Du er her: AU » Forskning » Forskningens Døgn

Forskningens Døgn

Aarhus Universitet deltager for ottende gang i videnskabsfestivalen Forskningens Døgn. Forskningens Døgn er et initiativ igangsat af Videnskabsministeriet, og det byder på forskning i øjenhøjde over hele landet og afvikles i slutningen af april.

Aarhus Universitet afholder hvert år et samlet arrangement på Campus Aarhus for alle universitetets forskere, hvor vi vælger et overordnet tema for dagen. Vores forskere præsenterer og angriber temaet fra alle tænkelige vinkler, og således har vi de sidste år bl.a. behandlet emner som SPISELIG FORSKNING, HJERNEN, KLIMAET, KROP OG KULTUR, KÆRLIGHED og senest i år temaet EUROPA.

Arrangementet finder som regel sted enten i Søauditorierne eller på Institut for Matematik, og begge steder udgør en perfekt ramme om de forskellige forskningsformidlingstilbud. Således kan du i auditorierne opleve forskellige speedforedrag af ca. 20 minutters varighed, og i foyerområdet kan du komme helt tæt på og mærke vores forskeres kærlighed til og i forskningen. Blandt andet ved at møde forskerne, opleve udstillinger og deltage i workshops, forsøg og meget andet.

Ud over det samlede arrangement i Universitetsparken afholdes der også Forskningens Døgn-arrangementer på andre AU-lokaliteter rundt om i landet.

Du kan se video og billeder samt læse artikler fra tidligere års Forskningens Døgn på Aarhus Universitet her:



Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 06.03.2012

Nye tider på au.dk

Aarhus Universitets hjemmeside er ved at blive redesignet. Design og indhold vil derfor ændre sig, og du vil kunne opleve, at indhold ikke ligger, hvor det plejer.

Vi håber, at eventuelle gener opvejes af glæden ved en ny hjemmeside med større sammenhæng på tværs og en mere enkel brugeroplevelse.

Hvorfor roder vi?

I den kommende tid vil universitetets hjemme­side være en blanding af sider i nyt og gammelt design.

I foråret 2011 blev AU's ni hovedområder til fire og 55 institutter til 26 for at samle organisationen og styrke tværfagligheden. På samme måde er vi nu ved at lægge hele hjemmesiden om, så der bliver bedre sammenhæng i indhold og design.

Tag smutvejen

Under knappen GENVEJE øverst til højre finder du links til det mest brugte indhold på hjemmesiden samt til to nye universer til medarbejdere og studerende.

Hvor finder jeg det?

Få et overblik over indholdet på hjemmesiden med de nye megadropdowns. De åbner sig, når du kører musen hen over navigationen i toppen.

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk