Indholdsfortegnelse Forrige afsnit Næste afsnit Instituttets årsberetning - publikationsliste - forbrug

Afdeling for Gammel og Ny Testamente

Igangværende forskningsprojekter

Mette Boddum Behrndtz: En litteraturkritisk analyse af kompositionen i Ezras Bog med særlig vægt på det udvalgte folks befrielse gennem disjunktion og konjunktion, herunder en redegørelse for de intertekstuelle forbindelser til Nehemias' Bog, Exodus og Esters Bog.

Pernille Carstens: Rejsen til den bofaste gud. Bevægelse og nærvær i Det Gamle Testamente. En beskrivelse og analyse af den religionsform, hvor guddommen er knyttet til templet. Herunder en undersøgelse af pilgrimsvandringens og rejsens betydning. Tyngden i de gammeltestamentlige tekster er Patriarkhistorien, Exodus, Lev‑Num, Salmerne og Ezekiel, foruden et komparativt materiale.

Ole Davidsen: Evangeliefortællingen som litteratur. Urkristen religion/Nytestamentlig teologi i semiotisk perspektiv med særligt henblik på udvekslingsstrukturer og dramaformer.

Else Holt: Jeremiasbogens komposition og teologi. Bibelsk teologi. Deltager i fakultetets fokusområde, tema 2, med projektet "Normativitet i Jeremiasbogen".

Morten Hørning Jensen: En historisk og arkæologisk undersøgelse af Galilæa på Jesu tid med særlig vægt på betydningen af Herodes Antipas' regeringstid, samt en kortfattet perspektiverende diskussion af betydningen heraf for den historiske Jesus‑forskning.

Kasper Bro Larsen: Recognizing the Stranger: Anagn Ç risis in the Gospel of John

Helge Kjær Nielsen: Færdiggørelse af en Johanneskommentar. Undersøgelse af temaer i De Nytestamentlige Apokryfer.

Kirsten Nielsen: Gudsbilleder i nyere salmedigtning. Projektet indgår i fakultetets fokusområde: "Religion som normsætter".

Johannes Nissen: Bibel og etik; Ny Testamente og mission; Diakoni, Bibelens autoritet og bibelbrug i de praktisk‑teologiske discipliner.

Aage Pilgaard: Deltager i fakultets fokusområde "Kampen om religiøse tekster i antikken".

Marianne Schleicher: Salmernes Bog som helligtekst i jødisk tradition. Forskningsprojektets formål er at bidrage til diskussionen af begrebet 'helligtekst' for at forklare religiøse teksters funktion i legitimerings‑ og identifikationsøjemed. Metodisk skelnes der mellem kanonisk, hellig og sakral som tre hellighedsaspekter ved den religiøse tekst. Som empirisk materiale vælges de bibelske salmers receptionshistorie i jødisk tradition fra antikken til i dag.