ÅRSBERETNING 2005
| Indholdsfortegnelse Afdelingens | |
Reumatologisk Afdeling U
Ledelse
Professor, overlæge, dr.med. Kristian Stengaard‑Pedersen
Medarbejdere
Videnskabeligt personale: 1,0 årsværk
Kliniske professorer: Kristian Stengaard‑Pedersen.
Kliniske lektorer: Bent Winding Deleuran, Berit Schiøttz‑Christensen, Ulrik Tarp.
Kliniske assistenter: Trine Bay Laurberg.
Teknisk‑administrativt personale: 1,4 årsværk
Laboranter: Lis Lund, Rita Ullerup.
Ph.d.‑studerende
Ib Tønder Hansen, Anette Jørgensen, Ulrich Fredberg.
Undervisning og øvrige aktiviteter
Undervisning og formidling
Forelæsninger og klinikker for de medicinske studenter har fulgt læseplanen. Afdelingens medarbejdere har afholdt mange postgraduate kurser i reumatologiske emner samt bidraget til A‑kurser i reumatologi, neurologi, klinisk farmakologi, diagnostisk radiologi, ortopædkirurgi og dermatologi.
Afdelingen har i samarbejde Lægekredsforeningen for Århus Amt afholdt kurser i praktisk reumatologi vedrørende lænd, bækken og hofteled, praktisk reumatologi vedrørende det aksiale skelet samt gennemgang af store og små led med hovedvægt på undersøgelses‑ og injektionsteknik ved praktiske øvelser og patientdemonstration, praktisk reumatologi vedr. diagnostik og behandling af rygsygdomme samt laboratoriediagnostik.
Postgraduate kurser og møder som led i efteruddannelse af reumatologiske speciallæger, andre speciallægegrupper, fysio‑ og ergoterapeuter samt sygeplejersker.
Centre, forskerskoler m.v.
Forskningsenheden for Reumatologi og Knoglebiologi
Forskningsenheden består af de kliniske aktiviteter, dvs. ambulatorier, sengeafdeling og et satellitlaboratorium for klinisk biokemi samt Forskningsenheden for reumatologi og knoglebiologi.
Netværksforskning til styring af klinisk kontrollerede undersøgelser er etableret i samarbejde med de reumatologiske universitetsafdelinger (Hvidovere Hospital, Rigshospitalet, Amtssygehuset i Herlev, Odense Universitetshospital, Gigthospitalet i Gråsten og Århus Universitetshospital).
Biologiske behandlinger af inflammatoriske ledsygdomme og bindevævssygdomme registreres i DANBIO‑databasen, som via en styregruppe giver mulighed for registerforskning.
Forskningslaboratoriets faciliteter omfatter celleisolering ved centrifugal elutriation, inkubation og dyrkning af celler, in vito migrationsteknik, ELISA, immunhistokemisk teknik, præparation af knogle og brusk, stereologisk og histomorfometrisk analyse, muskelstyrkemålinger og trykalgometri.
I samarbejde er der adgang til flow‑cytometri, 2D‑gel‑teknik, osteodensitometriske målinger samt billeddiagnostiske undersøgelser, som ultralyd‑, CT‑ og MR‑scanning.
Scandinavian Journal of Rheumatology
Det internationale tidsskrift Scandinavian Journal of Rheumatology er placeret ved Reumatologisk Afdeling, Århus Universitetshospital med professor Kristian Stengaard‑Pedersen som editor‑in‑chief , overlæge Ulrik Tarp som associate editor og Dorit Sylvest som managing editor. Tidsskriftet udkommer hver 2. måned og ca. 2000 eksemplarer sendes til abonnenter, biblioteker og institutioner over hele verden.




