Du er her: AU » Om AU » Fakulteter, institutter mv. » Forskning 2002 (sun/klinpet)

FORSKNING 2002

PET-CENTRET

Vigtigste satsningsområder indenfor afdelingens forskning:

PET-centret udforsker de levende organers funktionelle anatomi. Centret anvender eksperimentel tomografi til undersøgelse af organers fysiologi og patofysiologi. Centrets forskning er koncentreret om molekylær og kognitiv hjerneforskning, leverens og hjertets cellulære patofysiologi, samt onkologisk biokemi og diagnostik.

Hjerneforskning udføres for at afdække de fysiologiske og patofysiologiske forudsæt­ninger for normal og sygelig hjerne-virksomhed hos mennesker ved hjælp af emissions­tomografi. Ved hjælp af positronemitterende sporstoffer undersøger forskerne ved hjælp af dyre- og menneskeforsøg sammenhængen mellem hjernens stofskifte, neurotransmis­sion og kognition. Hjerneforskningen koncentrerer sig dels om måling af ændringer af sammenhængen mellem dopaminerg og serotonerg neurotransmission ved normal og patologisk hjernefunktion hos patienter med Parkinsons sygdom, Alzheimers sygdom, hyperaktivitet, epilepsi, stofmisbrug (herunder rygning), skizofreni og depression, og dels om udforskningen af sammenhængen mellem iltforbrug og gennemblødning i hjernevæv.

Hjerte- og kredsløbsforskning undersøger farmakologisk og fysiologisk påvirkning af myokardiets flow-reserve hos raske og hos patienter med iskæmisk hjertesygdom. PET-viabilitetsundersøgelser udføres hos patienter med iskæmisk hjertesygdom til kontrol af andre undersøgelsesmetoder.

Leverforskning udføres for at undersøge leverens blodperfusion, metabolisme og lægemiddelomsætning, sinusoidestruktur og mikrocirkulation i levertumorer og ændringer i hjernens metabolisme og blodperfusion ved hjerneskade ved leversvigt.

Onkologiforskning udføres som basalforskning i tumorbiopsi, hypoxi og mikroenviroment i eksperimentelle musetumorer samt i humane tumorer i hoved-hals og bløddelssarkomer. Endvidere udføres prospektive kliniske protokoller i samarbejde med Rigshospitalets PET enhed vedrørende hoved-hals cancer, kræft i leveren, tyktarm, lunger, blære, ovarier, spiserør, lymfomer m.v.

Organisk radiokemiforskning udføres for at afprøve hypoteser om bindingen af aminer i hjernevæv. Visse aminer, f.eks. amfetamin, bindes til hjernevæv med høj koncentration og forårsager ændringer af signalstoffet dopamins neurotransmission.

Forskningsområderne inden for hjernen er især den neuronale regulation af hjernens stofskifte, tankevirksomhedens neurobiologi, og sammenhæng mellem neurotransmis­sion og tankevirksomhed, såvel hos syge som hos raske. I forbindelse med oprettelsen af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN) har afdelingen et snævert samarbejde med tilsvarende forskere på neuroradiologisk afdeling P om regulationen af hjernens energiomsætning og dopaminerge neurotransmission med PET og MR, kortlægning af forbindelser i hjernen med autoradiografi og MR, og kortlægning af hjernegennemblødningens hæmodynamik hos raske og hos patienter med apopleksi. Forskningsområderne inden for hepatologi drejer sig om non-invasiv måling af leverens glukose-, aminosyre-, ammoniak- og lægemiddelomsætning under varierende fysiologiske og patofysiologiske forhold. Den onkologiske forskning koncentrerer sig om kvantificering af hypoxi i solide tumorer samt diagnostisk og behandlingsmonitorering af patienter med kræft. Foruden positron-emissionstomografi anvendes til disse formål også funktionel magnetresonanstomografi (fMRI). Centret er udrustet med en cyklotron (17 MeV), en helkrops PE-tomograf med høj opløsning (Siemens/CTI ECAT Exact HR), radiokemiske laboratorier til fremstilling af radioaktive sporstoffer, og et stort antal arbejdsstationer til brug ved billedanalyse og billedforskning. Centret samarbejder med lignende centrer i USA (Johns Hopkins Medical Institutions), Canada (Montréal Neurological Institute), og Europa (Oxford, Odense og København). Lokalt samarbejder centret med adskillige afdelinger på Århus Universitetshospital, inklusive neurologi, neurokirurgi, kardiologi, hepatologi, hæmatologi og onkologi.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Nye tider på au.dk

Aarhus Universitets hjemmeside er ved at blive redesignet. Design og indhold vil derfor ændre sig, og du vil kunne opleve, at indhold ikke ligger, hvor det plejer.

Vi håber, at eventuelle gener opvejes af glæden ved en ny hjemmeside med større sammenhæng på tværs og en mere enkel brugeroplevelse.

Hvorfor roder vi?

I den kommende tid vil universitetets hjemme­side være en blanding af sider i nyt og gammelt design.

I foråret 2011 blev AU's ni hovedområder til fire og 55 institutter til 26 for at samle organisationen og styrke tværfagligheden. På samme måde er vi nu ved at lægge hele hjemmesiden om, så der bliver bedre sammenhæng i indhold og design.

Tag smutvejen

Under knappen GENVEJE øverst til højre finder du links til det mest brugte indhold på hjemmesiden samt til to nye universer til medarbejdere og studerende.

Hvor finder jeg det?

Få et overblik over indholdet på hjemmesiden med de nye megadropdowns. De åbner sig, når du kører musen hen over navigationen i toppen.

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk