Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Om Fascinerende Forskning - 2019

Forskningens Døgn onsdag den 24. april 2019 kl. 14-18

Under overskriften FASCINERENDE FORSKNING holder Aarhus Universitet onsdag den 24. april 2019 kl. 14-18 Forskningens Døgn på Campus Aarhus. Arrangementet finder sted i og omkring Stakladen på Aarhus Universitet, Fredrik Nielsens Vej 2, 8000 Aarhus C.

Stammer vi fra rummet? Hvordan smager lyden af chokolade? Skal der være elefanter i den danske natur? Og hvad er god ledelse? Dette og meget andet kan du få svar på, når vores forskere præsenterer deres forskning i øjenhøjde!

Vi forvandler Stakladen og de omkringliggende foredragslokaler til en legeplads for nysgerrige sjæle, idet du kan komme og opleve kreative, sjove og spændende præsentationer af forskningen på AU. I foredragslokalerne omkring Stakladen kan du deltage i speedforedrag hele eftermiddagen, og i Stakladen og mødelokale 2.3 kan du komme helt tæt på forskerne, se udstillinger og deltage i workshops og forsøg. Midt i alle sanseindtrykkene kan du vælge at tage et hvil i kantineområdet.

Med overskriften FASCINERENDE FORSKNING lægger vi op til en varieret præsentation af forskningsområder fra alle vores fire fakulteter: Arts, Aarhus BSS, Health og Science and Technology.