Indholdsfortegnelse Forrige afsnit Næste afsnit Fakultetets forbrug

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Dekanens beretning

Strategier

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets samlede aktiviteter er beskrevet i “Status og Planer 2002 - 2006". Denne redegørelse afløste fakultetets “Forskningsstrategi 1997 - 2001", som var en beskrivelse af aktiviteterne inden for en række brede, tværgående forskningsfelter, hvor fakultetet står stærkt såvel nationalt som internationalt. Disse strategiske forskningsområder har over årene udviklet sig markant både kvalitativt og kvantitativt og repræsenterer fortsat fakultetets væsentligste forskningsfelter.

“Status og Planer 2002 - 2006" giver en bred beskrivelse af fakultetets aktiviteter inden for uddannelse, forskning og forskeruddannelse samt for de planer og strategier, der tegner sig for fakultetets sektorer, institutter og enheder, der udgør rygraden i fakultetets struktur. Desuden er der fokuseret på en række af de udfordringer, som fakultetet står overfor i de kommende år.

En af disse udfordringer er det glidende generationsskifte, som vil finde sted inden for de nærmeste år. Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd har analyseret situationen ved landets sundhedsvidenskabelige fakulteter og har understreget, at der skal gøres en særlig indsats for at sikre rekruttering af læger til fakulteternes basale institutter og af tandlæger til Odontologisk Institut. Fakultetet er helt klar over denne problemstilling, som er kompleks og involverer faktorer som synlige karriereveje for universitetsansatte, gode forhold for forskning og undervisning samt aflønning.

De politiske forlig i forbindelse med den nye universitetslov samt det høje og stabile optag til fakultetets uddannelser sammenholdt med en tilfredsstillende gennemførelse har sikret stabile økonomiske rammer for de nærmeste år. På basis af dette er der udarbejdet en prioriteret plan for oprettelse af nye stillinger og aktiviteter, som bliver implementeret i de nærmest forestående år. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har gennem årene lagt stor vægt på at holde ordinære professorater besat, idet man finder dette af stor betydning for den faglige udvikling samt for  forskningens og undervisningens kvalitet. I 2005 er der med baggrund i den foretagne prioritering besat 8 ordinære professorater og 3 professorater med særlige opgaver i den basale sektor, mens der i den kliniske sektor er besat i alt 4 professorater, heraf 1eksternt finansieret i forbindelse med den fortsatte udbygning af Aalborg Sygehus og Aalborg Psykiatriske Sygehus som en del af Århus Universitetshospital. Herudover har fakultetet i 2005 udnævnt 2 adjungerede professorer. Desuden er der i planerne lagt særlig vægt på at udnytte mulighederne for at rekruttere og fastholde dygtige unge forskere ved fakultetet.

Fakultetet har i 2005 sammen med Århus Amt og Nordjyllands Amt fortsat arbejdet med at udvikle Århus Universitetshospital. Der er bl.a. arbejdet med sikring og udvikling af kvaliteten af den kliniske undervisning ved universitetshospitalets afdelinger, ligesom der er skitseret en plan for en yderligere inddragelse af Aalborg Sygehus i den kliniske undervisning. I 2005 har universitetshospitalet fortsat turnusevalueringen af specialerne, hvor status og udviklingsperspektiver inden for klinisk funktion, forskning og uddannelse gennemgås.

I årets løb har fakultetet deltaget i arbejdet med at afrapportere til universitetets udviklingskontrakt for 2005 og leveret bidrag til udviklingskontrakten for 2006-2008. Fakultetet har her specielt arbejdet med at implementere de uddannelses- og forskningsmæssige aspekter af fokusområdet molekylær medicin.

Ud fra et ønske om at skabe større og mere robuste enheder blev en række institutter inden for det folkesundhedsvidenskabelige område fra den 1. januar 2005 samlet til et nyt Institut for Folkesundhed. Inden for dette område er der desuden sket en yderligere styrkelse af samarbejdet med Århus Amts Afdeling for Folkesundhed.

Centre og samarbejdsrelationer

I 2005 modtog forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet den største eksterne enkeltdonation i universitetets historie, idet Lundbeckfonden besluttede at støtte et neuroforskningscenter med base ved Institut for Medicinsk Biokemi inden for området ”Membranreceptorer i Neurologiske Sygdomme” (MIND). Ved fakultet findes også en række etablerede centre, bl.a. to centre støttet af Danmarks Grundforskningsfond. Desuden deltager fakultetets medarbejdere i en række centre med basis ved andre fakulteter ved universitetet eller ved andre institutioner.

Fakultetet har gennem de senere år etableret et tæt samarbejde med Århus Amt på såvel det formelle som på det uformelle plan. Således er fakultetet repræsenteret i Århus Universitetshospitals ledelse. Med optagelsen af Aalborg Sygehus og Aalborg Psykiatriske Sygehus i universitetshospitalet er dette samarbejde udvidet til også at omfatte Nordjyllands Amt. Sammen med amterne har fakultetet igen i 2005 udgivet en beretning indeholdende en kort præsentation af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets institutter og de kliniske afdelinger ved Århus Universitetshospital samt en samlet oversigt over resultaterne af den sundhedsvidenskabelige forskning ved universitetet og universitetshospitalet i det foregående år. Endelig er samarbejdet med en række jyske centralsygehuse om den tidlige kliniske undervisning fortsat udbygget.

I Vestdansk Sundhedsvidenskabeligt Forskningsforum har fakultetet etableret samarbejde til flere af de øvrige vestdanske amter, et samarbejde, der bl.a. har ført til aftaler om undervisning af studerende, samarbejde om ph.d.-projekter samt andet forskningssamarbejde. I 2005 er der i regi af Forum etableret et Center for Regional Klinisk Sundhedsforskning under Klinisk Institut, som skal være omdrejningspunktet for forskningssamarbejdet med de regionale sygehuse.

Forskeruddannelse

Fakultetet deltager i 9 tværgående forskerskoler ved de sundhedsvidenskabelige fakulteter. Forskerskoler i molekylær cancerbiologi, neurobiologi og klinisk onkologi har base ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, mens forskerskoler inden for det kardiovaskulære område, stamcelleforskning, klinisk interventionsforskning, folkesundhed, genetisk medicin, og in vivo farmakologi har base ved de andre fakulteter.

Fakultetet har i 2005 fortsat arbejdet med at styrke forskeruddannelsen. I den forbindelse har fakultetet nu organiseret den samlede forskeruddannelse som en forskerskole ”University of Aarhus Graduate School of Health Sciences”, som dækker alle fagområder indenfor sundhedsvidenskab. En omfattende omlægning af forskeruddannelsens kursusprogram er gennemført, ligesom kursusaktiviteten nu er beskrevet i ECTS-systemet. Endvidere har fakultetet udgivet en detaljeret vejledning vedrørende ph.d.-ordningens formalia og praktiske forløb.

Antallet af ph.d.-studerende ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har været jævnt stigende, fra mindre end 10 i 1989 til 341 indskrevne pr. 1. oktober 2005. Ca. 10% er udenlandske studerende. I modsætning til hvad mange forventede, er ph.d.-studiet blevet en stor succes i den kliniske sektor, således at ca. 80 % af fakultetets ph.d.-studerende i dag kommer fra klinikken. Af disse udfører godt 10 % deres projekter ved hospitaler uden for Århus Amt. I 2005 var antallet af nyindskrevne ph.d.-studerende 118, mens 66 har fået konfereret ph.d.-graden.

Fakultetet råder af ordinære midler over 38 ph.d.-stipendier og 14 kandidatstipendier. Det er således kun en meget lille del af de ph.d.-studerende, som er finansieret alene af ordinære ressourcer. I stigende grad bidrager fakultetet til finansiering af samfinansierede stipendier, sammen med Forskningsstyrelsen og eksterne parter. De øvrige ph.d.-studerende gennemfører deres studium med støtte fra statslige og private fonde samt i perioder som deltidsstuderende under klinisk ansættelse.

Forsknings- og Forskeruddannelsesudvalget, som består af 28 af fakultetets mest erfarne forskere og forskningsvejledere, har i samarbejde med ph.d.-studieledelsen det overordnede ansvar for kvaliteten af ph.d.-uddannelsen. Udvalget vurderer alle forslag til ph.d.-projekter samt årsrapporter og foreløbige indstillinger. Fra fakultetets side anbefales det kraftigt, at den forskning, som præsteres under ph.d.-studiet, publiceres i velrenommerede internationale tidsskrifter, således at de opnåede resultater formidles i den internationale forskningsverden.

På trods af den voldsomme stigning i antallet af tildelte ph.d.-grader i løbet af 1990-erne prioriteres den klassiske doktorgrad fortsat højt ved fakultetet som anerkendelse af en indsats, som vidner om betydelig videnskabelig indsigt og modenhed, og som har bragt videnskaben et væsentligt skridt videre. I 2005 konfererede fakultetet 12 medicinske doktorgrader.

Forskningsår.

Et stigende antal studerende ønsker mulighed for at fordybe sig i et specielt emne og skaffe sig mere viden om forskningsmetode og formidling, end det er muligt at indpasse i selve studiet. For disse studerende arrangerer fakultetet et forskningsår, hvor den studerende tilknyttes en vejleder og gennem et år beskæftiger sig med et forskningsprojekt. Forskningsårsopgaven og den efterfølgende forelæsning og eksamen bedømmes med ekstern censur. Det Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd prioriterer skolarstipendier til forskningsår meget højt, ligesom fakultetet via indstilling til Aarhus Universitets Forskningsfond også støtter aktiviteten. Fakultetet ser forskningsåret som et særdeles værdifuldt instrument i rekrutteringen af unge læger og tandlæger til forskning, idet en stor del af de forskningsårsstuderende senere indskrives som ph.d.-studerende. I alt 62 studerende gennemførte i 2005 et forskningsår, hvilket klart opfylder fakultetets målsætning om, at mindst 10% af de studerende benytter denne mulighed.

Internationalisering

Som det er traditionen inden for eksperimentelle og kliniske forskningsmiljøer findes der ved fakultetet utallige netværk med deltagelse af internationale forskergrupper. Mange af fakultetets yngre medarbejdere tilbringer som en del af deres forskeruddannelse en periode ved et udenlandsk universitet. I 2005 modtog fakultetet en lang række udenlandske gæsteforelæsere eller gæsteforskere, og en række af fakultetets medarbejdere var på tilsvarende besøg eller ophold i udlandet. På studenterside har fakultetet aftaler inden for de formaliserede programmer NORDPLUS og SOCRATES, men fakultetet støtter også individuelt tilrettelagte studieophold.

Fysiske rammer

Fakultetet satser fortsat på en udbygning af samarbejdet med Statsbiblioteket om det  Sundhedsvidenskabelige Bibliotek i Viktor Albeck Bygningen. I  bygningen er der desuden etableret lokaler til de postgraduate undervisningsaktiviteter, IT laboratorier samt andre studiefaciliteter for både ph.d.-studerende og prægraduate studerende. Det er fakultetets overbevisning, at samlingen af biblioteket og studiefaciliteter vil få en stigende positiv effekt i årene fremover.

Fakultetet har i 2005 foretaget en række moderniseringer af laboratorie- og dyrestaldsfaciliteter, ligesom der er etableret  nye færdighedstræningslaboratorier i tilknytning til Skejby Sygehus og Aalborg Sygehus.

Uddannelser

Alle uddannelser har i 2005 arbejdet med at tilpasse studieordningerne til den nye bachelor- og kandidatstruktur.

