Om Fremtidens Teknologier - 2015

Forskningens Døgn fredag den 24. april 2015 kl. 13-17

Under temaet FREMTIDENS TEKNOLOGIER holder Aarhus Universitet fredag den 24. april 2015 kl. 13-17 Forskningens Døgn på Campus Aarhus. Arrangementet finder sted i Navitas-bygningen, Inge Lehmanns Gade 10 på Aarhus Havn. Der er adgang til p-kælder under bygningen.

Vi forvandler foyerområdet og auditorierne omkring til en spændende opdagelsesrejse med sjove, anderledes og berigende præsentationer af forskningen på AU. I auditorierne omkring foyerområdet kan du opleve speedforedrag hele eftermiddagen, og i foyerområdet kan du komme helt tæt på forskerne, se udstillinger og deltage i workshops og forsøg. Midt i alle sanseindtrykkene kan du vælge at tage et hvil i kantineområdet.

Med temaet FREMTIDENS TEKNOLOGIER lægges op til en varieret præsentation af forskningsfelter fra hardcore naturvidenskabelige temaer til sundhedsvidenskabelige, humanistiske og samfundsfaglige områder.


Forskningens Døgn på andre AU-lokaliteter

Ud over arrangementet i Navitas-bygningen vil der i år også være arrangementer i henholdsvis Flakkebjerg og på AU's forskningscenter i Foulum.