Indholdsfortegnelse Forrige afsnit Næste afsnit Fakultetets forbrug

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Dekanens beretning

Overordnede mål

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har fire institutter, Juridisk Institut, Institut for Økonomi, Institut for Statskundskab og Psykologisk Institut, og 3 centre med institutlignende status, Center for Rusmiddelforskning, Center for Registerforskning og Dansk Center for Forskningsanalyse, foruden Center for Læring og Uddannelse. Fakultetets organisation er baseret på en udstrakt autonomi for institutterne og centrene. En autonomi, der samtidig kræver et godt samarbejde institutterne imellem. Et samarbejde, der er under fortsat udbygning.

Fakultetets målsætning på undervisningsområdet er at uddanne kandidater, såvel på bachelor-, kandidat- som ph.d.-niveau af høj kvalitet. Kandidater som har fået en god forskningsbaseret uddannelse, der er brugbar i samfundet og som derfor er i stand til at finde god og vellønnet beskæftigelse. Målt på beskæftigelsessituationen er der næppe tvivl om at denne målsætning er nået i 2005. 

På forskningsområdet er fakultetets målsætning, at styrke forskningsindsatsen yderligere og være en aktiv deltager på endnu flere forskningsfronter end hidtil. Udviklingen i forskningsproduktionen og den voksende erkendelse blandt fakultetets forskere af, at det er nødvendigt, at anvende de bedste publiceringskanaler, dvs. bl.a. de bedste tidsskrifter, indebærer, at fakultetet er optimistisk og forventer, at den positive udvikling, der er i gang, vil fortsætte.

På formidlingsområdet har fakultetet som altid været meget stærkt repræsenteret såvel gennem deltagelse i den offentlige debat, som ved deltagelse i arbejdet i bestyrelser, kommissioner, råd og nævn.

De kommende års krav om en yderligere forøget produktion af kandidater og forskning stiller store krav til fakultetets ansatte og ledelse, men hvis kravene skal opfyldes må der også tilføres langt flere midler til området. Den helt utilstrækkelige STÅ takst, de begrænsede forskningsmidler til det samfundsvidenskabelige område, lønrammer, der er langt fra at være konkurrencedygtige, stive ansættelsesregler og den manglende eller utilstrækkelige finansiering af efter- og videreuddannelsesaktiviteter er hurdler, der skal fjernes, før kravene kan opfyldes, selv på trods af fakultetets gode vilje og positive holdning.

Forskning

Omfanget af fakultetets forskningsproduktion var i 2005 fortsat stigende med et samlet antal forskningspublikationer på 770.

Som et led i universitetets bestræbelser på at forbedre publikationsprofilen, har fakultetet arbejdet med en publiceringsstrategi, der i højere grad end hidtil retter opmærksomheden mod de særligt attraktive tidsskrifter indenfor de enkelte discipliner. Det er klart, at med den spændvidde der eksisterer mellem de faglige publikationstraditioner på fakultetet er det en opgave, der kun kan gennemføres under udvisning af en passende respekt for disse traditioner. Det er fakultetets håb, at dette arbejde vil bære frugt og bidrage til at fakultetets forskning får en stadig mere synlig og fremtrædende rolle i den internationale forskning.

Fakultetet deltog også i arbejdet med at udpege såkaldte kernefelter i dansk forskning. Efter et ret omfattende arbejde indstillede fakultetet fire kernefelter og et spirende kernefelt. De fire kernefelter var "Anvendt kvantitativ økonomi og finansiering", "Magt og demokrati", "Menneske, samfund og natur" og "Dansk-europæisk formue og markedsret", mens det spirende kernefelt var "Den offentlige sektors organisation". Det er fakultetets håb, at dette arbejde også viser sig, at få betydning for ressourcetildelingen til den danske forskningsverden, således at denne i højere grad tager udgangspunkt i de internationale styrkepositioner vi faktisk har.

2005 var også året hvor Center for Registerforskning blev endelig indlejret i fakultetet efter en meget positiv evaluering af et internationalt udvalg.

I universitetets udviklingskontrakt for 2005 blev globalisering et af universitetets fokusområder. Fakultetets globaliseringsprojekt, der udover at behandle et yderst aktuelt og relevant emne, har som formål, at få skabt et forskningssamarbejde på tværs af fakultetets institutter, og henover fakultetsgrænserne. Projektet dækker et felt, hvor fakultetets medarbejdere har gode muligheder for at fremkomme med relevante og betydende bidrag på forskningsfronten. Projektet blev fortsat udviklet i løbet af 2005. I efteråret 2005 blev der afholdt den første konference og ved udgangen af 2005 er der indkommet præliminære ansøgninger på 36 mio. DKK fra fakultetets medarbejdere til projektet. Delprojekterne dækker flere discipliner, og fakultetet ser optimistisk på mulighederne for at målsætningerne nås, og at projektet tilkæmper sig en stor ekstern finansiering.

I fakultetets andet tværdisciplinære forskningsprojekt, Sundhedssektorens økonomi, organisation og retsgrundlag, fortsatte styregruppen arbejdet sammen med de ph.d. studerende, der er tilknyttet projektet. Som et led i arbejdet med at styrke fakultetets forskning og øvrige indsats på dette samfundsmæssige vigtige område ændredes organisationen, og Professor Preben Bo Mortensen, Center for Registerforskning blev udnævnt til leder af projektet og formand for styregruppen bestående af repræsentanter for hver af de fire institutter.

Den eksterne finansieringsandel af fakultetets forskning fortsætter med at stige og på visse områder som økonomi, udgør den nu ca. 35 % af de samlede bevillinger. På andre områder er den eksterne finansiering af forskningsprojekterne meget mindre, men det er fakultetets forhåbning, at man på alle områder vil se en stigning i den eksterne finansiering i de kommende år.

Uddannelse

På uddannelsesområdet var året præget af flere ændringer og nye tiltag. Således bl.a.

Indførelse af nye bachelorstudieordninger foranlediget af den nye uddannelsesbekendtgørelse

Etablering af kandidatuddannelsen "International Studies" i samarbejde med Det Humanistiske Fakultet

Bacheloruddannelsen

Bacheloruddannelserne ved fakultetet havde også i 2005 forøget tilgang således at antallet af nyindskrevne ved fakultetets bacheloruddannelser pr 1/10 steg fra 965 til 1030. Dette betød at bacheloruddannelserne i jura, statskundskab, psykologi og erhvervsøkonomi optog stort set det antal pladser der var udmeldt som værende til rådighed, mens økonomiuddannelsen havde en stigning på godt 25%.

Antallet af færdiguddannede bachelorer faldt i 2005 i forhold til året før, men fakultetet uddanner stadig 1/3 af samtlige bachelorer ved universitetet.

Kandidatuddannelsen

Antallet af kandidater i jura, økonomi, statskundskab og psykologi steg til knap 600, og udgør ca. 1/3 af samtlige kandidater uddannet ved Aarhus Universitet i 2005. Fakultetet er således den største producent af kandidater ved universitetet. Samtidig viser den officielle statistik og flere undersøgelser, at arbejdsmarkedet i stor udstrækning efterspørger fakultetets kandidatuddannelser. Arbejdsløsheden er meget lav og ansættelses- og lønforholdene second to none. Kandidatuddannelserne fremstår således som hidtil, som fakultetets vigtigste undervisningsprodukt, og der er ingen tvivl om at det vil den fortsat gøre de næste mange år.

Forskeruddannelsen

Udviklingen i bachelor og kandidatuddannelserne er således tilfredsstillende. Derimod er udviklingen i antallet af ph.d. studerende ikke tilfredsstillende, selvom antallet af optagne ph.d. studerende steg fra 19 i 2004 til 27 i 2005. Det er klart, at de meget gode beskæftigelsesforhold, sammenholdt med den heftige ansættelsesaktivitet som mange arbejdsgivere udfører for at tiltrække fakultetets kandidater indebærer, at mange kandidatstuderende vælger, at afslutte uddannelsen med en kandidatgrad og fortsætte karrieren udenfor universitetet. Men det er set i lyset af at fakultetets forsøg på at tiltrække flere ph.d. studerende og fordoble produktionen af ph.d. kandidater, således at der uddannes mellem 40 og 50 årligt ikke tilfredsstillende, at antallet af ansøgninger er så forholdsvis lavt.

