8a Status

I Aarhus Universitets strategi for 2008-2012 fra 2007 [ Aarhus Universitets Strategi 2008-2012 ] er en af målsætningerne en forøgelse af antallet af forskere, som uddannes og udvikles på universitetet. Aarhus Universitet havde ifølge dets nøgletal [ Aarhus Universitet Nøgletal ] i alt 1.430 indskrevne ph.d.-studerende i 2008,

I Aarhus Universitets udviklingskontrakt [ Aarhus Universitets Udviklingskontrakt ] angives en målsætning om et samlet ph.d.-optag i 2010 på 523, hvor det tilsvarende tal i 2007 var 426 (i 2008 optog universitetet i alt 466 ph.d.-studerende).

I nedenstående Tabel vises en oversigt over fordelingen af indskrevne ph.d.-studerende på universitetets hovedområder per 30.9.2008.

Der er mange udfordringer, som skal overvindes, for at Aarhus Universitet kan indfri sine ambitiøse målsætninger på ph.d.-området, og en af de vigtigste er naturligvis finansieringen. Ph.d.-uddannelsen i Danmark er dyr, men det er vanskeligt at få en præcis og generelt accepteret fastsættelse af udgifterne for universitetets ph.d.-uddannelser.

Finanslovens ph.d.-stipendier var for eksempel i 2009 opdelt i lønudgifter samt en årlig uddannelsesudgift på 145.800 kr. for eksperimentelle uddannelser og 97.100 kr. for ikke-eksperimentelle uddannelser.

De statslige forskningsråd bevilger ph.d.-stipendier efter samme retningslinjer som finanslovens ph.d.-stipendier, dvs. dækkende ovenstående takster for uddannelsesudgifter, en gennemsnitlig løn, samt overhead. Nogle forskningsråd har haft en tradition for i bevillinger til ph.d.-stipendier at modregne lønarbejdsdelen af lønudgiften.

Det bør nævnes, at mange fuldt finansierede ph.d.-forløb finansieret af finanslovens ph.d.-stipendier eller statslige forskningsråd indebærer en reel samfinansiering med universitetet på grund af ekstraordinære udgifter i forbindelse med barsel, sygdom, ekstraordinære kurser og driftsudgifter.

Et erhvervs- ph.d.-stipendium dækker ud over løntilskud til den deltagende virksomhed et årligt tilskud til værtsuniversitet på 120.000 kr. for eksperimentelle uddannelser og 84.000 kr. for de ikke-eksperimentelle. Dette tilskud forventes at dække udgifterne til den ph.d.-studerendes vejledning, arbejdsfaciliteter, kurser, samt bedømmelse af afhandling.

Med disse takster (eksklusiv overhead) for udgifterne til ph.d.-stipendier og 1.430 indskrevne ph.d.-studerende i 2008 på Aarhus Universitetet er universitetets samlede skønsmæssige udgifter i 2008 til ph.d.-uddannelsen på ca. 772 mio. kr., heraf ca. 586 mio. kr. til ph.d.-stipendierne samt ca. 186 mio. kr. til uddannelserne.

Det er vanskeligt at afdække omkostningerne for Aarhus Universitets ph.d.-uddannelse på grund af manglende systemunderstøttelse af økonomistyringen på området.

Endelig må det konstateres, at det efterhånden er meget få ph.d.-forløb, som finansieres af rene stipendier fra finansloven, forskningsråd eller lignende. Langt de fleste forløb finansieres efterhånden gennem samfinansiering baseret på et virvar af ad hoc-aftaler omkring finansieringens sammensætning og brug. Omfanget af sådanne aftaler varierer meget mellem de enkelte ph.d.-skoler.

Alle ph.d.-skoler på Aarhus Universitet opererer i dag med tidlig rekruttering, dvs. indskrivning til ph.d.-studium inden opnået kandidatgrad, men der er forskelle i ph.d.-skolernes prisfastsættelse og finansiering af sådanne ph.d.-studerende, som ikke er ansatte på overenskomst.

Antallet af udenlandske ph.d.-studerende på Aarhus Universitet er støt stigende, og i de fleste tilfælde er omkostningerne nøjagtig de samme som for en dansk studerende. Dog er der visse undtagelser. Aarhus Universitet optager således en del ph.d.-studerende på et såkaldt opholds-stipendium (DANIDA-stipendium), hvilket indebærer en reduceret lønudgift uden uddannelsestakst. Desuden er der specifikke problemer med at optage studerende uden kandidateksamen fra lande uden for EØS, fordi der med den gældende fortolkning af reglerne afkræves fuld betaling af studieafgiften som kandidatstuderende.

8b Målsætning

Den overordnede målsætning er naturligvis, at Aarhus Universitets ambitiøse målsætninger vedrørende dimensioneringen af dets ph.d.-uddannelser nås. Det kræver imidlertid en række forudsætninger, hvor en af de største udfordringer ligger i finansieringen.

Aarhus Universitets mål for initiativer vedrørende dimensionering og økonomi er:

• at strategiens målsætning om en kraftig forøgelse af antallet af ph.d.-studerende nås

• at der opnås fuld dækning af de reelle omkostninger for ph.d.-uddannelserne

• at der sikres de nødvendige ressourcer til vejledningsfunktionen, de fysiske rammer osv.

• at øge graden af ekstern finansiering

• der opnås en større grad af gennemsigtighed omkring de reelle omkostninger ved ph.d.-uddannelserne

8c Initiativer

Fastsættelse af omkostninger

Det anbefales, at Aarhus Universitet tager initiativ til, at der fastsættes modeller og tal for omkostningerne ved et ph.d.-forløb (internt på universitetet og blandt de otte danske universiteter).  Formålet med en sådan fastsættelse er dels at få et overblik over de reelle omkostninger i forbindelse med den politiske debat om finansiering af ph.d.-uddannelsen, dels at få et fælles udgangspunkt for forhandlinger med eksterne partnere omkring medfinansiering af ph.d.-forløb.

Det anbefales, at FUA snarest muligt udvides til et effektivt værktøj til økonomistyring på hele ph.d.-området.

Det anbefales endvidere, at der opstilles overordnede generelle rammer for indgåelse af aftaler omkring ekstern deltagelse og medfinansiering af ph.d.-forløb, herunder retningslinjer for de deltagende parters pligter og rettigheder.

Aktører: Universitetsledelsen, hovedområderne, ph.d.-skolerne

Dimensionering

Det anbefales, at alle ph.d.-skoler udarbejder planer for deres forventede bidrag til Aarhus Universitets målsætninger om forøget volumen på ph.d.-området.

Det anbefales, at der udarbejdes en oversigt over de nødvendige ressourcer, der skal tilvejebringes, for at Aarhus Universitet kan indfri sine målsætninger om volumen på ph.d.-området.

Der tænkes her først og fremmest på en oversigt over de finansielle ressourcer, og det anbefales, at alle ph.d.-skoler udarbejder konkrete planer for finansieringen af deres respektive andel af ph.d.-studerende i den næste femårs-periode.

Det anbefales tilsvarende, at alle ph.d.-skoler udarbejder planer for de øvrige ressourcemæssige krav, herunder f.eks. den nødvendige vejlederkapacitet samt de nødvendige fysiske rammer.

Det anbefales, at ph.d.-skolelederne herefter i fællesskab udarbejder en plan for tilvejebringelsen af alle nødvendige ressourcer.

Aktører: Universitetets ledelse, hovedområderne og ph.d.-skolerne

Øget ekstern finansiering

Aarhus Universitets målsætning om en kraftig forøgelse af antallet af ph.d.-studerende vil ikke kunne nås, medmindre der skaffes yderligere finansiering af såvel stipendier som uddannelsesudgifter i øvrigt. Det er eksempelvis et karakteristisk træk ved den kontrakt, som Aarhus Universitet har indgået med Videnskabsministeriet om forøgelse af ph.d.-optaget, at den omfatter finansiering af stipendiedelen, men ikke af de øvrige uddannelsesudgifter.

Det anbefales derfor, at der arbejdes målbevidst på at øge den eksterne andel af finansieringen af alle universitetets ph.d.-uddannelser. Der vil være tale om en bred vifte af tiltag, spændende fra større bidrag generelt til universitetet eller til enkelte ph.d.-skoler fra private og offentlige fonde til inddragelsen af små tilskud til enkeltstående ph.d.-projekter.

Det vurderes, at ph.d.-skolerne som konsekvens af deres lovbestemte ansvar for ph.d.-uddannelserne vil skulle spille en stigende rolle også som ”fund raiser”. Det første eksempel på det er udmøntningen af de nationale midler til ph.d.-området fra Koordinationsudvalget for Forskning i 2009 med ph.d.-skoleledere som eneste ansøgerkreds. Det anbefales, at ph.d.-skolelederne generelt tager aktiv og synlig del i arbejdet med at øge den eksterne andel af finansieringen af ph.d.-uddannelserne.

Aarhus Universitets udnyttelse af erhvervs-ph.d.-ordningen er bemærkelsesværdig lav. Det anbefales, at alle ph.d.-skoler tager aktive skridt for at forøge brugen af ordningen. Det anbefales i øvrigt, at Aarhus Universitet arbejder aktivt for en smidiggørelse af regler og administration af erhvervs-ph.d. ordningen, herunder en revision af de obligatoriske uddannelseselementer uden for universitetets regi. Samarbejdet med Forskningsstøtteenheden kan intensiveres på ph.d.-skoleom­rådet, ligesom opmærksomheden på den støtte, som Forsknings­støtteenheden kan tilbyde, kan styrkes blandt forsknings- og ph.d.-miljøerne. Hertil kommer, at tiltrækningen af udenlandske ph.d.-ansøgere og mobilitet på ph.d.-området vil være af betydning for at styrke ansøgninger til forskningsråds­systemet om ekstern finansiering af ph.d.-området.

Aktører: Universitetets ledelse, hovedområderne og ph.d.-skolerne