VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2001

BILAG 4 - DET TEOLOGISKE FAKULTET

TEO      
Nøgletal økonomi mio. kr. Nøgletal studerende  
Udgifter fordelt på delformål:   Studenterårsværk, ordinær udd. 547
Ordinær uddannelse 18,1 Kandidatproduktion 61
Åben uddannelse 2,0 Studenteroptag, ordinær udd. 154
International studenterudveksling 0,1 Studenterbestand pr. 1. oktober 1.357
Uddannelse i alt 20,3 Gennemsnitlig uddannelsesudgift  
Basisforskning 13,4 pr. studenterårsværk, kr. 33.100
Tilskudsfinansieret forskning 4,6 Årselever, åben uddannelse 66
Forskeruddannelse 1,4 Antal udvekslingsstuderende 18
Forskning i alt 19,3    
Udgifter i alt 39,6    
Nøgletal personale Årsværk Nøgletal forskeruddannelsen  
Videnskabeligt personale (u. stip.) 45 Studenterårsværk, forskerudd. 13
Deltidsansat videnskabeligt pers. 7 Godkendte ph.d.-afhandlinger 4
Teknisk-administrativt personale 24 Ph.d.-studerende pr. 1. oktober 24
ÅV i alt 76 Stipendie-ÅV, inkl. SU ph.d.-stip. 12

Tabel 34. Nøgletal 2001. Formålsfordelt forbrug, ikke formålsfordelt personaleforbrug samt aktivitet og produktion for uddannelse og forskeruddannelse, Det Teologiske Fakultet

UDDANNELSE

Siden 1999 har fakultetet måttet konstatere et fald i optagelsen af nye studerende på teologistudiet. I 2001 svarer optaget stort set til optaget i 2000, således at det ser ud som antallet af optagne studerende på studiet har stabiliseret sig. Det betyder dog, at optaget målt i forhold til 1998 er reduceret med ca. 40 pct.
Optagelsen på fakultetets øvrige studier religionsvidenskab og semitisk filologi har været uændret i forhold til 2000.
Det fald i studentertallet, der har fundet sted på teologistudiet, har indvirket og vil i de kommende år indvirke kraftigt i negativ retning på fakultetets økonomi.

Med baggrund i den evaluering, der forelå i 1999 vedrørende den teologiske uddannelse, er det arbejde, som Det Teologiske Studienævn igangsatte i 2000 med den nugældende studieordning, fortsat i 2001. Arbejdet har resulteret i en mere hensigtsmæssigt udnyttelse af ordningen for derigennem at styrke undervisningen og mindske frafaldet. Arbejdet har specielt koncentreret sig om forbedringer på de punkter, der har vist sig at volde vanskeligheder for mange studerende. Foreløbig har det resulteret i gennemførelsen af forskellige former for forsøg med undervisningen, der også omfatter udarbejdelse af skriftlige hjemmeopgaver, seminaropgaver og lignende.

Fakultetet har på teologistudiet ligeledes efter evalueringsrapportens anbefalinger forøget pensumrammerne, øget kravene til specialeomfang og afskaffet muligheden for at afvikle specialet som delt speciale. Herudover har man ved fakultetet drøftet mere vidtrækkende reformer af teologistudiet. Sammen med Det Teologiske Fakultet i København er der gennemført drøftelser om muligheden for udvikling af en fælles studiestruktur. Arbejdet resulterede i en fælles redegørelse til ministeriet.

Med aktiv deltagelse fra studerende har fakultetet oprettet en task force, der har drøftet en række muligheder for gennemførelse af kampagner over for potentielle studerende samt aftagere af fakultetets kandidater.

Figur 12. Udgifter efter formål, Det Teologiske Fakultet

Figur 12. Udgifter efter formål, Det Teologiske Fakultet

 

Figur 13. Seneste 4 års udvikling i udgifter til uddannelse og forskning, STÅ og kandidater, Det Teologiske Fakultet

Figur 13. Seneste 4 års udvikling i udgifter til uddannelse og forskning, STÅ og kandidater, Det Teologiske Fakultet

 

EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

Fakultetet har i 2001 fortsat udbudt grunduddannelsen på Teologi samt sidefagsuddannelsen og grundfagsuddannelsen under BA-uddannelsen på religionsvidenskab.Sideløbende har der været foretaget fagspecifikke udbud, der bl.a. har været rettet mod efteruddannelse på det kirkelige område.

Fakultetet har fortsat arbejdet med etablering af en international masteruddannelse Master in Ethics og man har undersøgt mulighederne for etablering af en diplomuddannelse i kristendomskundskab.

Fakultetet har i slutningen af 2001 revurderet den åbne uddannelse og har i slutningen af året gennemført en ændret organisering af arbejdet med henblik på i højere grad at målrette de udbudte uddannelser mod potentielle studerendes behov, herunder også inddrage hensynet til de ønsker, der findes blandt de kirkelige organisationer og institutioner.
Det er fakultetets hensigt at øge aktiviteten under åben uddannelse herunder gerne gennem regionale initiativer under forudsætning af fornøden efterspørgsel og tilfredsstillende bevillingsmæssige rammer.

FORSKERUDDANNELSE

Fakultetet har i 2001 fået tildelt midler fra Forskeruddannelsesrådet til oprettelse af en forskerskole. Midlerne giver bl.a. mulighed for oprettelse af to samfinansierede stipendier og afholdelse af kurser med gæstelærere. Endvidere er et stipendium reserveret til udlændinge.

Fakultetet har i tilknytning til forskerskolen etableret internationale kontakter hovedsageligt til universiteter/fakulteter, der har en tilsvarende fagsammensætning, dvs. at den rummer både et teologisk og et religionsvidenskabeligt studium.
Fakultetets har siden gennemførelsen af forskeruddannelsesreformen givet forskeruddannelsen høj prioritet. Med etableringen af forskerskolen og de nye aktiviteter, den kommer til at rumme, åbnes der bedre muligheder for de ph.d.-studerende.
Fakultetet har i alt 24 indskrevne ph.d.-studerende. Bevillingsmæssigt har fakultetet 9 ph.d.-stipendier til rådighed, mens yderligere 4 stipendier er finansieret af eksterne midler.

Under ph.d.-forløbet lægger fakultetet vægt på, at der indgår længerevarende studieophold (3-6 måneder) ved andre universiteter. Alle ph.d.-studerende ved fakultetet har et sådant ophold indeholdt i deres studieprogram.
Fakultetet har tidligere haft mulighed for at egenfinansiere yderligere ph.d.-stipendier, men har pga. bevillingsmæssige forringelser ikke haft denne mulighed i 2001. Ligeledes har fakultetet tidligere haft mulighed for som en fortsættelse på forskeruddannelsen at give lovende unge forskere en form for post.doc.-ansættelse i indslusningsstillinger som adjunkt, forskningsassistent mv. Disse muligheder har af samme årsag heller ikke kunnet gennemføres i 2001.

FORSKNING

Fakultetets langtidsplan for perioden 1996-2005, der blev udviklet med henblik på at tegne fakultetets faglige profil og fastlægge en udviklingsstrategi for fakultetets forskningsmæssige opgaver, opregner for hvert af fakultetets fire institutter satsningsområder, der både afspejler en prioritering af fakultetets eksisterende forskningsindsats med udpegning af områder, hvor indsatsen skal styrkes, samt optagelse af nye forskningsinitiativer. Nogle af satsningsområderne går på tværs af institutter med henblik på især at udnytte det særlige forskningsmæssige potentiale, der ligger i, at fakultetet dækker forskningsområder inden for teologi, religionsvidenskab og semitisk filologi. Flere af fakultetets satsningsområder har vist sig at være udgangspunkter for nye og lovende projekter. I løbet af 2001 har fakultetet modtaget flere ansøgninger om etablering af nye satsningsområder. Dette har medført, at der nu er påbegyndt en prioriteringsdebat med henblik på en ny strukturering af satsningsområderne, deres indbyrdes forhold og relationerne til institutterne.

Fakultetet har i tilknytning til udviklingskontrakten udgivet en årbog, der for de videnskabelige medarbejdere indeholder en afrapportering af gennemført forskning i 2000 samt planlagt forskning i de(t) kommende år.

