (ved hjælp af NMR) og proteomet (i samarbejde med DIAS, Foulum) analyseret.