2a Status

Den måske vigtigste parameter for kvaliteten af en ph.d.-skole er kvaliteten af dens studerende. For at nå Aarhus Universitets ambitiøse kvantitative og kvalitative mål for dets ph.d.-uddannelser er det derfor altafgørende, at ph.d.-skolerne udvikler virkemidler, der kan sikre det bedste grundlag for rekruttering af de største talenter – lokalt, nationalt og internationalt.

 

I 2008 var der en ligelig fordeling mellem antallet af kvindelige og mandlige ph.d.-studerende – med nogen variation mellem de otte ph.d.-skoler. Til gengæld var der i 2008 en stor variation i alder ved gradstildeling mellem de otte ph.d.-skoler, med et spænd fra 30 til 48 år. Godt 16 % af universitetets ph.d.-studerende var i 2008 af udenlandsk herkomst – igen var der en markant variation mellem de enkelte ph.d.-skoler.

Aarhus Universitet har som helhed et relativt begrænset antal ph.d.-studerende på erhvervs-ph.d. ordningen, og det vurderes, at der her ligger et uudnyttet potentiale for en kvalitativ og kvantitativ udbygning af universitets ph.d.-uddannelser – under hensyntagen til de særlige muligheder og udfordringer, som ligger i de specielle rammer for erhvervs-ph.d.-ordningen.

Langt den største rekruttering af ph.d.-studerende sker i dag ved talentspejdning ”i egne rækker” samt gennem direkte kontakter mellem medarbejdere på Aarhus Universitet og andre forskningsinstitutioner herhjemme og i udlandet. Men denne traditionelle form for rekruttering suppleres i stigende omfang verden over med mere systematiske rekrutteringsinitiativer på overordnet niveau.

På centralt niveau begrænser universitetets rekrutteringsinitiativer sig i dag til medlemskab af en del internationale universitetsnetværk med diverse former for udvekslingsaftaler. Coimbra-netværket [ Coimbra Group ] er et godt eksempel. Herudover har universitetet en ph.d.-hjemmeside, som giver adgang til de enkelte ph.d.-skolers hjemmesider. Der gives adgang til denne hjemmeside fra Coimbra-netværkets hjemmeside. Omtalen på den fælles hjemmeside er ganske kort og rummer ikke faciliteter eller info-materiale til potentielle ph.d.-studerende. For så vidt som det findes, ligger dette under ph.d.-skolerne.

 

Rekrutteringen af udenlandske ph.d.-studerende vanskeliggøres af de manglende danske muligheder for at indgå aftaler omkring dual degrees og joint degrees. Tidlig rekruttering af udenlandske studerende fra ikke EØS lande er tilmed næsten umuliggjort af gældende regler for studieafgift, hvor studerende uden forudgående kandidatgrad på grund af parallelindskrivningen bliver opkrævet den lovbestemte studieafgift for kandidatstudiet.

 

De otte ph.d.-skoler gør hver for sig et målrettet stykke arbejde for at sikre såvel kvantiteten som kvaliteten af både deres individuelle ansøgningsfelt og deres ph.d.-studerende. Ph.d.-skolerne benytter sig i dag af en bred vifte af rekrutteringsmekanismer såsom annoncering i tidsskrifter dagblade, hjemmesider, informationsmateriale, orienteringsmøder, netværk, osv. Men der findes ikke samlet viden om, hvordan de enkelte rekrutteringstiltag virker.

 

Ph.d.-skolerne arbejder også hver for sig intensivt med kvaliteten af deres evalueringsprocedurer til behandling af ansøgninger om optagelse og stipendium, men der er ikke nogen egentlig opsamling af erfaring eller fælles initiativer vedrørende behandling af ansøgninger.

 

Ansøgninger om optagelse og stipendium (såvel selve ansøgningsfasen som den efterfølgende behandling af ansøgninger) understøttes af universitetets fælles online-system FUA, som i dag er i drift i de fleste af universitetets ph.d.-skoler, og der er etableret to halvårlige deadlines for ansøgning om optagelse og stipendium fælles for ph.d.-skolerne. Annoncering sker dels ved fælles annoncering, dels ved individuel annoncering fra de enkelte ph.d.-skoler.

 

Der er ikke i dag en tradition for målrettet rekruttering på tværs af Aarhus Universitets hovedområder, ligesom der ikke endnu er mange eksempler på hele ph.d.-uddannelser på tværs af hovedområderne. Der er til gengæld mange eksempler på konkrete ph.d.-forløb, som involverer vejledning fra flere hovedområder, specielt er Danmarks Miljøundersøgelser aktivt involveret i vejledning for studerende indskrevet på ph.d.-skolerne på de øvrige hovedområder. 

2b Målsætning

Hvis Aarhus Universitets strategiske målsætning på ph.d.-området skal nås, er det nødvendigt, at universitetet satser målrettet på at fastholde og højne kvaliteten af dets rekruttering til ph.d.-uddannelserne.

 

En effekt af globaliseringen er, at studerende verden over (og hermed også studerende fra Aarhus Universitet) bliver mere og mere mobile, og det er derfor en nødvendighed, at Aarhus Universitet ruster sig i den skærpede internationale konkurrence om de bedste forskertalenter – både ”fra egne rækker” og gennem rekruttering udefra. Det er et faktum, at mange universiteter verden over opruster i denne konkurrence, og det er helt afgørende, at Aarhus Universitet markerer sig stærkt i denne konkurrence.

 

---

 Aarhus Universitets mål for initiativer vedrørende rekruttering og optagelse til dets ph.d.-uddannelser er, at

• de enkelte ph.d.-skoler får det bedste rekrutteringsgrundlag – kvantitativt såvel som kvalitativt
• de enkelte ph.d.-skoler bliver i stand til at identificere de bedste forskertalenter til deres ph.d.-uddannelser, såvel blandt egne studerende som blandt studerende udefra
• alle ph.d.-stipendier slås op i åben konkurrence, og alle ansøgere behandles lige
• universitetet som helhed får en stigende andel af ph.d.-studerende udefra
• sikre smidige rammer for mobilitet og meritoverføring mellem universitetets egne uddannelser og ph.d.-skoler

---

2c Initiativer

Konkretisering af målsætning for optag

Det anbefales, at Aarhus Universitets målsætning om en kraftig forøgelse af antallet af ph.d.-studerende adresseres af de enkelte ph.d.-skoler gennem formuleringer af rekrutteringsstrategier. Ph.d.-skolerne optager deres studerende udelukkende på baggrund af kvalitative vurderinger, og en rekrutteringsstrategi er derfor først og fremmest rettet imod  at sikre kvaliteten (og relativt også kvantiteten) af ansøgere. Det anbefales, at ph.d.-skolernes rekrutteringsstrategier baseres på:

• overordnede målsætninger for sammensætningen af de ph.d.-studerende med hensyn til fag, køn, alder, geografisk oprindelse osv., koblet med en;
• fokusering på de rekrutteringsmekanismer, som vurderes bedst at kunne sikre, at målsætningen nås

 

Det anbefales, at rekrutteringsstrategierne udarbejdes i et samarbejde mellem de enkelte ph.d.-skoler, samt at der etableres et forum for erfaringsudveksling mht. effekten af forskellige rekrutteringsmekanismer.

 

Det anbefales endvidere, at der udarbejdes en samlet oversigt over rekrutteringsmekanismer (informationsmaterialer, medier, web-sider, brug af ”ambassadører”, (udvekslings)netværk osv.), og at der systematisk indsamles erfaringer på tværs af universitetets ph.d.-skoler om effekten af rekrutteringsmekanismerne i forhold til målsætninger. Hvilke mekanismer virker bedst i en bestemt region eller mht. målsætningen om rekruttering af unge studerende osv.).

 

Aktører: Universitetets ledelse, kommunikationsområdet, Internationalt Center, studieforvaltningen og ph.d.-skolerne  

Informationsmateriale og branding

Det anbefales, at der udvikles et informationsmateriale i form af brochurer eller lignende, som har en høj kvalitet og en vis holdbarhed over en længere periode – og i universitetets nye designlinje. Materialet bør rumme centrale oplysninger om Aarhus Universitet samt korte oplysninger om universitetets bredde og kvalitet i forskningen, og om styrken af den tværfaglige forskning på universitetet. Materialet bør udarbejdes i flot og lødig indpakning. Materialet bør også indeholde introduktion til de enkelte ph.d.-skoler med angivelse af kontaktoplysninger, hjemmesider mv.

 

Materialet bør udvikles på både engelsk og dansk. Der er flere grunde til også at prioritere en dansk udgave. Det er sandsynligt, at opmærksomheden på forskeruddannelsesmuligheden kan forbedres blandt vore egne studerende, specielt med hensyn til tidlig rekruttering gennem 4+4- og 3+5-ordningerne. Det er endvidere et faktum, at mobiliteten af studerende blandt de danske universiteter er bemærkelsesværdig lav sammenlignet med stort set alle andre lande! Aarhus Universitet bør derfor generelt bidrage til øget opmærksomhed omkring dets uddannelsestilbud gennem en bredt rettet og enkel annoncering.

 

Materialet vil typisk kunne medbringes af vore forskere til faglige arrangementer og gøres tilgængeligt for download på hjemmesiden. Blandt de øvrige muligheder er memory sticks til gratis uddeling med AU-logo og informationsmateriale om ph.d.-muligheder.

 

Aktører: Kommunikationsområdet og ph.d.-skolerne

Hjemmesider

Det anbefales, at ovennævnte informationsmateriale udvikles på en sådan måde, at det samtidig kan indgå direkte i nye hjemmesider for Aarhus Universitets ph.d.-uddannelser. Med andre ord bør udviklingen ske som en integreret del af en tilsvarende nyudvikling af universitetets hjemmesider – specielt den fælles velkomstside for forskeruddannelsen.

 

Udviklingen af det samlede materiale bør desuden ske struktureret og i et samarbejde med en nyudvikling af de enkelte ph.d.-skolers hjemmesider. På den måde kan fotos, tekst og lignende genbruges på tværs af ph.d.-skolerne, og en samlet og struktureret tilgang kan komme det velkendte problem med manglende opdatering af forældet information på ph.d.-skolernes hjemmesider i møde. Det vil sikkert være en god idé at levendegøre ph.d.-skolernes hjemmesider ved at have personlige historier med citater fra ph.d.-studerende.

 

Endelig anbefales det, at alle Aarhus Universitets hjemmesider på ph.d.-området struktureres på en sådan måde, at man på de forskellige niveauer (universitet, hovedområder, ph.d.-skoler, ph.d.-programmer) kan ”abonnere” på opdateringer (nyheder, kursustilbud, regelsamling, opslag, osv.). Det betyder, at opdateringer foretages ét veldefineret sted med efterfølgende automatisk opdatering hos alle abonnent-sider.

 

Aktører: Kommunikationsområdet og ph.d.-skolerne

 

Tidlig rekruttering

Det anbefales, at universitetets strategi for rekruttering til ph.d.-uddannelserne sammentænkes med en strategi for rekruttering af danske og udenlandske studerende til universitetets kandidatuddannelser. Specielt anbefales det at udnytte 3+5- og 4+4-modellerne til at tiltrække studerende med ph.d.-potentiale og -ambitioner tidligt i deres studieforløb.

 

Det vil derfor være af betydning, at Aarhus Universitet sikrer en robust intern information af egne studerende – også på tværs af hovedområder – på 3. og 4. studieår, og at universitetet mere offensivt end hidtil benytter egne uddannelser som springbræt for en indgang til en ph.d.-uddannelse. Hvis det kan lykkes at sikre en større tilstrømning af dygtige, ambitiøse studerende til universitetets kandidatuddannelser, vil det bidrage med en positiv øget konkurrence om optagelse på ph.d.-uddannelserne.

 

Det anbefales derfor, at der i samarbejde med ledelserne for Aarhus Universitets kandidatstudier udvikles et rekrutteringsmateriale – specielt med sigte på de engelsksprogede kandidatuddannelser, men formentlig også et dansksproget materiale målrettet danske/nordiske studerende.

 

Det anbefales endvidere, at bestræbelsen kombineres med en særlig ’elitestatus’ på dele af universitetets kandidatuddannelser ved at tilbyde særlige seminarer, eliteforløb, master classes eller lignende f.eks. med fokus på projektformulering. Det kunne også have karakter af internationale sommerskoler med vægt på at styrke potentielle ph.d.-ansøgeres projektudvikling m.v. Af faglige og ressourcemæssige grunde er det hensigtsmæssigt, at to eller flere beslægtede ph.d.-skoler samarbejder om den type tiltag.

 

I den sammenhæng anbefales det specielt at inddrage erfaringerne på Det Naturvidenskabelige Fakultet med en fuldt integreret kandidat- og ph.d.-uddannelse (Honours-modellen).

 

Det anbefales, at Aarhus Universitet aktivt arbejder for, at ph.d.-studerende fra ikke EØS lande, som er optaget uden forudgående kandidatgrad, fritages for at skulle betale den lovbestemte studieafgift på kandidatstudiet.

 

Aktører: Universitetets ledelse, kommunikationsområdet, Internationalt Center, studieforvaltningen og ph.d.-skolerne

 

Netværk

Det anbefales, at der etableres et systematisk samarbejde mellem Aarhus Universitets ph.d.-skoler og Internationalt Center med henblik på: dels en bedre udnyttelse af eksisterende internationale samarbejder og netværk, dels identifikation af nye samarbejder og netværk af potentiel interesse med henblik på rekruttering til universitetets ph.d.-uddannelser.

 

Det vurderes, at Aarhus Universitet allerede har muligheder for rekruttering til ph.d.-uddannelserne i form af eksisterende formelle såvel som uformelle samarbejder, men mulighederne bliver ikke udnyttet af den simple grund, at de ikke er synlige for de relevante parter. Som et eksempel indebærer medlemskabet af Coimbra-netværket mange uudnyttede muligheder – herunder indgåelse af specifikke udvekslingsaftaler.

 

Opslag af stipendier burde i højere grad benytte internationale portaler eller partnerskaber til at sikre udbredelsen af informationen. Opslag af ph.d.-stipendier internationalt kan således systematisk ske på EU’s Euraxess portal og ved cirkulation i Coimbra-gruppens kontaktgrupper. Der kan eventuelt aftales at udveksle oplysninger om opslag i samarbejde med andre universiteter.

 

Desuden anbefales det, at universitetet i sit internationale samarbejde undersøger muligheden for at etablere funktionelle partnerskaber med udvalgte internationale universiteter på ph.d.-området, herunder universiteter, som ikke selv er i stand til at tilbyde en ph.d.-uddannelse, men hvor kvaliteten i den adgangsgivende uddannelse er høj.

 

Informationerne vedrørende eksisterende (og ikke-eksisterende) netværk og samarbejder ligger i dag spredt på universitetets internationale område, på de enkelte ph.d.-skoler samt på specifikke internationale forskningsnetværk. I første omgang er der derfor mest af alt brug for en mere systematisk udveksling og synliggørelse af de informationer - et tilsyneladende lille initiativ, som dog på visse områder kan have stor effekt.

 

Endelig anbefales det, at Aarhus Universitets initiativ med opbygning af et alumnenetværk søges udnyttet. Ideen er at udpege udvalgte alumner med base rundt om i verden til ”ambassadører” i udvalgte regioner og blandt andet give dem den opgave at styrke rekrutteringen internationalt til Aarhus Universitets ph.d.-uddannelser. 

 

Aktører: Internationalt Center, HR-området og ph.d.-skolerne

 

Ansøgning og adgangskvalifikationer

Det anbefales, at de enkelte ph.d.-skoler formulerer åbne og let gennemskuelige kriterier for kvalifikationer i forbindelse med optagelse til ph.d.-uddannelsen og tildeling af stipendier. Det vil specielt i forbindelse med åbne opslag af stipendier være en fordel ikke mindst for potentielle udenlandske ansøgere på forhånd at kunne forholde sig, hvilke krav der er til optagelse/stipendium (”We are looking for …”).

 

En stor og fælles udfordring for alle universitetets ph.d.-skoler er at opbygge erfaring og ekspertise, så man kan vurdere udenlandske ansøgeres kvalifikationer. Det anbefales i den sammenhæng, at Aarhus Universitet tilvejebringer en facilitet, som kan assistere de enkelte ph.d.-skoler, når de skal indplacere specielt internationale ansøgeres formelle kvalifikationer i forhold til optagelse på 3+5-, 4+4- eller 5+3-ordningen. Herved undgås, at der udvikler sig forskellig praksis mellem beslægtede ph.d.-skoler med hensyn til at bedømme f.eks. en etårig MA eller mellem ansøgere, som søger ph.d.-stipendium på flere ph.d.-skoler på Aarhus Universitet samtidig. De videnskabelige krav til projektet, særlige kvalifikationer med videre bør naturligvis fortsat være ph.d.-skolernes ansvar.

 

Det anbefales, at ansøgningsdelen af FUA løbende evalueres og videreudvikles, så systemet fungerer så optimalt som muligt i forhold til rekruttering samt professionel behandling af indkomne ansøgninger.

 

Etableringen af en sådan facilitet bør inddrage erfaringer fra CIRIUS omkring bedømmelser af udenlandske ansøgere til andre dele af det danske uddannelsessystem. En sådan facilitet ville også kunne løse det problem, at detaljeret information omkring studieformer og karakterskalaer i forskellige lande verden over ikke hverken kan eller skal ligge på alle universitetets ph.d.-skoler. Men informationen skal naturligvis være let tilgængelig i forbindelse med behandlingen af ansøgere.

 

Det anbefales endvidere, at universitetets ph.d.-skoler får mulighed for at tildele de såkaldte screening-stipendier, dvs. scholarstipendier til invitation af potentielt kommende ph.d.-studerende i op til nogle få måneder. Ønsket er at få en førstehåndsvurdering af de studerendes faglige kvalifikationer og eventuelt i fællesskab udarbejde en velfunderet ansøgning om optagelse (i åbent opslag).

 

Aktører: Universitetets ledelse og ph.d.-skolerne

Ph.d.-uddannelser på tværs af hovedområder

Det anbefales, at ph.d.-skolerne undersøger mulighederne for på systematisk vis at udnytte eventuel synergieffekt af sammenlægningen i 2007 med de fire nye hovedområder – både i forhold til at rekruttere og gensidigt udnytte ressourcer i tilrettelæggelsen af ph.d.-uddannelserne.

 

Det anbefales specielt, at der træffes generelle aftaler baseret på smidige administrative procedurer mellem ph.d.-skolerne og Danmarks Miljøundersøgelser vedrørende udnyttelse af kompetencer samt de ressourcemæssige rammer for samarbejde omkring ph.d.-uddannelserne.

 

Det anbefales, at der etableres smidige administrative aftaler mellem ph.d.skolerne vedrørende fælles ph.d.-programmer, udnyttelse af fælles ressourcer, overførsel af merit, osv.

 

Aktører: Ph.d.-skolelederkredsen