Du er her: AU » Om AU » Fakulteter, institutter mv. » molbiol » Forskning 1997 (nat/molbiol)

FORSKNING 1997

INSTITUT FOR MOLEKYLÆR OG STRUKTUREL BIOLOGI

Igangværende forskningsprojekter

Proteinkemi: Peter A. Andreasen og Cornelis W. Rodenburg: Funktionelle og strukturelle studier af plasminogen-aktiveringssystemet.

Torben Ellebæk Petersen: I alt fire projekter under Det Fødevareteknologiske Forsknings- og Udviklingsprogram med følgende formål: at udvide kendskabet til strukturen af kaseinmicellen, at isolere og karakterisere fedtkuglemembranproteiner og deres korresponderende gener, at undersøge bovin mælk for forekomsten af proteolytiske enzymer og at karakterisere disse, samt at karakterisere nye proteiner fra vallefraktionen af bovin mælk. Herudover karakteriseres gen- og promotorregion for tetranectin.

Lars Sottrup-Jensen: Struktur-, funktions- og ekspressionsstudier af humane svangerskabsassocierede plasmaproteiner. Domænestruktur- og krystallisationsstudier af humant α 2 -makroglobulin og komplementfaktorerne C3 og C4. Site-directed mutagenese af α 2 -makroglobulins receptorbindende domæne. Biostrukturkemi: Brian F.C. Clark: Strukturelle og funktionelle studier af vekselvirkningen mellem proteiner og nukleinsyrer ved hjælp af biokemiske og genetiske metoder. Studier af interaktioner mellem p21 Ras og dets effektorer ved hjælp af Phage Display. Kontrol af eukaryotisk proteinbiosyntese og forbindelse med cancer. Studier over den molekylære mekanisme som forårsager aldringsprocessen. Analyse af genekspression ved dual-phage display teknologi.

Michael Etzerodt og Hans Christian Thøgersen: Protein-engineering baserede studier af multi-domæneproteiners struktur og funktion. Karakterisering af den strukturelle basis for receptor-ligand interaktioner mellem receptorer af LDL familien og deres ligander, samt mellem kringle-domæner og deres makromolekylære ligander. Metodeudvikling i området in vitro refoldning og processering af rekombinante proteiner.

Morten Kjeldgaard: Røntgenkrystallografiske undersøgelser af komponenter i proteinsyntesen. Røntgenkrystallografiske undersøgelser af psoriasin. Udvikling af grafikprogrammet O.

Torsten Kristensen: Kloning af cDNA og karakterisation af humane og svine aminopeptidaser med histidiner i det aktive site. Bestemmelser af genstrukturer for apolipoprotein H og oxytocinase og aminopeptidase A. Isolation og karakterisation af human placental oxytocinase og svinehjerte oxytocinase. Eukaryot expression af oxytocinase.

Jens Nyborg: Krystalstrukturbestemmelse af α 2 -makroglobulin.

Jens Nyborg, Morten Kjeldgaard og Søren Thirup: Strukturelle studier af GTP-bindende proteiner ved hjælp af røntgenkrystallografi og molekylær grafik.

Hans Uffe Sperling-Petersen og Kim Kusk Mortensen: Fremstilling og karakterisering af mutanter af den prokaryotiske translationsinitieringsfaktor IF2. Specifikke aminosyresubstitutioner i udvalgte positioner, herunder aminosyrer involveret i vekselvirkning med GTP og GDP i G-domænet. Deletionsmutanter ved hjælp af PCR: Fremstilling af Domæne II, III, IV, V og VI. Domænepermutering mellem G-proteiner, ved hjælp af PCR. Oprensning, krystallisering og strukturbestemmelse af IF2 og domæner af IF2. Undersøgelser af IF2 i forbindelse med evolution og biodiversitet. Undersøgelse af eksistensen af IF2 i andre mikroorganismer end E.coli - herunder om der er flere former/tandemtranslation, DNA- sekvensbestemmelse af IF2-genet i enterobakterier (bl.a. Salmonella), sygdomsfremkaldende bakterier (bl.a. streptokokker), bakterier fra levnedsmiddelindustrien (bl.a. mælkesyrebakterier), prokaryoter i øvrigt (bl.a. halofile). Epitopundersøgelser, herunder fremstilling og karakterisering af monoklonale antistoffer mod IF2. Karakterisering af epitoper og funktionelle sites i IF2 og IF2 domæner ved hjælp af monoklonale antistoffer. Immunoaffinitetskromatografi (fremstilling og anvendelse af søjlemateriale for oprensning af IF2 og specifikke proteolytiske fragmenter (peptider) af IF2), analyse ved hjælp af laserdesorptionsmassespektrometri og HPLC. Oligopeptidinhibering af antistoffernes evne til at blokere sites. Undersøgelser af IF2's funktion, herunder mutagenese i infB downstream box, cellulært udtryk af IF2 i forbindelse med kuldechok respons i enterobakterier samt aktivitetstests in vitro . Undersøgelse af det cellulære indhold af termineringsfaktor RF4 ved hjælp af immunkemiske analyser.

Ove Wiborg: Serotonintransporteren: analyse af struktur og funktion samt genetisk regulering. Funktionelle analyser af heterotrimere G-proteiner. Molekylær Biologi: Anni Hangaard Andersen, Ole Frederik Nielsen og Ole Westergaard: DNA-topoisomeraser som det primære mål for kemoterapeutika. DNA-topoisomerasers struktur og funktion. Molekylær gerontologi.

Anni Hangaard Andersen og Ole Westergaard: Det humane genomprojekt - funktionelle gendomæner i det humane genom. Hæmoglobin - struktur og funktion.

Bjarne J. Bonven: Transskriptionsfaktorer, genetisk screening af protein-protein interaktioner. Apolipoprotein E isoformer og udvikling af "late-onset" Alzheimer sygdom.

Jan Egebjerg Jensen: RNA-editering og alternativ splicing i neuroner. Struktur-funktionsanalyse af glutamatreceptorerne. Identifikation af LTP inducerede gener.

Just Justesen: Translation og interferons virkningsmekanismer. Struktur og funktion af de eukaryote proteinsyntese termineringsfaktorer eRF1 og eRF3 studeres sammen med betydningen af de interferoninducerede enzymer tryptophanyl-tRNA-syntetase og 2-5A-syntetase og deres interaktion med cellulære, virale og kunstige RNA-molekyler.

Poul Jørgensen: Leukæmicellens molekylære biologi. Alzheimersygdommens molekylære biologi. Transskriptionen i eukaryote celler.

Jørgen Kjems: Molekylær biologi af humane retrovirus, herunder studier af kontrol af genekspression. Transskriptionsstyrende signaler og regulering af mRNA-processering i mammale celler, herunder kontrollen med transport af mRNA fra kernen til cytoplasmaet. Identifikation af de signaler der styrer pakningen af HIV-1-genomer i viruspartiklen. Karakterisering af det cellulære respons på ekstracellulært HIV-1-Tat- protein. Undersøgelser af den molekylære mekanisme for viral integration i værtscellegenomet.

Finn Skou Pedersen: Molekylær biologi af retrovirus, herunder studier af virusfunktioner og virusværtsinteraktioner ved retroviral replikation, kontrol af retroviral genekspression, udvikling af retrovirale vektorer og retrovirale vektorbiblioteker samt analyse af de molekylære mekanismer ved retroviral patogenese. Molekylær Genetik: J. Peter Hjorth: Molekylærbiologiske undersøgelser af det genetiske grundlag for menneskets leukæmi og visse autoimmune sygdomme ved produktion og undersøgelser af transgene mus. Plantemolekylær Biologi: Kirsten Gausing: Vegetativ udvikling i byg. Funktion og kontrol af ekspression af transskriptionsfaktorgener, der medvirker ved dannelsen af bladanlæg og den tidlige udvikling af blade og bladanaloger.

Erik Østergaard Jensen og Kjeld A. Marcker: Biologisk nitrogenfiksering; struktur og funktion af transskriptionsfaktorer, der er udtrykt i rodknolde; identifikation af homeoboxgener, der er involveret i rodknoldudviklingen. Inaktivering af genfunktion ved antisense teknologi.

Jens Stougaard Jensen: Transposonmutagenese i planter. Identifikation af gener, der styrer vækst- og differentieringsprocesser hos planter. Inaktivering af plantegener ved homolog rekombination.

Carsten Poulsen: Biologisk nitrogenfiksering. Signaltransduktion ved cellulær differentiering i højere planter. GTP-bindende proteiner (GTPaser) og andre regulatoriske proteiner fra bælgplanter. Plantefysiologi: Bjarne Jochimsen: Regulering af rodknoldspecifikke gener i bælgplantesymbioser og Bradyrhizobium -bakteriers metabolisme af indoleddikesyre. Metabolitudveksling mellem Rhizobium og værtsplante i rodknolde hos ært.

Ole Rasmussen: Udvikling af transformationsmetoder til fremstilling af stabile transgene planter. Fremstilling og analyse af planter med resistens mod svampesygdomme og skadedyr.

Truels A. Truelsen: Tidlige processer under morfogenesen i in vitro -kulturer.

Rita Wyndaele: Analyse af basale mekanismer i plantecellers differentiering reguleret af hormoner og T-DNA morfogenetiske gener. Undersøgelse af transformationsmetoder til fremstilling af stabile transgene planter. Fremstilling af planter med ændret morfologi og planter med resistens mod skadedyr.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Nye tider på au.dk

Aarhus Universitets hjemmeside er ved at blive redesignet. Design og indhold vil derfor ændre sig, og du vil kunne opleve, at indhold ikke ligger, hvor det plejer.

Vi håber, at eventuelle gener opvejes af glæden ved en ny hjemmeside med større sammenhæng på tværs og en mere enkel brugeroplevelse.

Hvorfor roder vi?

I den kommende tid vil universitetets hjemme­side være en blanding af sider i nyt og gammelt design.

I foråret 2011 blev AU's ni hovedområder til fire og 55 institutter til 26 for at samle organisationen og styrke tværfagligheden. På samme måde er vi nu ved at lægge hele hjemmesiden om, så der bliver bedre sammenhæng i indhold og design.

Tag smutvejen

Under knappen GENVEJE øverst til højre finder du links til det mest brugte indhold på hjemmesiden samt til to nye universer til medarbejdere og studerende.

Hvor finder jeg det?

Få et overblik over indholdet på hjemmesiden med de nye megadropdowns. De åbner sig, når du kører musen hen over navigationen i toppen.

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk