600.000 kr. til søsalat og algedyrkning

Pressemeddelelser 2010

Hvor mange alger bruger din bil på kilometeren?
Et forskningsprojekt med deltagelse af bl.a. forskere fra DMU arbejder på at omdanne alger til biobrændsel, og en ny bevilling fra Brødrene Hartmanns Fond sætter yderligere skub i projektet.

Normalt hører man kun om alger, når de irriterer badegæsterne eller skaber iltsvind i de danske fjorde.
Men for en gruppe forskere på bl.a. Danmarks Miljøundersøgelser kan alger også være en del af løsningen på fremtidens mangel på fossile brændstoffer.
Nu sætter en ny bevilling på 600.000 kr. fra Brødrene Hartmanns Fond for alvor skub i AlgeCenter Danmark, som DMU-forskerne også er en del af.
Og i løbet af kun to til tre år kan algerne levere den første energi til danskerne.
– Vi regner med, at perspektiverne i projektet er ganske store. Vi tror, at vi i løbet af en overskuelig årrække vil være i stand til at lave en ganske stor produktion af alger, som direkte kan udnyttes i eksisterende biogasanlæg, forklarer seniorrådgiver Michael Bo Rasmussen fra Danmarks Miljøundersøgelser.

To fluer med et smæk

I januar 2010 stiftede Danmarks Miljøundersøgelser, Teknologisk Institut, Kattegatcentret og Havets Hus konsortiet AlgeCenter Danmark. Konsortiet har siden arbejdet på at etablere algeanlægget på havnen i Grenaa. Michael Bo Rasmussen glæder sig over de muligheder, som bevillingerne åbner op for.
– Lige i øjeblikket undersøger vi, hvordan vi kan bruge gylle i algeproduktionen. Kan det lade sig gøre, kan vi så at sige slå to fluer med et smæk. Vi kan både løse et energiproblem ved at bruge alger i stedet for olie og et miljøproblem ved at komme af med den overskydende gylleproduktion fra landbruget, siger han.

Dyrkes på land

De penge, som Brødrene Hartmanns Fond har besluttet at tildele AlgeCenter Danmark, er øremærket til etableringen af et algedyrkningsanlæg til forskning og udvikling i bæredygtige biomasseressourcer.
Helt konkret vil pengene gå til etableringen af anlæggets første 12 af i alt 24 bassiner. For modsat deres artsfæller til havs bliver alger, der skal bruges til biogasanlæg, dyrket på land, hvor forskerne kan kontrollere hele processen og samtidig undgå at belaste havmiljøet.
– Vi kan kun styre hele processen ved at opdrætte algerne i tanke på land. Og samtidig kan vi jo ikke lukke gylle direkte ud i havet.

 


 

 

Fakta: Spildvarme og CO2 giver rent brændstof

AlgeCenter Danmark undersøger, hvordan grønalger som for eksempel søsalat kan dyrkes rentabelt.
Ideen er at dyrke algerne i store bassiner i tilknytning til kraftvarmeværker, hvor spildvarme og røggas fra værkerne dels sikrer den rette væksttemperatur i bassinerne året rundt, dels leverer kuldioxid (CO2), som algerne ligesom andre planter har behov for. Næring til algerne kan komme fra næringsstoffer i spildevand eller fra overskudsgylle i landbruget.

Varmen, CO2-en og næringsstofferne vil give algerne så ideelle vækstbetingelser, at de kan fordoble deres biomasse hver anden dag, og det er muligt at producere fire til fem gange så meget biomasse ved hjælp af alger pr. hektar sammenlignet med f.eks. raps og majs.

Algerne oplagrer stivelse, som kan forgæres til alkohol på samme måde, som man laver øl og vin. Alkoholen – bioethanolen – kan så iblandes benzin og erstatte en del af bilernes benzinforbrug.
Processen med dyrkning af alger, forgæring og afbrænding i benzinmotorer er CO2-neutral. Atmosfæren spares derved for CO2, der ellers ville være kommet fra benzinen, som alge-bioethanolen erstatter.

Det nye algeanlæg finansieres af Brødrene Hartmanns Fond, Teknologisk Institut og Danmarks Miljøundersøgelser, mens Kattegatcentret stiller et 500 kvadratmeter stort område til rådighed. Algecentret bliver indviet i Grenaa den 21. september 2010.

Læs mere om AlgeCenter Danmark på www.algecenterdanmark.dk og www.dmu.dk