Du er her: AU » Om AU » Fakulteter, institutter mv. » Årsberetning 2005 (sun/klinpet)

ÅRSBERETNING 2005

PET‑centret

Ledelse

Afdelingsleder Albert Gjedde

Historie

PET‑centret ved Århus Sygehus, Nørrebrogade, blev oprettet den 20. oktober 1993. De oprindeligt 8 medarbejdere er i årenes løb blevet til ca. 50 mennesker. Efter en større ombygning i 2005 råder centret nu over cyklotron og radiokemiske laboratorier, laboratorier til klinisk kemi og autoradiografi, en kombineret PET‑CT‑skanner, en klassisk PET‑skanner doneret af Karen Elise Jensens Fond, en HRRT‑skanner (PET‑skanner med meget høj opløsning dedikeret til hjerneskanninger) doneret af Velux‑fondene, og en såkaldt micro‑PET‑skanner til skanning af små forsøgsdyr, udlånt af medicinalfirmaet GlaxoSmithKline. Udvidelsen af skannerparken har medført, at de fleste medarbejdere nu er rykket ud af den oprindelige PET‑kælder og har fået husly på 7. sal og på parterre‑etagen i bygning 10 og på førstesalen i bygning 30 (et forhenværende supermarked) på den anden side af Trøjborgvej. Der er i årenes løb offentliggjort næsten 400 videnskabelige arbejder, 17 Ph.D‑afhandlinger og 3 doktorafhandlinger. De offentliggjorte arbejder er baseret på mere end 18400 PET‑skanninger på 4590 patienter, 1220 forsøgsdyr og 1365 frivillige forsøgspersoner.

I 2005 deltog PET‑centret i oprettelsen af neuroforskningscentret MIND ved Aarhus Universitet, foranlediget af en bevilling på 50 millioner kroner fra Lundbeck‑fonden. MIND ("Membranes in Neurological Disease") er et samarbejde mellem forskere ved Biokemisk Institut på Aarhus Universitet og PET‑centret og neurologisk afdeling ved Århus Sygehus. MIND‑centret, som ledes af professor Claus Munck Pedersen, har til formål at udforske en særlig nyopdaget gruppe af membranbundne receptormolekylers rolle ved udviklingen Alzheimers demens og at bruge denne viden til at udforske mulige behandlinger af denne sygdom.

Aktiviteter i 2005:

Personer skannet: 556

Forsøgsdyr skannet: 120

Skanninger: 1380

Heraf til forskning: 996

Publikationer: 46

Undervisning og øvrige aktiviteter

Undervisning og formidling

Malene Vejby Mortensen: "Vingsted‑kurset", kursus for medarbejdere ved de amtskommunale høreinstitutioner og kommunikationscentre. "Funktionelle hjernescanninger‑kortlægning af hørelsen og anvendelse i audiologien", Vingstedcentret og CI kursus på Castberggård, "Hørelse, hjernens processering af lydsignaler, om støjforhold og indvirkning heraf på taleforståelse, retningshørelse mm."

Susanne Keiding: DASL forårsmøde i Århus. Funktionel billeddannalse i hepatologien.

Michael Sørensen: Undervisning af medicinske læger på Randers Centralsygehus om PET og PET/C.

Dyrlæge Aage K. Olsen: Anaesthesia, analgesia and eutanasia of laboratory animals. Ph.D kursus. Pigs for PET and neuroscience, Ph.D. course in experimental surgical in swine. Anaesthesia, analgesia and eutanasia of laboratory animals. Ph.Dkursus. Alle på Aarhus Universitet. Humane Endpints end Eutanasia of laboratory animals, category B course, Scantox, Lille Skensved, Denmark.

Gæsteforskere

Prof. Ludvik Bass, Department of Mathematics, University of Queensland, Brisbane, Australien

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk