ÅRSBERETNING 2005
| Indholdsfortegnelse Fakultetets forbrug | |
Det Naturvidenskabelige Fakultet
Dekanens beretning
På uddannelsesområdet ses en stadig stigende interesse, og antallet af studerende er øget i forhold til 2004. Fakultetet har i 2005 intensiveret sin indsats for at tiltrække og fastholde så mange studerende som muligt. Samarbejdet med Ingeniørhøjskolen om de tekniske videnskabelige uddannelser er fortsat under udvikling.
I forhold til 2004 har fakultet oplevet en stigning i den samlede økonomiske omsætning på knap 9 % til 641 mio. kr., hvilket især skyldes øget tiltrækning af eksterne bevillinger.
Forskning
Fakultetet havde i 2005 en omfattende forskningsaktivitet på højt internationalt niveau. Dette afspejles i omfattende publicering af forskningsresultater i internationale tidsskrifter. Tre af fakultetets forskere blev kåret som de mest citerede danske forskere inden for deres forskningsfelt i de sidste femten år. Endvidere har medarbejderne konkurreret sig til eksterne forskningsmidler, der i 2005 udgjorde mere end 250 mio. kr.
Forskningen ved fakultetets institutter er i de senere år i stigende grad blevet samlet i forskningscentre, der ofte arbejder på tværs af institutter og i flere tilfælde på tværs af fakulteter og universiteter. Fakultetet har i 2005 oprettet Center for Teoretisk Naturvidenskab og har derved opprioriteret indsatsen inden for teoretisk naturvidenskab, som er et af fokusområderne i universitetets udviklingskontrakt med videnskabsministeriet. Ligeledes har aktiviteterne inden for fokusområdet Nanoscience og Nanoteknologi været stærkt stigende. Således fik centeret i 2005 en bevilling på 20 mio.kr. fra Højteknologifonden til et forskningsprojekt om ”nano-nonwovens” i samarbejde med en erhvervsvirksomhed. Tre nye centre finansieret af Danmarks Grundforskningsfond blev indviet i 2005, så fakultetet nu huser i alt seks centre finansieret af fonden. Desuden huser fakultetet en lang række andre centre, der er finansieret af forskningsråd, EU, andre offentlige forskningsmidler, amter, kommuner, private virksomheder og private fonde.
Uddannelse
Fakultetets udbud af uddannelser er i fortsat udvikling. Videnskabsministeriet godkendte i 2005 to nye teknisk videnskabelige bacheloruddannelser inden for områderne: Bioteknologi og Geoteknologi og en ny civilingeniøruddannelse i Optik og Elektronik. Alle tre uddannelser udbydes i samarbejde med Ingeniørhøjskolen i Århus med studiestart fra sommeren 2006. Det er målsætningen at udbyde et fuldt spektrum af ingeniøruddannelser i løbet af de kommende år.
Uddannelsen af civilingeniører i Århus opfylder et stort ønske og behov i erhvervslivet. Forsknings- og udviklingsmiljøerne i Århus er et stort aktiv og gennem en udbygning af erhvervsrettede civilingeniøruddannelser i regionen bliver der skabt nye attraktive forskningsmiljøer og muligheder for at sikre en regional sammenhæng mellem forskning, uddannelse og erhvervsliv.
Søgningen til de teknisk videnskabelige uddannelser er stadig stigende i lighed med de øvrige uddannelser, der udbydes ved fakultetet.
I 2005 deltog fakultetet i lighed med øvrige uddannelsessteder i en international evaluering af forskeruddannelsen i Danmark. Fakultetets model for forskeruddannelse – 4+4 –ordningen - fik en positiv evaluering, som således styrker fakultetet i sin fortsatte udvikling af forskeruddannelse. I 2005 optog fakultetet i alt 81 nye ph.d.-studerende. Omkring dobbelt så mange ansøgere var kvalificerede til at gennemføre et ph.d.-stipendium.
Det samlede antal ph.d.-studerende var 284 pr. 1. oktober 2005, hvilket var en forøgelse på omkring 5 % i forhold til tidligere år – et tal der forventes at stige væsentligt i de kommende år.
Efter- og videreuddannelse
På efteruddannelsesområdet er den største aktivitet udbud af enkeltfag under den såkaldte tompladsordning, hvor de studerende følger undervisningen og går til eksamen på lige vilkår med fakultetets heltidsstuderende. Desuden udbød fakultetet i 2005 masteruddannelser i kryptologi, geovidenskab, fysik, materialevidenskab, softwarekonstruktion og multimedier samt en diplomuddannelse i softwarekonstruktion.
Fakultetet nedsatte i 2005 Udvalget for Efter- og Videreuddannelse, som løbende skal arbejde på at sikre og videreudvikle fakultetets udbud af efter- og videreuddannelse, og særligt i forhold til gymnasieskolen sørge for, at der bliver igangsat en række nye initiativer.
Steno Instituttet har i samarbejde med Århus Kommunale Skolevæsen arbejdet på NATLYS-projektet, som skal styrke undervisningen inden for faget natur/teknik i folkeskolen. Instituttet har også påbegyndt initiativer i retning af at oprette Master i Naturfagsdidaktik.
Fakultetet har i 2005 afholdt en lang række arrangementer rettet mod gymnasieskolen. Der har været afholdt fem faglige efteruddannelsesdage for gymnasielærere - én for hvert af fagene geografi, biologi, fysik, matematik og kemi. Disse efteruddannelsesdage har i alt haft deltagelse af omkring 500 gymnasielærere. Der har været afholdt et kursus i nanoteknologi for gymnasielærere til brug for naturvidenskabeligt grundforløb. Heri deltog 70 gymnasielærere. Derudover har fakultetet afviklet et tredages kursus med titlen ”Fysik C – fysik for alle” for 25 fysiklærere. Kurset havde til formål at give ny inspiration til lærerne, da fysik i forbindelse med gymnasiereformen er blevet obligatorisk for alle elever. Der har ligeledes været afviklet et kursus i biostrukturkemi/bioteknologi for ca. 20 kemilærere. Formålet med kurset har været at introducere bioteknologiske eksperimenter i kemiundervisningen i gymnasiet.
Bidrag til videnssamfundet
Fakultetets institutter har et omfattende forsknings- og uddannelsessamarbejde med såvel offentlige som private institutioner og organisationer. Vidensudveksling med samfundet har høj prioritet og er under stadig udvikling. Mest markant er fortsat satsningen på it-området, hvor fakultetet er en aktiv medspiller omkring IT-byen Katrinebjerg og de aktiviteter, der udspiller sig i regi af Alexandra Instituttet A/S, herunder det jysk-fynske erhvervssamarbejde.
Fakultetet bidrager endvidere til vidensudvekslingen med samfundet i form af en omfattende formidlingsaktivitet. Der er blevet afholdt en række offentlige foredrag, hvoraf enkelte har tiltrukket mere end 400 tilhørere. Flere tusinde elever har været på et hel- eller halvdagsbesøg sammen med deres lærere på et af fakultetets institutter, hvor de blev undervist af fakultetets medarbejdere eller fik lov til at arbejde i undervisningslaboratorierne under instruktion. Herudover har 260 gymnasieelever været i studiepraktik på en af fakultetets 12 bacheloruddannelser i 3 dage. 179 folkeskoleelever har fået en uges erhvervspraktik på fakultetet, hvor de modtog undervisning i form af forelæsninger, teoretiske øvelser og laboratorieøvelser på et fagligt niveau tilpasset eleverne. Hertil kommer en lang række øvrige aktiviteter, hvor fakultetets forskere aktivt har formidlet forskningsresultater, fx i medierne eller ved foredrag.
Formidling er også et centralt element i Steno Instituttet, der siden oprettelsen i 2004 har arbejdet på at integrere aktiviteter inden for videnskabshistorie, naturfagenes didaktik og Steno Museet. Instituttet har bl.a. afholdt naturfagsaktiviteter for 65 børn i alderen 10-13 år i sommerferien 2005.
Fakultetet udgiver i samarbejde med de syv andre teknisk/naturvidenskabelige fakulteter samt to sektorforskningsinstitutioner tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab. Tidsskriftet formidler den nyeste viden fra naturvidenskaben til en bred læserskare, og skal fx levere artikler om den kommende Galathea 3–ekspedition til Jyllandsposten.
I samarbejde med Østjysk Innovation har fakultetet afholdt et kursus i patentforhold for ca. 30 forskere, ph.d.-studerende og ansatte i private og offentlige virksomheder.
Internationalisering
Der har altid været tradition for internationalt samarbejde inden for det naturvidenskabelige område. Der er indgået samarbejdsaftaler med 127 universiteter i hele verden, som giver mulighed for udveksling af studerende. Fakultetets institutter og uddannelser har også i 2005 været gode til at tiltrække forskere og studerende, hvorimod de ansatte ved fakultetet og de studerende har været mindre tilbøjelige til at tage på længerevarende forsknings- eller studieophold i udlandet. Således gæstede over 300 forskere fakultetets institutter i en kortere eller længere periode, mens blot 30 af fakultetets forskere var på et forskningsophold i udlandet af mere end en måneds varighed.
Kvalitetsudvikling
Helt centralt for fakultetet er at sikre uddannelser af høj kvalitet, hvor flere studerende fastholdes og hvor studietiden nedsættes. Dette var også nogle af intentionerne bag studiereformen i 2003. I 2005 blev en større undersøgelse af virkningerne af studiereformen i 2003 planlagt. Resultaterne vil foreligge i 2006, hvor eventuelle tilretninger vil blive foretaget samtidig med den forberedte reform af kandidatuddannelserne. Studielederne ved fakultetet har i 2005 sat fokus på den løbende kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af fakultetets uddannelser, bl.a. med henblik på en udbygning af den løbende monitorering af kvaliteten af undervisningen og studieaktiviteten.
I 2005 deltog fakultetet i den nationale evaluering af datalogiuddannelser samt i den internationale evaluering af kemiuddannelser i Danmark og England. Resultatet af disse evalueringer vil blive brugt til yderligere forbedring og sikring af kvaliteten af uddannelserne ved fakultetet.
Fysiske rammer og infrastruktur
Den stadigt stigende forskningsaktivitet ved fakultetet skaber løbende behov for justeringer af de fysiske rammer. Der er således en planlagt forøgelse af bygningsmassen på ca. 20 % svarende til en udvidelse på omkring 20.000 m 2 .
Datalogisk Institut, der er blevet samlet på Katrinebjerg, vil få rådighed over yderligere faciliteter i 2006, når it-forskerparken er blevet opført.
Ombygningen af Århus Kunstmuseums gamle bygninger i Vennelystparken til Geologisk Institut skrider planmæssigt fremad, og en indflytning forventes at finde sted i 2006. Herved samles hovedparten af Geologisk Instituts afdelinger.
I 2005 blev der truffet endelig beslutning om etablering af en bygning, der skal huse Interdisciplinært Nanoscience Center (iNano). Byggeplanerne er opdelt i to faser, hvoraf den første kommer til at bestå af bygningen af en såkaldt ren-rumsfacilitet, der forventes igangsat i 2006.
Det nye byggeri til idræt på Frederiksbjerg og udvidelsen af Steno Museet med et såkaldt inspiratorium udvikler sig også efter planerne, og der påregnes ibrugtagning i henholdsvis 2006 og 2008.
Erik Meineche Schmidt




