Indholdsfortegnelse Forrige afsnit Næste afsnit

BILAG 3 - DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

Tabel 32. Nøgletal 2001. Formålsfordelt forbrug, ikke formålsfordelt personaleforbrug samt aktivitet og produktion for uddannelse og forskeruddannelse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

GENERELT GRUNDLAG

Fakultetets værdigrundlag og mål fremgår af Grundlag og planer 1999-2001 (november 1998). Dele heraf blev præciseret og operationaliseret i forbindelse med udarbejdelse af fakultetets bidrag til Aarhus Universitets udviklingskontrakt, og fakultetsrådet havde lejlighed til at gøre status over de foreløbige tiltag under udviklingskontrakten i marts 2001. Ved samme lejlighed blev fakultetets bidrag til kontrakttillægget (flerårsaftalen) godkendt.

Fakultetsrådet vedtog ligeledes i foråret 2001 en model for fakultetets evalueringer af forskning og uddannelse ved de fire institutter. Modellen er udformet som en maksimummodel og har til formål at sikre, at evalueringerne belyser kvaliteten af fagenes forsknings- og uddannelsesaktiviteter og deres indbyrdes sammenhæng med henblik på at tjene som grundlag for overvejelser om curriculumudvikling, kvalitetssikring, modulisering, kernefagsforankring mv. Det er endvidere et væsentligt formål med de interne evalueringer, at de skal danne grundlag for at udvikle en evalueringsmodel, der kan tjene til at belyse sammenhængen mellem den samfundsvidenskabelige forskning og uddannelse ved Aarhus Universitet. Fakultetet har besluttet at evaluere Juridisk Institut i efterårssemestret 2001, Psykologisk Institut i forårssemestret 2002, Institut for Økonomi i efterårssemestret 2002 og Institut for Statskundskab i forårssemestret 2003.

Figur 10. Udgifter efter formål, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Figur 11. Seneste 4 års udvikling i udgifter til uddannelse og forskning, STÅ og kandidater, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

UDDANNELSE

Fakultetets uddannelser i økonomi, jura, statskundskab og psykologi har alle en stærk position på arbejdsmarkedet. Fakultetet søger at fastholde denne position ved løbende at justere uddannelsernes indhold, og der lægges herved meget stor vægt på, at undervisningens forskningsbasering fastholdes. Den løbende tilpasning af uddannelserne til samfundsudviklingen og arbejdsmarkedets behov sker blandt andet på grundlag af et frugtbart samspil mellem institutterne og censorkorpset, der tæller mange repræsentanter for relevante aftagergrupper, og den er også en naturlig følge af institutternes nære kontakt til omverdenen i forskellige forskningsmæssige sammenhænge. Uddannelsernes undervisningsdel og sammenhængen mellem eksamenskrav og pensa kvalitetsvurderes løbende på grundlag af studenterevalueringer af de enkelte kursusforløb og drøftelser heraf i studienævnsregi. Den uenighed, der opstod ved to af fakultetets institutter i 1999 og 2000 om tilrettelæggelse af kursusevalueringer, jf. fakultetets bidrag til VR 2000, blev i løbet af 2001 bilagt, og der gennemføres nu løbende evalueringer af undervisningsforløbene efter modeller, der er tiltrådt af alle parter.

Fakultetets interne forsknings- og uddannelsesevalueringer er et led i bestræbelsen på at fastholde og om muligt styrke uddannelsernes forskningsbasering. Når evalueringerne af de fire institutter er afsluttet i 2003, håber fakultetet at have det nødvendige erfaringsgrundlag for løbende at kunne gennemføre interne evalueringer særligt tilpasset den samfundsvidenskabelige forskning og universitetsuddannelse fra bachelor til ph.d.-niveau. Fakultetet ser ikke blot dette tiltag som et led i kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, men også som et led i at skabe større gennemsigtighed i ressourceanvendelsen og som en forberedelse til en større international konkurrence på det samfundsvidenskabelige område for så vidt angår rekruttering af medarbejdere og studerende. Den første evaluering, der er gennemført ved Juridisk Institut begyndende i sommeren 2001, forventes drøftet på fakultetsrådets møde i maj 2002. Den anden evaluering, der omfatter Psykologisk Institut, blev indledt i efterårssemestret 2001 og forventes forelagt fakultetsrådet i november 2002.
Arbejdsmarkedets efterspørgsel af kandidater fra fakultetets fire institutter kan betegnes som absolut tilfredsstillende. Tilgangen af nye studerende til jura, statskundskab og psykologi er ligeledes særdeles tilfredsstillende, og de nye studerende er både velkvalificerede og motiverede. Som det fremgår af tabel 32, kan det på trods af et lille fald i det samlede optagelsestal fra 2000 til 2001 konstateres, at det faktiske antal førsteprioritetsansøgere er steget i samme periode og nu som i 1998 og 1999 udgør ca. 88 pct. af de optagne efter en lille nedgang i 2000. Tilgangen til den økonomiske bacheloruddannelse er dog fortsat noget mindre end ønskeligt. Studienævnet for Økonomi har i 2001 styrket informationen om de økonomiske uddannelser, og fakultetsrådet godkendte en ny økonomisk studieordning. Denne indebærer blandt andet, at redskabsfagene integreres i hovedfagene, og den sikrer de studerende en hensigtsmæssig studiestart. Cand. mag.- uddannelsen med erhvervsøkonomi som et centralt fag blev udbudt første gang i efterårssemestret 2001 og opnåede fra begyndelsen en tilfredsstillende søgning.

Fakultetet finder således, at institutternes uddannelsesaktiviteter er præget af en stabil høj kvalitet, der løbende overvåges. Produktiviteten er også præget af stabilitet, om end tabel 33 viser en vis nedgang i såvel antallet af bachelorer som kandidater. Denne nedgang er imidlertid ikke udtryk for vigende effektivitet, men skal dels ses i sammenhæng med et svagt fald i det samlede antal studerende og dels i sammenhæng med en lille stigning i den STÅ-produktion, som den enkelte studerende giver anledning til (1998 og 1999: 0,55; 2000 og 2001: 0,57).
Uddannelserne har i en længere periode udviklet sig mod en stadig højere grad af internationalisering målt i antallet af danske studerende, der opnår merit for studier i udlandet som følge af deltagelse i institutternes bilaterale uddannelsesaftaler under Socrates/Erasmus og Nordplus, deltagelse i udveksling under kulturaftaler, trainee-ophold i udlandet ved danske eller internationale organisationer mv. I 2000 kan 33 pct. af fakultetets kandidater henvise til meriterende studieophold i udlandet, en stigning på 8 procentpoint siden 1998. Dette gennemsnitstal dækker over betydelige forskelle mellem de enkelte institutters internationaliseringsgrad i den her anvendte betydning.
Antallet af udenlandske studerende ved fakultetet er ligeledes steget i de senere år, men fakultetet tilstræber dog fortsat at opnå en højere grad af ligevægt mellem indgående og udgående studerende i de kommende år. Også på dette område er der store forskelle mellem institutterne, idet nogle modtager flere udenlandske studerende end man udsender under de bilaterale aftaler, mens andre fortsat har en betydelig overvægt af udgående studerende.

EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

Fakultetet har i 2001 videreført sine bestræbelser på at etablere forskningsbaseret efter- og videreuddannelse. Juridisk Institut udbyder fortsat hele den juridiske bacheloruddannelse under åben uddannelse og har iværksat et udredningsarbejde med henblik på at udvikle yderligere efter- og videreuddannelsestilbud. Både Institut for Økonomi og Institut for Statskundskab har udbudt korte kurser i 2001. Et væsentligt resultat i bestræbelserne for at fremme fakultetets efter- og videreuddannelsestilbud er en af Psykologisk Institut i samarbejde med Den Sociale Højskole udviklet masteruddannelse i social integration. Denne nye uddannelse er under godkendelse.

FORSKERUDDANNELSE

De samfundsvidenskabelige kandidatuddannelsers stærke position på arbejdsmarkedet medfører, at det er vanskeligt at tiltrække kvalificerede ansøgere til forskeruddannelserne ligesom fristende tilbud fra eksterne arbejdsgivere kan vanskeliggøre fastholdelse. Set på den baggrund må det anses for tilfredsstillende, at fakultetet i den netop afsluttede bevillingsperiode (1999-2001) har kunnet fastholde antallet af indskrevne på de fire forskeruddannelser på ca. 85, fastholde en stabil STÅ-produktion og et årsgennemsnit på ca. 20 godkendte ph.d.-afhandlinger.
 
Fakultetet har i 2001 besluttet at øge selvfinansieringen af forskeruddannelsen, således at der for bevillingsperioden 2002-2005 kan udbydes i alt 60 fakultetsfinansierede stipendier. Ved indskrivningen til disse stipendier lægges som hidtil vægt på ansøgerens kvalifikationer og projektets egnethed som grundlag for et ph.d.-forskningsprojekt, men der lægges også vægt på, at projektet (efterfølgende) rettes til, således at det sammen med de øvrige studieaktiviteter kan gennemføres på tre år. Fakultetet har indgået en aftale, der giver de ph.d.-studerende et kontant incitament til at aflevere afhandlingen til bedømmelse inden udløbet af den normerede studietid.

Det er fakultetets opfattelse, at de samfundsvidenskabelige forskeruddannelser har et sådant indhold og en sådan kvalitet, at de i noget videre omfang end hidtil burde kunne tiltrække sig interesse blandt andre aftagere end danske og udenlandske uddannelses- og forskningsinstitutioner. Bestræbelserne på at lukke forskeruddannelserne op mod det omgivende samfund har givet sig udtryk i formelle og uformelle aftaler med private og offentlige virksomheder, og disse aftaler synes at bekræfte fakultetets opfattelse af, at såvel det offentlige som det private arbejdsmarked har et stigende behov for medarbejdere, der besidder de kompetencer, der opnås gennem en samfundsvidenskabelig forskeruddannelse. Inden for rammerne af ph.d.-bekendtgørelsen og fakultetets studieordning er der således etableret en erhvervsforskeruddannelse i jura, som blev godkendt af fakultetsrådet i november 2001. Uddannelsens sigte er at give kandidater mulighed for at erhverve en juridisk ph.d.-grad sideløbende med en praktisk uddannelse i en offentlig eller privat virksomhed, for eksempel gennem ansættelse som advokatfuldmægtig. Uddannelsen, der har en varighed af fire år, udbydes officielt første gang i foråret 2002, men på grundlag af opslaget af stipendier i efteråret 2001 er der allerede indgået en samarbejdsaftale med et advokatfirma, som muliggør ansættelse af den første juridiske erhvervsforsker. Juridisk Institut har etableret et Erhvervsforskerforum på adressen http://www.jura.au.dk/phd med henblik på at give ansøgere og virksomheder mulighed for at udveksle interessetilkendegivelser vedrørende konkrete forskningsprojekter.
 
Psykologisk Institut har indgået en aftale med Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, som skal styrke forskningen inden for dette praktisk vigtige felt. Inden for samarbejdsaftalen tilbydes medarbejdere ved hospitalet en forskeruddannelse i psykologi med henblik på en delt ansættelse som psykolog ved hospitalet og som forsker og underviser ved Psykologisk Institut.

I øvrigt er fakultetets forskeruddannelsesudbud præget af fleksibilitet. Indskrivning og ansættelse kan ske på traditionelle vilkår som ph.d.-studerende, som kandidatstipendiat, som erhvervsforsker og under den såkaldte 4+4-ordning, hvorved indskrivningen finder sted forud for erhvervelse af kandidatgraden. Uddannelsesudbuddet vil blive gjort til genstand for en systematisk vurdering i forbindelse med implementeringen af den annoncerede revision af bekendtgørelsen om ph.d.-graden.

FORSKNING

Universitetets og institutternes årsberetninger viser, at 2001 blev et produktivt år. Årsberetningerne afspejler fagligt bestemte forskelle i publiceringsvejene, og de gennemførte turnusevalueringer dokumenterer, at forskningen ved fakultetet har stor spændvidde og høj kvalitet.
 
Center for Samfundsvidenskabelig Miljøforskning ved Aarhus Universitet (Cesam) afsluttede formelt sine aktiviteter den 31. december 2001. Centeret var karakteriseret ved en meget omfattende tværfaglig aktivitet, som i 2000 blev vurderet klart positivt i den dengang gennemførte evaluering. Centerets betydning for opbygning og udvikling af den samfundsvidenskabelige miljøforskning i Danmark og for den nationale og den nordiske retsvidenskabelige forskeruddannelse har været betydelig. Centerets indlejring er sikret ved en bevilling til DMU, Kalø, ligesom nogle af aktiviteterne videreføres ved de deltagende institutioner, herunder ved Aarhus Universitet i form af et lektorat i miljøjura.

På sit møde december 2001 godkendte fakultetsrådet en evaluering af Center for Rusmiddelforskning. Evalueringen viste, at centeret henset til sine særlige betingelser har leveret en absolut tilfredsstillende indsats, der blandt andet omfatter evaluering af døgninstitutioner, formidlingsmæssige aktiviteter og samarbejde med praktikere, for at anføre nogle områder, der sammen med en solid forskningsindsats bør fremhæves. Centerets afhængighed af eksterne midler har dog som forventeligt ikke fuldt ud givet de fornødne muligheder for at publicere internationalt og for at opnå en fuld integration i universitetssammenhæng. Centerets nye, mere permanente bevillingsforhold giver den savnede mulighed for at sætte ind på disse felter. Det er besluttet at styrke centerets forskningsaktiviteter ved at tilstræbe, at en større andel af forskningen fremover publiceres internationalt. Et professorat i rusmiddelforskning vil blive genopslået, og de til centeret tilknyttede forskere ansættes så vidt muligt i varige, ordinære videnskabelige stillinger med såvel forsknings- som undervisningsforpligtelser. Ved udløbet af gyldighedsperioden for Center for Rusmiddelforsknings vedtægtsmæssige grundlag vil centerets organisation blive taget op til fornyet overvejelse med henblik på at sikre, at vedtægterne afspejler, at centerets forsknings- og undervisningsaktiviteter gennem de anførte tiltag kommer til at ligge tættere på institutternes.

FYSISKE RAMMER OG INFRASTRUKTUR

I efteråret 2001 kunne Institut for Økonomi omsider flytte fra Økonomibygningen, bygning 350, til nyindrettede lokaler i Randbebyggelsen. Udflytningen har givet instituttets fysiske rammer et tiltrængt løft både for så vidt angår kontorlokaler til medarbejdere, biblioteksfaciliteter og læsepladser og åndehuller til de studerende. I forbindelse med Det Humanistiske Fakultets forventede udflytning af bygning 327 i løbet af sommeren eller efteråret 2002 vil Institut for Økonomi være i stand til at færdiggøre sin lokaleplan.

I sommeren 2001 blev der gennemført en renovering af de af fakultetets undervisningslokaler, som ikke skal ombygges eller sammenlægges med andre for at få en mere hensigtsmæssig størrelse. Efter planen renoveres de resterende undervisningslokaler i sommerferieperioden 2002.

I efteråret har fakultetet bidraget til projekteringen af renoveringen af bygning 350, Økonomibygningen, som skal anvendes af Juridisk Institut og Institut for Statskundskab, og bygning 351 (Juridisk Bibliotek). Renoveringsarbejderne forventes udbudt i licitation i februar 2002 og færdiggjort august/september 2002. Planerne for indretningen af kantinen KanØsten er endvidere så langt fremme, at også dette arbejde forventes udbudt i licitation i foråret med henblik på færdiggørelse i september måned 2002. Renoveringen og udbygningen af KanØsten skal muliggøre, at de lokaler, som Samfundsfagenes Kantine hidtil har anvendt, kan inddrages til biblioteksformål for Institut for Statskundskab.

I 2001 faldt endvidere de sidste hindringer bort for Psykologisk Instituts indflytning til Nobelparken, da Undervisningsministeriet godkendte en lejekontrakt mellem Aarhus Universitet og Aarhus Universitets Forskningsfonds Ejendomsselskab. Det var en stor dag for Psykologisk Institut og for hele fakultetet, da spaden ultimo 2001 blev sat i jorden for et nybyggeri i Nobelparken, der efter planen kan tages i brug af Psykologisk Institut og Den Sociale Højskole ved årsskiftet 2003/2004.

Tabel 33. Aktivitets- og produktionsoplysninger, formålsfordelt regnskab 1998-2001 samt formålsfordelt personaleforbrug 2001, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. * Bachelorstrukturen (3+2+3) er indført løbende på de enkelte uddannelser. På de samfundsvidenskabelige uddannelser blev strukturen indført med virkning fra optagelsen 1993. **Master- og diplomuddannelser **** Stipendier til forskerstuderende er fra og med 2000 flyttet fra formålet forskeruddannelser til hhv. basisforskning og tilskudsfinansieret forskning - alt efter det enkelte stipendiums finansieringskilde.