Forskningen

Professor Jens Chr. Skou fik i 1997 nobelprisen i kemi for sin beskrivelse af natrium-kalium-pumpen, der styrer hele vores bevægeapparat.

Inde i alle kroppens celler sidder en mikroskopisk pumpe. Pumpen har på trods af sin ringe størrelse stor betydning for vores liv, fordi den fungerer som en generator, der sætter strøm på cellerne og dermed styrer hele vores bevæge- og tankeapparat. Den livsnødvendige pumpe fungerer blandt andet ved at transportere ioner, elektrisk ladede atomer, gennem cellemembranen. Når ionerne transporteres ind og ud af cellen, skabes der en svag elektrisk spænding, som gør, at vi kan danne nerveimpulser i vores muskler og centralnervesystemet. Men hvordan foregår transporten af ionerne? Det beskrev professor Jens Chr. Skou i 1957 – og fik nobelprisen i kemi for sine beskrivelser i 1997.

Krabber og enzymer
Som led i forsøget på at finde ud af, hvordan ionpumpen fungerede, undersøgte Jens Chr. Skou de særligt store nerveceller i benene hos krabber. Her opdagede han et enzym, natrium-kalium-ATPase, der virker som en ionpumpe. Hvor forskerne tidligere troede, at enzymer kun fungerede som katalysator for kemiske processer, viste Jens Chr. Skou, at enzymet aktivt transporterede ioner gennem cellemembranen og ind til selve cellen. Enzymet fungerede som en slags pumpe – heraf det senere navn ”natrium-kalium-pumpen”.

Førende forskning
Professor Jens Chr. Skou fik forskningen i ionpumper til at blomstre på Aarhus Universitet, og i dag er grundforskningscenteret PUMPKIN et af de absolut førende i den forskning. I 2007 lykkedes det Skous arvtagere at rydde forsiden og det meste af indholdet i en udgave af tidsskriftet Nature med deres påvisning af, hvordan ionpumper ser ud og fungerer.