Du er her: AU » Om AU » Fakulteter, institutter mv. » medmikro » Forskning 2005 (sun/medmikro)

FORSKNING 2005

Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi

Igangværende forskningsprojekter

Bakteriologi

Mogens Kilian, Knud Poulsen og Uffe Skov Sørensen: Populationsgenetiske og komparative genom‑ og proteomstudier af patogene bakteriearter, herunder gruppe B streptokokker, pneumokokker, Haemophilus og Actinobacillus actinomycetemcomitans . Funktionelle og molekylærbiologiske studier af bakterielle IgA proteaser med specielt henblik på patogenesen til bakteriel meningitis. Karakterisering af polysakkaridantigener hos forskellige streptokokarter. ‑ Gunna Christiansen og Svend Birkelund: Studier over patogene mykoplasmers antigener og adhæsiner samt deres rolle i udvikling af infertilitet. Karakterisering af chlamydias livscyclus og patogenese. To‑dimensional gelelektroforese til undersøgelse af Chlamydie‑induceret ændring i værtscellers proteinsyntese, og proteomics undersøgelser af Chlamydia og Mycoplasma. Elektronmikroskopisk karakterisering af fibriller. Immuno‑elektronmikrokopiske undersøgelser af bakteriers overflader.

Immunologi

Jens Christian Jensenius og Steffen Thiel: Kollektiner, dvs. C‑type lektiner indeholdende collagen‑lignende regioner: Struktur og funktion, specielt mht. betydningen af mannan‑bindende lektin (MBL) og ficoliner for det medfødte immunforsvar. Undersøgelse af lektinernes og MBL‑associerede proteasers rolle (MASP) ved komplementaktivering og opsonisering. MASP deficiens og dens rolle for sygdomsudvikling. Kliniske undersøgelser af betydningen af MBL‑, MASP‑ og ficolin‑deficiens, og betydningen af proteinerne ved inflammatoriske sygdomme. Produktion af rekombinante komponenter af MBL komplekset mhp. funktionelle undersøgelser og produktion af terapeutiske præparater.  ‑ Thomas Vorup‑Jensen: Struktur og funktion af b2 integriner, her især komplementreceptorerne aXb2 og aMb2. Disse undersøges med henblik på deres funktion  i forhold til bindingen af C3 fragmenter og evne til at genkende polyanioniske molekyler. Dette angår især fysiologisk relevante polyanioner som f.eks. heparin og proteolyseret protein og deres rolle i proinflammatoriske processer. Betydningen af konformationel regulering af integrinernes bindingsegenskaber analyseret ved hjælp af surface plasmon resonance og centrifugeringsbaserede celleadhæsionsassay samt undersøgelse af interaktionen mellem mikrobielle toxiner og b2 integriner. ‑ Klinisk immunologi: ‑ Bent Deleuran: Studier af inflammationsmekanismer ved gigtsygdomme, primært mhp at afklare forhold der kan få behandlingsmæssig konsekvens for patienterne. Dette er i øjeblikket undersøgelse af IL‑20's betydning for patogenesen ved inflammatoriske gigtsygdomme og undersøgelsen af IL‑21's betydning ved autoimmune lidelser, specielt SLE.

Tumorimmunologi

Ralf Agger og Marianne Hokland: Undersøgelser af adoptiv cellulær immunterapi, rekruttering af antigen‑specifikke T celler til tumorer og effekt af cytokinbehandling herpå, visualisering af tumorer i PET og MR‑scanning ved hjælp af tumor‑infiltrerende T‑celler. Undersøgelser af nanopartikel præparationer i forbindelse med visualisering (imaging) og behandling af solide tumorer. Funktionel karakterisering af NK‑cellesubpopulationer hos patienter med leukæmi ‑ herunder betydning af ADCC ved monoklonal antistofterapi. Undersøgelse af cellemedieret immunitet ved reaktivering af HCMV infektion hos patienter med leukæmi i intensiv immunsupprimerende behandling ‑ herunder dendritiske cellers reaktion på infektion med virus. Udredning af betydningen af IL21 ved virusinfektioner samt ved B celle associerede sygdomme.

Virologi

Søren Mogensen og Søren Paludan: Studier over virusinfektioners patogenese samt organismens forsvar mod virusinfektioner. Cellulære og molekylære mekanismer for aktivering af det innate og adaptive immunforsvar mod virusinfektioner. ‑ Anné Møller‑Larsen og Tove Christensen: Undersøgelser over endogene retrovirus' rolle for udvikling af multipel sclerose, herunder samspillet med herpesgruppens virus og den gensidige betydning for både reaktivering og indflydelse på det cellemedierede immunrespons. Der undersøges også for anti‑retrovirale midlers mulige påvirkning af in vitro produktionen af endogene retrovirus. ‑ Per Höllsberg: Undersøgelser af herpesvirus patogenese på cellulært niveau; herunder studier af interaktioner mellem leucocytter og Epstein‑Barr virus og human herpesvirus 6, samt immunresponset mod virale epitoper. Undersøgelser af disse virus og regulatoriske cellers mulige medvirken i patogenesen ved multipel sklerose. ‑ Astrid Iversen Fugger (orlov): Undersøgelser af HIV populationsdynamik og kompartmentalisering hos HIV positive kvinder og mænd.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk