ÅRSBERETNING
| Indholdsfortegnelse Fakultetets forbrug |  |
Det Teologiske Fakultet
Dekanens beretning
Overordnede mål
Medarbejderne har også i 2005 leveret en omfattende og solid indsats. Tallenes tale er klar, når det gælder fx forskningspublikationer, antal uddannede ph.d.er eller årets usædvanligt høje antal uddannede kandidater. Det er et flot resultat, især hvis man samtidig tager i betragtning, at fakultetets budget er stagnerende, dvs. i realiteten faldende pga. af løn- og prisudviklingen. Det bliver en særlig udfordring af skabe attraktive og stimulerende arbejdsvilkår i de kommende år, hvor mange nye initiativer kommer til og planer fødes. Det fordrer bevidste prioriteringer og heldigvis har en række ansættelser af yngre adjunkter og lektorer skabt væsentlige forudsætninger for også i fremtiden at kunne opretholde et højt niveau.
Fakultetet har i 2005 ønsket at lade Danmarks Evalueringsinstitut gennemføre en auditering af fakultetets kvalitetsarbejde. Auditeringen har været organiseret gennem en bred inddragelse af alle medarbejdergrupper og af studerende, som dels har skullet sikre et bredt ansvar og ejerskab til kvalitetssikringen og -udviklingen, dels har samlet de ansvarlige for udarbejdelse af en omfangsrig selvevalueringsrapport til Danmarks Evalueringsinstitut. Da denne rapport var afleveret, besøgte et panel med danske og nordiske eksperter fakultetet med henblik på at efterprøve og uddybe oplysningerne i rapporten. Panelets vurderinger og anbefalinger vil blive offentliggjort i maj 2006.
Målet med denne proces er at finde svar på, hvorledes Det Teologiske Fakultet og i videre forstand Aarhus Universitet bedst muligt kan sikre og forbedre kvaliteten af sine forsknings- og uddannelsesaktiviteter. Det er ingen tvivl om, at der i de kommende år vil være forøget fokus på kvalitetsarbejde og især evnen til at kunne dokumentere kvalitet i forskning og uddannelse. Fakultetet ser derfor Danmarks Evalueringsinstituts tilbud om en auditeringsproces som en lejlighed til at skabe overblik over det nuværende kvalitetsarbejdes stærke og svage sider, ligesom der gennem auditeringen vil blive mulighed for at udvikle et systematisk og internationalt anerkendt system for kvalitetsarbejde inden for forsknings- og uddannelsesinstitutioner.
På Det Teologiske Fakultet hersker en stærk akademisk kultur for kvalitetsbedømmelse ved fx stillingsbesættelser og bedømmelse af ph.d.-afhandlinger og disputatser, ligesom der i de faglige miljøer lægges vægt på et konstant højt og lødigt omfang af forskningspublikationer. Ligeledes opretholdes et meget højt niveau for forskningsbaseret undervisning med lektorer og professorer engageret i undervisning gennem hele uddannelserne – også fra dag et. Derimod er alle procedurerne for kvalitetsarbejde sandsynligvis ikke altid tilstrækkeligt systematiske og dokumenterede. Under stadig hensyntagen til forholdet mellem ressourcer og mål, vil fakultetet styrke dette forhold i de kommende år.
Forskning
I Aarhus Universitets udviklingskontrakt for 2005 fik Det Teologiske Fakultet er særligt ansvar gennem et af fokusområderne: ”Religion som normsætter”. I forlængelse heraf har flere forskergrupper intensiveret arbejdet inden for en række eksisterende tyngdepunkter, som bærer yderligere potentiale i sig. Det drejer sig om kristendommen i antikken, bibel og litteratur samt religion, politik og ret. Da fakultetet i et vist omfang har bygget videre på allerede eksisterende tyngdepunkter, er det også lykkedes hurtigt at etablere en god organisation for fokusområdet, at organisere internationale konferencer og at publicere de første resultater.
I en situation, hvor der vil blive større og større konkurrence om forskningsmidler, er det tilfredsstillende, at graden af ekstern forskningsfinansiering endnu et år udviser et højt niveau. Det vidner om stærke forskere og projekter med gennemslagskraft i det offentlige forskningsrådssystem og hos private fonde.
Publikationsaktiviteten er på et højt niveau og stigende. På fakultetet arbejdes med en publiceringsstrategi, der skal identificere og synliggøre særligt attraktive faglige tidsskrifter (danske og internationale) og forlag/monografiserier. Dette arbejde skal bruges til en bevidst målretning af forskningen i forhold til aftagerne – hvad enten det er fagfæller, nationalt eller internationalt, studerende eller den bredere offentlighed i form af bidrag til vidensamfundet. Fakultetets præmis for dette arbejde er, at der kan ske en vis indskrænkning af den numeriske forskningspublicering, når der samtidig sikres kvalitet og en høj grad af videnspredning i forhold til den relevante målgruppe.
Forskeruddannelse
Den tværgående forskerskole ”Teologi og religionsvidenskab”, som har hjemsted ved fakultetet, har i 2005 taget initiativ til et nordisk forskerskolesamarbejde: ”Nordic Network for Doctoral Training in Theology and Religion”. De deltagende forskeruddannelsesmiljøer er Oslo, Bergen, Uppsala, Lund, Helsinki, Joensuu og København. Samarbejdet er nu formaliseret og omfatter erfaringsudveksling, vejledning og ph.d.-kurser, herunder et fællesnordisk kursus hvert andet år, der henvender sig til alle de pågældende forskeruddannelsesmiljøers ph.d.-studerende. Samarbejdet planlægger en udvidelse med flere af de baltiske lande.
Forskerskolen ved Det Teologiske Fakultet har gennemgået en reorganisering og en lang række administrative procedurer er blevet gennemset og justeret. Den væsentligste nyskabelse er dannelse af en bestyrelse for forskerskolen, hvori to eksterne medlemmer med bl.a. erhvervslivsbaggrund også har plads. Denne nyskabelse har allerede vist sig nyttig med henblik på mere overordnede og strategiske planer for forskeruddannelsens udvikling, ligesom der hermed skabes bedre kontakt til ph.d.ernes primære arbejdsmarked, som i takt med den større volumen i stadig mindre grad bliver traditionelle forskerstillinger ved universiteter.
Forskerskolen har fra Forskningsstyrelsen modtaget en flerårig bevilling med henblik på fortsat kvalitetsfremme, herunder internationalisering. Som første indsatsområdet har forskerskolens bestyrelse og leder besluttet at forstærke arbejdet med vejlederkompetencer, herunder gennemføres coaching-kurser med samtlige aktuelle og potentielle vejledere.
Uddannelse
Religionsvidenskab har med en ny bachelorstudieordning skabt bedre muligheder for individuelle og fleksible valg i uddannelsen, samtidig med at der er opretholdt fokus på, at alle studerende skal opnå de faglige mindstekrav med henblik på ansættelse i gymnasieskolen. I en god dialog med aftagere og censorformandskab er det lykkedes studienævnet at skabe en god balance mellem obligatorisk stof og de studerendes naturlige ønske om gennem valg at kunne tone deres uddannelse efter interesser og erhvervsmuligheder.
Teologiuddannelserne blev grundlæggende omlagt i 2003. Det er endnu for tidligt at drage konklusioner heraf, men foreløbige tal tyder på, at der stadig er et relativt højt frafald. Der er ingen tvivl om, at den teologiske faglighed med høje krav til sproglig og grammatisk kompetence og evne til at arbejde filologisk med vanskelige oldtidssprog som græsk, latin og hebraisk kunne ønske sig en stærkere basis i det almene gymnasium. Fakultetets sproglærere er i den situation aktivt engagerede i udvikling af nye undervisningsmaterialer, it-understøttet undervisning og andre pædagogiske initiativer.
Uddannelsen i arabisk sprog og islamisk kultur er fra sommeren 2005 omlagt til at have hovedvægten på moderne og kommunikativ sprogundervisning i arabisk tilknyttet undervisningsmoduler om Mellemøsten i historie og nutid, arabisk kultur og litteratur samt islam. Hertil udbydes også et undervisningsforløb i klassisk arabisk. En del af disse fag indgår i et uddannelsessamarbejde med Handelshøjskolen i Århus om en ny bacheloruddannelse i arabisk og erhvervskommunikation, som åbner for nye studerende fra februar 2007.
Et rekordhøjt antal studerende har afsluttet deres kandidatuddannelse i 2005. Tallet er udtryk for en målrettet indsats de seneste år, hvor vejledning af studerende i den sidste fase af studiet er intensiveret. Ligeledes har nye og mere strukturerede specialeforløb baseret på kontrakter mellem studerende og vejleder også styrket færdiggørelseskulturen.
Søgningen til fakultetets uddannelser har udviklet sig til den gode side. Optaget på teologistudiet, som gennem nogle år har været faldende, har atter vist fremgang. Religionsvidenskab fylder alle pladser og senest med en større andel af førsteprioritetsansøgere. Arabisk har med indførelsen af moderne arabisk som studiets grundstamme oplevet en meget kraftig vækst i antallet af studerende.
Internationalisering
Fra 2005 er det fast praksis, at der ved fakultetet udbydes engelsksproget undervisning, således at der er et varieret udbud til gæstestuderende, men udbuddet retter sig også mod dansksprogede studerende ved fakultetet. Det er et nærliggende valg i løbet af studietiden at deltage i engelsksproget undervisning, for herved kan man på en og samme gang studere sit fag, udvide sine sprogkompetencer og prøve kræfter med at kommunikere sin viden på engelsk. Det kommer man med meget stor sandsynlighed ud for den dag, hvor studiet skiftes ud med et arbejdsliv uden for universitetets mure.
For at styrke den internationale profil og formalisere et allerede eksisterende samarbejde har fakultetet udnævnt fire nye adjungerede professorer fra England, Tyskland, Norge og Finland. De pågældende er alle knyttet til konkrete forskningsprojekter – herunder fokusområdet ”Religion som normsætter” og vil i de kommende år jævnligt opholde sig på fakultetet i forbindelse med seminarer, undervisning eller ph.d.-kurser og -vejledning.
Fysiske rammer og infrastruktur
Fakultetets bygning med undervisningslokaler, der ligger markant placeret ud mod Ndr. Ringgade og Randersvej, er forsynet med er meget rummelig foyer. Desværre har det været vanskeligt at udnytte den til andet end gennemgangsrum, da manglende brandsikring forhindrede brug til fx receptioner, diskussionsarrangementer, studenterfester og lignende. En større ombygning har nu rådet bod på dette, og gennem etablering af en række nye udgange og en ny indre trappe kan foyeren nu bruges i overensstemmelse med fakultetets behov og ønsker.
I alle større auditorier på Aarhus Universitet er der nu etableret trådløst netværk. På Det Teologiske Fakultetet er der desuden etableret trådløst netværk i hele bygningsmassen, således at man også fra hele biblioteksområdet, mindre undervisningslokaler og kontorer kan få adgang til internettet og dermed til it-baserede undervisningsressourcer mv.
Carsten Riis