VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2001

BILAG 5 - DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

NAT      
Nøgletal økonomi mio. kr. Nøgletal studerende  
Udgifter fordelt på delformål:   Studenterårsværk, ordinær udd. 1.764
Ordinær uddannelse 116,5 Kandidatproduktion 258
Åben uddannelse 2,0 Studenteroptag, ordinær udd. 642
International studenterudveksling 1,1 Studenterbestand pr. 1. oktober 3.327
Kursusundervisning 2,1 Gennemsnitlig uddannelsesudgift  
Uddannelse i alt 121,7 pr. studenterårsværk, kr. 66.000
Basisforskning 156,6 Årselever, åben uddannelse 83
Tilskudsfinansieret forskning 163,0 Antal udvekslingsstuderende 152
Forskeruddannelse 24,4    
Forskning i alt 344,0    
Udgifter i alt 465,7    
Nøgletal personale Årsværk Nøgletal forskeruddannelsen  
Videnskabeligt personale (u. stip.) 375 Studenterårsværk, forskerudd. 197
Deltidsansat videnskabeligt pers. 50 Godkendte ph.d.-afhandlinger 70
Teknisk-administrativt personale 374 Ph.d.-studerende pr. 1. oktober 260
ÅV i alt 800 Stipendie-ÅV, inkl. SU ph.d.-stip. 179
 

Tabel 36. Nøgletal 2001. Formålsfordelt forbrug, ikke formålsfordelt personaleforbrug samt aktivitet og produktion for uddannelse og forskeruddannelse, Det Naturvidenskabelige Fakultet

OVERORDNEDE MÅL

Fakultetet har i tilslutning til udarbejdelsen af universitetets udviklingskontrakt opstillet en række supplerende delmål for sit virke. Målene rekapituleres her:

  1. Fakultetet vil søge naturfagsundervisningen forbedret i hele skolesystemet samt arbejde for at stimulere bred interesse for naturvidenskab.
  2. Fakultetet vil arbejde for en fornyelse af sin egen medarbejderstab.
  3. Fakultetet vil styrke anvendelsesinspireret naturvidenskab, både forsknings- og uddannelsesmæssigt.
  4. Fakultetet vil støtte interdisciplinære aktiviteter i overensstemmelse med regeringens støtteprogram.
  5. Fakultetet vil iværksætte nye samt udbygge en række eksisterende uddannelsesaktiviteter for dermed at leve op til samfundets krav om højtuddannede inden for en række nye fagområder.
  6. Fakultetet vil arbejde for øget tilgang til studierne.
  7. Fakultetet vil iværksætte de nødvendige strukturelle forandringer i sin egen organisation.

I det følgende analyseres fakultetets uddannelser, forskeruddannelse, forskning, internationalisering, personaleforhold og fysiske rammer i forhold til disse mål. Der henvises i øvrigt til virksomhedsregnskabets afsnit om IT-byen Katrinebjerg, hvori mange af fakultetets bestræbelser på at opfylde nogle af disse mål er beskrevet.

Figur 14. Udgifter efter formål, Det Naturvidenskabelige Fakultet

Figur 14. Udgifter efter formål, Det Naturvidenskabelige Fakultet

 

Figur 15. Seneste 4 års udvikling i udgifter til uddannelse og forskning, STÅ og kandidater, Det Naturvidenskabelige Fakultet

Figur 15. Seneste 4 års udvikling i udgifter til uddannelse og forskning, STÅ og kandidater, Det Naturvidenskabelige Fakultet

 

UDDANNELSE

Fakultetet udbyder som hidtil uddannnelser til bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau inden for en lang række fag og fagkombinationer, nemlig matematik, datalogi, fysik, astronomi, kemi, molekylær og strukturel biologi, biologi, geologi og videnskabshistorie. Uddannelserne, der alle er forskningsbaserede, er forankret i fakultetets 8 institutter. Der udbydes desuden en bacheloruddannelse i idræt, forankret i Center for Idræt.

Uddannelserne sigter alt afhængig af slutniveau mod efterfølgende beskæftigelse i det danske eller udenlandske erhvervsliv, på skoler (gymnasieskoler, ingeniørhøjskoler, tekniske skoler, lærerseminarier og i folkeskolen), på danske og udenlandske universiteter og forskningsinstitutioner, samt i den offentlige administration.
Fakultetet har i 2001 uddannet 258 kandidater og 231 bachelorer.

Med henblik på at udbrede kendskabet til og stimulere interessen for naturvidenskab deltager fakultetet i driften af Steno Museet i Universitetsparken og Orion Planetarium i Jels.

Fakultetet arbejder gennem sit Center for Naturfagenes Didaktik på at samle og udbygge sin ekspertise inden for didaktik. Centret skal arbejde på at forbedre undervisningen i naturvidenskab på alle niveauer.
Universitetet planlægger en flytning af Institut for Videnskabshistorie og Center for Naturfagenes Didaktik til området omkring Steno Museet som led i skabelsen af Science City, som skal være universitetets naturvidenskabelige vindue mod byen. Formålet hermed er bl.a. at skabe en ramme for formidling af kendskab til naturvidenskabelige tænkemåder, metoder og forskningsresultater.

Fakultetet har siden 1999 udgivet tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab med det formål at udbrede kendskabet til aktuelle naturvidenskabelige emner. Tidsskriftet har haft skoler og uddannelsesinstitutioner som målgruppe. Redaktionskomiteen har omfattet repræsentanter for landets uddannelsesinstitutioner og projektet har fået støtte fra Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd. Fakultetet har, omend med beklagelse, besluttet at standse udgivelsen i 2002, da den er underskudsgivende. Fakultetet udgiver dog fortsat Geologisk Nyt.

Fakultetet samarbejder med Det Humanistiske Fakultet om multimedieuddannelsen; samarbejdet er centrerert omkring IT-byen Katrinebjerg, som også danner ramme om IT-Vest uddannelserne.

Fakultetet samarbejder med Det Samfundsvidenskabelige Fakultet om matematik-økonomiuddannelsen og om kursus i miljølære.
Fakultetet samarbejder med Handelshøjskolen i Århus om uddannelsen Bioteknologi med erhvervsøkonomi.
Fakultetet samarbejder med Århus Dag- og Aftenseminarium om lærerbacheloruddannelsen.

Fakultetet har, i samarbejde med Ingeniørhøjskolen i Århus, etableret Center for Tekniske Kandidatuddannelser med det formål at uddanne ingeniører med en naturvidenskabelig baggrund og naturvidenskabelige kandidater med en ingeniør-baggrund.
Fakultetet har i samarbejde med Århus Kommune iværksat efteruddannelse af kommunens folkeskolelærere i faget Natur og teknik. Initiativet understøttes af en bevilling fra Undervisningsministeriet.

Fakultetet har, på baggrund af en særbevilling fra undervisningsministeriet, iværksat en masteruddannelse i kryptologi. Der er tilmeldt 35 fjernstuderende.

Fakultetet har etableret et efteruddannelsessekretariat med henblik på en systematisk opbygning af et antal Master- og Diplom-uddannelser inden for det naturvidenskabelige område. Der har været afholdt en konference for de potentielle aftagere og interessenter med deltagelse af repræsentanter for fakultetets faglige miljøer. Som udløber af konferencen er der etableret en række faglige netværk for efteruddannelser. Center for Tekniske Kandidatuddannelser tænkes involveret i udviklingen af teknologisk orienterede masteruddannelser.

Fakultetet samarbejder med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet inden for fagområderne bioteknologi og bioinformatik; initiativerne bidrager både til forskning og uddannelse.

Fakultetet har desuden taget en række andre initiativer til at forny og modernisere sine uddannelser. Blandt disse nævnes

  • Lærerbacheloruddannelsen er fornyet med henblik på styrkelse af tilgangen, som fortsat er svigtende.
  • Gymnasielæreruddannelsen med indbygget pædagogikum er principgodkendt i Undervisningsministeriet, men afventer på andet år ministeriets afklaring af finansieringen af studiestøtten til de studerende.
  • IT-Vest uddannelserne tilpasses løbende de aktuelle behov.
  • Det femte Master of Marine Science program, som udløber i januar 2003, er iværksat (uddannelsen finansieres af Danida, se afsnittet om internationalisering).
  • En kandidatuddannelse i geografi er foreslået men ikke godkendt af undervisningsministeriet.
  • En kandidatuddannelse i nanoteknologi er godkendt af Undervisningsministeriet.
  • Der er indsendt forslag til Undervisningsministeriet om ny en masteruddannelse i miljøvidenskab med studiestart sommeren 2002.

Fakultetet spiller aktivt med i arrangementer rettet mod de omgivende skolesystemer. I efteråret arrangeredes som led i Dansk Naturvidenskabsfestival og i samarbejde med Aarhus tekniske Skole og Ingeniørhøjskolen i Århus programmet Natur i Teltet for folkeskoleklasser i Århus opland. Arrangementet blev besøgt af i alt 110 folkeskoleklasser, 2.500 unge fra skolefritidsordningerne og 5.000 forbipasserende gæster.

Fakultetet støtter fortsat en besøgsservice, bestående af et korps med 2 ph.d.-studerende fra hvert institut, som tilbyder foredrag mv. for primært gymnasieklasser. Der arrangeres endvidere besøgsordninger for gymnasieskoler på de 8 institutter.
Fakultetet har støttet afholdelsen af en sommerskole for folkeskoleelever på 8.-10. klassetrin arrangeret af Ungdommens Naturvidenskabelige Forening over emnet bioteknologi.

FORSKERUDDANNELSE

Fakultetet disponerer over en bevilling på 78 ordinære ph.d.-stipendieårsværk og yder derudover et tilskud på 7,8 mio kr af basisforskningsmidlerne (svarende til ca. 14 lønnede ph.d.-årsværk). Hertil kom 87 stipendieårsværk fra eksterne kilder, fortrinsvis forskningsrådenes rammebevillinger, grundforskningscentrene og en række sektorforskningsinstitutioner i Danmark.
Danmarks Grundforskningsfond finansierer forskningscentret BRICS ved Datalogisk Institut, hvis tilhørende forskerskole har til formål at uddanne unge forskere i faget datalogi. Forskerskolen rekrutterer studerende internationalt og der tilbydes fuld finansiering af studieafgift og stipendium i overensstemmelse med de danske regler. Optagelse på forskerskolen følger fakultetets regler.

Fakultetet har siden 1993, da den nugældende bekendtgørelse om ph.d.-graden blev udsendt, satset kraftigt på etableringen og udbygningen af forskeruddannelsen. Et mål har været at skabe et så stort uddannelsesvolumen, at der kunne udvikle sig et egentligt stabilt forskeruddannelsesmiljø ved fakultetet. Ved årets udgang var der indskrevet 251 ph.d.-studerende ved fakultetet (incl. 20 studerende ved BRICS Forskerskole), hvoraf ca. en tredjedel er kvinder. Der blev i 2001 optaget 74 studerende på forskeruddannelsen (heraf 4 på BRICS Forskerskole), og der blev konfereret 70 ph.d.-grader.

FORSKNING

Fakultetets satsninger inden for forskning understøttes dels af ordinære finanslovsbevillinger til basisforskning, dels af eksterne fondsmidler. En voksende andel af forskningsaktiviteterne styres gennem centerkonstruktioner, og de nedennævnte centre, der er evalueret og finansieret af Danmarks Grundforskningsfond, af forskningsrådene, af EU og af en række private fonde, repræsenterer styrkepostioner i fakultetets forskningsprofil.

