Program speedforedrag

I undervisningslokalerne afløser det ene speedforedrag det næste hele eftermiddagen.
Alle foredragene varer 20 minutter.

Nano-origami: Sådan folder du et molekyle!

Et af de store mål for nanoteknologien er at kunne danne maskiner med nanoskala-dimensioner. Nano-origami er en gren inden for nanovidenskaben, der arbejder på at aflure naturen og danne menneskeskabte nanomaskiner med biologiske molekyler. I dette foredrag kan du høre om, hvordan man programmerer et molekyle til at folde sig i en veldefineret form, se eksempler på de seneste års fremskridt inden for dette felt og diskutere de mulige fremtidige anvendelser inden for medicin, diagnose og syntetisk biologi.

Tidspunkt: kl. 13.00 og 14.10
Lokale: Niveau 02, lok. 02.033

Oplægsholder: Ebbe Sloth Andersen

Hvorfor er det så svært at lære dansk?

Alle, som har prøvet at lære dansk som voksne, er enige om, at dansk er svært at lære. Ikke kun for voksne, der lærer dansk som andetsprog, men også for børn, der lærer dansk som modersmål. Foredraget giver et forskningsbaseret bud på, hvad det er ved det danske sprog, som udfordrer dem, der gerne vil eller skal lære dansk. Den seneste forskning peger på, at det er de samme udfordringer, både børn og voksne møder, når de lærer dansk.

Tidspunkt: kl. 13.00
Lokale: Auditoriet (niveau 01, lok. 01.078)

Oplægsholder: Ocke-Schwen Bohn
Relevante links:
http://www.au.dk/fileadmin/www.au.dk/forskning/Forskningens_doegn/Bohn_2008_Psyke_og_Logos_29_538.pdf

http://www.au.dk/fileadmin/www.au.dk/forskning/Forskningens_doegn/Bohn_2013_IDS_POMA.pdf

http://www.au.dk/fileadmin/www.au.dk/forskning/Forskningens_doegn/Cardoso_Alves_2014_Organon_interview.pdf

http://www.au.dk/fileadmin/www.au.dk/forskning/Forskningens_doegn/Garibaldi_Bohn_2015_ICPhS_Glasgow.pdf

All this from a tiny bit of starlight

Even though the Sun and the other stars are extremely far away, we know quite a lot about the physical laws that determine how they function. We can check our theories of the stars via an all-important technique called "stellar spectroscopy". Astrophysicist Remo Collet from Stellar Astrophysics Centre will let you in on some of the secrets in this speed lecture in clear and easily understandable English.

OBS: Foredraget er på engelsk

Tidspunkt: kl. 13.10 og 14.20
Lokale: Niveau 03, lokale 03.055

Oplægsholder: Remo Collet

Hermanns verden

Vores historie vrimler med indvandrere, der kom til Danmark for at opbygge en ny fremtid. Blandt disse var Hermann fra Holland, der i 1580'erne flyttede til limfjordsbyen Aalborg. Hermann kendte ingen i Aalborg, men ved lige dele sociale kompetencer, ordentlig opførsel og en god portion rigsdalere lykkedes det ham at skabe et familiedynasti, der i generationer satte deres helt særlige præg på danmarkshistorien.

Tidspunkt: kl. 13.20
Lokale: Niveau 01, lokale 01.063
Oplægsholder: Jakob Ørnbjerg

Røntgen og neutronstråler – hvad fortæller de os om hjernen?

Danmark deltager i opførelsen og driften af store røntgen- og neutronkilder i Lund (laboratorierne MAX IV og ESS). Hermed kan man undersøge proteiner og cellemembraners egenskaber på atomart niveau og forstå processerne i f.eks. hjernen, hvordan de ligger til grund for neurologiske og psykiatriske sygdomme, og hvordan lægemidler fungerer på disse processer.

Tidspunkt: kl. 13.45 og 14.55
Lokale: Niveau 03, lokale 03.055

Oplægsholder: Poul Nissen
Relevante links:
http://dandrite.au.dk/people/group-leaders/poul-nissen-group/

http://mbg.au.dk/forskning/forskningsomraader/molekylaer-og-translationel-neurovidenskab-dandrite/poul-nissen/forskning-i-medierne/

https://www.youtube.com/watch?v=JSsorxV5Xsk

http://www.biokemi.org/biozoom/issues/535/articles/2462

Twitter: @PoulNissen

Morgentræning – før eller efter morgenmad?

Træning med tømte kulhydratdepoter øger fedtforbrændingen under fysisk aktivitet, men er der også andre fordele og potentielle ulemper ved at vælge denne strategi for at booste nedbrydningen og forbrændingen af fedtdepoterne?

Tidspunkt: kl. 13.55
Lokale: Niveau 01, lok. 01.063
Oplægsholder: Mette Hansen

Myrer, der styrer

Myrer organiserer sig på en ganske særlig måde, der niveaumæssigt befinder sig midt imellem en organisme og en population. En myrekoloni er en superorganisme, hvor de enkelte myrer fungerer som superorganismens celler. Celler, der bevæger sig uafhængigt af hinanden. Superorganismen kan være flere steder samtidigt og koordinerer sine aktiviteter via telekommunikation. Hør, hvordan vi udnytter det til at producere økologiske frugter, der er billigere end sprøjtede.

Tidspunkt: kl. 14.10 og 15.20
Lokale: Auditoriet (niveau 01, lokale 01.078)

Oplægsholder: Joachim Offenberg

Levende elektriske ledninger fra Aarhus Havn erobrer verden!

Det var en videnskabelig sensation, da en hidtil ukendt elektrisk livsform for fire år siden blev opdaget på bunden af Aarhus Havn. I det iltfattige mudder brugte centimeterlange bakterier elektrisk strøm til at ånde med. Flere arter af sådanne kabelbakterier, med indre elektriske ledninger, er siden dukket op overalt på kloden, hvor de i høj grad former miljøet og får alle andre bakterier til at danse efter deres pibe. Tag med på en fascinerede rejse i den virkelige elektroniske verden!

Tidspunkt: kl. 14.30 og 15.40
Lokale: Niveau 01
, lokale 01.063
Oplægsholder: Signe Brokjær Nielsen

Kan vi forudsige pollenallergikernes symptomer med pollentallet?

I dag er pollentallet det eneste, allergikerne kan læne sig op ad for at vurdere, om det bliver en dårlig dag. Men vi ved, at der kan være store lokale forskelle i pollentallet, og at faktorer som luftforurening, tidspunktet på sæsonen og andre allergier også påvirker reaktionen. Desværre kan vi alligevel ikke fortælle allergikerne, præcist hvordan deres dag bliver. Vi håber, at vi i fremtiden kan give en personlig varsling, der inkluderer al vores viden, til gavn for de cirka 1 million danske pollenallergikere.

Tidspunkt: kl. 14.45
Sted: Niveau 02, lokale 02.033
Oplægsholder: Pia Viuf Ørby

Forskningsspil: kvantecomputere, menneskehjernen og kunstig intelligens

Kan man forske uden en lang uddannelse? Ja, det er netop formålet med det nye felt, Citizen Science, hvori almindelige mennesker kan bidrage til forskning i alt fra mikrobiologi og neurovidenskab til astronomi og kvantefysik ved at spille online computerspil. Vi mennesker er bedre end computere til at løse problemerne, og studiet af årsagen kan lære os mere om, hvad det vil sige at være menneskelig, og hvordan vi kan udvikle forbedret kunstig intelligens.

Tidspunkt:
kl. 14.45, niveau 01, auditoriet (lokale 01.078) og
kl. 16.05, niveau 03, lokale 03.055
Oplægsholder: Jacob Friis Sherson

P-piller – potentielt dopingmiddel?

Brug af p-piller er et udbredt præventionspræparat, specielt blandt unge piger. Til trods for dette er vores viden omkring p-pillers effekt på muskler og sener mangelfuld. På Sektion for Idræt har vi sat fokus på at undersøge potentielle positive og negative effekter af brug af p-piller på musklerne både i hvile og i forbindelse med fysisk træning.

Tidspunkt: kl. 15.05
Lokale: Niveau 01, lokale 01.063

Oplægsholder: Mette Hansen

CO2 – fra problem til ressource

Koncentrationen af CO2 i atmosfæren er stigende som følge af afbrænding af fossile brændstoffer, og det har alvorlige konsekvenser for klima og miljø. CO2 kan dog betragtes som en carbon-ressource nærmere end et problem, hvis det kan indfanges og omdannes. Derved kan CO2 bruges som udgangsstof til f.eks. lægemidler eller i plastikindustrien. Omdannelsen af CO2 er mulig ved udvikling og brug af avancerede katalysatorer.

Tidspunkt: kl. 15.20 og 16.30
Lokale: Niveau 02, lokale 02.033

Oplægsholder: Nina Lock

The mysterious power of pain

Pain is probably one of the most aversive sensations that we can imagine, yet many people seek out pain on a frequent basis, often in widely approved social settings and in public. What is going on in the minds and bodies of people who seek pain voluntarily? How does this affect others who do not suffer directly, but who watch the painful performances? This lecture will provide some intriguing insights into this emerging field of inquiry that aims to look at the potentially positive and negative sides of voluntary pain.

OBS: Foredraget er på engelsk

Tidspunkt: kl. 15.30
Lokale: Niveau 03, lokale 03.107

Oplægsholder: Ronald Fischer

Materialeforskning ved verdens kraftigste neutronkilde

Danmark er medvært for verdens kraftigste neutronkilde "Den Europæiske Spallationskilde (ESS)", som i øjeblikket bliver bygget i Lund, Sverige. Det danske bidrag beløber sig til 1,7 milliarder kroner af den totale anlægspris på 13,8 milliarder kroner. Det gør ESS til den største enkeltstående danske forskningssatsning i moderne tid. I foredraget vil det i korte træk blive beskrevet, hvordan ESS fungerer, og hvilke videnskabelige spørgsmål vi kan forvente at besvare.

Tidspunkt: kl. 15.30 og 16.40
Lokale: Niveau 03, lokale 03.055

Oplægsholder: Mogens Christensen

Nice guys finish first: the evolution, ecology and economics of cooperation

Why do people contribute to charity, or help a stranger on the street? Cooperation is not only central to our daily lives, but also important in nature, such as when honeybee workers help their queen. Charles Darwin found cooperative behavior so puzzling that it drove him “half mad”: how, when animals benefit from selfishness or cheating, can cooperation evolve? We will explore the science behind cooperation and also discover its importance for solving current social and environmental problems.

OBS: Foredraget er på engelsk

Tidspunkt: kl. 15.55
Lokale: Niveau 02, lokale 02.033
Oplægsholder: Jessica Barker

En dræbers smukke indre

Hvordan kan en bakterie, som hvert år koster millioner af menneskeliv, være smuk? Det kan den på akvarelmalerier, som viser den så akkurat som muligt I to millioner gange forstørrelse. Ved at kombinere molekylærbiologi og kunst skal akvarelmalerier af bakteiren pneumokok, som bl.a. giver lungebetændelse, være med til at øge opmærksomheden omkring bakterien.Foredraget fortælles gennem tegneserier og vil fokusere på, hvordan kompliceret videnskab kan gøres mere tilgængelig for den almene befolkning.

Tidspunkt: kl. 15.55 og 16.30
Lokale: Auditoriet (niveau 01, lok. 01.078)
Oplægsholder: Ditte Høyer Engholm
Relevante links:
http://visualizationlab.au.dk/projects/strep-pneumoniae//

http://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/dittes-phd-projekt-sammensmelter-kunst-og-naturvidenskab

http://videnskab.dk/partner/en-phd-studerendes-bekendelser
Twitter- og Instagram: @Ditte_Engholm

Winning hearts and minds. American soft power and cold war

Nowadays, soft power is a term used by scholars, policymakers, journalists, and media analysts. But what do we mean when we talk about the power used by governments to seduce foreign publics? We are going to answer this question by exploring the Cold War as a conflict that was not only waged in the traditional military and economic spheres but also in the less tangible realms of culture, ideology and education.

OBS: Foredraget er på engelsk

Tidspunkt: kl. 16.15
Lokale: Niveau 01, lokale 01.063

Oplægsholder: Oscar J. Martin Garcia

Forskning ved Center on Autobiographical Memory Research (CON AMORE)

Center for selvbiografisk hukommelsesforskning – Center on Autobiographical Memory Research [CON AMORE] – er et forskningscenter, som støttes af Danmarks Grundforskningsfond. Den selvbiografiske hukommelse er et neurokognitivt (hjerne/sind) system, der tillader os bevidst at genkalde os fortidige hændelser ved at trække på mere basale systemer. Set ud fra et evolutionært synspunkt er den selvbiografiske hukommelse afgørende for evnen til at deltage i komplekse sociale systemer. Vores mål er at udvikle en ny og sammenhængende forståelse af den selvbiografiske hukommelse, som integrerer forskning fra vidt forskellige felter og sætter den selvbiografiske hukommelse ind i en større interdisciplinær sammenhæng med det formål at fastlægge dens kendetegn ved sund kognition, dens dysfunktionelle egenskaber ved psykiske lidelser, dens udvikling gennem livet og dens funktion og mekanismer ved andre dyr end mennesker.

Tidspunkt: kl. 13.00
Lokale: Niveau 00, lokale 00.151

Oplægsholder: Dorthe Berntsen

Livshistorier

Livshistorier er en vigtig del af vores identitet og dannes ved, at vi fortolker begivenheder fra vores liv. Livshistorier er både dybt personlige og dybt sociale, fordi de formes af samtaler med andre og påvirkes af kulturen. Nye undersøgelser viser, at vi også kender andre menneskers livshistorier – men hvad bruger vi denne viden til?

Tidspunkt: kl. 13.30
Lokale: Niveau 00, lokale 00.151

Oplægsholder: Dorthe Kirkegaard Thomsen
Relevante links:
http://psy.au.dk/forskning/forskningsprojekter/livshistorier/

Børns hukommelse for begivenheder

"Hvad er det første, du kan huske?” Som svar på dette spørgsmål vil voksne typisk henvise til en begivenhed, der fandt sted, da de var 3-4 år gamle. Det påfaldende fravær af konkrete erindringer fra de første leveår blev allerede noteret af Freud, der gav fænomenet betegnelsen ”barndomsamnesi” – et fænomen, der stadig er et paradoks. For hvis den tidligste udvikling er af afgørende vigtighed for os, som flere udviklingspsykologer har hævdet, hvorfor kan vi så typisk ikke huske konkrete begivenheder fra denne periode? Foredraget vil omhandle, hvorledes evnen til at huske konkrete begivenheder (episodisk hukommelse) udvikles hos børn, og vil indeholde eksempler på, hvordan man undersøger denne udvikling.

Tidspunkt: kl. 14.00
Lokale: Niveau 00, lokale 00.151

Oplægsholder: Peter Krøjgaard 

Autobiographical memories of positive and negative life events across cultures

What are the most important events in your life that define who you are? What are the most important life events that you talk about when you tell your life story? Are these life events emotionally positive or negative? These life events constitute the most important memories that help you create your personal identity and life story. This talk will describe a research project that investigated how the autobiographical memories of these central positive and negative life events and their degree of centrality to someone’s identity and life story differ across cultures. The Pixar movie "Inside Out" and J.K. Rowling’s Harry Potter book and movie series will be drawn on to illustrate some of the research findings.

OBS: Foredraget er på engelsk

Tidspunkt: kl. 14.30
Lokale: Niveau 00, lokale 00.151

Oplægsholder: Alejandra Zaragoza Scherman

Relevante links:
http://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/09658211.2014.962997

http://psycnet.apa.org/journals/cns/2/4/475/

http://www.forbes.com/sites/jvchamary/2015/08/30/inside-out-science/#542103a16c0e

http://www.hp-lexicon.org/essays/essay-memory.html

Twitter: https://twitter.com/antiquisima

Spontane og vijlestyrede erindringer

Hvorfor dukker nogle erindringer op helt spontant i vores hukommelse, mens vi har det svært med at huske andre erindringer? Der er mange faktorer, der influerer, hvilken erindringer vi husker – bl.a. vores egen personlighed og de begivenheder, vi har været udsat for. Dette oplæg handler om, hvordan og hvorfor vi husker vores personlige fortid, og hvordan spontane og viljestyrkede erindringer er påvirket af vores psykiske helbred.

Tidspunkt: kl. 15.00
Lokale: Niveau 00, lokale 00.151

Oplægsholder: Lynn Watson 

Kan vi stole på vores erindringer?

Ifølge klassisk freudiansk tankegang er det muligt at fortrænge erindringer om stærkt traumatiske begivenheder, og disse erindringer kan så senere blive genkaldt og bearbejdet i samarbejde med psykoterapi. Nyere forskning viser dog, at dette fænomen er en myte – der er ikke fundet overbevisende evidens for fortrængning i den gængse hukommelsesforskning. Tværtimod har det vist sig, at den menneskelige hukommelse er meget påvirkelig, og det er relativt nemt at konstruere falske erindringer af selv stærkt traumatiske begivenheder, selvom de aldrig har fundet sted.

Tidspunkt: kl. 15.30
Lokale: Niveau 00, lokale 00.151

Oplægsholder: Anne Scharling Rasmussen 

Hvorfor husker vi vores ungdom så godt?

Når man spørger mennesker, som er ældre end 40 år, efter deres minder, så vil de fleste fortælle om begivenheder, der skete i deres ungdom. Men hvorfor er det sådan? Sker alt det spændende i vores liv, mens vi er unge? Fungerer vores hjerne bedre, mens vi er unge, og sørger den for, at vi kan huske vores ungdom bedre? Eller er der andre faktorer på spil, der gør, at vi husker vores ungdom så godt? Dette oplæg vil præsentere nogle svar på, hvorfor vi anser vores ungdom som ”vores tid”.

Tidspunkt: kl. 16.00
Lokale: Niveau 00, lokale 00.151

Oplægsholder: Annette Bohn 

Autobiographical memory and psychopathology

How are memories processed when individuals suffer from a psychological disorder? How do people react to memories of negative events and how does it relate to their psychological well-being? What about not being able to remember part of your life? In this talk we provide an overview of the differences between the normative experience of personal memories and the experience of personal memories when suffering from certain disorders such as depression, posttraumatic stress, and amnesia.

OBS: Foredraget er på engelsk

Tidspunkt: kl. 16.30
Lokale: Niveau 00, lokale 00.151

Oplægsholder: Adriana del Palacio González