Fakultetet arbejder derfor på at udvide 4+4 modellen, der har vist sig, at være en model, der både forøger tilstrømningen til ph.d. studiet og medfører en hurtigere gennemførselstid. Samtidig vil fakultetet forsøge, at tiltrække flere ph.d. studerende fra såvel andre danske universiteter som udenlandske universiteter. Dette vil bl.a. ske ved anvendelse af scholarstipendier.

Åben uddannelse

2005 udviste en stigning i antallet af betalende årsstuderende ved Åben uddannelse til 171 fra 143 året før.

Efter- og videreuddannelse

Fakultetets institutter har i flere år være aktive på det område, der af mange anses for meget vigtigt, men hvor den grundlæggende infrastruktur og det nødvendige betalingssystem mangler.

Af nye initiativer kan nævnes: Udbuddet af en masteruddannelse i miljø- og energiret. Udbuddet sker i et samarbejde med KVL, SDU og HHA. Endvidere er der på Institut for Jura arbejdet med at etablere en ordning for master som fleksibelt forløb, efter hvilken den enkelte masterstuderende har mulighed for at sammensætte et individuelt uddannelsesforløb. Ordningen blev endeligt

vedtaget primo 2006. Endelig har  Psykologisk Institut indgået en 5-årig aftale med

Psykologforeningen om leverance af undervisning i forskning og formidling til foreningens specialistuddannelser.

Bidrag til vidensamfundet

Som altid har fakultetets medarbejdere været meget aktive på formidlingsområdet. Foruden deltagelse i konferencer og kongresser har fakultetets medarbejdere deltaget i arbejdet i en lang række ofte højt profilerede offentlige udvalg, råd og komiteer foruden bestyrelser m.v. i den private sektor, ligesom der er publiceret flere bøger og artikler der formidler fakultetets forskning til offentligheden. Den formidling, der sker gennem uddannelsen af et stort antal højt kvalificerede kandidater på alle niveauer må dog uden tvivl anses for at være fakultetets væsentligste formidlingsaktivitet.

Kvalitetssikring

Arbejdet med at kvalitetssikre såvel administration som studier er fortsat og yderligere intensiveret bl.a. med henblik på en kommende akkreditering, ligesom informationsarbejdet forsat udbygges med henblik på at tiltrække endnu flere kvalificerede studerende til fakultetets forskellige uddannelser. Af specielle tiltag kan her nævnes oprettelse af en web-portal www.Studnyt.sam.au.dk .

Internationalisering

Flere af fakultetets institutter og centre er meget aktive deltagere i internationaliseringsprocessen. Fakultetet er værter for en lang række udenlandske forskere, ligesom mange af fakultetets videnskabelige ansatte har være på kortere og længere gæsteophold.  Hovedparten af fakultetets ph.d. studerende har et ophold på en udenlandsk forskningsinstitution på mindst et semester.   Der optages ca. 20 udenlandske Msc. studerende årligt på Institut for Økonomis nationaløkonomiske linie, og også ph.d. programmerne optager flere udenlandske studerende.

Fakultetets stillingsopslag er i det omfang det har mening internationale, og i 2005 er der ca. 25 % af fakultetets adjunkter, der har en ph.d. fra et udenlandsk universitet og ikke har dansk statsborgerskab.    En international ranking af institutter baseret på ansættelsesinstituttets placering i det overordnede rankingsystem placerer da også Institut for Økonomi på en 24. plads, og blandt de bedste 5 udenfor USA.

Fysiske rammer

Efter de senere års udvidelser af fakultetets fysiske rammer, der sidste år kulminerede i Psykologisk Instituts indflytning i tidssvarende rammer var 2005 et mere roligt år. Som et led i at gøre undervisningen bedre og forbedre mulighederne for anvendelse af de seneste tekniske landvindinger er fakultetets undervisningslokaler og mødelokaler blevet bestykket med stationære projektorer, således at der nu kun tilbagestår renovering af nogle af fakultetets store auditorier.

Svend Hylleberg