Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Studier ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Historie og fakta
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet udbød første gang undervisning i 1936 i fagene jura og økonomi. Statskundskab kom til i 1959 og psykologi i 1972. Fakultetet har til huse i midten af universitetsparken i universitetets ældste bygninger. Psykologi bor dog på den anden side af Ringgaden i den nye Nobelpark.
Præsentation
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet danner rammen om de fire fag jura, økonomi/erhvervsøkonomi, statskundskab/samfundsfag og psykologi. Fagene har forskellige traditioner og forskningsmæssige metoder, men de tager alle udgangspunkt i samfundet, dets individer og dets institutioner. Uddannelserne giver en solid teoretisk og praktisk baggrund for ansættelse i mange forskellige jobtyper i både den offentlige og private sektor.
Struktur
Et samfundsvidenskabeligt uddannelsesforløb er typisk fem-årigt. Det er muligt at afslutte studierne på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet med en bachelorgrad efter tre år, men det normale er, at den studerende efter ansøgning fortsætter studierne med en to-årig kandidatuddannelse. Samfundsfagsuddannelsen og hovedfag i erhvervsøkonomi afviger lidt, idet de kun er på 2 år. Samfundsfag og hovedfag i erhvervsøkonomi kan kombineres med en sidefagsuddannelse fra humaniora, naturvidenskab eller psykologi.
Efter afsluttet kandidateksamen kan man fortsætte med et tre-årigt ph.d.studium (forskeruddannelse). Fakultetet udbyder forskeruddannelser i jura, nationaløkonomi, driftsøkonomi, statskundskab og psykologi. Uddannelserne i jura, økonomi, statskundskab/samfundsfag og psykologi har samme struktur:
Bacheloruddannelsen er et afrundet forløb på tre år og sigter mod at give den studerende solide kundskaber i fagenes kerneområder og herunder også i fagenes metoder. Bacheloruddannelsen skal give de studerende basale akademiske færdigheder til brug for videre studier og et senere arbejde. Uddannelserne består derfor af en række obligatoriske faglige discipliner med begrænsede muligheder for at sammensætte individuelle forløb. Disse muligheder ligger typisk i uddannelsernes sidste halvdel.
Kandidatuddannelserne er toårige (hovedfag i samfundsfag og erhvervsøkonomi dog kun 1/2 år) og sigter mod, at de færdige kandidater kan arbejde selvstændigt med at løse akademiske arbejdsopgaver under anvendelse af fagets metoder og ud fra et dybtgående kendskab til det faglige område. Den studerende kan i stor udstrækning selv sammensætte fagene på kandidatuddannelsen. Der er derfor gode muligheder for at specialisere sig i det eller de områder, som man finder mest interessant, og som kvalificerer til ansættelse i bestemte stillinger. Det er i nogen grad muligt at erstatte institutternes udbud af kurser med fag taget ved især andre samfundsvidenskabelige uddannelser.
Der satses meget på at udveksle studerende med universiteter i udlandet. Der er derfor gode muligheder for at få et studieophold ved et udenlandsk universitet til at indgå i kandidatuddannelsen. Ph.d.uddannelsen er en treårig forskeruddannelse. (Der er dog mulighed for at vælge en 4+4 struktur ved nationaløkonomi, forskeruddannelsen i driftsøkonomi og jura), der sigter mod en fortsat videnskabelig karriere. Hovedvægten i uddannelsen ligger på en selvstændig afhandling, men består også af formidling og kurser samt ophold ved andre forskningsinstitutioner. Ph.d.studerende forventes at lade et udlandsophold indgå som et naturligt led i ph.d.uddannelsen.
Undervisningsform
Undervisningen foregår ved alle fire studier som en blanding af forelæsninger og holdundervisning/øvelser. Forelæsningerne ligger primært på bacheloruddannelserne, og deres sigte er at give en generel indføring i fagområderne. En del af forelæsningerne foregår i store auditorier med 200-400 studerende på en gang.
I tilknytning til forelæsningerne er der ofte holdundervisning eller øvelser, hvor der er 20-35 studerende på et hold. Her arbejder man mere indgående med udvalgte emner, og der veksles mellem oplæg fra lærere og studenter og diskussion. Der lægges således vægt på de studerendes aktive deltagelse i undervisningen. På kandidatuddannelserne foregår undervisningen hovedsageligt som holdundervisning.
