Aarhus Universitets segl

Høring vedrørende nyt AU-medie

I foråret 2012 iværksatte Universitetsledelsen en medarbejder- og studenterinvolverende proces med sigte på at undersøge, hvordan AU kan styrke den interne information og kommunikation – konkret i forhold til den nuværende avis for medarbejdere og studerende: UNIvers. Det indstillingspapir, der er resultatet af denne proces, kan alle medarbejdere og studerende nu indgive høringssvar til.

Indstillingspapiret er udformet på baggrund af de to nedsatte projektgruppers møderække og er siden justeret på baggrund af projektgruppernes rettelser og kommentarer. Indstillingspapiret danner grundlag for beslutningen om et nyt AU-medie i Universitetsledelsen medio september.

Høringssvar på indstillingspapiret bedes sendt pr. mail til projektets sekretær Ulrik Vosgerau på uv@teo.au.dk senest den 31. august 2012 klokken 12:00.

De indkomne høringssvar vil indgå som bilag ved Universitetsledelsens beslutning om et nyt AU-medie.

Læs: Et nyt AU-medie – Indstillingspapir til høring