På grund af forringede økonomiske forhold er arbejdet med en revision af langtidsplanen påbegyndt. Forskningen søges internt koordineret gennem samarbejde og netværksdannelser mellem institutterne. Ligeledes har fakultetet været interesseret i at udnytte mulighederne for samarbejde med forskningsenheder ved andre fakulteter og universiteter. Fakultetets medarbejdere er således aktive i følgende initiativer: Center for Antikstudier, Forum Teologi-Litteratur, Center for Europæisk Kirkeret, Forum for Teologi og Psykologi, Center for Vikingetids- og Middelalderstudier, Forum Teologi-Naturvidenskab, Research Network on New Religions mv.

Af væsentlig betydning for fakultetets og andre forskningsenheders forskning skal nævnes, at fakultetet driver landets største teologiske og religionsvidenskabelige bibliotek samt Arkiv for Kirkesociologi og Kirkeret og Løgstruparkivet, der er i en udbygningsfase i kraft af ekstern finansiering fra Velux-fonden. Endvidere er fakultetet hjemsted for Center for Grundtvig-studier og Center for Bioetik, der samarbejder med naturvidenskab og lægevidenskab. Center for Grundtvig-studier er i 2001 udbygget i kraft af en større tilførsel af eksterne midler fra Carlsbergfondet samt fra Tips- og Lottomidler.
I 2001 blev fakultetets tredje center, Center for Multireligiøse Studier, oprettet. Centeret fik i efteråret 2001 en større bevilling fra Statens Humanistiske Forskningsråd til gennemførelse af Det Danske Pluralismeprojekt.

INTERNATIONALISERING

Fakultetets videnskabelige medarbejdere vedligeholder en lang række personlige, videnskabelige kontakter og benytter forskningssemestre til ophold i udlandet. Der deltages i samarbejde om konkrete internationale projekter, redaktion af internationale tidsskrifter og ledelsen af internationale, faglige sammenslutninger. I 2001 har fakultetet som nævnt fortsat arbejdet med etablering af en international Master in Ethics og der har i forbindelse med forskeruddannelsen været kontakter til europæiske universiteter.

På studentersiden samler fakultetets aktiviteter sig om udveksling inden for de eksisterende aftaler kulturaftaler og fakultetsstipendier samt de formaliserede rammeprogrammer: NORDPLUS og ERASMUS/SOCRATES.

FYSISKE RAMMER OG INFRASTRUKTUR

Fakultetets flytning i 2000 til nyindrettede lokaler i det tidligere Ortopædisk Hospital har på alle måder givet de bedste fysiske rammer for fakultetets virke. Ud over at flytningen gav mulighed for at samle medarbejderne institutvis og give dem betydeligt bedre arbejdsmiljøer, har det vist sig, at de studerende i høj grad udnytter de faciliteter, der er etableret i form et velindrettet bibliotek med et større antal læsepladser, IT-laboratorium, Internet-café, små grupperum og opholdarealer i øvrigt. De stærkt forbedrede undervisningslokaler bl.a. i den nye auditoriebygning med moderne udstyr på IKT-området har vist sig at fungere optimalt i undervisningsmæssig sammenhæng. Indførelsen af moderne udstyr har medført en intensiv undervisning af fakultetes lærere dels i brugen heraf, dels i forbindelse med udformning af undervisningsmateriale.
Fakultetet må dog også konstatere, at brugen af det nye udstyr i efteråret 2001 har været hæmmet af flere indbrud, hvor der ud over begået hærværk også er stjålet kostbart udstyr.

TEO - aktivitets- og produktionsoplysninger 1998 1999 2000 2001
   Ordinær uddannelse        
1.1 Antal studerende 1.411 1.397 1.345 1.357
1.2 Antal studenterårsværk (STÅ) 615 629 605 547
2.1 Antal optagne pr. 1. oktober 195 175 156 154
2.2 Heraf antal 1. prioritetsansøgere 166 148 131 134
2.3 Gennemsnitsalder for optagne 24,0 25,2 24,0 25,6
2.4 Medianalder for optagne     22,3 22,4
  Færdiguddannede, antal og gennemsnitsalder        
3.1 Antal bachelorer 2 7 15 36
3.2 Gennemsnitsalder , bachelorer* 26,5 28,4 28,3 29,3
3.3 Gennemsnitlig gennemførelsestid, bachelorer* 3,3 4,5 3,7 6,1
3.4 Antal kandidater 59 71 70 61
3.5 Gennemsnitsalder, kandidater 32,2 32,5 33,1 31,9
3.6 Gennemsnitlig gennemførelsestid, kandidater 9,1 8,6 8,9 9,3
  Åben / efteruddannelse        
4.1 Antal deltagerbetalende årselever 85 89 93 66
4.2 Færdiguddannede på hele uddannelser** 0 0 0 0
  Forskeruddannelse        
5.1 Antal STÅ, forskeruddannelse i alt 12 21 16 13
5.2 Antal forskerstuderede, pr. 1. oktober, i alt 26 23 22 24
5.3 - heraf mænd 18 13 13 15
5.4 - heraf kvinder 8 9 9 9
5.5 Antal godkendte afhandlinger, året 3 3 7 4
  Internationaliseringstilskud        
6 Studerende, der udløser internationaliseringstilskud 15 18 19 18
6.1 - heraf indgående 5 7 3 1
6.2 - heraf udgående 10 11 16 17
  Forskning        
7 Antal doktorgrader 2 2 1 0
TEO - formålsfordelt regnskab, mio kr. (1 dec.), niv. 2001 1998 1999 2000 2001
2.1 Ordinær uddannelse 20,8 20,2 21,3 18,1
2.3 Åben uddannelse 1,8 2,0 2,1 2,0
2.7 Ikke-videregående uddannelse 0,0 0,0 0,0 0,0
2.8 International studenterudveksling 0,3 0,2 0,1 0,1
2.9 Kursusundervisning 0,0 0,0 0,0 0,0
2 Uddannelse i alt 22,9 22,4 23,5 20,3
1.1 Basisforskning 13,3 12,1 14,8 13,4
1.2 Tilskudsfinansieret forskning*** 3,0 3,5 3,9 4,6
1.3 Kontraktforskning*** 0,0 0,0 0,0 0,0
1.9 Forskeruddannelse*** 5,2 4,6 1,9 1,4
1 Forskning i alt 21,5 20,2 20,6 19,3
  Uddannelse og forskning samlet 44,4 42,6 44,1 39,6
TEO - formålsfordelt ÅV-forbrug 2001 VIP DVIP TAP Samlet
2.1 Ordinær uddannelse 22,5 5,8 14,5 42,8
2.3 Åben uddannelse 1,8 0,6 2,4 4,9
2.7 Ikke-videregående uddannelse 0,0 0,0 0,0 0,0
2.8 International studenterudveksling 0,0 0,0 0,2 0,2
2.9 Kursusundervisning 0,0 0,0 0,0 0,0
2 Uddannelse i alt 24,3 6,5 17,1 47,9
1.1 Basisforskning 23,6 0,0 8,2 31,7
1.2 Tilskudsfinansieret forskning 7,2 0,0 1,1 8,3
1.3 Kontraktforskning 0,0 0,0 0,0 0,0
1.9 Forskeruddannelse 1,6 0,0 0,8 2,4
1 Forskning i alt 32,3 0,0 10,1 42,4
  Uddannelse og forskning samlet 56,6 6,5 27,2 90,3
 

Tabel 35. Aktivitets- og produktionsoplysninger, formålsfordelt regnskab 1998-2001 samt formålsfordelt personaleforbrug 2001, Det Teologiske Fakultet. * Bachelorstrukturen (3+2+3) er indført løbende på de enkelte uddannelser. Bachelorstrukturen er endnu ikke indført på de teologiske uddannelser. **Master- og diplomuddannelser. *** Stipendier til forskerstuderende er fra og med 2000 flyttet fra formålet forskeruddannelser til hhv. basisforskning og tilskudsfinansieret forskning - alt efter det enkelte stipendiums finansieringskilde.