Æresdoktor 2011
- Francis Fukuyama - Foto: Lars Kruse / AU-Kommunikation
Samfundsforskeren der har magtens øre
Det var én af klodens mest markante samfundsforskere, der 9. september 2011 blev udnævnt til æresdoktor på Aarhus Universitet. Francis Fukuyama er professor i internationale studier på Stanford University og har i flere årtier formået at køre et parløb både som forsker og som rådgiver og politisk kommentator. I 1989 opnåede han international berømmelse for en artikel, der tre år senere blev til den skelsættende bog ’The End of History and the Last Man’. Bogen argumenterede for, at afslutningen på Den Kolde Krig også var demokratiets og markedets endelige sejr over alle andre konkurrerende samfundsformer. Ikke sådan, at demokratier ikke ville kunne ødelægges, men fordi denne samfundsform som den eneste har vist sig at indfri et universelt menneskeligt behov for anerkendelse. Den demokratiske bølge i den arabiske verden har givet bogen ny aktualitet. Og professor Fukuyama har på eksemplarisk vis selv været den første til at revidere og opdatere nogle af dens konklusioner, belært af de nye begivenheder.
Viden til rådighed
I 1980’erne stillede Francis Fukuyama sin viden om demokrati og statsdannelse til rådighed som rådgiver for den amerikanske regering, fra 1990’erne har han været en stor profil i den internationale debat om emner som globalisering, økonomisk udvikling, internationale relationer, sikkerhed og bio-etik, og i dag arbejder han også som konsulent for Rand Corporation og Verdensbanken i forbindelse med udviklingen af bæredygtige institutioner og stater i tredjeverdenslande.
Fukuyama har siden 2009 været gæsteprofessor på Aarhus Universitet, hvor han har færdiggjort sit seneste værk, ’The Origins of Political Order’, som handler om politiske institutioners udviklingsforløb i forskellige kulturer. Under sit ophold på Aarhus Universitet har professor Fukuyama desuden fungeret som katalysator for udveksling af idéer; dels ved at gøre opmærksom på danske forhold i den internationale akademiske debat, og dels fordi han i sin kontakt med kolleger, studerende og danske journalister har sat et globalt præg på den hjemlige debat.
