VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2001

BILAG 2 - DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

SUN      
Nøgletal økonomi mio. kr. Nøgletal studerende  
Udgifter fordelt på delformål:   Studenterårsværk, ordinær udd. 2.072
Ordinær uddannelse 135,1 Kandidatproduktion 260
Åben uddannelse 2,3 Prod. af kliniske tandteknikere 9
Ikke-videregående uddannelse 23,7 Prod. af tandplejere 38
International studenterudveksling 1,1 Prod. af klinikassistenter 138
Kursusundervisning 5,5 Studenteroptag, ordinær udd. 497
Uddannelse i alt 167,7 Studenterbestand pr. 1. oktober 2.963
Basisforskning 158,7 Gennemsnitlig uddannelsesudgift  
Tilskudsfinansieret forskning 132,7 pr. studenterårsværk, kr. 69.600
Kontraktforskning 3,0 Årselever, klinikassistentudd. m.v. 153
Forskeruddannelse 31,3 Årselever, åben uddannelse 28
Forskning i alt 325,7 Antal udvekslingsstuderende 80
Udgifter i alt 493,4    
Nøgletal personale Årsværk Nøgletal forskeruddannelsen  
Videnskabeligt personale (u. stip.) 311 Studenterårsværk, forskerudd. 203
Deltidsansat videnskabeligt pers. 97 Godkendte ph.d.-afhandlinger 92
Teknisk-administrativt personale 502 Ph.d.-studerende pr. 1. oktober 254
ÅV i alt 910 Stipendie-ÅV, inkl. SU ph.d.-stip. 71
 

Tabel 30. Nøgletal 2001. Formålsfordelt forbrug, ikke formålsfordelt personaleforbrug samt aktivitet og produktion for uddannelse og forskeruddannelse, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

GRUNDLAG OG MÅL

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet bygger som en del af Aarhus Universitet på den europæiske universitetstradition med dens grundlæggende idealer om forskningens frihed og den forskningsbaserede undervisning. Fakultetet lægger afgørende vægt på denne forankring i universitetshelheden, både af hensyn til de grundlæggende idealer og af hensyn til mulighederne for gensidig inspiration og befrugtende samspil for studerende og medarbejdere på tværs af faggrænser.
Forskningen og uddannelserne ved fakultetet drives og formidles hovedsageligt på et naturvidenskabeligt grundlag, idet der dog inden for visse områder også er stærke islæt af humanistisk og samfundsvidenskabelig forskningstradition. Det er fakultetets holdning, at såvel kvantitative som kvalitative forskningsmetoder er værdifulde og ligeværdige, når de udføres præcist og lege artis.

Den overordnede målsætning er, at fakultetet også i fremtiden skal være med til at sætte dagsordenen for sundhedsvidenskabelig forskning og uddannelse for dermed at kunne tiltrække de bedste studerende og medarbejdere inden for alle områder af fakultetets aktiviteter.

Figur 8. Udgifter efter formål, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Figur 8. Udgifter efter formål, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

 

Figur 9. Seneste 4 års udvikling i udgifter til uddannelse og forskning, STÅ og kandidater, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Figur 9. Seneste 4 års udvikling i udgifter til uddannelse og forskning, STÅ og kandidater, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

 

UDDANNELSE

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet lægger stor vægt på forskningsbaseret undervisning på alle niveauer af fakultetets længerevarende uddannelser. Deltidslærere uden forskningsforpligtelse anvendes stort set kun ved specielle øvelseskurser og i visse dele af den kliniske praktik. De studerendes selvstændighed og videnskabelighed skal styrkes gennem forskningsmetodologiske kurser og arbejde med selvstændige opgaver, ligesom overgangen fra universitetsstudium til arbejdsliv skal lettes, bl.a. gennem styrkelse af den kliniske dimension af læge- og tandlægeuddannelsen.
Den pædagogiske udvikling og opkvalificering af underviserne er en vigtig faktor i opnåelsen af disse mål. Den opgave arbejder fakultetets Enhed for Medicinsk Uddannelse med både på det praktiske og det forskningsmæssige plan. Blandt andet sætter et af enhedens ph.d.-projekter fokus på den kliniske undervisning for lægestuderende. Fakultetet vil tilbyde udvalgte medarbejdere en masteruddannelse i sundhedspædagogik. To medarbejdere er således allerede i gang med dette studium i udlandet. Endvidere er anvendelse af IKT i undervisningen et vigtigt element i fakultetet visioner, og faget sundhedsinformatik er indført i uddannelsen. På nuværende tidspunkt kan alle studerende oprette e-post adresser og hjemmesider. Herudover er stud.med.-info under gradvis opbygning.

Fakultetet er opmærkesom på de nye uddannelsesstrukturer, som er under opbygning i Danmark, og som bl.a. omfatter dannelse af centre for videregående uddannelse (CVUer). Med henblik på at yde støtte, specielt til sundheds-CVUer, har fakultetsrådet nedsat et udvalg, bestående af studieledere fra fakultetets uddannelser. Dette udvalg skal bl.a. rådgive CVUerne om muligheder for opkvalificering af lærere, etablering af forskningstilknytning til videregående uddannelser, kvalifikationskrav til bacheloruddannelser etc.

Fakultetet udbyder følgende kandidat- og masteruddannelser:

  • Lægeuddannelsen, som er i gang med indfasningen af en ny studieordning. Overordnet lægger den nye studieordning vægt på evnen til selvstændig læring, faglig integration, fordybelse gennem opbygning af fagblokke og introduktion af et forskningsmetodologisk element med selvstændig opgave. Desuden lægges der vægt på færdighedstræning i fakultetets færdighedslaboratorium, videreført gennem en styrkelse af den kliniske undervisning og opholdet på kliniske afdelinger samt udviklingen af de studerendes personlige kvalifikationer med fokus på de holdningsmæssige og menneskelige sider af lægegerningen.
  • Tandlægeuddannelsen arbejder på sammen med Københavns Universitet at formulere en fælles bekendtgørelse for uddannelsen. Tandlægeuddannelsen i Århus har gennem årene satset på at styrke interaktiv informationsteknologi i undervisningen, samtidig med at man har udbygget det audiovisuelle udstyr, blandt andet med henblik på transmission af videooptagelser af operative indgreb og behandlingssituationer til grupperum og auditorier. De studerende trænes desuden i at samarbejde i grupper med studerende fra andre årgange og med det odontologiske hjælpepersonale, tandplejere og klinikassistenter.
  • Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse bygger på forskellige mellemlange sundhedsfaglige grunduddannelser. Uddannelsen er 2-årig, men indledes dog for de fleste studerendes vedkommende med en 1-årig suppleringsuddannelse med indføring i studieteknik, forskningsmetodologi, biostatistik mv. Kandidatuddannelsen har som mål at opbygge forudsætninger hos de studerende til på et videnskabeligt grundlag at videreudvikle den faglige aktivitet inden for deres område og indgå i forskningssamarbejde med andre faggrupper. 
  • Kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik, som foregår i et samarbejde med Ingeniørhøjskolen i Århus, har i første omgang været rettet imod ingeniørbachelorer med medikoteknik som speciale. I 2000 oprettede uddannelsen en linje for medicinske bachelorer, og i 2001 optog man de første studerende på en linje med speciale i magnetisk resonans (MR). Uddannelsen er sammensat af ingeniørfag, biomedicinske fag og praktikophold på apparaturtunge kliniske afdelinger. Der synes at være særdeles gode beskæftigelsesmuligheder for kandidaterne fra denne uddannelse. 
  • Kandidatuddannelsen i sygepleje overgik pr. 1. januar 2001 fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet. Uddannelsen optager nu 50 studerende pr. år, hvilket efter fakultetets opfattelse vil dække behovet for kandidater i hospitals- og undervisningssektoren. Institut for Sygeplejevidenskab ved Aarhus Universitet er for øjeblikket det eneste sted i Danmark, hvor den sygeplejefaglige kandidatuddannelse udbydes.
  • Fakultetet udbyder for øjeblikket kun én masteruddannelse, Master of Public Health, som blev etableret i Danmark i 1996 som en forsøgsuddannelse. Fakulteterne i København og Århus forhandler i øjeblikket med ministeriet om permanentgørelse af uddannelsen. Formålet med uddannelsen er at sætte de studerende i stand til at iværksætte, deltage i og evaluere forebyggende og sundhedsfremmende programmer samt at deltage i planlægning og ledelse af sundheds -og socialvæsenet. En undersøgelse af kandidaternes erhvervsforløb blev gennemført i foråret 2001 og viste et karriereløft hos langt de fleste.

NYE UDDANNELSER 

Fakultetet har i 1999 indsendt ansøgning om oprettelse af en bacheloruddannelse i klinisk ernæring. Ansøgningen er begrundet i ønsket om at forbedre uddannelsen af kliniske diætister i Danmark samt placere den i et miljø, hvor undervisningen kan gives på et videnskabeligt grundlag. Desuden har fakultetet sammen med Danmarks Sygeplejerskehøjskole i februar 2001 indsendt ansøgning om oprettelse af en masteruddannelse i sundhedspleje. Der foreligger ikke afgørelse i disse sager.

EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

Fakultetet har igennem mange år drevet en omfattende postgraduat kursusvirksomhed. Kurserne annonceres semestervis i fagtidsskrifter, og i de fleste tilfælde har alle interesserede mulighed for at deltage mod betaling. Herudover samarbejder fakultetet med amterne i det midt- og nordjyske område om planlægningen af videreuddannelsen for læger, et område som nu er udlagt til tre regioner i landet, svarende til de tre universitetshospitalsområder.
Odontologisk Institut varetager undervisningen i forbindelse med uddannelsen af specialtandlæger i ortodonti og i et vist omfang i hospitalsodontologisk kirurgi. Instituttets medarbejdere er aktive kursusgivere for danske og udlandske tandlæger, og instituttet har iøvrigt indgået aftale med tandlægernes faglige organisationer om efteruddannelse af tandlæger.
Master of Public Health-uddannelserne i Århus og København forhandler i øjeblikket med Dansk Selskab for Samfundsmedicin om fremtidig varetagelse af dele af speciallægeuddannelsen i samfundsmedicin og arbejdsmedicin.

SKOLEN FOR KLINIKASSISTENTER, TANDPLEJERE OG KLINISKE TANDTEKNIKERE (SKT)

SKTs altdominerende mål i 2001 har været at skaffe tandplejeruddannelsen og den kliniske tandteknikeruddannelse et bæredygtigt budget. SKT har indført GruppeUdviklingsSamtaler (GUS) med henblik på at skabe de bedste betingelser for intern kompetenceudvikling og et optimalt læringsmiljø. SKTs andel af midler fra flerårsaftalen er blevet anvendt til styrkelse af IKT i undervisningen. Klinikassistentuddannelsen er blevet forlænget med 2 ugers undervisning i hovedforløbet. Samtidig er der udbudt en række valgfrie specialefag af hver en uges varighed.

FORSKNING

I løbet af 2001 har fakultetet udarbejdet en ny udviklingsplan (STATUS OG PLANER 2002-2006). Planen beskriver fakultetets nuværende status samt planer og mål for den kommende periode inden for uddannelse, forskning og forskeruddannelse. I planen opregnes en række forskningsområder, inden for hvilke fakultetet står stærkt såvel nationalt som internationalt. Det er imidlertid vigtigt, at man løbende er opmærksom på også at støtte nye forskningsinitiativer. Dette sker bl.a. ved oprettelse af eksternt finansierede forskningsenheder, som efter en 5-årig periode søges indlejret, hvis projektet viser sig værdifuldt. Der må derfor til stadighed arbejdes på at skaffe nye eksterne bevillinger samt bevillinger til forlængelse af igangværende aktiviteter, idet fakultetet kun i begrænset omfang kan indlejre større forskergrupper af ordinære ressourcer. I 2001 er forskningsaktiviteterne omkring to af de tre professorater, som udløb, forlænget for en ny 5-årig periode af eksterne midler.

Fakultetet huser i øjeblikket 8 større forskningscentre med ekstern finansiering. Herudover deltager fakultetet sammen med andre parter i 5 eksternt finansierede centre. Blandt disse centre er 3 kommet til i løbet af 2001, nemlig

  • Vand og Salt Centret (Danmarks Grundforskningsfond)
  • Center for Funktionelt Integreret Neurovidenskab (Danmarks Grundforskningsfond).
  • Center for Forskning i Medicinske Implantater og Biokompatible Materialer (Større Tværgående Forskergrupper sammen med Det Naturvidenskabelige Fakultet og Danfoss Innovation).

Fakultetet lægger vægt på, at resultater fra den basale forskning udnyttes til gavn for samfundet. Loven af 1999 om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner har til formål at sikre, at forskningsresultater frembragt ved hjælp af offentlige midler nyttiggøres for det danske samfund ved erhvervsmæssig udnyttelse. Med henblik på opfyldelse af loven har Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet oprettet et beredskab med ekspertise til varetagelse af sager vedrørende forskningssamarbejde med private virksomheder, patenter mv.
Flere af de nye virksomheder inden for bioteknologi og medikoteknologi, som igennem de seneste år er blevet oprettet i Århus-regionen, er udsprunget af forskningsresultater opnået inden for det sundhedsvidenskabelige område, og flere forskere fra fakultetet står i dag som indehavere af disse virksomheder.

FORSKERUDDANNELSE

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet satser målbevidst på forskeruddannelse på såvel præ- som postgraduat niveau. Dette sker med et flerfold sigte: Primært er det vigtigt at kvalificere så mange som muligt til at udvikle og implementere ny viden i sundhedssektoren. Desuden er der stor efterspørgelse på forskeruddannede kandidater fra den voksende biomedicinske- og bioteknologiske industri, og endelig ser fakultetet forskeruddannelse som det vigtigste element i en løbende rekruttering af unge forskere og undervisere til fakultetets institutter og kliniske afdelinger i forbindelse med det generationsskifte, som man står overfor i løbet af de næste 5-10 år. Der må i den forbindelse specielt gøres en indsats for at tiltrække unge forskerstuderende til fakultetets biomedicinske og odontologiske sektorer. 
Ph.d.-uddannelsen har siden 1993 udviklet sig til en omfattende aktivitet ved fakultetet med 75-80 nyindskrevne studerende pr. år. Hovedparten af fakultetets ph.d.-studerende er eksternt finansierede fra fonde og industri eller indskrevet som deltidsstuderende med sideløbende klinisk ansættelse.

Fakultetet investerer mange ressourcer i kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af forskeruddannelsen, dels i forbindelse med indskrivningen, dels ved halvårlige evalueringer af forløbene. Der lægges stor vægt på den internationale dimension, og derfor tilskyndes de studerende til sideløbende eller efterfølgende at søge deres arbejde publiceret i internationale tidsskrifter. Desuden tilbringer flere studerende en del af deres studium ved udenlandske laboratorier eller afdelinger. Det er fakultetets mål, at forskeruddannelsen til stadighed skal være på niveau med de bedste internationale forskeruddannelser inden for området.

Fakultetet har i 2001 med held effektiviseret bedømmelsen af ph.d.-afhandlinger, således at den gennemsnitlige bedømmelsestid søges nedbragt til ca. 4 måneder.

FORSKERSKOLER

Det har hidtil været fakultetets synspunkt, at det brede, generelle studieprogram, som dækker alle de sundhedsvidenskabelige discipliner ved fakultetet under betegnelsen Postgraduat School of Health Sciences, er en hensigtsmæssig faglig ramme for fakultetets ph.d.-uddannelse. Dette er dels begrundet i ønsket om en høj og ensartet kvalitetssikring, dels i den opfattelse, at det brede studieprogram, spændende fra forskningsmiljøer med kvantitativ molekylærbiologisk forskning over klinisk årsags- og interventionsforskning til kvalitativ, humanistisk orienteret forskning, sikrer muligheden for gensidig befrugtning og tværfaglig tilgang til komplekse problemstillinger. Derfor er der ikke ved fakultetet oprettet mere specifikke forskerskoler. Det er dog opfattelsen, at man i de kommende år vil kunne styrke de lokale forskeruddannelsesmiljøer ved at hente inspiration fra de mange forsøg med forskerskoler, som skyder op i disse år. Det er fakultetets hensigt at følge resultaterne af disse nøje samt selv at iværksætte forsøg.

FORSKNINGSÅR

På det prægraduate niveau vil der med indførelsen af forskningsmetodologiske og fordybende elementer i den nye studieordning for medicinstudiet ske en generel oprustning af de studerendes evner til selvstændig problemanalyse og -løsning. For særligt interesserede og motiverede medicinstuderende har fakultetet siden 1989 arrangeret et forskningsår, hvor den studerende under vejledning gennemfører et forskningsprojekt og deltager i udvalgte kurser for derigennem at skaffe sig et bredere kendskab til forskningsprocessen, end selve studiet giver mulighed for. Ca. 40 lægestuderende pr. år gennemgår dette forskningsprogram. Det svarer til mere end 10 pct. af en årgang. Det er fakultetets hensigt fortsat at støtte denne aktivitet, som for størstedelen finansieres ved scholarstipendier fra Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd og private fonde. Fakultetet opfatter denne mulighed for prægraduat forskningstræning som helt essentiel i rekrutteringen af de bedste talenter til den sundhedsvidenskabelige forskning. I rapporten Medicinsk Sundhedsforsknings Fremtid( Forskningsministeriet og Sundhedsministeriet, 2001) anbefales det, at den prægraduate forskningstræning styrkes og formaliseres, således at unge talenter allerede prægraduat indskrives på ph.d.-studiet. Herved kommer forskningsåret til at udgøre en første del af et samlet ph.d.-forløb.

SAMARBEJDSRELATIONER

Fakultetets vigtigste samarbejdspartner er Århus Amt. Samarbejdet er beskrevet i en række aftaler om undervisning og forskning ved Århus Universitetshospital. Aftalerne beskriver rammerne for samarbejdet, således som det har udviklet sig mellem fakultet og amt igennem mange år. De danner grundlaget for den såkaldte Århus-model for samarbejde mellem fakultet og universitetshospital, som har vakt opmærksomhed og været inspirationskilde for lignende modeller nationalt og ved andre universiteter i Norden. Sammen med Århus Amt udgives årsberetningen Sundhedsvidenskabelig Forskning i Århus. Desuden præsenteres fakultetets aktiviteter i Århus Universitetshospitals nyhedsblad, som er etableret fra 2001.

I Vestdansk Sundhedsvidenskabeligt Forskningsforum har fakultetet etableret samarbejde med en lang række af de øvrige vestdanske amter, bl.a. om undervisning af studerende, ph.d.-projekter samt andet forskningssamarbejde. Forskningsforum står for implementeringen af Programmet til Styrkelse af Regionalt Samarbejde om Medicinsk Sundhedsforskning, hvor regionen har modtaget støtte fra Sundhedsministeriet og Forskningsministeriet på 13,7 mio. kr. for årene 2000-2003. Der er ingen tvivl om, at denne bevilling er et kraftigt incitament for forskningsaktiviteten i amterne uden for universitetsområderne, og der har været stor vilje i amterne til at påtage sig medfinansiering af projekterne.

Den nye studieordning for lægestudiet har medført, at fakultetet har inddraget et større antal kliniske afdelinger ved centralsygehuse i det jyske område til varetagelse af den tidlige kliniske undervisning. Det betyder, at der er ansat lektorer ved de pågældende afdelinger, og at forskningssamarbejdet derved styrkes. Specielt er undervisnings- og forskningssamarbejdet med Nordjyllands Amt på det seneste blevet udbygget. Der er således etableret 3 eksternt finansierede AU-professorater ved sygehusene i Aalborg, og sygehusenes deltagelse i undervisningen af medicinstuderende fra Århus omfatter nu de fleste fag inden for den sene klinik.

I samarbejde med Århus og Nordjyllands amter er indgået aftale om etablering af et kompetencecenter for kliniske databaser ved Afdelingen for Klinisk Epidemiologi.
Blandt lokale samarbejdsrelationer kan fremhæves det fortrinlige samarbejde mellem fakultetet og Statsbiblioteket i Århus om det nye sundhedsvidenskabelige bibliotek i Victor Albeck Bygningen, som bl.a. er af afgørende betydning for fakultetets ambitioner om at implementere nye undervisningsformer med større vægt på selvstændig informationssøgning.

INTERNATIONALISERING

Som det er tradition inden for eksperimentelle og kliniske forskningsmiljøer, findes der utallige netværk af internationale forskergrupper ved fakultetet. Størstedelen af fakultetets yngre medarbejdere tilbringer en længere periode ved et udenlandsk universitet, ligesom fakultetet i samme omfang modtager gæsteforskere på alle niveauer af deres forskerkarriere. Fakultetet deltager i adskillige EU-programmer, både på forsknings- og undervisningsområdet. På uddannelsessiden har fakultetet aftaler inden for programmerne NORDPLUS og SOKRATES, men man støtter naturligvis også individuelt tilrettelagte studieophold.

FYSISKE RAMMER OG INFRASTRUKTUR

Efter de seneste års lokaleudvidelser, ombygninger og rokader har Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på de fleste områder tilfredsstillende lokaleforhold til undervisning og forskning, idet der dog er behov for modernisering og udbygning af undervisningsfaciliteterne visse steder på Universitetshospitalerne. De samfundsmedicinske fag har alvorlige pladsproblemer, som fakultetet håber at kunne løse i løbet af de nærmeste år. Fakultetet vil som hidtil tilstræbe en udvikling, der tilgodeser fremtidens krav om fysiske rammer, blandt andet med henblik på optimal udnyttelse af informationsteknologi, der i stigende grad bliver et centralt element i forskning og undervisning.

Fakultetet har i efteråret 2001 vedtaget en IT-strategi og -handlingsplan for de kommende år. Strategiplanen beskriver fakultetets IT-infrastruktur, herunder gradvis netudbygning, fælles serverdrift, sikkerhedsstrategi og udbygning af hjemme- og fjernarbejdspladser. Fakultetets IT-driftsenhed, som blev etableret i 2000, står for planlægning og implementering af strategien.

SUN - aktivitets- og produktionsoplysninger 1998 1999 2000 2001
  Ordinær uddannelse        
1.1 Antal studerende 2.399 2.505 2.620 2.963
1.2 Antal studenterårsværk (STÅ)* 1.588 1.826 1.899 2.072
2.1 Antal optagne pr. 1. oktober 421 441 468 497
2.2 Heraf antal 1. prioritetsansøgere 374 359 403 421
2.3 Gennemsnitsalder for optagne 22,0 21,1 21,7 21,2
2.4 Medianalder for optagne     21,3 21,1
  Færdiguddannede, antal og gennemsnitsalder        
3.1 Antal bachelorer        
3.2 Gennemsnitsalder , bachelorer**        
3.3 Gennemsnitlig gennemførelsestid, bachelorer**        
3.4 Antal kandidater 181 192 202 260
3.5 Gennemsnitsalder, kandidater 28,9 28,9 29,4 28,7
3.6 Gennemsnitlig gennemførelsestid, kandidater 7,4 7,1 5,8 6,7
  Åben / efteruddannelse
4.1 Antal deltagerbetalende årselever 78 32 26 28
4.2 Færdiguddannede på hele uddannelser*** 12 16 16 9
  Forskeruddannelse        
5.1 Antal STÅ, forskeruddannelse i alt 214 179 211 203
5.2 Antal forskerstuderede, pr. 1. oktober, i alt 258 263 260 254
5.3 - heraf mænd 131 118 128 119
5.4 - heraf kvinder 127 144 132 135
5.5 Antal godkendte afhandlinger, året 64 77 75 92
  Internationaliseringstilskud        
6 Studerende, der udløser internationaliseringstilskud 58 87 85 80
6.1 - heraf indgående 24 36 41 35
6.2 - heraf udgående 34 51 44 45
  Forskning        
7 Antal doktorgrader 14 17 16 11
SUN - formålsfordelt regnskab, mio kr. (1 dec.), niv. 2001 1998 1999 2000 2001
2.1 Ordinær uddannelse 132,4 132,9 136,3 135,1
2.3 Åben uddannelse 5,7 3,2 2,7 2,3
2.7 Ikke-videregående uddannelse 23,6 26,9 24,3 23,7
2.8 International studenterudveksling 0,8 1,4 1,6 1,1
2.9 Kursusundervisning 1,3 1,3 4,8 5,5
2 Uddannelse i alt 163,8 165,7 169,7 167,7
1.1 Basisforskning 137,5 141,7 166,0 158,7
1.2 Tilskudsfinansieret forskning**** 149,4 134,3 133,3 132,7
1.3 Kontraktforskning**** 0,8 0,9 1,2 3,0
1.9 Forskeruddannelse**** 40,8 50,4 25,5 31,3
1 Forskning i alt 328,5 327,3 326,0 325,7
  Uddannelse og forskning samlet 492,3 493,0 495,7 493,4
SUN - formålsfordelt ÅV-forbrug 2001 VIP DVIP TAP Samlet
2.1 Ordinær uddannelse 77,7 63,8 115,9 257,5
2.3 Åben uddannelse 1,9 0,6 1,8 4,3
2.7 Ikke-videregående uddannelse 3,9 5,4 49,1 58,4
2.8 International studenterudveksling 0,0 0,1 1,9 2,0
2.9 Kursusundervisning 6,5 2,7 4,7 13,8
2 Uddannelse i alt 89,9 72,5 173,4 336,0
1.1 Basisforskning 134,3 9,5 187,9 331,6
1.2 Tilskudsfinansieret forskning 107,0 6,0 95,6 208,5
1.3 Kontraktforskning 1,3 0,0 2,8 4,1
1.9 Forskeruddannelse 42,3 8,1 16,7 67,0
1 Forskning i alt 284,8 23,5 303,0 611,2
  Uddannelse og forskning samlet 374,7 96,0 476,4 947,1
 

Tabel 31. Aktivitets- og produktionsoplysninger, formålsfordelt regnskab 1998-2001 samt formålsfordelt personaleforbrug 2001, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. * Inkl. uddannelserne til klinisk tandtekniker og tandplejer. ** Bachelorstrukturen er endnu ikke indført på de sundhedsvidenskabelige uddannelser. ***Master- og diplomuddannelser. **** Stipendier til forskerstuderende er fra og med 2000 flyttet fra formålet forskeruddannelser til hhv. basisforskning og tilskudsfinansieret forskning - alt efter det enkelte stipendiums finansieringskilde.