1a Aarhus Universitets Strategi 2008-2012 – Fokuseret talent-udvikling

Denne handlingsplan for ph.d.-uddannelserne på Aarhus Universitet skal ses som et bidrag til det generelle arbejde på universitetet med at udvikle og implementere strategier for universitetets kerneaktiviteter - i denne sammenhæng specielt for kerneaktiviteten ”Fokuseret Talentudvikling”.

I Aarhus Universitets ”Strategi 2008-2012, Kvalitet og Mangfoldighed” [ Aarhus Universitets Strategi 2008-2012 ] hedder det blandt andet vedrørende ”Fokuseret Talentudvikling”:

Aarhus Universitets mål er at:

• sikre, at kvaliteten af ph.d.-uddannelserne kan måle sig med de bedste i verden
• rekruttere de største talenter fra ind- og udland til unikke miljøer, hvor der er frihed til at forfølge det uventede
• fordoble antallet af forskere, der uddannes og udvikles på universitetet
• have et sammenhængende forskeruddannelsessystem for de største talenter fra bachelorniveauet

Aarhus Universitet har besluttet at:

• forstærke universitetets internationale strategiske alliancer
• skabe økonomiske rammer, så forskeruddannelsesmiljøerne præges af kreativitet og nysgerrighed
• sikre, at universitetets stærkeste forskere kan prioritere vejledningen på speciale-, ph.d.- og postdoc-niveau
• tilbyde femårige forskerudviklingsforløb, som kan fastholde kvalificerede personer i et langt udviklingsforløb, for eksempel fra bachelor- til ph.d.-niveauet eller fra kandidatniveauet til og med postdoc-niveauet

Status for Aarhus Universitets strategiarbejde i dag er, at der nu ud over universitetets overordnede strategi findes formulerede strategier for hvert af universitetets ni hovedområder samt for udvalgte strategiske områder, herunder internationalisering. Disse strategier udmærker sig - i lighed med ovenstående - ved at udspænde rammerne for universitetets aktiviteter i femårs perioden, først og fremmest i form af specifikke visioner og målsætninger.

Nærværende handlingsplan sigter på at udmønte strategiernes visioner og målsætninger i form af en konkret handlingsplan inden for et specifikt område: universitetets samlede ph.d.-uddannelser.

Ph.d.-uddannelserne er i denne sammenhæng ikke et tilfældigt valg. Ph.d.-uddannelser opprioriteres i disse år overalt i hele verden [ Global PhD ]. Som det fremgår, indeholder Aarhus Universitets strategi særdeles ambitiøse mål vedrørende talentudvikling – herunder ikke mindst vedrørende universitetets ph.d.-uddannelser, hvor målet altså blandt andet er, at kvaliteten af universitetets ph.d.-uddannelser skal kunne måle sig med de bedste i verden, samtidig med at antallet af forskeruddannede på universitetet skal kraftigt forøges. Alene denne målsætning stiller endog meget store krav til en målrettet indsats på alle niveauer på universitetet - fra den øverste ledelse til den enkelte medarbejder – specielt i en situation, hvor der også satses intenst på ph.d.-uddannelserne i mange andre lande verden over.

Handlingsplanen omhandler altså specifikt Aarhus Universitets ph.d.-uddannelser – og kun ph.d.-uddannelserne. Det har været et bevidst valg at fokusere arbejdet - vel vidende, at universitetets strategi og initiativer vedrørende ph.d.-uddannelserne naturligvis må koordineres med strategien og initiativer på en række andre områder.

Som et eksempel er ph.d.-uddannelserne som allerede nævnt en del af Aarhus Universitets samlede strategi for talentudvikling, og ph.d.-handlingsplanen skal derfor koordineres med en samlet plan for universitetets initiativer vedrørende også de efterfølgende dele af et bredere talentudviklingsprogram (postdoc, tenure track, osv.).

Som et andet eksempel er ph.d.-uddannelser i dag per definition et internationalt anliggende, og handlingsplanen skal derfor tilsvarende naturligvis koordineres med universitetets strategi og initiativer for internationalisering generelt.

Desuden er det et faktum, at ph.d.-uddannelserne i Danmark hører til blandt de dyreste i verden, og derfor hænger opgaven sammen med en forøgelse af antallet af ph.d.-studerende naturligvis uløseligt fast med de økonomiske vilkår for en sådan markant ekspansion, og dermed med de nationale rammer for finansiering af ph.d.-uddannelserne samt universitetets og hovedområdernes økonomiske vilkår og dispositioner.  Omvendt er ph.d.-uddannelserne i de kommende år en ikke uvæsentlig parameter i fordelingen af de nationale basismidler til de danske universiteter, hvilket er endnu et argument for, at også Aarhus Universitet fokuserer på dets ph.d.-uddannelser i form af en handlingsplan som denne.

Det bør i denne sammenhæng understreges, at handlingsplanen udelukkende fokuserer på, hvad universitetet som institution kan og bør gøre for at sikre de bedst mulige rammer for, at de ambitiøse målsætninger nås, og for at sikre kvaliteten i de mange andre aspekter, som indgår i en moderne struktureret ph.d.-uddannelse. Som med alle handlingsplaner er også denne i sidste ende naturligvis afhængig af, hvorledes disse rammer fyldes ud – i dette tilfælde først og fremmest af den løbende vejledning, som er kerneaktiviteten i enhver ph.d.-uddannelse.

1b Ph.d.-uddannelserne på Aarhus Universitet

Ph.d.-uddannelserne i Danmark har i lighed med en generel international trend gennemgået en markant udvikling gennem de sidste ti år. Groft sagt går udviklingen fra mesterlæren udelukkende baseret på deltagelse i et forskningsprojekt, som var udbredt tidligere, til en struktureret uddannelse med yderligere obligatoriske uddannelseselementer som kursusaktivitet, mobilitet og formidling.

Formaliseringen af ph.d.-uddannelsen kommer blandt andet klart til udtryk i Bologna-modellen, hvor ph.d.-uddannelsen indgår som en af de i alt tre uddannelser med formaliserede grader fra et universitet (oven på bachelor- og kandidatuddannelsen).

I Danmark er udviklingen senest kommet til udtryk, da universitetsloven [ Universitetsloven 2007 ] blev revideret i 2007. For første gang blev ph.d.-skoler og ph.d.-udvalg introduceret som lovregulerede institutioner på danske universiteter med formelt ansvar for al ph.d.-uddannelse i Danmark. I den efterfølgende revision af ph.d.-bekendtgørelsen i 2008 [ PhD Bekendtgørelsen 2008 ] fortsætter ovennævnte trend imod strukturerede ph.d.-uddannelser. Begge tiltag er udsprunget af den seneste evaluering af de danske ph.d.-uddannelser i 2006, A Public Good [ A Public Good, PhD Education in Denmark, Report from an International Evaluation Panel ].

På Aarhus Universitet er universitetslovens nye bestemmelser på området mundet ud i, at der er blevet oprettet i alt otte ph.d.-skoler med hver sit fokus.

• Humanistisk Videnskab
• Sundhedsvidenskab
• Samfundsvidenskab
• Teologi og Religionsvidenskab
• Naturvidenskab
• Jordbrugsvidenskab
• Business
• Uddannelsesforskning

Danmarks Miljøundersøgelser er som en del af Aarhus Universitet aktivt involveret i ph.d.-uddannelserne ved flere af ovennævnte ph.d.-skoler.

De otte ph.d.-skoler på Aarhus Universitet er organisatoriske enheder, som hver for sig opererer inden for universitetslovens og ph.d.-bekendtgørelsens rammer. Det betyder, at de otte ph.d.-skoler på mange måder er ens i deres opbygning og virke. For eksempel har de alle organiseret deres ph.d.-uddannelse i et antal faglige programmer, og de har alle et valgt ph.d.-udvalg med repræsentanter for det videnskabelige personale og de ph.d.-studerende.  Men samtidig er ph.d.-skolerne naturligt på mange områder forskellige.

Forskellene er dels grundet i et forskelligt erfaringsgrundlag, hvor nogle hovedområder ved Aarhus Universitet har en årelang tradition for arbejdet med ph.d.-uddannelser, mens andre har en kortere tradition (med dertil hørende forskellige fordele og ulemper). Dels er der fagligt set (også internationalt) et forskelligt syn på ovennævnte balance mellem forsknings- og uddannelseselementet i en ph.d.-uddannelse, og det medfører naturligvis også nogle forskelle mellem Aarhus Universitets otte ph.d.-skoler.

De fagligt begrundede forskelle er ikke unaturlige i en situation, hvor begrebet en ph.d.-uddannelse som sagt er under kontinuerlig udvikling, og hvor denne udvikling i sagens natur på nogle felter går i forskellige retninger og i forskelligt tempo - også internationalt.

Aarhus Universitet har igennem årene i høj grad været blandt de førende i den danske debat omkring udviklingen af begrebet en ph.d.-uddannelse. Som et eksempel var universitetet det første til allerede i 1991 at pege på problemet med de (også) dengang for lange studietider på ph.d.-uddannelsen, og indførte muligheden for, at kandidatstuderende kunne blive optaget på ph.d.-uddannelsen før opnået kandidatgrad – den såkaldte 4+4-ordning.

Universitetet var forud for sin tid med 4+4-ordningen, som først i dag vinder udbredelse også på de øvrige danske universiteter som et nyttigt instrument til at højne kvaliteten af ph.d.-uddannelserne.

I takt med udbredelsen af Bologna-modellen på specielt europæiske universiteter har det imidlertid vist sig, at det for mange studerende er naturligt og attraktivt at skifte uddannelsessted umiddelbart efter endt bachelor- eller kandidatgrad. For at øge kvaliteten og kvantiteten af internationale ansøgere til sine ph.d.-uddannelser har Aarhus Universitet derfor taget skridtet videre. Universitetet har åbnet mulighed for et endnu tidligere optag til ph.d.-uddannelsen gennem den såkaldte 3+5-model (i daglig tale kaldet Bologna-Danese). Den er en integreret del af Bologna-processen med optagelse af talentfulde studerende direkte på baggrund af en bachelorgrad til en uddannelse, som kombinerer en kandidatuddannelse med det første år af en ph.d.-uddannelse.

Tabel 1 skitserer de tre omtalte uddannelsesmodeller, 5+3 (Bologna), 4+4 og 3+5 (Bologna-Danese), som Aarhus Universitets ph.d.-skoler tilbyder. Det bør dog nævnes, at de tre modeller vægtes forskelligt i de enkelte ph.d.-skoler, samt at Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i modsætning til de øvrige hovedområder opererer med seksårige kandidatuddannelser.

[Tabel 1 – Uddannelsesstrukturer på Aarhus Universitet – overgange til ph.d.]

Som et andet mere aktuelt eksempel på Aarhus Universitets fremsynethed og fokus på ph.d.-uddannelserne kan nævnes, at universitetet i 2006 besluttede at udvikle et online-system til alle administrative processer omkring ph.d.-uddannelsen: FUA – ForskerUddannelsesAdministrationssystem. Systemet har tre faser: ansøgning og optag, portefølje og økonomi. Den første fase i dag er taget i drift på de fleste af universitetets ph.d.-skoler, og forventes snarligt i drift på alle otte ph.d.-skoler. Porteføljefasen findes i en testversion, mens økonomifasen endnu ikke er påbegyndt. Det er planen, at FUA på længere sigt skal udbredes til alle landets ph.d.-skoler.

Nærværende handlingsplan er skrevet med udgangspunkt i den ph.d.-skolestruktur, som findes i dag, det vil sige en organisation med otte ph.d.-skoler og et udvalg på tværs af ph.d.-skolerne (ph.d.-skolelederkredsen). Planen tager ikke stilling til en eventuel fremtidig organisation på ph.d.-området (dog er det i forbindelse med udarbejdelsen af planen blevet klart, at det vil være ønskeligt med en bedre repræsentation af de ph.d.-studerende i arbejdet på tværs af ph.d.-skolerne). Implementeringen af handlingsplanen er der heller ikke taget endelig stilling til. Sigtet med planen er at højne kvaliteten af ph.d.-uddannelserne på de eksisterende ph.d.-skoler i respekt for de forskelle, der som omtalt findes blandt ph.d.-skolerne af historiske og faglige grunde. Sagt på en anden måde, er det ikke målet at ensrette ph.d.-skolerne på ”laveste fællesnævner”-niveau.

Et gennemgående tema i handlingsplanen er et forsøg på at opbygge en fælles forståelse af ”best practice” på de ansvarsområder, som ligger i de enkelte ph.d.-skoler samt at identificere områder, hvor ph.d.-skolernes opgaver bedst løftes i fællesskab. Dermed kan handlingsplanen ses som et forsøg på at bidrage til, at effekten af sammenlægningerne på det nye Aarhus Universitet bliver udnyttet systematisk.

Under udarbejdelsen af denne handlingsplan har Aarhus Universitet besluttet at etablere et ph.d.-hus. Det skal være et unikt kraftcenter for universitetets ph.d.-uddannelser og et samlingssted for ph.d.-aktiviteter på tværs af universitetets hovedområder med blandt andet værelser til udenlandske ph.d.-studerende. Ph.d.-huset vil fysisk blive indrettet i de bygninger i Vennelystparken, som i dag huser Pressens Uddannelsescenter.

Det må forventes, at en række af de tiltag, som anbefales i handlingsplanen, vil blive en integreret del af ph.d.-huset, og specielt forventes det, at ph.d.-huset vil kunne fungere som en fysisk ramme for en integreret indsats med universitetets Internationale Center. Men da de organisatoriske rammer for ph.d.-huset endnu ikke er kendte, indeholder nærværende handlingsplan ikke specifikke anbefalinger vedrørende ph.d.-husets rolle i forbindelse med de enkelte tiltag.

1c Handlingsplan - struktur

Handlingsplanen er som nævnt bevidst lavet som et supplement til de overordnede strategier, nemlig som et katalog over en bred vifte af forslag til konkrete tiltag, som alle er rettede mod de overordnede målsætninger for Aarhus Universitets ph.d.-uddannelser.

Planen er overordnet struktureret efter syv generelle overskrifter for kvalitetsrelaterede aspekter af en ph.d.-uddannelse:

• Rekruttering og optagelse
• Internationalisering
• Kvalitetssikring
• Ph.d.-kurser og formidling
• Aflevering, afhandling og forsvar
• Arbejdsmarkedet
• Dimensionering og økonomi

Hvert af disse afsnit er skrevet over en fælles skabelon:

• Status
• Målsætning
• Tiltag

For hvert enkelt tiltag foreslår planen endvidere eksplicit de aktører, som i givet fald bør være de ansvarlige for konkrete aktioner. Overordnet er fordelingen den, at tiltag vedrørende infrastruktur, som er fælles for alle ph.d.-skoler, foreslås løst centralt på Aarhus Universitet, mens alle andre (herunder fagspecifikke) tiltag foreslås løst (eventuelt koordineret) på decentralt niveau. Planen indeholder desuden en oversigt over initiativer og aktører for ph.d. uddannelserne på Aarhus Universitet med en tabel over planens samlede anbefalinger, samt et resumé af udvalgte anbefalinger fordelt på ansvars- og aktivitetsområder, jf. Afsnit 10.