4a Status

Den vigtigste opgave for en ph.d.-skole er at sikre kvaliteten af dens ph.d.-uddannelser. Kvaliteten måles bedst på kvaliteten af de færdiguddannede ph.d.er målt, dels på den faglige kvalitet af deres afhandlinger, dvs. først og fremmest originaliteten af de opnåede forskningsresultater, dels på de kompetencer, som de har opnået gennem deres uddannelsesaktiviteter (kurser, formidling, mobilitet, osv.). Ansvaret for kvaliteten af ph.d.-uddannelserne ligger iflg. universitetsloven hos ph.d.-skolerne og ph.d.-udvalgene. Eksempelvis fremgår det af universitetsloven [ Universitetsloven 2007 ] , at ph.d.-skolelederen med inddragelse af ph.d.-udvalget forestår løbende evalueringer af skolens aktiviteter.

 

Kvaliteten af en ph.d.-uddannelse sikres i det daglige af vejleder, og ph.d.-skolerne har derfor en særlig forpligtelse til at sikre kvaliteten af den vejledning, som de ph.d.-studerende bliver tilbudt. Det er i dag forskelligt, hvordan ph.d.-skolerne på Aarhus Universitet varetager denne forpligtelse – både i forhold til at formulere faglige krav til vejledere, godkende vejledere og følge op på vejledningskvaliteten.

 

Flere ph.d.-skoler tilbyder i dag sine ph.d.-studerende forskellige former for supplerende vejledning. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har eksempelvis indført forsøg med to obligatoriske ”work in progress-seminarer”. Det  første 6-9 måneder inde i forløbet, det andet 6-8 måneder før indlevering af afhandlingen.

 

Iht. ph.d.-bekendtgørelsen indgår regelmæssige evalueringer af et ph.d.-forløb som en obligatorisk del af kvalitetssikringen. De fleste ph.d.-skoler foretager i dag disse evalueringer halvårligt, baseret på mere eller mindre kortfattede standardiserede papirformularer, som cirkulerer til underskrift blandt de involverede parter (ph.d.-student, vejledere, programleder, ph.d.-skoleleder). Det er den generelle opfattelse, at den form for regelmæssige evalueringer ikke i tilstrækkelig grad opfylder målsætningen om effektiv kvalitetssikring, og nogle ph.d.-skoler har derfor suppleret disse standardiserede procedurer med jævnlige møder mellem den ph.d.-studerende, vejledere og en faglig følgegruppe.

 

Aarhus Universitet startede i 2006 udviklingen af et online-system til al administration af universitetets ph.d.-uddannelser, FUA. En væsentlig del af FUA er et porteføljesystem, der kan varetage planlægning, registrering, vurdering og godkendelse af alle dele af et ph.d.-studium, dvs. et værktøj til støtte for de regelmæssige evalueringer af ph.d.-studierne, og dermed til kvalitetssikring af ph.d.-uddannelsen. Visionerne bag FUA er ambitiøse, og FUA vil uden tvivl udvikle sig til et uvurderligt vigtigt værktøj for ph.d.-skolerne. Desværre er udviklingen og implementeringen af FUA ikke sket så hurtigt, som man med rette kunne forvente, og i dag findes porteføljedelen kun i en pilotversion, som i øjeblikket testes på ph.d.-skolen på Det Naturvidenskabelige Fakultet.

 

Et andet værktøj til det løbende kvalitetsarbejde er rapporteringen til Danmarks Statistik af de såkaldte nøgletal. Desværre er disse nøgletal på ph.d.-området i dag ikke brugbare som grundlag for en pålidelig dansk ph.d.-statistik, idet definitionerne bag nøgletallene tolkes vidt forskelligt, selv blandt hovedområderne på Aarhus Universitet. Desuden er det den generelle opfattelse, at også selve indsamlingen af data i dag ikke er pålidelig på grund af manglende systemunderstøttelse.

 

Som en del af kvalitetskravene til ph.d.-uddannelserne foreskriver ph.d.-bekendtgørelsen, at alle ph.d.-studier skal indeholde et længerevarende miljøskift. Der er igen forskelle mellem Aarhus Universitets ph.d.-skoler mht. håndhævelsen af dette krav, fortolkningen af bekendtgørelsens formulering, samt ph.d.-skolernes tilbud og incitamenter for de studerendes mobilitet.

Ph.d.-bekendtgørelsens øvrige krav om kurser og formidling er behandlet separat i næste afsnit.

 

Der har gennem de senere år været en tradition for at afsætte en betydelig del af de nationale midler på ph.d.-området til såkaldt kvalitetsfremme. Det har typisk været midler, som har kunnet søges af lokale ph.d.-uddannelsesmiljøer (de gamle forskerskoler). I forbindelse med den seneste udmøntning af de nationale midler til ph.d.-området i Koordinationsudvalget for Forskning blev det imidlertid besluttet at gøre uddelingen af midler mere enkelt med kun ét virkemiddel: fuldt finansierede stipendier (med fuldt overhead) til universiteternes ph.d.-skoler. Det skete med den implicitte forudsætning, at kvalitetsfremmemidler fremover er overladt til universiteterne selv. Aarhus Universitet har endnu ikke fundet en model, der sikrer ph.d.-skolerne de nødvendige midler for at kunne leve op til universitetslovens krav om sikring af kvaliteten i ph.d.-uddannelserne.

 

Det er et velkendt faktum, at de samlede krav til en ph.d.-uddannelse i dag er meget store. Kombinationen af tidspres med høje ambitionsniveauer kan virke skræmmende, og flere ph.d.-skoler har på det seneste oplevet en stigning i stressrelaterede problemer blandt deres ph.d.-studerende.

 

Det har medført, at ph.d.-skolerne i stigende grad har fokus på stress blandt deres studerende i form af initiativer til først og fremmest forebyggelse, men også initiativer til behandling. Nogle ph.d.-skoler har med en vis succes benyttet Aarhus Universitets tilbud om kortvarig psykologassistance, mens andre har taget lokale initiativer i forsøg på at opfange og afhjælpe stressrelaterede problemer, konflikthåndtering osv. På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har man således med succes haft en ”ph.d.-studievejleder” tilknyttet, og den ordning er nu også indført på andre af universitetets ph.d.-skoler.

 

Betydningen af et godt socialt miljø omkring ph.d.-uddannelserne kan og må ikke undervurderes som en del af kvaliteten af en ph.d.-uddannelse. De fleste ph.d.-skoler på Aarhus Universitet har i dag tilknyttet ph.d.-foreninger, dvs. foreninger for de ph.d.-studerende, som blandt andet arrangerer foredrag og anden form for sociale aktiviteter.

4b Målsætning

Den overordnede målsætning er at sikre kvaliteten af Aarhus Universitets ph.d.-uddannelser, herunder såvel kvaliteten af ph.d.-afhandlinger som kvaliteten af de øvrige elementer i en moderne struktureret ph.d.-uddannelse.

Aarhus Universitets mål for initiativer vedrørende kvaliteten af ph.d.-uddannelserne er at

 

• sikre kvaliteten af vejledningsfunktion
• sikre kvaliteten af alle øvrige dele af ph.d.-uddannelserne
• kvalitetssikringen støttes via professionelle  værktøjer
• alle ph.d.-studerende gennemfører et udbytterigt miljøskifte
• alle ph.d.-uddannelser gennemføres under professionel varetagelse af  ph.d.-studerendes stressrelaterede problemer

---

4c Initiativer

Vejledning

Det anbefales, at alle ph.d.-skoler udarbejder og offentliggør retningslinjer for krav i forbindelse med godkendelse af hovedvejledere og andre vejledere. Derudover bør der være klare præciseringer af generelle krav til, hvordan hovedvejledere og andre vejledere udfylder deres respektive roller. Det anbefales, at alle ph.d.-skoler udarbejder effektive procedurer for opfølgning på vejledningskvaliteten.

 

Det anbefales, at alle ph.d.-skoler på sigt indfører et obligatorisk grundkursus i vejledning samt regelmæssig vedligeholdelse af vejledningskompetence som en del af kravet til godkendelse af hovedvejledere. Det anbefales samtidig, at alle ph.d.-skoler tilbyder regelmæssige kurser for deres vejledere i vejledning, eventuelt i et samarbejde med Universitetspædagogisk Netværk.

 

Det anbefales, at alle ph.d.-planer indeholder hovedvejleders og den ph.d.-studerendes gensidige forventninger (bl.a. til mødefrekvens og arbejds- og kommunikationsform).

 

Det anbefales endvidere, at alle ph.d.-studerende tilbydes mindst to vejledere, samt at udskiftninger i vejlederkredsen kan foregå hurtigt og fleksibelt, når der opstår et behov herfor. Desuden anbefales det, at alle ph.d.-studerende tilbydes jævnlige drøftelser af ph.d.-forløbet med repræsentanter fra det respektive faglige ph.d.-program.

 

Aktører: Ph.d.-skolerne

Kvalitetssikringsværktøjer

Det anbefales, at alle ph.d.-skoler løbende udvikler værktøjer til sikring af kvaliteten af de enkelte ph.d.-forløb. Det anbefales specielt, at der udvikles et koncept omkring universitetslovens bestemmelser for løbende evalueringer af ph.d.-skolernes aktiviteter. Det skal sikre, at evalueringerne bidrager konstruktivt til kvalitetssikring.

 

Det anbefales, at udviklingen sker i et tæt samarbejde mellem ph.d.-skolerne, så der sker en gensidig udveksling og udnyttelse af erfaring med forskellige værktøjer (FUA, følgegrupper, alternative former for halvårsevalueringer, midtvejseksaminer, osv.).

 

Det anbefales endvidere, at alle ph.d.-skoler (i et tæt samarbejde som ovenfor) gennemfører jævnlige tilfredshedsundersøgelser blandt sine ph.d.-studerende.

 

Det anbefales, at FUA tilføres de nødvendige ressourcer, så specielt porteføljedelen hurtigst muligt kan tilbydes alle ph.d.-skolerne på Aarhus Universitet i en version, som kan indgå som et effektivt kvalitetssikringsværktøj. En hurtig færdiggørelse af FUA er helt nødvendig for at kunne styre det stærkt stigende antal ph.d.-studerende i det hele taget.

 

Et værktøj som FUA kan kun opfylde sin mission, hvis det bliver brugt af alle involverede parter. Det anbefales derfor, at brugervenligheden af FUA prioriteres højt, herunder at FUA integreres med andre relaterede online-systemer som f.eks. PURE.

 

Det anbefales, at Aarhus Universitet tager initiativ – sammen med Danmarks Statistik og de øvrige danske universiteter – til at foretage en koordineret opdatering og præcisering af nøgletallene på ph.d.-området med henblik på at opnå en pålidelig dansk ph.d.-statistik. Det anbefales desuden, at universitetet arbejder på realistiske modeller for eksempelvis begreber som frafald” og ”gennemførelsestid”.

 

 

Det anbefales endvidere, at FUA videreudvikles, så rapporteringen af fremtidige nøgletal systemunderstøttes direkte af FUA.

 

Aktører: Ph.d.-skolerne

Mobilitet

Det anbefales, at alle ph.d.-skoler sikrer sine studerende attraktive muligheder for at gennemføre et eller flere miljøskifter under ph.d.-forløbet som en kvalitetsmæssig gevinst for afhandlingen/uddannelsen. Mere specifikt anbefales det, at ph.d.-skolerne stiller vejledning og assistance til rådighed, så de studerende kan indgå aftaler om miljøskifte med en bred vifte af mulige eksterne miljøer ved udenlandske universiteter, danske universiteter, forskningslaboratorier og virksomheder. Det anbefales endvidere, at sådanne aftaler specielt inddrager de muligheder, som Aarhus Universitets deltagelse i internationale netværk stiller til rådighed.

 

Det anbefales endvidere, at der etableres en enhed, der tilbyder støtte i forbindelse med de logistiske aspekter af miljøskifte specielt til udenlandske universiteter, i lighed med International Help Desks aktiviteter for udenlandske ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet.

 

Det anbefales, at der som modstykke til bekendtgørelsens krav om miljøskifte tilsvarende formuleres krav om, at ethvert ph.d.-forløb for studerende indskrevet ved Aarhus Universitet indeholder et passende langt og sammenhængende forløb ved Aarhus Universitet.

 

Aktører: Ph.d.-skolerne

Information til ph.d.-studerende

Det anbefales, at alle ph.d.-skoler løbende udarbejder en informativ håndbog/vejledning for alle ph.d.-studerende (code of practice, survival kit). Disse vejledninger bør udarbejdes i et tæt samarbejde mellem ph.d.-skolerne, idet en stor del af materialet vil være fælles.

 

Det anbefales, at alle ph.d.-skoler arrangerer jævnlige og informative informationsmøder for de ph.d.-studerende, specielt halvårlige introduktionsmøder for nye ph.d.-studerende. Disse møder bør koordineres og arrangeres i et samarbejde med International Help Desk, som efterhånden har stor erfaring med introduktionsmøder for udenlandske ph.d.-studerende.

 

Aktører: Ph.d.-skolerne,

Stressrelaterede problemer

Det anbefales, at alle ph.d.-skoler indfører veldefinerede og synlige mekanismer til at opfange og afhjælpe stressrelaterede problemer blandt sine ph.d.-studerende.

 

Det anbefales, at alle ph.d.-skoler indfører veldefinerede og synlige mekanismer til at opfange og afhjælpe andre former for ikke faglige problemer, som forhindrer optimal gennemførelse af et ph.d.-forløb. Det anbefales specielt, at der etableres “ph.d.-studievejledere” ved hver ph.d.-skole, jvf. erfaringerne fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, hvor denne ordning har vist sig at være meget nyttig og har taget en del problemer i opløbet.

 

Aktører: Ph.d.-skolerne        

Sociale aktiviteter

Det anbefales, at alle ph.d.-skoler etablerer lokale ph.d.-foreninger, som sikres gode rammer for arbejdet med bidrag til det sociale miljø omkring ph.d.-uddannelserne.

Det anbefales endvidere, at der etableres en paraplyorganisation for universitetets ph.d.-foreninger, som tilsvarende sikres gode rammer for arrangementer for aktiviteter på tværs af universitetets hovedområder.

 

Aktører: Ph.d.-skolerne

Kvalitetsfremmemidler

Det anbefales, at ph.d.-skolerne tilføres ressourcer, så de kan leve op til universitetslovens og ph.d.-bekendtgørelsens krav vedrørende kvaliteten af deres ph.d.-uddannelser. Det drejer sig blandt andet om ressourcer til at løfte mange af de opgaver, som i denne handlingsplan foreslås henlagt til ph.d.-skolerne, og dermed også nogle af de opgaver, som tidligere var dækket af ”kvalitetsfremmemidler” fra Koordinationsudvalget for Forskning (kurser, udveksling af ph.d.-studerende, osv.). Ansvaret for kvaliteten af ph.d.-uddannelserne ligger i henhold til universitetsloven hos ph.d.-skolerne, og det ansvar kan kun løftes, hvis ph.d.-skolerne får adgang til de nødvendige ”kvalitetsfremmemidler”. 

 

Aktører: Universitetsledelsen, hovedområderne og ph.d.-skolerne