Indholdsfortegnelse Forrige afsnit Næste afsnit Instituttets årsberetning - publikationsliste - forbrug

Psykologisk Institut

Forskning

Igangværende forskningsprojekter

Agervold, M.: 1) Psykosocialt arbejdsmiljø og stress. 2) Screeningsredskab til kortlægning af det psykosociale arbejdsmiljø. Videreudvikling af skalaer til måling af mobning og udbrændthed. 3) Arbejdsbegrebet, udvikling i arbejdet, nye ledelsesteorier. 4) Arbejdsmiljø, selvstyrende grupper og Human Ressource Management. 5) Arbejdsmiljø og mobning. 6) Arbejdsmiljø og vold. 7) Udbrændthed og emotional labour. 8) Priam: Psykosociale ressourcer i arbejdet med mennesker. Psykosocialt arbejdsmiljø, kompetence og arbejdsrelateret følelsesmæssig nedslidning i arbejdet med mennesker.

Andersen, T.: 1) Unges livsverden i overgangen fra anbringelse til et selvstændigt liv. En undersøgelse af forandringer i selvregulerende adfærd over tid.

Berntsen, D.: 1) Involuntære selvbiografiske erindringer. 2) Emotion og selvbiografisk hukommelse. 3) Traumatiske erindringers repræsentation i livshistorien. 4) Kulturelle livsskabeloner og den personlige livshistorie. 5) En hukommelsespsykologisk revurdering af Posttraumatic Stress Disorder.

Bertelsen, P.: 1A) Den antropologiske grundmodel ‑ håndtering af værdiopgaverne i den menneskelige tilværelses grundforhold. 1B) Udvikling og dannelse af personlighed, selv og identitet i tilværelsens etiske, juridiske og politiske dimension. 2) Globalisering ‑ aktørers værdihåndtering af glo‑baliseringsimpact på tilværelsens kontekster, bla. i hverdagslivet og i arbejds‑ og organisationslivet.

Bohn, A.: 1) Udvikling af livsnarrativer i slutningen af barndommen og teenageårene.

Bramsen, R.H.: 1) Interventionsstudie omhandlende holdninger til voldtægt og voldtægtsofre blandt danske folkeskoleelever. 2) Voldtægtsholdninger blandt professionelle faggrupper.

Brinkmann, S.: 1) Identitetsudfordringer. 2) Det mentales normativitet. 3) Spændingsfeltet mellem psykologiens forsknings‑ og professionskulturer. 4) Det kvalitative forskningsinterview.

Ebbesen, S.M.S.: 1) Betydningen af psykosociale faktorer ved IVF‑behandling: En spørgeskemaundersøgelse af forholdet mellem psykosociale faktorer og aspekter af IVF‑behandling samt undersøgelse (randomiseret, kontrolleret) af effekten af en expressive writing intervention på IVF‑behandlingsresultat og psykisk belastning hos par i behandling med IVF.

Elklit, A.: 1) Psykosociale følgevirkninger hos forældre til ekstremt præmature spædbørn. 2) Effekten af behandlingen af incestofre. 3) Standardisering af MCMI III. 4) Hustruvold og personlighedsstruktur. 5) Psykiske eftervirkninger af voldtægt. 6) Traumeforekomst hos unge og deres psykosociale mestringsstrategier en international epidemiologisk undersøgelse. 7) Traumer og overvægt. 8) Voksne og børns samt indsatspersonales reaktioner på fyrværkerikatastrofen i Kolding. 9) PTSD hos efterladte til kræftpatienter. 10) Forsvarsmekanismer hos unge. 12) Psykiatriske diagnoser, traumer og selvmordsadfærd.

Elmholdt, C.: 1) Psykologen som proceskonsulent i skolen: En undersøgelse af bevægelsen mod konsultative metoder i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. 2) Indlæringsvanskeligheder og transfer på tværs af kontekster: En undersøgelse af socialt og bogligt svage unges oplevelse af læring og læringsblokeringer på tværs af skolastiske og nonskolastiske kontekster. 3) Interviews som social praksis: En undersøgelse af effekten af ledende spørgsmål og interviews som ledende kontekster.

Eriksen, M.E.: 1) Aspergers syndrom i et udviklingsperspektiv: en undersøgelse af risiko og beskyttelsesfaktorer i personens udviklingsforløb.

Fog, J.: 1) Bog om psykoterapi.

Green, A.C.: 1) Neuroæstetik og musik kognition en fMRI undersøgelse af sammenhængen med hjernens funktionelle plasticitet. 2) Makroanatomiske forskelle mellem musikeres og ikke musikeres hjerner.

Guðmundsdóttir, B.: 1) Undersøgelse af risici og beskyttende faktorer for posttraumatisk stress belastning (PTSD) og psykisk belastning blandt danske forældre til kronisk syge børn.

Hansen, K.S.: 1) Misbrug og alexithymi ‑ en undersøgelse af udbredelse af alexithymi blandt mennesker med misbrug, og en undersøgelse af de behandlingsmæssige muligheder på baggrund heraf.

Hem, L.: 1) Bog om psykoterapi. 2) Forskning om drømme. 3) Videnskabsteori og metode ”Forskningsdesign og kvalitativ metode”.

Hougaard, E.: 1) Angstbehandling, litteraturstudier (Referenceprogram vedr. angstlidelser). 2) Individuel versus gruppe kognitiv adfærdsterapi med patienter med Obsessiv‑kompulsiv tilstand. 3) Kognitiv gruppebehandling af panik og agorafobi: Forholdet mellem intensiv og udstrakt behandling. 4) Gruppebaseret kognitiv adfærdsterapi og mindfulness træning over for unge, voksne klienter med socialfobi ‑ en eksplorativ kvantitativ undersøgelse suppleret med casebaserede analyser.

Høgh‑Olesen, H.: 1) De menneskelige grundformer: A. Komparative, primatolgiske, humanetologiske og religionspsykologiske undersøgelser af moral, socialitet og reciprocitet. B. Offerets psykologi ‑ delingsstudier. C.Tværkulturelle undersøgelser af menneskets rumslige relationer (Proximics/personal space). D. Kønsspecifikke parringsstrategier.

Jeppesen, H.J.: 1) Et feltstudie af økonomisk participation og indflydelsen på organisatorisk adfærd. 2) Meteor projektet ‑ Magt og erkendelse ved teamorganisering. 3) Et follow up studie af interaktionen mellem teamorganisering og organisatoriske relationer.

Johansen, M.B.: 1) Effekten af ”expressive writing” på psykosocial tilpasning efter behandling af brystkræft ‑ en populationsbaseret randomiseret, kontrolleret undersøgelse.

Jones, A.: 1) Prædiktorer af PTSD, med specifik fokus på kønsforskelle. Forståelsesrammen for forskningsprojektet er baseret på sensitiveringsteori. 2) Oversættelse og psykometrisk afprøvning af Becks skala for dysfunktionelle antagelser hos personlighedsforstyrrelser (Personality Belief Questionaire). 3) Undersøgelse af effekten af intensiv vs. udstrakt behandling af panikangst.

Jónsson, H.: 1) Kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af obsessiv kompulsiv lidelse (OCD): En sammenlignende undersøgelse af gruppeterapeutisk versus individuel behandling.

Jønsson, T.: 1) Et feltstudie af økonomisk participation og indflydelsen på organisatorisk adfærd. 2) Participation og social identitet på en sygehusafdeling.

Jørgensen, C.R.: 1) Den menneskelige psykologi i senmoderniteten, herunder kulturelt medbestemte forandringer af klinisk psykologisk teori og praksis. 2) Moderne psykoanalytisk psykoterapi af svære borderline lidelser. 3) Empirisk kortlægning af behandlingseffekt og mulige virkningsfaktorer i psykoanalytisk behandling af borderline personlighedsforstyrrelser. 4) Identitet og identitetsforstyrrelser i det senmoderne.

Kingo, O.S.: 1) Objektindividuation og den gryende begrebsdannelse.

Kristensen, O.S.: 1) Globalisering, myndighedsudøvelse og familiekonflikter. 2) Social integration af udsatte børn og unge. 3) Sandhedsspillet: Grundtemaer i evalueringsforskning.

Krøjgaard, P.: 1) OBIN‑projektet: ”Er klodsen den samme som den, jeg så før?” En eksperimentel undersøgelse af objektindividuation og den gryende begrebsdannelse hos spædbørn. Projektet udføres i samarbejde med Osman Kingo. 2) SOIBI‑projektet: En direkte sammenligning af spædbørns evne til at individuere objekter ud fra egenskabs‑ og spatiotemporale kriterier i såvel okklusions som non‑okklusions design. 3) En videreudvikling af Mammens (1996, 2000) formelle, aksiomatiske beskrivelse af rammebetingelserne for menneskets muligheder for at bestemme objekters numeriske identitet under de makroskopiske fysiske lovmæssigheder, mennesket er underlagt. Projektet udføres i samarbejde med Jens Mammen. 4) ”Folder‑back”. En eksperimentel undersøgelse af voksne forsøgspersoners problemløsningsadfærd under forskellige rammebetingelser i en computerbaseret opgave. Projektet udføres i samarbejde med Rune Nørager.

Kvale, S.: 1) Det kvalitative forskningsinterview. 2) Evaluering for læring i skole og arbejde.

Lambek, R.: 1) Fra teori til praksis og tilbage igen indenfor ADHD spektret. Udredning og beskrivelse af skolebørn med opmærksomhedsvanskeligheder og hyperaktiv/impulsiv adfærd ud fra en neuropsykologisk referenceramme.

Larsen, L.: 1) Et opfølgningsstudie af kognition, dagligdagsfunktion og psykiatriske symptomer hos demente ældre i Memantin behandling. Foretages i samarbejde med Gerontopsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital i Risskov. 2) En kontrolleret undersøgelse af Dementia Care Mapping redskabets anvendelighed til kvalitetsudvikling af plejen for svært demente plejehjemsbeboere. Foretages i samarbejde med plejehjemmet Caritas, Afdelingen for Sundhed og Omsorg, Århus Kommune. 3) En case kontrolleret psykologisk autopsi undersøgelse af ældres selvmord. Foretages på Center for Gerontopsykologi, Aarhus Universitetshospital i Risskov.

Lasgaard, M.S.: 1) Psykosociale faktorers betydning for ensomhed blandt elever på almen‑ og erhvervsgymnasiale uddannelser. 2) Oplevelser af ensomhed blandt unge specialeskoleelever med ASF/ADHD. 3) Den kliniske signifikans af ensomhed. 4) Validering af dansk version af UCLA Loneliness Scale.

Lassesen, B.: 1) Læringsstrategier blandt studerende på universitetet.

Madsen, B.: 1) Dialogiske konsulentmetoder. 2) Gruppedynamik. 3) Anvendt socialpsykologi i historisk perspektiv. 4) Kurt Lewins feltteori.

Mammen, J.: 1) Psykens topologi: a) Den generelle struktur i dyrs og menneskers omverdensforhold. b) Det matematiske grundlag for teorien om sanse‑ og udvalgskategorier. Projekterne udføres i samarbejde med lektor, ph.d. Niels Engelsted, Københavns Universitet. 2) Erkendelse af numerisk identitet hos børn og voksne. Projektet udføres i samarbejde med lektor, ph.d. Peter Krøjgaard. 3) Globalisering, participation og demokrati. Projektet udføres i samarbejde med professor Hans Jeppe Jeppesen og lektor Preben Bertelsen.

Musaeus, P.: 1) Udviklingsmuligheder for børn og unge med socioemotionelle vanskeligheder.

Nielsen, K.J.: 1) Forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker gennem intervention og sikkerhedskultur (FAIS).

Nielsen, K.N.: 1) Læring, arkitektur og kreativitet. 2) Forskningsprojekt om folkeskoleerindringer. 3) Læreprocesser inden for produktionsskolepraksis.

Nielsen, T.: 1) Teoretiske studier i emotionernes evolution.

Nørager, R.: 1) Folder back: betydningen af spatiale begrænsninger på folks interaktion med brugergrænseflader i forhold til funktionelle og hedonistiske aspekter. 2) Programliste: betydningen af objektdynamik begrænsninger på folks interaktion med brugergrænseflader i forhold til funktionelle og hedonistiske aspekter. 3) Funktionelle animationer: en undersøgelse af brugeres præference i forhold til den dynamiske afvikling af animationer i brugergrænseflader.

O'Connor, M.K.: 1) Posttraumatisk stress forstyrrelse hos ældre efterladte og betydningen af personlighed for sorgreaktionen.

Pedersen, C.G.: 1) Betydningen af komplementær og alternativ behandling for den oplevede livskvalitet og symptomer hos patienter med bryst‑, lunge‑, livmoder‑, livmoderhals‑ og æggestokskræft

Rasmussen, A.S.: 1) En undersøgelse af direktive, sociale og selv‑funktioner ved den selvbiografiske hukommelse: Hvilken rolle spiller individuelle forskelle i personlighedstræk for disse funktioner med udgangspunkt i Fem‑Faktor Modellen (The Big Five)?

Ripa, C.P.L.: 1) Betydningen af prænatal hormonel eksposition for psykologisk kønsdifferentiering. En opfølgningsundersøgelse af voksne med intersex‑tilstande. 2) Undersøgelse af personlighed. Validering af nyligt oversatte spørgeskemaer vedr. kønspsykologisk udvikling i en dansk population.

Sommer, D.: 1) Børnefamilien i velfærdssamfundet En kontekstuel analyse af forandringer i børnefamiliens livsforhold m.h.p. konsekvenser for familiens indre relationer mellem mødre, fædre og børn. Fokus på familien som et kompleks system af sociale relationer, generationel værdiformidling, samt omsorgens og opdragelsens nydefinering i senmoderniteten. 2) Børneperspektiv og børns perspektiv fælles begrebsdannelse? En kritisk undersøgelse af begrebdannelsen inden for henholdsvis nyere barndomssociologi, kontekstuel udviklingpsykologi og pædagogik m.h.p. fremtidige muligheder for tværfaglig integration. 3) Undersøgelse af en børnegeneration Longitudinel kvantitativ undersøgelse af en børnegeneration. En repræsentativ kohorte af 6.000 børn følges fra 5. mdr. til skolealder. Eksempelvis er familiedannelse som livstransition, opdragelsesværdier, børns temperament og fædres forhold til deres spædbørn undersøgt.

Sommerlund, B.: Statistisk konsulent/rådgiver på adskillige forskningsprojekter. En særlig indsats finder sted i forbindelse med dels neurovidenskabelig psykologi dels kvalitativ metodeudvikling.

Spindler, H.: 1) Psykologiske determinanters betydning for prognose og livskvalitet hos patienter med kronisk hjertesvigt. En prospektiv undersøgelse. 2) Effekten af implantering af en cardioverter defibrillator for livskvalitet og psykisk ubehag: Et retrospektivt pilotstudie af danske patienter .

Thastum, M.: 1) Psykosociale risikofaktorer hos børn af forældre med indgribende somatisk sygdom. Et EU finansieret multicenterprojekt med deltagelse af universitetshospitaler og universiteter i 8 europæiske lande. 2) Undersøgelse af smertemestringsstrategier samt grundlæggende holdninger til sygdom og smerte set i relation til smerteoplevelse og grad af handikap ved juvenil ideopatisk arthritis, en prospektiv undersøgelse. Undersøgelsen foregår i samarbejde med Skejby Sygehus, og er støttet af Gigtforeningen og Skejby Sygehus. 3) Undersøgelse af reliabilitet og validitet samt standardisering af Bech Youth Inventories, et spørgeskema om den psykologiske trivsel hos børn i alderen 7 15 år. Undersøgelsen foregår i samarbejde med Psykiatrisk Børnehospital, Risskov samt Børne og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Ribe. 4) Forekomst af kemoterapibivirkninger og forventningsbivirkninger samt effekten af psykosocial støtte på bivirkninger hos børn med kræftsygdomme. Undersøgelsen foregår i samarbejde med Skejby Sygehus og Rigshospitalet, og er støttet af Kræftens Bekæmpelse, McDonald's Børnefond og Børnecancerfonden. 5) Psykosociale faktorers betydning for compliance og diabetesregulation hos børn og unge. Undersøgelsen foregår i samarbejde med Skejby Sygehus, og er er støttet af AUFF og Diabetesforeningen. 6) Livskvalitet hos børn og unge opereret for Pectus Excavatum (tragtbryst) med thoracoskopisk minimal invasiv teknik. Undersøgelsen foregår i samarbejde med Skejby Sygehus.

Thomsen, D.: 1) Rumination, selvbiografiske erindringer og negativ affekt. 2) Erindringer, livskapitler, identitet og PTSD symptomer (i samarbejde med Dorthe Berntsen). 3) Erindringer, livshistorie, identitet og emotionel velvære. 4) Stræben, erindring og narrativitet (i samarbejde med Jan Tønnesvang).

Trettvik, J.: 1) Menneske‑teknologi interaktion: ‑auditive displays, ‑latenstids påvirkning af oplevelse i teknologi, ‑opmærksomhedsstyring i brugerflader.

Trillingsgaard, A.: 1) Dansk standardisering og validering af Becks Youth Inventories of Social and Emotional Impairment. 2) Fortsat udvikling af 5‑15 (FTF) ‑ et fællesnordisk projekt. 3) Follow‑up undersøgelse af tidligt diagnosticerede børn med autisme. 4) Caseformulering i klinisk praksis. Et metodeudviklingsprojekt.

Tønnesvang, J.: 1) Selvet og den menneskelige dannelse. 2) Stræben, erindring og narrativitet ( i samarbejde med Dorthe Thomsen).

Vase, L.: 1) Mekanismer i placebo analgesia effekter. 2) Mekanismer i fantomsmerte. 3) Mekanismer i komplementær og alternativ behandling. 4) Kognitiv adfærdsterapi vs. mindfullness træning i forbindelse med socialfobi.

Zachariae, B.: 1) Psykosociale faktorers betydning for omfanget af bivirkninger ved kemoterapi. 2) Kognitive bivirkninger og senfølger ved kemoterapi. 3) Psykosociale faktorers betydning for omfanget af infektioner og graden af immunosuppression hos patienter med blære , lunge og ovariakræft i kemoterapi. 4) Psykosociale faktorers betydning for sygdomsforløb og overlevelse ved brystkræft en prospektiv, populationsbaseret, landsdækkende undersøgelse (”Psyke & Bryst‑kræft”). 5) Virkningen af ”expressive writing” på psykologiske og fysiske symptomer efter behandling for brystkræft en populationsbaseret, randomiseret, kontrolleret undersøgelse. 6) Screening for psykosociale problemer og behov i onkologisk afdeling et kvalitetsudviklings projekt. 7) Betydningen af kommunikation mellem personale og patienter i onkologien. 8) Betydningen af psykologiske faktorer for oplevelse og effekt af IVF behandling. 9) Forekomst af kemoterapibivirkninger og forventningsbivirkninger samt effekten af psykosocial støtte på bivirkninger hos børn med kræftsygdomme. 10) Senfølger ved behandling af testiscancer. 11) Eksperimentel undersøgelse af basis station relateret radio‑frekvent elektromagnetisk stråling hos raske voksne og unge mennesker. 12) Sammenhængen mellem forbrug af komplementær og alternativ behandling (KAB) og livskvalitet og sygdomsforløb hos konsekutivt rekrutterede lunge‑, livmoder‑, livmoderhals‑ og ovariekræftpatienter. 13) Mekanismer ved akupunktur.