Du er her: AU » Informationssikkerhed » Sikkerhedsbloggen » Single

Hjælp søges!

Som it-sikkerhedschef er det mit job, at varetage at informationssikkerheden på Aarhus Universitet lever op til de krav som ledelsen stiller. Det kan jeg ikke klare alene, så jeg har brug for din hjælp!

06.03.2012 | Ole Boulund Knudsen

Åben vs lukket

Medarbejdere og studerende på Aarhus Universitet har lige som deres artsfæller på andre universiteter en grundlæggende indstilling til at vi skal være åbne og tilgængelige overfor omverden.

Omvendt har vi som universitet masser af følsom og fortrolig information, som vi hverken ønsker eller må stille til skue for offentligheden.

Det er indenfor dette spændingsfelt, at jeg som it-sikkerhedschef skal forsøge at finde den rette balance.

Hjælp mig

Lad os bare slå det fast med det samme - informationssikkerhed kan nemt opleves besværligt!

Udgangspunktet er derfor, at vi skal finde de løsninger, som giver den ønskede sikkerhed, med mindst muligt besvær i dagligdagen. På nogle områder er det let, og der kræves kun mindre justeringer, mens det på andre områder betyder, at vi må lave markante ændringer i den måde, vi har arbejdet på indtil videre.

Denne blog vil blandt andet blive brugt til at informere og diskutere nye tiltag. Det er således en mulighed for at få indflydelse på den retning vi bevæger os i - både som ansat og som studerende.

Jeg håber derfor, at så mange som muligt vil følge med i udviklingen på denne side, og kommentere på de indlæg som kommer. Jeg kan garantere, at it-sikkerhedsafdelingen vil komme til at lave fejl, men jeg håber, at I vil hjælpe mig med at minimere antallet.

På forhånd tak for hjælpen

Ole B. Knudsen

It-sikkerhedschef, Aarhus Universitet

Medarbejdere, Ph.d.-studerende, Studerende, Udvekslingsstudenter

* - påkrævet felt

*
*
*
CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse
Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.
*
*
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 29.04.2013

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk