Du er her: AU » Om AU » Fakulteter, institutter mv. » farmakol » Forskning 2003 (sun/farmakol)

FORSKNING 2003

FARMAKOLOGISK INSTITUT

Igangværende forskningsprojekter

Der arbejdes gruppevist med følgende projekter:

(1) P. Jakobsen - 1.1) Kvantitativ bestemmelse af lægemidler i biologiske væsker og væv ved hjælp af HPLC med henblik på applikation i farmakokinetiske studier. 1.2) Studium over relationer mellem farmakodynamik og -kinetik af anticancermidler. 1.3) Farmakokinetiske studier over perorale antidiabetika. 1.4) Serumkoncentration af L-asparaginase, asparagin og asparaginase antistoffer hos børn med akut lymfoblastær leukæmi efter intravenøs og intramuskulær indgift af Erwinase. 1.5) Serumkoncentration af L-asparaginase hos børn med akut lymfoblastær leukæmi efter intramuskulær indgift af Asparaginase Medac. 1.6) Kvantitativ bestemmelse af metylerede endogene L-argininer.

(2) T. Laursen - 2.1) Smerteperception hos raske individer efter subkutane injektioner af human væksthormon i et medie indeholdende forskellige buffere (Laursen, T.; Hansen, B.; Fisker, S.; Christiansen, J.S.). 2.2) Metaboliske effekter af kontinuerlig octreotid administration til væksthormon (GH) behandlede GH-deficiente patienter: thyreoidea funktion, lipoproteiner, ghrelin og dannelse af 150 kDa ternært kompleks. (Laursen, T.; Møller, J.; Flyvbjerg, A.; Jørgensen, J.O.L.; Weeke, J.; Christiansen, J.S.). 2.3) Sikkerheds aspekter ved kontinuerlig og intermitterende subkutan tilførsel af væksthormon (GH) til GH-deficiente patienter: blodtryk og leverfunktion. (Laursen, T.; Frandsen, E.; Jørgensen, J.O.L.; Christiansen, J.S.). 2.4)Ændringer i knoglemetabolismen hos patienter med væksthormonmangel efter ophørt væksthormon substitutionsbehandling.(Laursen, T.; Vahl, N.; Jørgensen, J.O.L.). 2.5) Effekter af pulsatil og kontinuerlig intravenøs væksthormon (GH) administration på lipid- og glukose-metabolismen hos voksne GH-deficiente patienter. (Laursen, T.; Møller, N.; Jørgensen, J.O.L.; Christiansen, J.S.). 2.6) Væksthormonmangel (GHD): prævalens, incidens, morbiditet og mortalitet. (Stockholm, K.; Green, A.; Gravholt, C.G.; Laursen, T.; Jørgensen, J.O.L.; Christiansen, J.S.)

(3) M.J. Mulvany - Generelle undersøgelser af modstandskars struktur og funktion såvel under fysiologiske som patologiske, specielt hypertensive, forhold. 3.1) Cellulære og molekylære mekanismer af remodellering af modstandskar. (CB, MM). 3.2) Undersøgelser af virkning af NO-donorer på bronchioli. (BE, MM, US). 3.3) Rollen af pulmonale små arterier i udvikling af pulmonal hypertension. (BE, MM, US). 3.4) Forebyggelse af hypertension hos genetisk disponerede individer: en klinisk undersøgelse. (KS, MM). 3.5) Virkning af antihypertensiv behandling på koronar gennemblødning: en klinisk undersøgelse. (NHB, MM). 3.6) Individualiseret antihypertensiv behandling: en klinisk undersøgelse. (ONM, KLC, NHB, MM). 3.7) Virkning af calcium antagonister på cerebrale gennemblødning hos patienter med alzheimers sygdom. (MM).

(4) L.P. Nielsen - Samarbejdspartnere er angivet efter hvert projekt. 4.1) Farmakologisk behandling af obstruktive lungesygdomme i Vejle Amt. (Det amtslige lægemiddeludvalg i Vejle Amt). 4.2) Markers of inflammation during tapering of inhaled corticosteroids in adult asthmatics. (Dahl, R.; Poulsen, L.K.). 4.3) Impact of topical corticosteroids, intranasally and inhaled, upon inflammation in patients with concomitant asthma and allergic rhinitis. (Dahl, R.; Foresi, A.; Kips, J.; Pauwels, R.; Cauwenberge, P.; Howarth, P. 4.4) Regulation af atopiske markører ved exposition i svinestald. (Dahl, R.; Hoffmann, H.J.; Iversen, M.). 4.5)Prognostic indicators for disease development in allergic rhinitis. (Dahl, R). 4.6) Allergic inflammation after allergen challenge in patients with asthma og allergic rhinitis, and the impact of topical corticosteroid treatment. (Dahl, R.). 4.7) Pharmacokinetic og pharmacodynamic characteristics of intranasal corticosteroids in allergic rhinitis patients. (Dahl, R.; Mygind, N.). 4.8) Prospective value of serum-ECP in pharmacological treatment of adult astmatics. (Dahl, R.).

(5) Ole Schmitz og medarbejdere (lokalt, nationalt, internationalt): 5.1) Undersøgelser af effekter af long-term exercise (langtidstræning) på glucoseoptagelsen og insulinsignaltransduktionen i rød og hvid skeletmuskulatur fra insulinresistente rotter samt farmakologisk intervention. 5.2) Hjertets metabolisme og farmakologisk intervention. 5.3) Effekten af akut og af langtids FFA- og glukose-exposition på den pulsatile insulinsekretion hos raske. 5.4) Nye potentielle antidiabetikas effekter på insulinsekretionen. 5.5) Undersøgelser af Glut4 translokationen og insulin-signalvejen i skeletmuskulatur hos raske første grads slægtninge til patienter med type 2 diabetes mellitus. 5.6) Glukosetoxicitet og beta-celle funktion. 5.7) Evaluering af den insulin sekretoriske effect af Repaglinid under hypo-, eu- og hyperglykæmi. 5.8) Evaluering af effekten af Exendin-4 på insulin sekretion og modregulation under hypoglykæmi. 5.9) Glucose og lipid metabolisme hos patienter med type 2 diabetes mellitus. 5.10) Effekten af 10 ugers aerob træning på fitness, insulinresistens, kropssammensætning samt metaboliske og (intra)muskulære abnormiteter hos slægtninge til patienter med type 2 diabetes. 5.11) Nye antidiabetikas, eksempelvis GLP-1 analoger og PPAR agonisters farmakodynamik. 5.12) Hormonel indflydelse på lipidmetabolismen. 5.13) AICAR og glukose transport. 5.14) Det intermediære stofskifte under faste og operativt stress.

(6) Ulf Simonsen - 6.1) Endothelcelle signaltransduktion under normale og patofysiologiske forhold. 6.2) Betydning af methylerede endogene L-arginin analoger ved renal hypertension. 6.3) Penile arterier og behandling af erectile dysfunktion. 6.4) Hypoxi og behandling af eksperimentel pulmonal hypertension. 6.5) Betydning af hypoxi for endothelafhængig vasodilatation i hjertet. 6.6) Neuropeptide Y receptors in hypertension and diabetes.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Nye tider på au.dk

Aarhus Universitets hjemmeside er ved at blive redesignet. Design og indhold vil derfor ændre sig, og du vil kunne opleve, at indhold ikke ligger, hvor det plejer.

Vi håber, at eventuelle gener opvejes af glæden ved en ny hjemmeside med større sammenhæng på tværs og en mere enkel brugeroplevelse.

Hvorfor roder vi?

I den kommende tid vil universitetets hjemme­side være en blanding af sider i nyt og gammelt design.

I foråret 2011 blev AU's ni hovedområder til fire og 55 institutter til 26 for at samle organisationen og styrke tværfagligheden. På samme måde er vi nu ved at lægge hele hjemmesiden om, så der bliver bedre sammenhæng i indhold og design.

Tag smutvejen

Under knappen GENVEJE øverst til højre finder du links til det mest brugte indhold på hjemmesiden samt til to nye universer til medarbejdere og studerende.

Hvor finder jeg det?

Få et overblik over indholdet på hjemmesiden med de nye megadropdowns. De åbner sig, når du kører musen hen over navigationen i toppen.

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk