FORSKNING 2005
| Indholdsfortegnelse Afdelingens | |
Anæstesiologisk Afdeling
Igangværende forskningsprojekter
Lars Kjærsgaard Hansen: Behandling af lungekollaps efter hjertekirurgi. Projektet startede april 2004, fire abstrakts er præsenteret ved videnskabelige kongresser og en artikel er ved at blive publiceret i et velanset anæstesi‑tidskrift (Anesthesia and Analgesia).
Per Lambert: Monitoring af optimal væsketerapi. Studiet gennemførtes i samarbejde med Bram Smith ved Aalborg Universitet og Erik Sloth ved Skejby Sygehus i november 2005 og er under bearbejdelse.
Jacob Koefoed Nielsen: Optimalt luftvejstryk ved respiratorbehandling. PhD projekt påbegyndt 2005 og et arbejde er præsenteret ved Dansk Anæstesiologisk Selskabs (DASAIM) årsmøde og vandt 2. præmien i foredragskonkurrencen, et abstrakt vil blive præsenteret på American Thoracic Society, 2006.
Anders Larsson (vejleder af ovenstående forskere) har også projekter i samarbejde, i bivejlederfunktion, med Else Tønnesen og medarbejdere (Vibeke Brix Christensen, Anne Barklin, Jeppe Sylvest) om immunologi ved kritisk sygdom (3 arbejder publiceredes i 2005), behandling af organdonorer (et PhD‑projekt, et abstrakt vil blive præsenteret på ISICEM i Bruxelles i marts 2006) samt programmeret celledød ved kritisk sygdom (en artikel publiceret). Desuden arbejdes der på et PhD‑projekt om bivirkninger ved respiratorbehandling ved hjertekirurgi i samarbejde med forskere (Jonas Nielsen og medarbejdere) på Gentofte Amts Sygehus (Anders Larsson er hovedvejleder). En artikel er publiceret i 2005, en er ved at blive trykt og en PhD‑afhandling vil blive fremlagt i løbet af 2006. Derudover studeres infektionsrisiko og immunologiske forandringer ved kritisk sygdom af forskere (Dorthe Helleman og medarbejdere) ved Herlevs Sygehus og på Rigshospitalet (Anders Larsson er bivejleder). Et abstrakt vil blive præsenteret på ISICEM i Bruxelles i marts 2006. En anden samarbejdspartner er docent Olof Werner og medarbejdere i Lund, hvor eksperimentelle studier af nyødte lam og smågrise foregår, hvor surfactant‑behandling samt organpåvirkning ved resuscitation med gas med forskellige ilt‑koncentrationer studeres (3 abstrakts er indsendt til surfactant‑kongres i Oslo, en artikel er under publikation).
Et vigtigt samarbejde med Klinisk Epidemiologisk afdeling finder sted (Anders Larsson er bivejleder till Steffen Christensen), hvor langtidsvirkningen af kritisk sygdom studeres i et PhD‑forløb. Et abstrakt vil blive præsenteret på ISICEM i Bruxelles i marts 2006.
Mette Nagstrup Hermansen, medicinstuderende, har påbegyndt sit forskningsår, hvor immunologiska forandringer ved karkirurgi vil blive studeret. Anders Larsson er hovedvejleder og projektet er et samarbejdsprojekt med karkirurgien i Aalborg og Århus (William Paaske, Nils Johannesen) samt med Else Tønnesen og Jacob Gjedsted fra Anæstesiafdelingen i Århus.
Mads Belger Risom medicinstuderende, har også startet sit forskningsår, hvor han vil fordybe sig i tromboseudvikling og lungeemboli‑behandling. Hovedvejleder er Benedict Kjærgaard på Hjerte‑lungekirurgisk Afdeling og bivejleder er Anders Larsson, Else Tønnesen og Søren Risom på Klinisk Biokemisk afdeling.
Bodil Rasmussen er i slutfasen af sit PhD‑afhandling om immunologiske og respiratoriske forandringer efter hjertekirurgi.
Et samarbejde mellem bl.a. Per Thorgaard og Søren Kjærsgaard med Aalborg Universitet foregår, hvor computermodeller, for først og fremmest respiratorbehandling, studeres. Fælles Ph‑forløb er også etableret med Aalborg Universitet, hvor Marianne Toftegaard (en artikel publiceret i 2005) og Charlotte Allerød studerer blodgasser respektive respiratorbehandling. Desuden er Per Thorgaard aktivt engageret i forskning, hvor spørgsmålet er om musik kan forstærke sedation og analgesi i den perioperative fase og ved intensivterapi (en artikel publiceret i 2005).
Morten Freundlich har et PhD‑arbejde vedrørende antibiotika og infektionsproblematikker på intensivpatienter, hvor Henrik Schønheyer på klinisk mikrobiologisk afdeling er hovedvejleder.