Lægeuddannelsen

Fakultetets mål for den nu fuldt implementerede revision af studieordningen for lægeuddannelsen, som blev startet i 1998, var en styrkelse af selvstændige elementer i uddannelsen, en styrkelse af de kliniske fag og færdigheder, herunder tidligt klinisk ophold, samt bedre integration mellem teoretiske og kliniske fag. Studieordningen indeholder bl.a.:

·        Et studiestartprogram med elementer fra hele studiet, som skal give de studerende et bredt indblik i, hvad lægestudium og lægegerning indebærer.

·        Et 3. semester med klinikforberedende undervisning, øvelser i færdighedslaboratorium og endelig 6 ugers klinikophold på centralsygehus med undervisning i medicin og kirurgi.

·        Pensumreduktioner og færre eksaminer.

·        Flere forskningsrelaterede kursusmoduler og en større selvstændig opgave midt i studiet, som skal give de studerende kendskab til videnskabelig tankegang og metode som en nødvendig forudsætning for deres fremtidige arbejde.

Fakultetet har indgået aftale med flere jyske amter om at modtage studerende i 3. semester til klinisk undervisning på centralsygehuse. Tilbagemeldingerne fra såvel studerende som de ansvarlige hospitalslæger har været meget positive. Endelig er der etableret færdighedslaboratorier, hvor de studerende på alle niveauer af studiet kan indøve undersøgelsesteknikker og andre kliniske færdigheder, således at de er bedre rustet til opholdet på de kliniske afdelinger.

Fakultetet lægger stor vægt på den  forskningsbaserede undervisning igennem hele studiet. Deltidslærere anvendes stort set kun ved basale kurser i anatomi, praksisophold i almen medicin og bedside undervisning på hospitalerne. I alt 259 kandidater fuldførte i 2005 lægeuddannelsen.

Tandlægeuddannelsen

Studieordningen for tandlægeuddannelsen har også gennemgået en løbende revision med henblik på at sikre mere selvstændighed i uddannelsen, revision af pensum samt færre eksaminer. I 2005 gennemførte 53 kandidater tandlægestudiet.

Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse.

I 2005 færdiggjorde 14 studerende Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Uddannelsen startede i september 1997 som en et-årig suppleringsuddannelse for personer med en mellemlang videregående sundhedsuddannelse og i september 1998 som kandidatuddannelse. I 2005 er der etableret en ny halvårlig suppleringsuddannelse. 

Kandidatuddannelse i Biomedicinsk Teknik.

Den 2-årige Kandidatuddannelse i Biomedicinsk Teknik var ved starten i 1998 rettet mod ingeniørbachelorer med medikoteknik som speciale, men optog fra 2000 også studerende på en linje rettet mod medicinstuderende med bestået 1. del. Uddannelsen foregår som et samarbejde med forskellige interessenter, først og fremmest Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen i Århus. Uddannelsen er formelt en del af Center for Tekniske Kandidatuddannelser , der har til formål at udvide viften af civilingeniør- og tekniske kandidatuddannelser ved Aarhus Universitet. I året færdiggjorde 13 studerende deres kandidatuddannelse.

Master of Public Health-uddannelsen.

Den 2-årige MPH-uddannelse startede i efteråret 1996 som et 5-årigt forsøg og blev permanentgjort i 2002. En undersøgelse af kandidaternes erhvervsforløb har vist et karriereløft hos langt de flest og en evaluering af uddannelsen af Evalueringscentret udtrykte anerkendelse af uddannelsens høje faglige niveau. I alt 16 studerende har i 2005 modtaget bevis på bestået MPH-uddannelse.

Kandidatuddannelsen i Sygepleje og Master i Klinisk Sygepleje.

Ved Afdelingen for Sygeplejevidenskab, som er en del af det nydannede Institut for Folkesundhed, har 44 studerende i 2005 færdiggjort deres kandidatuddannelse. I 2003 oprettede fakultetet desuden ved afdelingen en masteruddannelse i klinisk sygepleje. Her har det første hold mastere på 19 i 2005 færdiggjort deres uddannelse.

Søren Mogensen