I 2001 blev der givet en 5-årig bevilling til endnu et grundforskningscenter, således at fakultetet nu har værtskabet for i alt 5 grundforskningscentre (Aarhus Center for Advanced Physics, Basic Research in Computer Science, Center for Metalkatalyserede Reaktioner, Center for Matematisk Fysik og Stokastik og Center for Kvanteoptik). Fakultetet deltager herudover i yderligere 3 grundforskningscentre (Center for Atomic-Scale Materials Physics, Theoretical Astrophysics Center, Center for Menneske-Maskine Interaktion).

Fakultetet er fortsat vært for (eller part i) en række centre finansieret af forskningsrådene og fakultetet, bl.a. Dansk Center for Molekylær Gerontologi, Center for Molekylær Biologi og Bioteknologi (fælles med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet), Instrumentcentrene for faststof NMR spektroskopi og for Biologisk Faststof NMR Spektroskopi (nu slået sammen til Aarhus Universitets center for NMR spektroskopi) og Center for Molekyldynamik og Laserkemi.
ISA Institute for Storage Ring Facilities in Aarhus er i 2001 videreført med reduceret personale finansieret af ordinære midler fra fakultetet. ISA har ingen egentlig driftsbevilling fra fakultetet, men skaffer midler gennem samarbejdskontrakter.
Center for Bioetik fortsætter i reduceret udgave gennem fælles sponsorering fra Det Sundhedsvidenskabelige, Det Teologiske og Det Naturvidenskabelige Fakultet.

Center for Bioinformatik er etableret på grundlag af en bevilling fra Aarhus Universitets Forskningsfond. Centret er tværfagligt og inddrager datalogiske, biologiske og molekylærbiologiske fagområder.
NKT Research Center er etableret på grundlag af en samarbejdsaftale med NKT og NKT Academy. Centret er tværfagligt og inddrager kemiske og fysiske fagområder.

INTERNATIONALISERING

Fakultetet støtter gennem rejsestipendier til sine studerende meritgivende studieophold ved udenlandske universiteter. I 2001 har 37 studerende været på sådanne ophold ved europæiske og nordamerikanske universiteter eller på faglig ekskursion i Asien eller Afrika. Fakultetet har i samme tidsrum modtaget et tilsvarende antal studerende til studier inden for alle sine fagområder.

Fakultetet udbyder fortsat undervisning internationalt:

  • I samarbejde med Danida udbydes en 2-årig masteruddannelse i marin økologi. Uddannelsen er rettet mod studerende fra asiatiske lande. Der er i perioden 2001-2003 indskrevet 15 studerende på uddannelsen.
  • En international masteruddannelse i miljøforhold er under udvikling. Udviklingsarbejdet er finansieret af Danida og har universitetet i Can Tho (Vietnam) og Det Naturvidenskabelige Fakultet som hovedaktører. Arbejdet styres af CenTER (Centre for Tropical Ecosystems Research), der huses af Biologisk Institut.

SAMARBEJDSRELATIONER

Idékataloget for det jysk-fynske erhvervssamarbejde omfatter en række projektforslag, som direkte involverer Det Naturvidenskabelige Fakultet, nemlig (1) Styrket samspil om forskning, (2) Udbygning af IT-byen Katrinebjerg og (3) Etablering af teknisk orienterede forskningsbaserede naturvidenskabelige uddannelser ved Aarhus Universitet i samarbejde med Ingeniørhøjskolen i Århus (begge er iværksat). Fakultetet satser gennem universitetet på et stærkt regionalt samarbejde med by og amt.

PERSONALE

Tre yngre forskere, som ønskes fastholdt ved fakultetet, har fået tildelt flerårige stipendier af Forskningsstyrelsen. Derved er de blevet knyttet til fakultetets videnskabelige stab uden at belaste det ordinære lønbudget. Fakultetet har nu i alt 13 yngre forskere med Steno-, Rømer- eller Skoustipendier tilknyttet sine institutter.
Tre forskningsprofessorer er efter udløb af deres fem-årige ansættelsesperioder blevet fastansat som ordinære professorer. Der er ikke ansat nye, ordinære professorer i 2001.
Fakultetet har i alt fire professorer ansat med finansiering fra danske og udenlandske erhvervsvirksomheder.

FYSISKE RAMMER OG INFRASTRUKTUR

Fakultetets oprustning inden for fagområdet informationsteknologi har skabt pres på de fysiske rammer for Datalogisk Institut. En del af instituttet begyndte i 2000 en udflytning til nyindrettede lejemål i IT-parken på Katrinebjerg. Næste etape af byggeriet i IT-parken (ca. 4.000 m2) ventes taget i brug i 2003. Der har ikke fundet nogen bygningsmæssige udvidelser sted i IT-parken i 2001.

Fakultetet har sammen med Det Humanistiske Fakultet deltaget i indretningen af en studenterhal med edb-udstyr til brug for IT-parkens studerende.

RESULTATANALYSE

På Forskningsministeriets foranledning iværksatte Det Naturvidenskabelige Fakultet i 1999 en række tiltag med det formål at bremse den negative udvikling i økonomien. Tiltagene, der resumeres, sammenlignes og kommenteres herunder, er udstrakt til de efterfølgende finansår.

Nedbringelse af fakultetets egenfinansiering af forskeruddannelsen

  1999 2000 2001
Ph.d-årsværk i alt (ordinære + eksterne) 188 178 179
- heraf ordinært finansieret 57 83 87
- heraf eksternt finansieret 131 95 92
- finansieret af stipendiebevillingen 78 77 78
- finansieret af basisforskningsbevillingen 53 18 14
 

Tabel 37. Antal ph.d.-årsværk ved Det Naturvidenskabelige Fakultet

  1999 2000 2001
Tilskud til ph.d.-uddannelsen af basisforskningsmidler, mio. kr. 14,5 9,2 7,8
 

Tabel 38. Fakultetets tilskud til ph.d.-uddannelsen af egne basisforskningsmidler

Tabel 37 gengiver for de sidste tre års vedkommende udviklingen i antallet af ph.d.-årsværk og deres finansiering.
Et ph.d.-årsværk har en cirka-værdi på 280 t.kr.

Fakultetets opbremsning af den ordinære aktivitet på ph.d.-området er fortsat ind i 2001. Det høje volumen er samtidigt fastholdt, men det er i stigende grad finansieret af eksterne midler. Tilskud med finansiering af fakultetets egne basisforskningsmidler fremgår af tabel 38.

  1999 2000 2001
VIP-population 269 263 242
TAP-population 305 312 298

Tabel 39. Antal årsværk ved Det Naturvidenskabelige Fakultet

Opbremsning af ordinært finansierede nyansættelser af både VIP og TAP

Som det ses i tabel 39 er der siden 1999 foretaget en reduktion af begge medarbejderområder, fortrinsvis ved afgang i den ældre ende af staben.

Forskningsvogtning, herunder senior- og fratrædelsesordninger

Dekanen har under overskriften forskningsvogtning nøje fulgt de videnskabelige medarbejderes produktivitet siden 1999. Hvis enkelte VIPer ikke kan dokumentere forskning i det nødvendige omfang kan institutlederen aftale med vedkommende, at han/hun enten fravælger forskningsdelen af sin ansættelse og går over til deltidsansættelse eller underviser i hele sin ansættelsestid, således at andre VIPer ved instituttet får tilsvarende mere tid til forskning. Samtidig har både VIPer og TAPer i 60-65 års alderen haft mulighed for at indgå aftale med dekanen om (hel eller delvis) fratræden, således at der skabes luft til ansættelse af yngre medarbejdere.

Fratrædelsesordningerne har typisk omfattet ½ års orlov med løn og en fratrædelsesgodtgørelse svarende til ½ års løn. Antallet af indgåede fratrædelsesordninger i de seneste 3 år fremgår af denne oversigt:

Tabel 40. Antal frivilligt indgåede fratrædelsesordninger

Antallet af indgåede senior- og fratrædelsesordninger toppede i 2000, og interessen for at indgå aftaler om frivillige fratrædelse er nu klart faldende, både på VIP- og TAP-området, muligvis som en følge af Finansministeriets bestræbelser på at holde statens medarbejdere længere i arbejde.

Stram økonomistyring, herunder reduktion af institutternes stambevillinger

Tabellen herunder gengiver mønsteret i fakultetets bevillingspraksis over for institutterne i de sidste tre år.

Tabel 41. Det Naturvidenskabelige Fakultets stambevillinger til institutter, årets priser

Institutter omfatter her fakultetets 8 institutter samt Center for Idræt, Center for Naturfagenes Didaktik og Miljølære. Tilskud til de tre museer (Steno, Orion og Naturhistorisk) samt udgifter, der afholdes direkte af fakultetsniveauet, er ikke inkluderet her. Stambevillingerne er udtryk for institutternes basisbehov til drift, herunder subskription af videnskabelige tidsskrifter, drift af videnskabeligt udstyr, materialer og udstyr til afholdelse af laboratorieundervisning, udskiftning af pc-arbejdsstationer til undervisningen i IT mm. Som det ses har det siden 1999 været fakultetets ambition at reducere stambevillingerne.

67-års fratrædelsesalder for alle overenskomstansatte ved fakultetet

Universitetet besluttede i 2000 efter indstilling fra fakultetet og med henvisning til fakultetets anstrengte økonomi at fastsætte en generel afgangsalder på 67 år for alle fakultetets overenskomstansatte. Universitetet indstillede i 2001 fem af fakultetets medarbejdere, heraf fire videnskabelige, til uansøgt afsked i medfør af denne regel. Dansk Magisterforening og Ingeniørforeningen i Danmark krævede afskedigelserne annulleret og en opmandskendelse gav klagerne ret i, at afskedigelserne havde været urimelige og ikke begrundede i deres eller universiteternes forhold. Universitetet (dvs. fakultetet) blev dømt til at betale 600.000 kr i godtgørelse til de 4 videnskabelige medarbejdere. Fakultetet overvejer nu den nye situation.

Tilbagebetaling af internt "lån"

Fakultetets interne "lån" fra universitetet toppede i 1999. Siden da har fakultetet tilbagebetalt i alt 17 mio. kr. Fakultetet har i 2001 indgået aftale med universitetet om nedsættelse af takten for den årlige låneafvikling fra 10 mio. kr. til 8 mio. kr. Låneafviklingen følger den aftalte rute men indskrænker dramatisk fakultetets handlefrihed på det ordinære område; i dag har fakultetet reelt kun en vis bevægelsesfrihed tilbage på det eksternt finansierede område.

  1999 2000 2001
Gæld ultimo, mio. kr. 67 59 50
       

Tabel 42. Det Naturvidenskabelige Fakultets interne "lån", årets priser

NAT - aktivitets- og produktionsoplysninger   1999 2000 2001
  Ordinær uddannelse        
1.1 Antal studerende 3.287 3.286 3.260 3.327
1.2 Antal studenterårsværk (STÅ) 1.836 1.825 1.889 1.764
2.1 Antal optagne pr. 1. oktober 591 552 593 642
2.2 Heraf antal 1. prioritetsansøgere 512 513 516 503
2.3 Gennemsnitsalder for optagne 21,6 22,5 21,4 21,5
2.4 Medianalder for optagne     21,2 21,3
  Færdiguddannede, antal og gennemsnitsalder        
3.1 Antal bachelorer     88 231
3.2 Gennemsnitsalder , bachelorer*     25,9 24,2
3.3 Gennemsnitlig gennemførelsestid, bachelorer*     3,8 3,5
3.4 Antal kandidater 319 323 341 258
3.5 Gennemsnitsalder, kandidater 27,2 27,3 28,8 27,4
3.6 Gennemsnitlig gennemførelsestid, kandidater 6,7 6,8 6,9 6,5
  Åben / efteruddannelse        
4.1 Antal deltagerbetalende årselever 33 51 58 83
4.2 Færdiguddannede på hele uddannelser** 0 0 0 0
  Forskeruddannelse         
5.1 Antal STÅ, forskeruddannelse i alt 194 201 205 197
5.2 Antal forskerstuderede, pr. 1. oktober, i alt 285 286 262 260
5.3 - heraf mænd 199 198 187 179
5.4 - heraf kvinder 86 88 75 81
5.5 Antal godkendte afhandlinger, året 58 57 72 70
  Internationaliseringstilskud         
6 Studerende, der udløser internationaliseringstilskud 135 123 186 152
6.1 - heraf indgående 55 54 84 73
6.2 - heraf udgående 80 69 102 79
  Forskning             
7 Antal doktorgrader 3 1 1 1
NAT - formålsfordelt regnskab, mio kr. (1 dec.), niv. 2001 1998 1999 2000 2001
2.1 Ordinær uddannelse 116,3 115,2 114,5 116,5
2.3 Åben uddannelse 0,8 1,3 1,7 2,0
2.7 Ikke-videregående uddannelse 0,0 0,0 0,0 0,0
2.8 International studenterudveksling 1,8 1,1 1,4 1,1
2.9 Kursusundervisning 1,1 0,7 1,5 2,1
2 Uddannelse i alt 120,0 118,3 119,1 121,7
1.1 Basisforskning 152,6 143,1 164,6 156,6
1.2 Tilskudsfinansieret forskning*** 151,9 150,6 157,7 163,0
1.3 Kontraktforskning*** 0,0 0,0 0,0 0,0
1.9 Forskeruddannelse*** 70,2 61,3 21,4 24,4
1 Forskning i alt 374,7 355,0 343,7 344,0
  Uddannelse og forskning samlet 494,7 473,3 462,8 465,7
NAT - formålsfordelt ÅV-forbrug 2001 VIP DVIP TAP Samlet
2.1 Ordinær uddannelse 136,4 44,5 49,4 230,3
2.3 Åben uddannelse 0,3 2,0 2,8 5,0
2.7 Ikke-videregående uddannelse 0,0 0,0 0,0 0,0
2.8 International studenterudveksling 0,0 0,1 1,8 1,9
2.9 Kursusundervisning 1,3 0,4 0,5 2,1
2 Uddannelse i alt 137,9 47,0 54,4 239,3
1.1 Basisforskning 156,5 0,2 235,1 391,8
1.2 Tilskudsfinansieret forskning 183,1 0,9 65,3 249,4
1.3 Kontraktforskning 0,0 0,0 0,0 0,0
1.9 Forskeruddannelse 35,4 1,8 10,4 47,6
1 Forskning i alt 375,0 3,0 310,8 688,8
  Uddannelse og forskning samlet 512,9 50,0 365,2 928,2
 

Tabel 43. Aktivitets- og produktionsoplysninger, formålsfordelt regnskab 1998-2001 samt formålsfordelt personaleforbrug 2001, Det Naturvidenskabelige Fakultet. * Bachelorstrukturen (3+2+3) er indført løbende på de enkelte uddannelser. Strukturen blev indført på på de naturvidenskabelige uddannelser fra optagelsen 1997. **Master- og diplomuddannelser. *** Stipendier til forskerstuderende er fra og med 2000 flyttet fra formålet forskeruddannelser til hhv. basisforskning og tilskudsfinansieret forskning - alt efter det enkelte stipendiums finansieringskilde.