Mailadfærd

Vær opmærksom på følgende når du bruger din AU mail

  • Husk at afsenderinformation kan forfalskes – Du kan ikke være sikker på, at en mail rent faktisk kommer fra en, som du kender, også selvom det ser sådan ud. Det kunne jo være at hans eller hendes maskine var inficeret med malware, som sendte sig selv videre til alle kontakter i adressebogen. 
    Så du skal udvise almindelig sund fornuft, når du åbner vedhæftede filer eller følger links i en mail.
    Læs mere om phishing.
  • IT-support kan, om nødvendigt, skaffe sig adgang til din mailboks, hvis der er behov for at finde en arbejdsrelateret mail i dit fravær. De skal naturligvis fortælle dig, at de har gjort det. Hvis du bruger postkassen privat, så placer dine private mails i en mappe/mappestruktur navngivet ”Privat” – så leder It-support ikke der.
  • Nøgleordene er sund fornuft. Først og fremmest må du ikke bruge mail privat i et omfang, der generer andres arbejde, og du må aldrig bruge din AU mail kommercielt.
  • Husk at når du bruger din AU mail repræsenterer du universitetet. Du har naturligvis ytringsfrihed, men du må ikke udtale dig på vegne af universitetet (eller se ud som om, du gør det) medmindre, at du er bemyndiget til det, og du må ikke med din adfærd kunne bringe universitetet i miskredit.