Om Fascinerende Forskning - 2018

Forskningens Døgn torsdag den 26. april 2018 kl. 14-18

Under temaet FASCINERENDE FORSKNING holder Aarhus Universitet torsdag den 26. april 2018 kl. 14-18 Forskningens Døgn på Campus Aarhus. Arrangementet finder sted i og omkring Stakladen på Aarhus Universitet, Fredrik Nielsens Vej 2, 8000 Aarhus C.

Vi forvandler Stakladen og de omkringliggende foredragslokaler til en legeplads for nysgerrige sjæle, idet du kan komme og opleve kreative, sjove og spændende præsentationer af forskningen på AU. I foredragslokalerne omkring Stakladen kan du deltage i speedforedrag hele eftermiddagen, og i Stakladen kan du komme helt tæt på forskerne, se udstillinger og deltage i workshops og forsøg. Midt i alle sanseindtrykkene kan du vælge at tage et hvil i kantineområdet.

Med temaet FASCINERENDE FORSKNING lægges op til en varieret præsentation af forskningsfelter fra hardcore naturvidenskabelige temaer til sundhedsvidenskabelige, humanistiske og samfundsfaglige områder.


Forskningens Døgn på andre AU-lokaliteter

Mere info følger.